Fiskeriloven § 117a

Til stk. 1.

    I stk. 1 angives hvem der kan udøve kontrolbeføjelserne efter loven. Det bemærkes, at det i de gældende fiskerilove er angivet, at ministeren kan uddelegere sine beføjelser om kontrol. En sådan bestemmelse er udeladt af forslaget, idet det følger af forslagets generelle hjemmel til delegation, jf. § 110, at ministeren kan delegere sine beføjelser efter loven. Der er ikke herved tilsigtet nogen realitetsændring, idet det i praksis med den nuværende arbejdsdeling i Fødevareministeriet fortsat er Fiskeridirektoratet, som gennemfører fiskerikontrol og tilsyn.

Til stk. 2.

    Forslagets kontrolbeføjelser i stk. 2 svarer fuldtud til de kontrolbeføjelser, som kontrolmyndigheden har efter de gældende love. Omfanget af beføjelserne svarer således til de gældende regler i saltvandsfiskerilovens § 38, reguleringslovens § 11, EU-bemyndigelseslovens § 4 og førstegangsomsætningslovens § 15.

    Fødevareministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget nøje vurderet nødvendigheden af at opretholde de allerede gældende kontrolbeføjelser. Det er i den forbindelse fundet nødvendigt fortsat at kunne gennemføre uanmeldt fiskerikontrol på fiskerfartøjer og virksomheder, der omsætter og opbevarer m.v. fisk for at kunne gennemføre en effektiv fiskerikontrol. Forslaget opretholder således kontrolmyndighedens adgang til mod behørig legitimation og uden retskendelse at foretage fiskerikontrol på de i forslaget nævnte fartøjer og virksomheder.

    Det skal bemærkes, at den adgang, kontrolmyndigheden har til uden retskendelse at foretage rutinemæssig kontrol med overholdelse af fiskerilovgivningen, forudsætter, at det ikke konkret vurderes, at der foreligger en overtrædelse af fiskerilovgivningen. Foreligger en sådan mistanke fremsendes sagen til politiet, som kan foretage videre undersøgelser og efterforskningsskridt.

    Spørgsmålet om grænsen mellem kontrolmyndighedens (fiskerikontrollens) kompetence og politiets kompetence er fastlagt i en instruks, som er udarbejdet i Fiskeridirektoratet. Instruksen er blevet drøftet med Rigsadvokaten, som i december 1997 tiltrådte den endelige instruks. Instruksen er udsendt til direktoratets decentrale enheder, som en del af direktoratets samlede instruksgrundlag.

    Generelt gælder, at kontrolbeføjelsen til at foretage eftersyn uden retskendelse ikke vil ske i private boliger, med mindre det konstateres, at der foregår omsætning m.v. med fisk der. Kontrolbeføjelserne kan således i al væsentlighed kun udøves i forretningsmæssige lokaliteter.

    Efter stk. 2 har kontrolmyndigheden, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til de fartøjer og virksomheder, hvor fisk omsættes m.v., jf. definitionen i § 3, nr. 4, af omsætning. Indholdet af bestemmelsen er, at kontrolmyndigheden, som led i sædvanlige kontrolopgaver og rutinemæssige og stikprøvebaserede eftersyn af fartøjer og virksomheder skal have umiddelbar og uhindret adgang til at kontrollere overholdelsen af loven, fællesskabsreglerne og de nationale regler, der udstedt til gennemførelse heraf.

    I nr. 1 er der som følge af, at ferskvandsfiskeriloven er indarbejdet i loven indsat en beføjelse til, at kontrolmyndigheden kan færdes på private jorde i overensstemmelse med, hvad der gælder i ferskvandsfiskerilovens § 41, stk. 1. Beføjelsen er nødvendig til kontrol af fiskeriet i ferske vande.

    I nr. 2 er det præciseret, at kontrolmyndighedens adgang til fiskerfartøjer også omfatter fartøjer, hvorfra der udøves rekreativt fiskeri. Der tænkes her også på de fartøjer, som medbringer grupper af lystfiskere på dagture eller lignende, hvor der er behov for kontrol af både betaling for lystfiskertegn og f.eks. overholdelse af reglerne om mindstemål for fisk.

    I nr. 3 er det som følge af, at ferskvandsfiskeriloven er indarbejdet i lovforslaget, tilføjet, at kontrolmyndigheden kan føre tilsyn, hvor fisk opdrættes eller klækkes, idet der er udtrykkelig hjemmel til dette i ferskvandsfiskerilovens § 41, stk. 1, ligesom der er indsat hjemmel til også at kontrollere de virksomheder, som er pligtige til at indbetale afgifter i henhold til lovens § 102, i overensstemmelse med, hvad der gælder efter EU-bemyndigelseslovens § 10, stk. 4.

    Efter nr. 4 har kontrolmyndigheden hjemmel til at åbne forsendelser indeholdende fisk. En tilsvarende hjemmel findes i ferskvandsfiskerilovens § 41, stk. 1.

    Endelig er i nr. 5 indsat hjemmel til kontrol af det i § 127 omhandlede udstyr i overensstemmelse med, hvad der gælder i EU-bemyndigelseslovens § 4, stk. 10, 2. pkt.

    Det skal bemærkes, at der i § 117 og i § 121 anvendes udtrykket "omsætning m.v.", jf. definitionen i forslagets § 3, nr. 4. Herved undgås de hyppige gentagelser af den opremsning af forhold, der kan føres kontrol med, som blev indført ved ændringen af saltvandsfiskerilovens §§ 38-40 i juni 1998, jf. lov nr. 314 af 3. juni 1998 om ændring af lov om saltvandsfiskeri. Der er ikke hermed tilsigtet nogen realitetsændring.

Til stk. 3.

    Bestemmelsen indebærer, at kontrolmyndigheden kan foretage undersøgelser, kontrolvejning og udtager prøver, i det omfang det er nødvendigt for i kontroløjemed at undersøge prøver af f.eks. et parti fisk. Bestemmelsen er f.eks. nødvendig med henblik på kontrollen med overholdelse af reglerne om producentorganisationernes tilbagetagelse af fisk fra markedet (PO-udtag) med henblik på opnåelse af finansiel udligning fra EU (FEOGA, garantisektionen). En tilsvarende bestemmelse findes i saltvandsfiskerilovens 38, stk. 3, reguleringslovens § 11b, stk. 3, og EU-bemyndigelseslovens § 4.

Til stk. 4.

    I bestemmelsen er opregnet det materiale og de dokumenter, som kontrolmyndigheden kan efterse, som led i kontrollen. Reglen er en afgørende forudsætning for den omfattende del af kontrollen med overholdelsen af fiskerilovgivningen, som foregår ved at sammenligne det indhentede materiale med det materiale som fiskerne og førstegangsomsætterne af fisk selv indberetter til Fødevareministeriet i form af logbøger, indberetninger m.v. En tilsvarende bestemmelse findes i saltvandsfiskerilovens 38, stk. 4, reguleringslovens § 11b, stk. 4, og EU-bemyndigelseslovens § 4.

Til stk. 5.

    Muligheden for at anmode om politibistand er en videreførelse af saltvandsfiskerilovens § 38, stk. 8, reguleringslovens § 11, stk. 8, ferskvandsfiskerilovens § 44 og EU-bemyndigelsesloven, der i § 4, stk. 1, henviser til saltvandsfiskeriloven.

Til stk. 6.

    Bestemmelsen er ny og giver kontrolmyndigheden mulighed for at deltage i kontrol, hvor der ifølge anden lovgivning end fiskerilovgivningen f.eks. er nedlagt forbud mod fiskeri. Dette vil bl.a. kunne være tilfældet ved forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 587 af 29. september 1988 om skibsfartens betryggelse. Det vil være naturligt, at den søværts fiskerikontrol kan deltage i kontrollen af forbud mod fiskeri af denne type.