LBK nr 205 af 01/03/2023
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fiskeriloven § 36c
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade, at en deltager i puljefiskeri efter ansøgning kan udtræde af puljefiskeriet efter udløbet af den 13-måneders-periode, som tilladelsen er givet for, jf. § 36 a, stk. 2, og derefter, men inden den 1. marts, indtræde i et nyt puljefiskeri med virkning fra den forudgående 1. januar og til den 1. februar i det følgende år på betingelse af,
-
at det puljefiskeri, som ansøgeren udtræder af, har foretaget opgørelse og fordeling af fangstrettighederne efter § 36 a, stk. 3, 1. pkt.,
-
at der er sket reduktion af fangstrettigheder i det puljefiskeri, som ansøgeren udtræder af, hvis der er truffet afgørelse herom efter § 36 b, og
-
at der er foretaget opgørelse af fangstrettighederne i det nye puljefiskeri.
Stk. 2. Som betingelse for tilladelse efter stk. 1 kan ministeren kræve sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed for krav som følge af afgørelse i en verserende, uafgjort straffesag om overtrædelse i det puljefiskeri, som ansøgeren udtræder af.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om dokumentation for opfyldelse af betingelserne i stk. 1 og 2 og om indsendelse af ansøgning om tilladelse efter stk. 1.