Fiskeriloven § 141

Med forslaget indføres på hele fiskerilovens område den almindelige hovedregel i gældende dansk ret om, at bøder tilfalder statskassen. I de love, som fiskeriloven afløser har der i saltvandsfiskeriloven været opretholdt en regel om, at bøderne blev indbetalt til de hjælpefonde, der er nævnt i § 142. Bøder i medfør af ferskvandsfiskeriloven indbetales til Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark til fremme af ferskvandsfiskeriet.

    Bøder efter reguleringsloven og EU-bemyndigelsesloven, der i mange tilfælde udgør betydelige beløb, har altid været indbetalt til statskassen.

    Indbetalingen af bøder i medfør af saltvandsfiskeriloven udgjorde i 1996: 149.974 kr., i 1997: 101.093 kr. I 1998, er der allerede i 1. kvartal indbetalt et væsentligt højere beløb, idet der fra én sag alene er indbetalt 759.000 kr. Denne sag vedrører ulovlig omsætning af fisk, og er pådømt efter saltvandsfiskerilovens regler om handel m.v. med ulovlige fisk. I medfør af ferskvandsfiskeriloven er der idømt bøder på 13.500 kr. i 1997.

    Ved ophævelsen af reglen om bødefondene påhviler der ikke det offentlige erstatningspligt. Det findes dog rimeligt at give fondene oprettet med hjemmel i saltvandsfiskeriloven en kompensation i form af en indtægt i 3 år efter det tidspunkt, hvor loven planlægges sat i kraft. I forhold til de tidligere bødeindtægter efter saltvandsfiskeriloven er beløbet på 200.000 kr. årligt - i alt op til 600.000 kr. - skønnet at være et rimeligt niveau.

    For så vidt angår bøder efter ferskvandsfiskeriloven, har der været tale om små beløb, og de forhold, der skulle tilgodeses kan tilgodeses via fiskeplejen, jf. forslagets § 61. Der er derfor ikke skønnet behov for nogen kompensation på dette område.

    Bestemmelsen i stk. 2 vedrører den situation, hvor fondene måtte beslutte ophævelse af fondene, før alle midler, der er indbetalt fra bøder, herunder også bødeindtægter fra før denne lovs ikrafttræden, er anvendt. Bestemmelsen er en videreførelse af saltvandsfiskerilovens § 42, 2. pkt., hvorefter det ved Kgl. Resolution kan bestemmes, hvorledes de bøder, der er tillagt fondene, skal anvendes i tilfælde af ophævelse af fondene. Det er således også i saltvandsfiskeriloven bestemt, at de resterende midler, der hidrører fra indbetalte bøder, skal fordeles i tilfælde af ophævelse af fondene. Det vil sige, at midler, der har været givet til fondene i henhold til de hidtil gældende regler, har således altid været givet under det lovmæssige vilkår, at det i tilfælde, hvor den relevante fond ophæves ved Kongelig Resolution bestemmes, hvorledes de tilbageværende midler der hidrører fra bødeindtægter anvendes. Efter saltvandsfiskeriloven skal dette således ske ved Kgl. Resolution, hvorved vedkommende minister udarbejder en indstilling, som forelægges regenten, som underskriver indstillingen. Bestemmelsen er i forslaget moderniseret, idet det efter forslaget er fødevareministeren, som ved ophævelse af fondene kan træffe bestemmelse om, hvorledes fondenes midler skal anvendes.

    Ophævelse vil under alle omstændigheder kun kunne ske efter beslutning af fonden og fondstilsynet. Tilsvarende bestemmelse findes for andre privatstiftede fonde, der har fået tilført offentlige midler.

    De 3 fonde har bøderne og de deraf følgende rentetilskrivninger som eneste fast indtægt. Midlerne er bl.a. anvendt til legater til uddannelsessøgende, uddelinger til enker, juleuddeling og gaver til Indenlandsk Sømandsmission.