Fiskeriloven § 14a

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af saltvandsfiskerilovens § 3, som denne er ændret ved lov nr. 314 af 3. juni 1998. Bestemmelsen vedrører betingelserne for at blive registreret som erhvervsfisker. Det afgørende krav består i dokumentation for hidtidig og fortsat beskæftigelse og indtjening ved fiskeri som hovederhverv.

    I stk. 1 fastsættes betingelserne for at blive registreret som erhvervsfisker med A- status, således at den pågældende har ret til selvstændigt at drive erhvervsmæssigt fiskeri. Som hidtil skal den pågældende have dansk indfødsret, jf. dog stk. 4, eller have haft bopæl her i landet i 2 år. Endvidere skal den pågældende i de 12 foregående måneder have været beskæftiget med erhvervsmæssigt fiskeri, f.eks. som ansat på et fiskerfartøj, og i disse 12 måneder skal mindst 60 % af den pågældendes bruttoindkomst stamme fra erhvervsfiskeri.

    I stk. 2 videreføres kravet om, at den pågældende i de foregående 12 måneder, som er nævnt i stk. 1 skal være registreret med B-status. Kravet om den forudgående registrering blev indført ved ændringen af saltvandsfiskeriloven i maj 1998, jf. lov nr. 313 af 3. juni 1998. Kravet gælder alene personer, som senere vil registreres med A-status efter stk. 1. Der er således fortsat ikke krav om registrering af personer, som alene arbejder og fortsat vil arbejde som ansat på et fiskerfartøj.

    I stk. 3, som indholder særlige regler for beregning af bruttoindkomsten, er det præciseret, at der for personer med tillidshverv i fiskeriets organisationer og på redningsstationer ikke blot ses bort fra indtægten ved tillidshvervet, men at indkomster fra tillidshvervet træder i stedet for bruttoindkomsten fra erhvervsfiskeri, hvis den pågældende tidligere har været beskæftiget med erhvervsmæssigt fiskeri. Med fiskeriets organisationer menes også organisationer, der repræsenterer beskæftigede i fiskeriet. De pågældende vil således som hidtil kunne bevare deres erhvervsfiskerstatus, medens de varetager tillidshvervet.

    Det er valgt at lade et krav i saltvandsfiskerilovens § 9, om, at 2/3 af besætningen på et fartøj skal have dansk indfødsret, have haft bopæl i Danmark i 2 år eller være EU-borgere, udgå af loven.

    I forbindelse med selvstændigt fiskeri opretholdes derimod et krav om, at udenlandske statsborgere, skal have haft bopæl i Danmark i 2 år forud for registreringen.

    Dette krav har sammenhæng med, at fiskeriressourcerne globalt er opdelt, således at de er knyttet til kyststaten eller de kyststater, der i fællesskab udnytter dem. Opretholdelsen af et krav om 2 års forudgående ophold i Danmark, for den som selvstændigt anvender fiskeressourcerne erhvervsmæssigt, er derfor naturligt. Efter 2-års bopæl i Danmark vil enhver udlænding, der i øvrigt opfylder kravene, være berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

    Borgere fra andre EU-lande og EØS-lande vil kunne drive selvstændigt fiskeri uden at have bopæl her i landet. I stk. 4 videreføres saltvandsfiskerilovens § 3, stk. 2 om, at ministeren kan fastsætte regler om de krav, der stilles til EU/EØS-borgere, der ikke har bopæl her i landet med hensyn til, at fiskeriaktiviteten skal udøves i tilknytning til aktiviteter i det danske fiskerierhverv.

    Saltvandfiskerilovens § 3, stk. 2 (forslagets § 14, stk. 4) er udmøntet i bekendtgørelse nr. 266 af 10. april 1996. Med hjemmel i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltræden af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde gælder bekendtgørelsen også for EØS-borgere. I bekendtgørelsen fastlægges, at EU og EØS borgere kan opnå og bevare registrering som erhvervsfiskere, hvis virksomheden kan anses for at have en tilknytning til dansk fiskerierhverv. Bekendtgørelsen har været forelagt Europa-Kommissionen, der ved skrivelse af 9. september 1996 har meddelt, at regelsættet er i overensstemmelse med fællesskabsretten.