Fiskeriloven § 1

Formålsparagraffen skal tydeliggøre, hvilke hensyn loven varetager. I sammenhæng med EU s fiskeriregler skal loven sikre en bæredygtig udvikling både i bevaringsmæssig henseende og i forhold til mulighederne for erhverv og beskæftigelse samtidig med, at der skal være grundlag for et rekreativt fiskeri, der kan udøves af store dele af befolkningen. Målsætningen er således at sikre det erhvervsmæssige- og rekreative fiskeri på et forsvarligt grundlag.

Ved at tilgodese såvel fiskeriets interesser som hensynet til det omgivende miljø, sikres overholdelsen af internationale aftaler og konventioner m.v., som Danmark har tilsluttet sig og er forpligtet af. Dette gælder bl.a. forpligtelsen til en særlig beskyttelse af fiskebestande og deres levesteder, i de områder der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Ifølge aftalerne m.v. skal der være mulighed for udøvelse af fiskeri under hensyntagen til en bæredygtig udvikling, der bl.a. sikres ved iagttagelse af forsigtighedsprincippet og bevarelsen af den biologiske mangfoldighed i fiskevandene.

Med henblik på at nå disse mål kan ministeren regulere fiskeriet. Dette kan f.eks. ske ved fastsættelse af regler om tilladte redskaber, redskabers udformning osv. samt ved regler om begrænsninger af fiskeriet i et nærmere afgrænset område og/eller en nærmere begrænset periode.

Til § 2

Lovforslagets gyldighedsområde svarer til gyldighedsområderne i de love, den afløser.

Efter stk. 1 svarer forslagets gyldighedsområde i saltvand således til gyldighedsområdet i saltvandsfiskerilovens § 1, der omfatter fiskeri på dansk fiskeriterritorium og fiskeri med dansk indregistreret fartøj uden for dette område. Dette har ligeledes været gyldighedsområdet for reguleringsloven og EU-bemyndigelsesloven.

I medfør af lov nr. 597 af 17. december 1976 om Danmarks Riges fiskeriterritorium er fiskeriterritoriet fastlagt i bekendtgørelse nr. 628 af 22. december 1976 om Danmarks fiskeriterritorium (Nordsøen) og i bekendtgørelse nr. 386 af 23. august 1985 om Danmarks fiskeriterritorium (Skagerrak, Kattegat, Øresund, Storebælt og Østersøen).

Forslaget finder anvendelse på dansk indregistreret fartøj, uanset hvor det befinder sig. Dette indebærer, at registreringskrav m.v. til danske fartøjer, der anvendes til fiskeri, gælder overalt for danske fartøjer.

For ferskvandsområder svarer forslaget til ferskvandsfiskerilovens gyldighedsområde. Forslaget gælder således som udgangspunkt i alle naturligt forekommende ferske vande samt andre vandområder, der indgår som led i eller træder i stedet for naturligt forekommende ferske vande. Baggrunden for denne afgrænsning er, at det er i disse vande, der særligt er behov for beskyttelse af fiskebestande og fiskeriregulering. Afgrænsningen omtales nærmere i bemærkningerne til § 3, nr. 1.

Forslaget finder endvidere anvendelse for de områder, der er omfattet af EU´s retsakter vedrørende fiskeri. Dette svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i EU-bemyndigelsesloven § 1, der omfatter Fællesskabets forordninger for fisk, fiskeri og fiskevarer, jf. også bemærkningerne til forslagets § 10.

Det skal endelig for så vidt angår stk. 1 bemærkes, at lovforslaget ikke omfatter alger, som hidtil har været omfattet af saltvandsfiskeriloven. Ministeren kan dog bestemme, at alger skal omfattes af loven eller dele heraf, såfremt der er behov for en regulering af området. Fødevareministeriet vil, hvis ministeren træffer bestemmelse om, at alger skal omfattes af loven, forinden afklare kompetencespørgsmål med Miljø- og Energiministeriet eller andre ministerier, hvis ressort berøres_._

I stk. 2 videreføres bemyndigelsesbestemmelsen i saltvandsfiskerilovens § 1, stk. 2, i uændret form, således at også fangster, der som udgangspunkt ikke er omfattet af loven, kan omfattes af loven, når de landes i Danmark, hvis ministeren fastsætter regler herom.

I stk. 3 fastslås, at regler fastsat i medfør af loven, kan udstedes for hele lovens gyldighedsområde eller for nærmere angivne områder. Det samme gælder med hensyn til de forskellige former for fiskeri, der er defineret og afgrænset i forslagets kapitel 4. Som udgangspunkt gælder reglerne for alle former for fiskeri, der kan dog som hidtil udstedes regler særligt for rekreativt fiskeri i form af lyst- eller fritidsfiskeri og erhvervsmæssigt fiskeri.

Til § 3

Bestemmelsen indeholder en række definitioner af begreber, som anvendes hyppigt i lovteksten og som kendes fra de gældende love. Definitionerne er indsat for at forenkle lovteksten i de bestemmelser, hvori de anvendes.

Nr. 1 indeholder en definition af, hvad der i lovteksten forstås ved fisk. Definitionen dækker både over enkelte fisk, krebs- og bløddyr, herunder også opdrættede arter samt over partier, bestanddele og produkter heraf. Definitionen dækker således også over det begreb, der f.eks. i EU-bemyndigelsesloven betegnes som fiskerivarer. Definitionen er udvidet med pighuder, der bl.a. er søstjerner. Det skal bemærkes, at alger som udgangspunkt ikke er omfattet af lovforslaget, men at ministeren kan bestemme, at loven eller del heraf også skal gælde alger, jf. bemærkningerne til § 2.

Desuden defineres i nr. 2 og 3, hvad der i loven forstås ved saltvand og ferskvand, således at nærmere angivelse i de enkelte bestemmelser er ufornøden. Systematikken i forslaget er, at medmindre der udtrykkeligt i en bestemmelse anføres andet, gælder en bestemmelse både i salt- og ferskvand.

I nr. 3 defineres ferskvand som i ferskvandsfiskerilovens § 1, stk 1, dog med den tilføjelse, at området også omfatter ferske vande med afløb til saltvand. Det er en ufuldstændighed i ferskvandsfiskeriloven, at det ikke er præciseret, at et område, der har tilknytning til saltvandsområder, også er omfattet af lovens gyldighedsområde. Desuden er definitionen i nr. 3 udvidet med de områder, der i ferskvandsfiskerilovens § 1, stk. 2- 3, også er omfattet af lovens gyldighedsområde. Det drejer sig om kunstigt oversvømmede arealer og kunstigt frembragte ferske vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem. Som hidtil skal alene en række af lovens regler gælde i disse områder, jf. forslagets § 41.

Definitionen i nr. 4 af, hvad der i loven forstås ved omsætning m.v., omfatter al omsætning og er således bredere end den definition, der vedrører førstegangsomsætning, som er afgrænset i § 86 i det kapitel, der vedrører bevillingspligt til førstegangsomsætning af fisk. Dette skyldes, at loven foruden særlige regler for virksomheder, der driver førstegangsomsætning af fisk, indeholder en række regler for alle omsætningsled f.eks. om kontrolpligt til at afgive oplysninger og om straf. Bestemmelser i forslaget vedrørende omsætning m.v. er omsætning i § 3, nr. 4´s forstand, medmindre det udtrykkeligt fremgår, at der er tale om førstegangsomsætning, som afgrænset i § 86.

Definitionen i nr. 5 af, hvad der i loven forstås ved EF-retsakter er indført med henblik på i lovteksten alene at henvise til denne fællesbetegnelse, jf. nærmere bemærkningerne til forslagets § 10.

Til kapitel 2.

Rådgivende udvalg m.v.

Reglerne vedrører den rådgivning ministeren indhenter i forbindelse med lovens gennemførelse. Det er hensigten at fortsætte den tætte rådgivningskontakt med de relevante organisationer, som har præget fiskeriforvaltningen hidtil.

Antallet af udvalg indskrænkes som en naturlig konsekvens af, at der nu er fælles regler for fersk- og saltvand.

Arbejdsdelingen mellem udvalgene vil generelt være, at alle drøftelser, der behandler spørgsmål med relation til erhvervsfiskeriet, skal drøftes i Udvalget for Erhvervsfiskeri, jf. forslagets § 6. Hvis samme spørgsmål vedrører det rekreative fiskeri, f.eks. regler om mindstemål for fisk, vil både Udvalget for Rekreativt fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje og Erhvervsfiskeriudvalget skulle høres.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder en opregning af de udvalg, der efter forslaget nedsættes.

Til § 5

Forslagets § 5 om EU-fiskeriudvalget viderefører det bestående § 2-udvalg, jf. EU-bemyndigelseslovens § 2. Kredsen af repræsenterede foreninger er den samme som i det gældende regelsæt og som noget nyt består udvalget af repræsentation for Danmarks Naturfredningsforening. Baggrunden for, at Danmarks Naturfredningsforening foreslås repræsenteret i dette udvalg samt i udvalgene behandlet i §§ 7 og 8, er, at natur- og miljøhensyn har indflydelse på fastsættelsen af fiskerilovgivningen. Foreningens deltagelse er medvirkende til at implementere sektorintegrationstanken.

Graden af repræsentationen for producentorganisationerne i Danmark, der i lovteksten omtales samlet, vil være, at de også fremover vil kunne deltage i møderne i udvalget med i alt 2 repræsentanter, dvs. et medlem og en suppleant.

Til § 6

Bestemmelsen viderefører reglerne om det udvalg, der er nedsat med hjemmel i reguleringslovens § 9, som rådgiver af ministeren i sager vedrørende det erhvervsmæssige fiskeri.

Kredsen af repræsenterede foreninger er den samme som i det gældende regelsæt. Graden af repræsentationen for producentorganisationerne i Danmark, der i lovteksten omtales samlet, vil være, at de også fremover vil kunne deltage i møderne i udvalget med i alt 2 repræsentanter, dvs. et medlem og en suppleant.

Det vurderes at være overflødigt med et særligt udvalg til behandling af spørgsmål vedrørende omsætning af fisk, som dette kendes i førstegangsomsætningslovens § 18. Disse spørgsmål behandles efter forslagets stk. 3 i Udvalget for Erhvervsfiskeri. Det er hensigten, at der om spørgsmål vedrørende førstegangsomsætning af fisk skal rådgives på samme niveau som på andre områder, dvs. at der søges rådgivning om regler og retningslinier men, at enkeltsagsbehandling foregår på ministerens og forvaltningens ansvar alene.

Til § 7

Forslagets § 7 viderefører det bestående udvalg til rådgivning om regler for det rekreative fiskeri og fiskeplejen, jf. saltvandsfiskerilovens § 12 a. Dette udvalg vil ligeledes dække de spørgsmål, der i de gældende love arbejdes med i det rådgivende ferskvandsfiskeriudvalg, jf. ferskvandsfiskerilovens § 38. Amtsrådsforeningen er medlem af ferskvandsfiskeriudvalget og foreslås derfor repræsenteret i Udvalget for Rekreativt fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje. Endvidere foreslås Danmarks Naturfredningsforening repræsenteret i udvalget. Danmarks Naturfredningsforening har ikke hidtil været repræsenteret i rådgivende udvalg efter fiskerilovgivningen, men optages med forslaget på grund af den nære tilknytning til naturinteresserne i de spørgsmål, der skal behandles i udvalget. Endelig kan miljø- og energiministeren som noget nyt indstille repræsentation til udvalget. Dette hænger sammen med, at aktiviteterne især med hensyn til fiskeplejen og ferskvandsreguleringen også er nært knyttet til Miljø-og Energiministeriets ressortområde.

Til § 8

Det er i forslagets § 8, som i ferskvandsfiskerilovens § 38, og i overensstemmelse med den praksis, der er ved at forme sig i kystnære saltvandsområder, udtrykkeligt angivet, at der kan nedsættes lokaludvalg til rådgivning om særlige regler i disse områder. I overensstemmelse med ferskvandsfiskeriloven vil amtsrådene indgå i lokaludvalgene.

Til § 9

I stk. 1 bestemmes det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger udvalgenes repræsentanter. De organisationer, der i alle tilfælde vil blive inddraget, er udtrykkelig nævnt i lovteksten. Derimod er antallet af repræsentanter ikke fastlagt, idet dette efter stk. 2 vil skulle ske i forretningsordenen for det enkelte udvalg. Denne ændring har sammenhæng med, at antallet af medlemmer ikke har direkte betydning for indflydelsen på de spørgsmål, der rådgives om, idet det er organisationens synspunkt, der lægges vægt på. Det virker derfor unødigt stift i lovteksten at lægge sig fast på et antal af medlemmer.

Det er ikke hensigten at udelukke nogen organisation fra at deltage i arbejdet med det antal medlemmer, der i dag er medlemmer af udvalgene, eller som har indflydelse via muligheden for at deltage i møderne både med medlem og suppleant. Det vil fremgå af udvalgenes forretningsorden, at suppleanter også kan deltage i møderne sammen med det faste medlem.

Endvidere vil ministeren efter stk. 2 i forretningsordenen kunne fastsætte regler om den tidsmæssige udstrækning af deltagernes plads i udvalgene, hvis der ses behov herfor.

Ministeren kan, udover de organisationer, der er nævnt i lovteksten, i henhold til stk. 3, udvide udvalgene med andre organisationer samt med personer med særlig sagkundskab. Dette kan ske enten for en længere periode eller til drøftelse af enkelte spørgsmål. Således kan udvalget behandlet i § 5 udvides med repræsentation for Organisationen Dansk Aquakultur i forbindelse med rådgivning vedrørende opdræt af fisk, i det omfang der er behov herfor. Herved understeges, at det er muligt for ministeren at indhente sagkundskab og synspunkter så bredt, som et spørgsmål kræver.

Som i dag vil der i medfør af stk. 3 under udvalgene kunne nedsættes underudvalg af permanent eller midlertidig karakter til rådgivning om nærmere afgrænsede emner. Dette betyder, at udvalgene eller underudvalgene, i det omfang opgaver uddelegeres til enheder under Fødevareministeriet, vil kunne knyttes til disse enheder.

For så vidt angår udvidelse med nye organisationer, der ikke er repræsenteret i udvalgene, vil dette kunne ske, hvis der etableres en organisation, som opnår en bred repræsentation, som enten helt erstatter en bestående organisation, eller som tager nye opgaver op.

Nyetablerede organisationer vil skulle have eksisteret igennem en længere periode, førend det kan forventes, at de opnår repræsentation. Dette gælder dog naturligvis ikke for organisationer, der helt afløser en eller flere organisationer f.eks. som følge af sammenlægning af organisationer.

Til kapitel 3.

Administration af Det Europæiske Fællesskabs retsakter og af internationale aftaler på fiskeriets område