FE-loven

Bestemmelsen indeholder en opregning af, hvilke opgaver FE skal varetage, idet det samtidig fremgår af bestemmelsens stk. 5, at forsvarsministeren kan bestemme, at andre opgaver, som har sammenhæng med de i stk. 1-4 nævnte opgaver, kan henlægges til FE.

FE har særligt tre hovedopgaver: 1) FEs opgaver som udenrigs- og militær efterretningstjeneste, 2) FEs opgaver som ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste og 3) FEs opgaver som national it-sikkerhedsmyndighed, som den militære varslingstjeneste for internettrusler m.v. (MILCERT) og som den statslige varslingstjeneste for internettrusler (GovCERT).

Bestemmelsens stk. 1-3 har til formål at præcisere samt tydeliggøre FEs opgaver som udenrigs- og militær efterretningstjeneste, jf. stk. 1, som ansvarlig for militær sikkerhedstjeneste, jf. stk. 2, og som national it-sikkerhedsmyndighed, samt den militære varslingstjeneste for internettrusler m.v. (MILCERT) og statens civile varslingstjeneste for internettrusler (GovCERT), jf. stk. 3. Dermed afspejler selve lovteksten med tilhørende bemærkninger i højere grad end hidtil FEs samlede opgaver.

Bestemmelsens beskrivelse af FEs opgaver svarer til de opgaver, som FE har i dag, og som bl.a. er beskrevet i forsvarslovens § 13, stk. 2, med tilhørende bemærkninger og ved Forsvarsministeriets administrativt fastsatte direktiver m.v. til FE.

Opgaverne fastsat ved stk. 1, nr. 1-3, har en nær sammenhæng og kan ikke ses isoleret.

Efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, er FE Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste. FE er i den henseende helt overvejende orienteret mod forhold uden for Danmark. FE skal i den forbindelse tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, jf. stk. 1, nr. 1, ligesom FE som udenrigs- og militær efterretningstjeneste samtidig skal medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser, jf. stk. 1, nr. 2. I forbindelse med opgaverne i stk. 1, nr. 1 og 2, har FE endvidere til opgave at indsamle, indhente, bearbejde, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser, herunder for danske enheder m.v. i udlandet, jf. stk. 1, nr. 3.

FE har på baggrund af ovenstående bl.a. til opgave løbende at informere og varsle om direkte og indirekte trusler mod Danmark og danske interesser, herunder mod danske enheder, observatører og danske interesser i udlandet i øvrigt, ligesom FE løbende skal formidle efterretningsmæssige oplysninger og vurderinger af direkte og indirekte betydning for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, fastsætter, at FE skal tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik. Heri ligger, at FE gennem indhentning, indsamling, bearbejdning og analyse af informationer skal levere rettidige og relevante efterretninger inden for prioriterede områder, så Danmark som suveræn stat kan føre sin udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik bl.a. på grundlag af selvstændige, nationale efterretningsmæssige vurderinger. Samtidig yder FE bidrag til NATOs og EUs informations- og beslutningsgrundlag.

Den efterretningsmæssige virksomhed omfatter bl.a. informationer om terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og cybertrusler samt politiske, militære og økonomiske forhold af betydning for Danmark og danske interesser, herunder for udsendte enheder m.v.

FE skal i medfør af stk. 1 indsamle og indhente informationer om internationale forhold fra en bred vifte af informationskilder, der strækker sig fra åbne kilder, f.eks. massemedier, tidsskrifter, bøger, offentlige databaser m.v., til anvendelse af lukkede kilder, f.eks. personkilder, elektronisk indhentning fra tjenestens installationer i ind- og udlandet og via samarbejde med bl.a. andre landes sikkerheds- og efterretningstjenester.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 3.

Stk. 1, nr. 2, fastslår, at FE skal medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, som følger af Forsvarsministeriets direktiv til FE. FE skal gennem sin indsats således bidrage til at forebygge og modvirke trusler mod Danmarks sikkerhed og danske interesser i øvrigt. Formidling af efterretninger i form af situations- og trusselsvurderinger er en central del af denne opgave. FE har mulighed for at forebygge trusler mod danske interesser i udlandet gennem f.eks. aktive modvirkningsforanstaltninger. Den aktive indsats kan bl.a. være rettet mod spredning af masseødelæggelsesvåben, terrorisme, pirateri og spionage og vil ofte foregå i tæt samarbejde med partnere. Der kan f.eks. være tale om videregivelse af oplysninger til samarbejdspartnere, der muliggør, at et terrorangreb kan afværges, at transport af komponenter til masseødelæggelsesvåben stoppes eller eksempelvis videregivelse af oplysninger til brug for forsvaret, herunder i forbindelse med internationale operationer.

Som det udtrykkeligt fremgår af stk. 1, nr. 3, skal FE i forbindelse med sin opgavevaretagelse indsamle, indhente, bearbejde, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser, herunder for danske enheder m.v. i udlandet.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, viderefører med enkelte præciseringer § 13, stk. 2, i forsvarsloven og svarer – bortset fra enkelte præciseringer – til forslaget til § 1, stk. 1, i betænkningens lovudkast. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1. om FEs opgaver som udenrigs- og militær efterretningstjeneste.

Bestemmelsen i stk. 2 viderefører gældende ret og svarer til forslaget til § 2, stk. 1, i betænkningens lovudkast.

En lignende bestemmelse findes i § 1, nr. 6, i lovforslaget om PETs opgaver som civil sikkerhedsmyndighed. FEs opgaver vedrørende den militære sikkerhedstjeneste er beskrevet under pkt. 3.2.1.

Bestemmelsen i stk. 3 er i lovmæssig henseende ny og fastslår, at FE tillige er Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed, hvilket indebærer, at FE varetager visse af de opgaver, der er fastlagt i sikkerhedscirkulæret. Sikkerhedscirkulæret vil blive tilpasset i overensstemmelse med dette. FE er endvidere den militære varslingstjeneste for internettrusler m.v. (MILCERT) og den statslige varslingstjeneste for internettrusler (GovCERT).

Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev »ressortansvaret for sager vedrørende beskyttelse af kritisk it-infrastruktur samt statens varslingstjeneste for internettrusler GovCERT« overført til Forsvarsministeriet. Endvidere fremgår det af regeringsgrundlaget af samme dato, »Et Danmark, der står sammen«, at »regeringen vil med respekt for retssikkerheden og den personlige frihed styrke beskyttelsen mod cyberangreb. En robust infrastruktur for informations- og kommunikationsteknologi er vigtig for landets økonomi og sikkerhed. For at styrke beskyttelsen mod cyberangreb m.v. samles de forskellige myndigheders indsats i et IT sikkerhedscenter (under Forsvarsministeriet), der skal varetage opgaven som den nationale IT-sikkerhedsmyndighed og Governmental Computer Emergency Response Team (GovCERT).«

I fortsættelse heraf er ovennævnte IT-sikkerhedscenter etableret som Center for Cybersikkerhed, der organisatorisk er en del af FE. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.

Det følger af bestemmelsen i stk. 3, at FEs opgaver som national it-sikkerhedsmyndighed, som den militære varslingstjeneste for internettrusler m.v. (MILCERT) og som den statslige varslingstjeneste for internettrusler (GovCERT) ikke er omfattet af lovforslagets kapitel 2-7. GovCERTs virksomhed er i dag reguleret i lov nr. 596 af 14. juni 2011 om behandling af personoplysninger ved driften af den statslige varslingstjeneste for internettrusler m.v. Derudover er Center for Cybersikkerhed omfattet af Forsvarsministeriets retningslinjer for centrets behandling af personoplysninger.

Efter bestemmelsen i stk. 4 vil FE fortsat skulle udføre andre opgaver end de i stk. 1-3 opregnede i det omfang, det følger af gældende ret. Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 1, nr. 8, i det samtidigt fremsatte lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste.

Den foreslåede bestemmelse er indsat af informative grunde, idet FE også har andre opgaver, bl.a. på udlændinge- og eksportkontrolområdet, som er nærmere reguleret i lovgivningen herfor eller følger af gældende ret i øvrigt. Der henvises til pkt. 3.1.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter bestemmelsen i stk. 5 kan forsvarsministeren bestemme, at andre opgaver, der har sammenhæng med de i stk. 1-4 nævnte, henlægges til FE. Bestemmelsen i stk. 5 svarer til § 1, stk. 2, i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste.

Bestemmelsen i stk. 5 regulerer ikke forsvarsministerens adgang til at fastsætte det nærmere indhold af de opgaver, som FE skal varetage efter stk. 1-4. En sådan regulering kan ske i form af instrukser m.v. i kraft af over- og underordnelsesforholdet mellem forsvarsministeren og FE. Det er derfor fundet ufornødent at indsætte en særlig hjemmel herom i lovforslaget.

Det forudsættes, at forsvarsministeren underretter Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne om indholdet af de omhandlede instrukser m.v., jf. nærmere herom i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester. Tilsynet vil ligeledes skulle underrettes herom.

Bestemmelsen i stk. 1 viderefører § 13, stk. 1, i forsvarsloven. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2000-01, Tillæg A, side 2810, fremgår bl.a. følgende:

»Bestemmelsen er ny og har til formål at lovfæste Forsvarets Efterretningstjenestes organisatoriske placering og opgaver. Der tilsigtes ikke med bestemmelsen en ændring af de nugældende forhold, som de er fastsat ved forsvarsministerens direktiver til tjenesten.

. . .

Forsvarets Efterretningstjeneste er som nævnt i bestemmelsen underlagt forsvarsministeren og virker direkte under ansvar over for denne. Forsvarsministeren udsteder bestemmelser for tjenestens virksomhed og opgaveløsning og varetager på regeringens vegne den overordnede kontrol med tjenesten.«

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af gældende ret og fastslår, at FE har en særlig underretningsforpligtelse over for Forsvarsministeriet.

FE er underlagt og virker under ansvar over for forsvarsministeren. I overensstemmelse hermed indebærer bestemmelsen, at FE har pligt til inden for sit ansvarsområde på eget initiativ løbende at underrette Forsvarsministeriet om forhold af betydning for Danmark og danske interesser, om forhold af væsentlig betydning inden for tjenestens virksomhed, herunder om vigtigere enkeltsager og principielle forhold vedrørende kontakter med inden- eller udenlandske myndigheder.

Til kapitel 2

Tilvejebringelse af oplysninger

Efter § 3, stk. 1, kan FE indsamle og indhente enhver oplysning, som kan have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed. Den efterretningsmæssige virksomhed omfatter de opgaver, der er anført i lovforslagets § 1, stk. 1, samt de efterretningsmæssige opgaver, der følger af lovforslagets § 1, stk. 4 og 5. Der henvises samtidig til pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger.

Kriteriet »kan have betydning« er det samme, som i retsplejelovens § 116, stk. 1, og forsvarslovens § 13, stk. 4, gælder for udveksling af oplysninger mellem PET og FE. Herved præciseres det, at FEs indsamling og indhentning af oplysninger alene skal opfylde en relevansbetingelse, dvs., at det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesten. Kriteriet »kan have betydning« svarer til det tilsvarende kriterium for PETs indsamling og indhentning af oplysninger, jf. bemærkningerne til § 3 til forslaget til lov om PET.

Tærsklen i kriteriet »kan have betydning« for tjenestens virksomhed er lavere end tærsklen »er nødvendig« i persondatalovens §§ 6-8.

Reglerne i persondatalovens §§ 6-8 indeholder en nødvendighedsbetingelse, hvori ligger, at den dataansvarlige efter en konkret vurdering må antages at have et reelt behov for at behandle den pågældende oplysning for at kunne varetage sine opgaver.

En væsentlig og særlig vigtig opgave for FE er at afdække nye trusler. Kendetegnede for denne opgave er, at »målene« for indhentningen ikke på forhånd i det hele er erkendte. I modsætning hertil forbindes indhentning af oplysninger normalt med indhentning mod kendte mål, som f.eks. et kendt telefonnummer, en kendt person eller netværk, et særligt adfærdsmønster på eksempelvis hjemmesider osv. At opdage nye trusler fra personer, netværk osv. kræver derfor bl.a., at der kan søges bredere, og det er derfor nødvendigt, at FE indhenter meget store mængder af data. Disse data kan via bearbejdning og systematisering analyseres med henblik på at opdage særlige og nye mønstre. Det kunne eksempelvis være nye aktører og/eller anormal adfærd, der indikerer, at nye målpersoner, nye metoder, nye træningsfaciliteter m.v. er blevet introduceret og skal følges.

Hertil kommer, at efterretningsarbejde ofte har karakter af »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for vurderingen af det efterretningsmæssige billede, herunder f.eks. i relation til terror eller aktører på markedet for masseødelæggelsesvåben.

Det væsentligste formål med den foreslåede bestemmelse er at understrege, at FE i sin efterretningsmæssige virksomhed rettet mod forhold i udlandet er berettiget til med henblik på en efterfølgende behandling at indsamle og indhente data, herunder rådata gennem bl.a. elektronisk efterretningsindhentning og fysisk indhentning, blot disse data på indsamlings- eller indhentningstidspunktet vurderes at kunne have betydning for tjenestens virksomhed. Om de betingelser, der skal være opfyldt for FEs videre interne behandling og videregivelse af indsamlede eller indhentede oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, henvises til lovforslagets §§ 4-8.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en ændring af gældende ret i forhold til andre forvaltningsmyndigheders pligt til at videregive oplysninger til FE. Det følger af forvaltningslovens § 31, at en forvaltningsmyndighed, der er berettiget til at videregive en oplysning, i almindelighed også er forpligtet til – på begæring af en anden forvaltningsmyndighed – at videregive oplysningen.

Ved indsamling af oplysninger menes tilvejebringelse af oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige, f.eks. i form af avisartikler, pjecer, alment tilgængelige oplysninger på elektroniske midler og lignende.

Med indhentning af oplysninger menes tilvejebringelse af oplysninger, der ikke er umiddelbart tilgængelige, men som kan skaffes ved f.eks. elektronisk indhentning, herunder netværksindhentning, fysisk indhentning (personkilder), samarbejdspartnere samt ved henvendelse til tredjemand i øvrigt, f.eks. en offentlig myndighed, en forening, organisation eller virksomhed eller en privat person.

Bestemmelsen vedrører indsamling og indhentning af oplysninger både i elektronisk og i ikke-elektronisk form og såvel fortrolige som ikke-fortrolige oplysninger. Bestemmelsen vedrører ikke kun personoplysninger (oplysninger om fysiske personer), men også andre oplysninger, herunder om juridiske personer.

Kriterierne svarer til de tilsvarende begreber og kriterier, der gælder for PET, jf. bemærkningerne til § 3 i forslaget til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Bestemmelsen regulerer ikke den metode, som FE anvender til at indsamle eller indhente sådanne oplysninger. FE anvender som beskrevet under pkt. 3.1.1. alle typer af indhentningsmetoder og tilpasser sig løbende bl.a. den teknologiske udvikling. FE har således til stadighed til opgave, herunder i relation til f.eks. den teknologiske udvikling, at anvende de indhentningsmetoder m.v., der inden for lovgivningens rammer bedst muligt understøtter FEs opgavevaretagelse. Heri ligger ligeledes, at bestemmelsen i relation til indhentningen er geografisk neutral – indhentningen kan som i dag ske fra en hvilken som helst geografisk lokalitet, når formålet er at indhente oplysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser. Indsamling og indhentning af oplysninger foretages fra såvel dansk som udenlandsk territorium, ligesom FE foretager fysisk indhentning i Danmark f.eks. i forbindelse med kilderekruttering, når formålet er at tilvejebringe oplysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser.

Bestemmelsen gælder oplysninger, som FE indsamler og indhenter, dvs. oplysninger, der tilvejebringes på initiativ af FE og ved tjenestens foranstaltning. FE kan som led i sin opgavevaretagelse og virksomhed efter § 1 også modtage oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, private eller udenlandske samarbejdspartnere, og bestemmelsen omfatter også disse oplysninger. Det gælder for sådanne oplysninger, i lighed med oplysninger indsamlet eller tilvejebragt af FE selv, om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, at lovforslagets behandlingsbetingelser gælder for den videre interne behandling og for videregivelse af oplysningerne. Der henvises til lovforslagets §§ 4-8 og bemærkningerne hertil, hvor behandlingsbegrebet omtales. Derudover henvises til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.

FE er i forbindelse med sin opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet ikke omfattet af et krav om retskendelse. Dette hænger sammen med selve karakteren af FEs opgaver og den måde, tjenesten udfører sine opgaver på. FEs virksomhed er rettet mod udenlandske forhold, og tjenestens virksomhed er ikke reguleret af retsplejeloven, herunder reglerne om retskendelse, men derimod af denne lov, navnlig bestemmelserne i lovforslagets § 3.

I stk. 2 er det udtrykkeligt anført, at FE i forbindelse med sin efterretningsmæssige virksomhed efter § 1 også kan medtage oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og personer, der opholder sig i Danmark. Der er hermed efter bestemmelsen udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjeneste, i forbindelse med sin almindelige opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet, kan være i besiddelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og personer, der opholder sig i Danmark.

Bestemmelsen i stk. 2 viderefører med en enkelt justering (anvendelse af begrebet »i Danmark hjemmehørende« samt udtrykkelig angivelse af juridiske personer hjemmehørende i Danmark) forsvarslovens § 13, stk. 3, der blev indsat i forsvarsloven ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 om ændring af forsvarsloven. Forsvarslovens § 13, stk. 3, er blevet forstået og anvendt således, at den både dækker FEs elektroniske indhentning af oplysninger og anden (f.eks. fysisk) indhentning af oplysninger vedrørende »danske statsborgere«. Det bemærkes i den sammenhæng, at bemærkningerne til forsvarslovens § 13, stk. 3, udelukkende indeholder eksempler vedrørende FEs elektroniske efterretningsindhentning. Spørgsmålet om tjenestens fysiske indhentning af oplysninger er således ikke berørt i bemærkningerne. Endvidere skal det fremhæves, at det er forudsat i bemærkningerne, at oplysninger om den nævnte persongruppe altid vil komme til FEs kendskab ved en tilfældighed, hvilket hænger sammen med, at FEs efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet.

Det alvorlige trusselsbillede, internationaliseringen og den stigende grænseoverskridende kriminalitet indebærer imidlertid, at FE som led i sin fysiske indhentning af oplysninger må kunne tilvejebringe oplysninger om den nævnte persongruppe. Som eksempel kan nævnes, at det ville være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis FE i forbindelse med fysisk indhentning af oplysninger i forhold til en militant træningslejr ikke kunne spørge kilder m.v., om der i lejren befinder sig i Danmark hjemmehørende personer (men derimod alene kunne spørge, om der befinder sig f.eks. norske og svenske statsborgere i lejren). På samme vis kan der være andre, særlige situationer, hvor det vil være relevant, at FE gennem fysisk indhentning rettet mod forhold i udlandet forsøger at indhente oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer (f.eks. om spredning af masseødelæggelsesvåben eller alvorlige trusler i cyberspace). Det vil således i forhold til tjenestens fysiske indhentning af oplysninger i udlandet være særdeles uhensigtsmæssigt at afgrænse indhentningen til »tilfældighedsfund«.

I forbindelse med FEs fysiske indhentning af oplysninger i udlandet vil derfor i begrænset omfang kunne opstå situationer, hvor det vil være naturligt, at tjenesten tilvejebringer oplysninger om personer, der er hjemmehørende i Danmark. FE vil altid videregive sådanne oplysninger til PET.

FE kan således gennem fysisk indhentning søge at afdække, om der f.eks. befinder sig i Danmark hjemmehørende personer i militante træningslejre. FE kan derimod ikke af egen drift aktivt iværksætte fysisk indhentning mod en i forvejen kendt og identificeret person, som er hjemmehørende i Danmark, men som måtte befinde sig i udlandet. Her vil situationen være den, at FEs indhentning af oplysninger skal ske efter anmodning fra PET. Dette følger naturligt af den overordnede arbejdsdeling mellem de to henholdsvis internt og eksternt rettede tjenester, som også ligger til grund for den vide adgang til udveksling af oplysninger mellem tjenesterne, og som netop har til formål at understøtte det tætte samspil mellem de to tjenester.

Sammenfattende kan det om bestemmelsen i stk. 2 siges, at bestemmelsen i relation til tjenestens elektroniske indhentning af oplysninger ikke indebærer en ændring af gældende ret, idet tjenesten fortsat kun må medtage såkaldte tilfældighedsfund om den omhandlede persongruppe. Derimod vil der i forhold til tjenestens fysiske indhentning af oplysninger ske en ændring af gældende ret, således at FE får mulighed for at tilvejebringe sådanne oplysninger, uden at det har karakter af tilfældighedsfund. Det forudses, at dette kun vil finde sted i begrænset omfang. Oplysninger, der indhentes efter anmodning fra PET, vil uanset indhentningsmetoden ikke blive tilvejebragt af FE ved et tilfælde.

Oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer er underlagt lovforslagets behandlingsbetingelser for den videre interne behandling og for videregivelse af oplysningerne. Der henvises til lovforslagets §§ 4-8 og bemærkningerne hertil, hvor behandlingsbegrebet omtales. Derudover henvises til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger. Oplysningerne vil endvidere være underlagt den kontrol, der skal udøves af Tilsynet med efterretningstjenesterne, jf. forslaget til § 15.

I forhold til forsvarslovens § 13, stk. 3, er det fundet mest hensigtsmæssigt at følge det af Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester anvendte begreb i form af »i Danmark hjemmehørende personer«. Formuleringen »danske statsborgere« er således ændret til »i Danmark hjemmehørende fysiske personer«, hvorved de samme definitioner af den beskyttede personkreds anvendes i hele loven. Bestemmelsens sidste led nævner også personer, der opholder sig i Danmark, hvilket primært sigter til personer, der kortvarigt opholder sig i landet, men rejser ud igen.

I Danmark hjemmehørende fysiske personer omfatter:

1. Danske statsborgere

2. Nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i Danmark hvis vedkommende er tilmeldt folkeregistret, samt

3. Asylansøgere med (kendt) ophold i Danmark i mere end 6 måneder.

Om betingelserne for tilmelding af udlændinge til folkeregisteret henvises til bemærkningerne til § 8.

Udtrykket i Danmark hjemmehørende juridiske personer skal forstås som omfattende partier, foreninger, organisationer, virksomheder m.v., som i kraft af deres hovedkontor m.v. har deres overvejende tilknytning her til landet. Udtrykket omfatter ikke internationale organisationer eller politiske bevægelser m.v. fra andre lande, som – uden at have etableret et hovedkontor m.v. i Danmark – har en vis tilknytning her til landet i form af et filialkontor eller lignende, herboende medlemmer, sympatisører etc.

Efter stk. 3 kan FE indsamle og indhente enhver oplysning, som er nødvendig for tjenestens øvrige virksomhed. Med tjenestens øvrige virksomhed menes de opgaver, der ikke er omfattet af den efterretningsmæssige virksomhed.

Opgaverne vedrørende den militære sikkerhedstjeneste medfører eksempelvis, at FE som en nødvendig del af opgavevaretagelsen (f.eks. i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser og ved undersøgelser af mulig ulovlig virksomhed mod forsvaret) som hidtil tilvejebringer oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. Opgaver i medfør af den militære sikkerhedstjeneste er således reguleret af § 3, stk. 3, og ikke af stk. 1 og 2.

Tærsklen i kriteriet »er nødvendig«, der svarer til persondatalovens §§ 6-8, er højere end tærsklen »kan have betydning«, jf. stk. 1.

Reglerne i persondatalovens §§ 6-8 indeholder en nødvendighedsbetingelse, hvori ligger, at den dataansvarlige efter en konkret vurdering må antages at have et reelt behov for at behandle den pågældende oplysning for at kunne varetage sine opgaver. I modsætning til den efterretningsmæssige virksomhed, herunder f.eks. i relation til opgaven vedrørende målopdagelse og – udvikling, er der ved FEs øvrige opgaver ikke samme behov for en lavere tærskel (»kan have betydning«) ved indsamling og indhentning af oplysninger.

Efter den foreslåede bestemmelse er FE berettiget til med henblik på en efterfølgende behandling m.v. at indsamle og indhente alle former for oplysninger, såfremt disse oplysninger på indsamlings- eller indhentningstidspunktet vurderes at være nødvendige for, at FE kan varetage opgaver, der ikke omfatter den efterretningsmæssige indsats. Om de betingelser, der skal være opfyldt for FEs videre interne behandling og videregivelse af de indsamlede eller indhentede oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, henvises til lovforslagets §§ 4-8.

Ved indsamling af oplysninger menes tilvejebringelse af oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige, f.eks. i form af avisartikler, pjecer, alment tilgængelige oplysninger på elektroniske midler og lignende.

Med indhentning af oplysninger menes tilvejebringelse af oplysninger, der ikke er umiddelbart tilgængelige. I den ikke efterretningsmæssige virksomhed er det oplysninger, som kan skaffes ved f.eks. nationale og internationale samarbejdspartnere samt ved henvendelse til tredjemand i øvrigt, f.eks. en offentlig myndighed, en forening, organisation eller virksomhed eller enkeltperson. Indhentningen af oplysninger sker om nødvendigt med samtykke fra den person, de vedrører, som det er tilfældet i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en ændring af gældende ret i forhold til andre forvaltningsmyndigheders pligt til at videregive oplysninger til FE. Det følger af forvaltningslovens § 31, at en forvaltningsmyndighed, der er berettiget til at videregive en oplysning, i almindelighed også er forpligtet til – på begæring af en anden forvaltningsmyndighed – at videregive oplysningen

Bestemmelsen i stk. 3 gælder oplysninger, som FE indsamler og indhenter, dvs. oplysninger, der med henblik på efterfølgende behandling tilvejebringes på initiativ af FE og ved tjenestens foranstaltning. Også ved den opgavevaretagelse, som ligger uden for den efterretningsmæssige virksomhed, kan FE modtage oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, private eller udenlandske samarbejdspartnere, og bestemmelsen omfatter også disse oplysninger. Det gælder for sådanne oplysninger, i lighed med oplysninger indsamlet eller tilvejebragt af FE selv, om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, at lovforslagets behandlingsbetingelser gælder for den videre interne behandling og for videregivelse af oplysningerne. Der henvises til lovforslagets §§ 4-8 og bemærkningerne hertil, hvor behandlingsbegrebet omtales. Derudover henvises til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.

Til kapitel 3

Intern behandling af personoplysninger

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at en række af persondatalovens bestemmelser finder anvendelse ved FEs behandling af personoplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende fysiske personer. Bestemmelsen bygger på det udgangspunkt, at FEs behandling af personoplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende fysiske personer så vidt muligt bør være omfattet af reglerne i persondataloven.

Det fastslås, at der som udgangspunkt skal benyttes de samme almindelige databeskyttelsesprincipper m.v. ved vurderingen af, hvilke grundlæggende betingelser der skal være opfyldt ved FEs behandling af personoplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende fysiske personer, som ved vurderingen af andre danske myndigheders behandling af personoplysninger.

Den foreslåede bestemmelse gælder i Danmark hjemmehørende fysiske personer, jf. herom bemærkningerne til § 3. Behandling af andre oplysninger, herunder behandling af personoplysninger vedrørende fysiske personer, der ikke er hjemmehørende her i landet, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen vedrører behandling af personoplysninger hos FE. Begrebet skal forstås i overensstemmelse med persondatalovens terminologi, hvorefter en »personoplysning« er »enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede)«, og en »behandling« er »enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for«, jf. persondatalovens § 3, nr. 1 og 2.

Når persondataloven benytter begrebet »behandling«, indebærer det således, at lovens databeskyttelsesregler finder anvendelse, uanset om opbevaring m.v. af personoplysninger sker i, hvad der måtte blive betegnet som et egentligt register eller f.eks. i et edb-baseret arbejdskartotek, en støttedatabase, en personsikkerhedsdatabase eller i et journalsystem.

Persondatalovens behandlingsbegreb er omfattende og omfatter således også indsamling, indhentning og videregivelse af personoplysninger. Under hensyn til karakteren af FEs opgaver og virksomhed er disse behandlingsformer reguleret særskilt i lovforslagets §§ 4-7.

Uden for persondatalovens regulering af offentlige myndigheders behandling af oplysninger falder den ikke-elektroniske (manuelle) behandling af personoplysninger, der ikke er eller vil blive indeholdt i et register, jf. lovens § 1, stk. 1. De af persondatalovens regler, som sættes i kraft for FE, vil imidlertid også gælde for FEs manuelle behandling af oplysninger, der hverken er eller vil blive indeholdt i et register. FEs manuelle behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer vil således med forslaget blive undergivet visse af persondatalovens behandlingsregler.

Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse ved behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer (partier, foreninger, organisationer, virksomheder m.v.). Behandling af sådanne oplysninger er reguleret af bestemmelsen i lovforslagets § 5.

Stk. 1 indebærer, at de almindelige dataretlige begreber, som defineres i persondatalovens § 3, vil gælde for FEs databehandling. Persondatalovens § 3 definerer bl.a., hvad der forstås ved personoplysninger, behandling, register, den dataansvarlige, databehandleren, den registreredes samtykke og tredjeland.

FE vil endvidere blive omfattet af bestemmelsen i lovens § 5, der indeholder principperne for selve behandlingen af oplysninger, bl.a. krav om saglighed og proportionalitet ved behandling af personoplysninger. FE må allerede i dag antages at være undergivet tilsvarende krav på grundlag af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, men forslaget vil have den virkning, at disse krav også for FEs vedkommende bliver fastslået i en udtrykkelig lovbestemmelse.

Tjenesten vil således også blive omfattet af det såkaldte finalité-princip i persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter en behandling ikke må være uforenelig med de formål, der har begrundet indsamlingen af de pågældende oplysninger.

Persondatalovens § 5 indebærer endvidere, at oplysninger indsamlet af tjenesten ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles, jf. persondatalovens § 5, stk. 5. Herved lovfæstes det, at FE ikke må opbevare personoplysninger i længere tid end nødvendigt.

FE omfattes også af persondatalovens § 11, stk. 1, således at tjenesten kan behandle oplysninger om personnumre med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.

Desuden indebærer forslaget, at FE vil kunne overføre personoplysninger til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. persondatalovens § 14. En sådan bestemmelse er ikke medtaget i betænkningens lovudkast.

Forslaget vil endvidere bl.a. indebære, at de overordnede rammer for sikkerheden i forbindelse med behandling af personoplysninger fastsættes i lovsform for FE, jf. persondatalovens kapitel 11. Af særlig betydning for tjenesten er det forhold, at det i lovens § 41, stk. 4, bestemmes, at for oplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, og som er af særlig interesse for fremmede magter, skal der træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold. Bestemmelsen i persondatalovens § 41, stk. 5, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i § 41, stk. 3, anførte sikkerhedsforanstaltninger, sættes ikke i kraft for FE. FE varetager funktionen som national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område og har i den henseende bl.a. til opgave at fastsætte regler som omtalt i persondatalovens § 41, stk. 3.

Ved FEs elektroniske indhentning indsamles meget store informationsmængder (flere hundrede millioner signaler/kommunikationer om året). FEs indhentningssystemer kan f.eks. indfange udvalgte informationsstrømme fra det elektromagnetiske spektrum. På indhentningstidspunktet er disse data ikke-behandlede og betegnes som »rådata«. Kendetegnende for rådata er, at det, indtil de udsættes for bearbejdning, herunder om nødvendigt dekrypteres og oversættes, ikke er muligt at afgøre, hvilke oplysninger der måtte ligge gemt i disse data. Bearbejdning er således en forudsætning for at erkende karakteren af indhold og vurdere, om de indhentede oplysninger er relevante for FEs efterretningsmæssige og analytiske arbejde. Rådata er med andre ord ikke erkendte eller behandlede oplysninger, ligesom det derfor ikke er muligt at registrere rådata. Af samme årsager er der store vanskeligheder med at lade rådata være omfattet af persondatalovens definitioner af behandling af personoplysninger. Under henvisning til de almindelige bemærkninger under pkt. 4.4. er rådata, der indeholder personoplysninger, imidlertid principielt omfattet af persondatalovens definitioner af behandling af personoplysninger. Reglerne i forslagets §§ 4-8 vil dog kun meningsfuldt kunne anvendes i relation til rådata, når disse data er blevet bearbejdet og behandlet.

Persondatalovens principper om god databehandlingsskik og behandlingssikkerhed skal i relation til FEs indhentning og behandling af rådata derfor forstås under hensyntagen til disse datas særlige karakter. Dette indebærer, at der for kravet i persondataloven § 5, stk. 2, om saglighed i behandlingen af data anlægges et generelt saglighedskrav set i forhold til indhentningen af rådata. Indhentning skal således være sagligt begrundet. Endvidere indebærer principperne, at rådata, der indhentes af FE, skal anvendes til de formål, hvortil de er indhentet, og ikke må opbevares længere, end formålet tilsiger.

Der henvises til pkt. 4.4.3. i de almindelige bemærkninger.

Data, der er blevet bearbejdet, således at indholdet er erkendt, er derimod omfattet af lovens behandlings- og videregivelsesbestemmelser, ligesom tilsynet i den henseende skal påse, at FE overholder reglerne i §§ 4-8 og regler udstedt i medfør heraf.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at FE kan behandle enhver personoplysning, herunder oplysninger om rent private forhold, jf. persondatalovens §§ 7 og 8, hvis betingelsen i nr. 1, 2 eller 3 er opfyldt.

Efter stk. 2, nr. 1, kan FE i lighed med reguleringen i persondataloven behandle enhver personoplysning, hvis behandlingen sker med samtykke fra den registrerede. Et gyldigt samtykke skal leve op til kravene i persondatalovens § 3, nr. 8, hvorefter den registreredes samtykke består i »enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling«.

Efter stk. 2, nr. 2, kan FE behandle enhver personoplysning, hvis »behandlingen må antages at have betydning« for varetagelse af tjenestens opgaver efter lovens § 1, stk. 1 og 4. Det sædvanligt gældende kriterium i persondatalovens §§ 6-8, at en behandling er »nødvendig«, er således erstattet af en videre adgang til at behandle oplysninger til brug for FEs opgaver som udenrigs- og militær efterretningstjeneste, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, eller i forbindelse med opgaver, som efter gældende ret er henlagt til tjenesten, jf. lovforslagets § 1, stk. 4.

Kriteriet må antages af have betydning betyder, at der skal være en mere konkret formodning for, at de oplysninger, som FE ønsker at behandle, vil have betydning for FEs varetagelse af tjenestens opgaver i medfør af lovforslagets § 1, stk. 1 og 4.

Efter stk. 2, nr. 3, kan FE i øvrigt behandle enhver personoplysning vedrørende en her landet hjemmehørende fysisk person, hvis behandlingen er nødvendig for varetagelsen er tjenestens opgaver som led i den militære sikkerhedstjeneste (§ 1, stk. 2). Bestemmelsen bygger på det nødvendighedskriterium, der anvendes i persondatalovens §§ 6-8. Kriteriet betyder, at den dataansvarlige (her FE) efter en konkret vurdering må antages at have et reelt behov for at behandle den pågældende oplysning for at kunne varetage sine opgaver.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse til forsvarsministeren til at fastsætte nærmere regler om FEs behandling af personoplysninger.

Forsvarsministeren kan i medfør af lovforslagets § 1, stk. 5, bestemme, at andre opgaver, der har sammenhæng med de i § 1, stk. 1-4, nævnte henlægges til FE. Kriterierne for behandling af oplysninger i forbindelse med disse opgaver vil derfor være reguleret af § 4, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller af lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 1 eller 3.

Der vil således – inden for rammerne af de foreslåede overordnede regler, herunder §§ 6 og 7 om sletning og videregivelse – administrativt kunne fastsættes supplerende regler for behandling af personoplysninger, således som det f.eks. er sket i bestemmelserne i Forsvarsministeriets retningslinjer af 12. maj 2010 for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger m.v. om danske statsborgere og herboende udlændinge.

Det forudsættes, at Forsvarsministeriet drøfter regler efter stk. 3 med Tilsynet med Efterretningstjenesterne, inden de udstedes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.-4.1.2. og 4.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indebærer, at en række af persondatalovens bestemmelser skal finde tilsvarende anvendelse ved FEs behandling af indsamlede og indhentede oplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende juridiske personer (partier, foreninger, organisationer, virksomheder m.v.). Udtrykket omfatter som beskrevet i bemærkningerne til § 3 ikke internationale organisationer eller politiske bevægelser m.v. fra andre lande, som – uden at have etableret et hovedkontor m.v. i Danmark – har en vis tilknytning her til landet i form af et filialkontor eller lignende, herboende medlemmer, sympatisører etc.

Behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer omfatter enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling. Bestemmelsen omfatter enhver identificeret eller identificerbar juridisk person.

Det følger af stk. 1, at bestemmelserne i persondatalovens §§ 3, 5, 14, 41, stk. 1-4, og 42 skal finde tilsvarende anvendelse for behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer.

Dette indebærer bl.a., at de grundlæggende persondataretlige principper og begreber, jf. persondatalovens §§ 3 og 5, sættes i kraft for FEs behandling af oplysninger om juridiske personer. FE vil således være undergivet det samme krav om saglighed og proportionalitet, som vil gælde for behandling af oplysninger om fysiske personer (personoplysninger), jf. lovforslagets § 4, stk. 1. FE må allerede i dag antages at være undergivet tilsvarende krav på grundlag af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, men forslaget vil have den virkning, at disse krav også for FEs vedkommende bliver fastslået i en udtrykkelig lovbestemmelse.

Dette indebærer endvidere, at de overordnede rammer for sikkerheden i forbindelse med behandling af personoplysninger i persondatalovens kapitel 11 (§§ 41, stk. 1-4, og 42) også vil skulle finde anvendelse for behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer. FE vil således bl.a. skulle træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Desuden indebærer forslaget, at FE vil kunne overføre oplysninger om juridiske personer til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. persondatalovens § 14.

Hvad angår rådata henvises til bemærkningerne i lovforslagets § 4 samt de almindelige bemærkninger pkt. 4.4.

Det følger endvidere af stk.2, at betingelser, der svarer til betingelser efter lovforslagets § 4, stk. 2, for FEs interne behandling af oplysninger om fysiske personer, også skal gælde for FEs interne behandling af oplysninger om juridiske personer. FE vil således på tilsvarende vis kunne behandle indsamlede eller indhentede oplysninger om juridiske personer, hvis det sker med samtykke eller må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 1 og 4, eller er nødvendigt for varetagelsen af tjenestens opgaver som led i den militære sikkerhedstjeneste (§ 1, stk. 2). Der henvises herom til lovforslagets § 4 og bemærkninger hertil.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse til forsvarsministeren til at fastsætte nærmere regler om FEs behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer.

Der vil således – inden for rammerne af de foreslåede overordnede regler, herunder §§ 6 og 7 om sletning og videregivelse – administrativt kunne fastsættes regler for behandling af oplysninger om juridiske personer.

Forsvarsministeren er i den forbindelse ikke afskåret fra at fastsætte andre regler for behandling af oplysninger om juridiske personer end dem, der udstedes efter lovforslagets § 4, stk. 3, om behandling af oplysninger om fysiske personer (personoplysninger). Forsvarsministeren vil således – inden for rammerne af de foreslåede overordnede regler – kunne fastsætte regler, der afspejler, at det i videre omfang end for fysiske personer vil være berettiget for FE at behandle oplysninger om juridiske personer, f.eks. som led i FEs behandling af indsamlede eller indhentede oplysninger om almindelige samfundsforhold af betydning for tjenestens opgaver.

Det forudsættes, at Forsvarsministeriet drøfter regler efter stk. 3 med Tilsynet med Efterretningstjenesterne, inden de udstedes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.-4.1.2. og 4.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter bestemmelsen fastsættes en overordnet slettefrist for oplysninger, der opbevares hos FE.

Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at FE senest skal slette oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led FEs efterretningsmæssige virksomhed, når der ikke er tilvejebragt nye oplysninger inden for de seneste 15 år.

Det vil være den senest berettigede indsamling eller indhentning af oplysninger, som slettefristen regnes fra. Slettefristen vil således ikke kunne regnes fra tidspunktet for indsamlingen m.v. af oplysninger, som måtte være indsamlet m.v. i strid med reglerne.

De oplysninger, der vil være omfattet af stk. 1, er oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt og behandlet som led i FEs efterretningsmæssige virksomhed. Bestemmelsen omfatter ikke fysiske eller juridiske personer, der ikke har en kvalificeret tilknytning til Danmark, eksempelvis personer, der kortvarigt har opholdt sig i landet, men er udrejst igen.

Oplysninger, der i øvrigt er indsamlet eller indhentet af FE i forbindelse med undersøgelser af begivenheder og hændelser i udlandet, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Slettefristen skal regnes fra tidspunktet for den sidst tilvejebragte oplysning.

Endvidere gælder stk. 1 efter sin ordlyd ikke for FEs behandling af sager om sikkerhedsgodkendelser inden for Forsvarsministeriets område. Oplysningerne i disse sager er altid tilvejebragt efter den pågældende persons samtykke. For sletning af sådanne oplysninger gælder reglerne i persondatalovens § 5, stk. 5, jf. lovforslagets §§ 4 og 5, og de regler, forsvarsministeren måtte have udstedt herom i medfør af de anførte bestemmelser.

Forpligtelsen til at slette oplysninger efter den foreslåede bestemmelse gælder, uanset i hvilken form oplysningerne opbevares. Hvis oplysningerne eksempelvis kan fremfindes gennem flere forskellige it-systemer, skal der ske sletning i alle systemerne.

I det omfang, FEs forpligtelser til at slette oplysninger efter andre bestemmelser i lovforslaget medfører, at oplysningerne vil skulle slettes på et tidligere tidspunkt, vil dette tidspunkt være gældende. Hvis FE således i forbindelse med den løbende gennemgang af opbevarede oplysninger om fysiske og juridiske personer, jf. persondatalovens § 5, stk. 5, konstaterer oplysninger, der ikke længere er nødvendige at opbevare, vil de således skulle slettes, uanset at 15 års-fristen endnu ikke er nået.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke andre forvaltningsmyndigheders adgang til at behandle og opbevare oplysninger, som FE har videregivet til de pågældende, i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse myndigheder, herunder persondataloven.

Der findes i anden lovgivning, herunder arkivlovgivningen, regler, der indebærer, at FE ikke er berettiget til at slette oplysninger. Sådanne regler skal FE følge, hvilket indebærer, at FE vil være afskåret fra at slette oplysningerne. Det følger således af stk. 1, at FEs forpligtelse til at slette oplysninger ikke skal gælde, hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Det forudsættes, at forsvarsministeren i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslagets § 4, stk. 3, og § 5, stk. 3, fastsætter regler, der begrænser FEs mulighed for at behandle oplysninger, som skulle være slettet, men ikke er blevet det som følge af bestemmelser fastsat i anden lovgivning, jf. stk. 1, f.eks. fordi oplysningerne er af historisk interesse. Det vil bl.a. fremgå af disse regler, at FE skal opbevare papirsager, der af praktiske eller sikkerhedsmæssige årsager ikke overføres til Statens Arkiver, på et historisk arkiv hos FE, hvortil der gælder særlige adgangsbegrænsninger, eller i et godkendt elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at FE skal slette rådata 15 år fra indhentningstidspunktet.

Efter stk. 3 kan sletning af oplysninger undlades, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af FEs opgaver gør det nødvendigt. En sådan beslutning forudsætter, at oplysningerne fortsat er aktuelle.

En undtagelse fra sletning kan f.eks. ske, hvis oplysningerne vil kunne være relevante i forbindelse med andre verserende sager hos FE eller PET.

Oplysningerne skal slettes, så snart begrundelsen for at undlade sletning ikke længere er til stede.

Det forudsættes, at FE orienterer Tilsynet med Efterretningstjenesterne om tjenestens beslutninger om at undlade sletning af oplysninger efter stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5. i de almindelige bemærkninger.

Til kapitel 4

Videregivelse af oplysninger

Bestemmelsen vedrører FEs videregivelse af oplysninger til PET, jf. stk. 1, samt videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer til andre end PET.

Bestemmelsen i stk. 1 viderefører forsvarslovens § 13, stk. 4, der blev indsat ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 om ændring af forsvarsloven. Der henvises til afsnit 4.1.3 om baggrunden for og formålet med forsvarslovens § 13, stk. 4.

Det vil således være en betingelse for, at der kan ske videregivelse af oplysninger til PET, at videregivelsen enten kan have betydning for varetagelsen af FEs opgaver eller for varetagelsen af PETs opgaver. Denne betingelse skal ses i lyset af princippet i forvaltningslovens § 32, hvorefter den, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Stk. 1 regulerer alene, hvornår FE er berettiget til at videregive de pågældende oplysninger til PET. Spørgsmålet om, hvorvidt FE er forpligtet til at videregive oplysningerne, er reguleret i forvaltningslovens § 31. Bestemmelsen i § 31 betyder, at en forvaltningsmyndighed, der er berettiget til at videregive en oplysning, i almindelighed også er forpligtet til - på begæring fra en anden forvaltningsmyndighed - at videregive oplysningen.

Med PETs opgaver sigtes til tjenestens samlede opgaver, således som de er angivet i nuværende og kommende retningslinjer m.v. for PETs virksomhed, herunder i forslaget til § 1 i lov om Politiets Efterretningstjeneste. Bestemmelsen vil således kunne anvendes dels i relation til tjenestens egentlige antiterrorvirksomhed m.v., dels i relation til andre opgaver i tjenesten, herunder opgaverne vedrørende organiseret kriminalitet.

Med udtrykket FEs opgaver sigtes til tjenestens samlede opgaver, således som de er angivet i nuværende og kommende retningslinjer m.v. for tjenestens virksomhed, herunder i lovforslagets § 1. Bestemmelsen vil således kunne anvendes i forbindelse med videregivelse af oplysninger, der kan have betydning for varetagelsen af FEs opgaver som 1) udenrigs- og militær efterretningstjeneste, 2) som ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste eller som 3) national it-sikkerhedsmyndighed, den militære varslingstjeneste for internettrusler m.v. (MILCERT) og den statslige varslingstjeneste for internettrusler (GovCERT). Bestemmelsen vil herudover kunne anvendes i relation til de opgaver, der er omfattet af § 1, stk. 4 og 5.

Med hjemmel i bestemmelsen kan der videregives både ikke-fortrolige og fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Bestemmelsen omfatter oplysninger om såvel enkeltpersoner og juridiske personer som andre oplysninger. Oplysningerne kan videregives elektronisk eller ikke-elektronisk.

Den lempelige videregivelsesbetingelse »kan have betydning« er begrundet i, at de to efterretningstjenesters arbejdsområder er så nært forbundne, at der bør være vid adgang til udveksling af oplysninger mellem tjenesterne på samme måde, som der er vid adgang til at videregive oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed. Vedrørende forståelsen af »kan have betydning« henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Den meget vide adgang til videregivelse i stk. 1 gælder ikke for videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder end PET, private samt udenlandske myndigheder eller internationale organisationer.

Bestemmelsens stk. 2 vedrører FEs videregivelse af personoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personer til andre danske forvaltningsmyndigheder end PET, private samt udenlandske myndigheder og internationale organisationer. Uden bestemmelsen ville spørgsmålet om, i hvilket omfang FE kan videregive sådanne personoplysninger til andre forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer, skulle bedømmes efter lovforslagets generelle bestemmelser i § 4 om FEs behandling af personoplysninger. Efter denne bestemmelse gælder bestemmelserne i persondatalovens § 3, § 5, § 11, stk. 1, samt §§ 14, 41, stk. 1-4, og 42 for FEs elektroniske og ikke-elektroniske behandling af personoplysninger. FE kan efter bestemmelserne i § 4 behandle enhver oplysning, hvis behandlingen 1) sker med samtykke, eller 2) må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 1 og 4, eller 3) er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse gælder i Danmark hjemmehørende fysiske personer. Bestemmelsen gælder således kun i forhold til personer, der har en kvalificeret tilknytning til det danske samfund enten som danske statsborgere eller som udlænding med et nærmere bestemt ophold her i landet.

Videregivelse af personoplysninger som nævnt i persondatalovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, om i Danmark hjemmehørende personer til andre forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder eller internationale organisationer skal imidlertid ikke uden videre kunne ske, blot fordi de generelle betingelser i § 5 om FEs behandling af oplysninger er opfyldt.

Videregivelse af personoplysninger som nævnt i persondatalovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, om i Danmark hjemmehørende fysiske personer skal udover at opfylde de generelle behandlingsbetingelser i § 4 være betinget af, at betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 2, er opfyldt. Dette indebærer, at oplysninger om racemæssig og etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbredsmæssige eller seksuelle forhold, strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold kun må videregives, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, 3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller 4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

Om videregivelse af rådata henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.4.

Stk. 3 vedrører FEs videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer til andre danske forvaltningsmyndigheder end PET, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer. Bestemmelsen indebærer, at spørgsmålet om, i hvilket omfang FE kan videregive oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer til andre forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer, skal bedømmes ud fra lovforslagets § 5 om FEs interne behandling af oplysninger om juridiske personer. Efter denne bestemmelse finder bestemmelserne i persondatalovens §§ 5, 14, 41, stk. 1-4, og 42 tilsvarende anvendelse for FEs elektroniske og ikke-elektroniske behandling af oplysninger om juridiske personer, og FE kan behandle enhver oplysning herom, hvis det sker med samtykke, eller hvis behandlingen må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 1 og 4, eller er nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver.

Under hensyn til de alvorlige konsekvenser, der efter omstændighederne vil kunne være forbundet med en videregivelse af oplysninger, suppleres betingelserne i stk. 2 og 3 for videregivelse af en generel betingelse i stk. 4 om, at FEs videregivelse af personoplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer efter en konkret vurdering må anses for forsvarlig.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 og 3 omfatter videregivelse til alle forvaltningsmyndigheder under den statslige og kommunale forvaltning samt almindelige forvaltningsmyndigheder, særlige råd eller nævn eller særlige forvaltningsmyndigheder som f.eks. Danmarks Nationalbank og ATP. Undtaget er dog videregivelse til PET, der kan ske efter bestemmelsens stk. 1.

Ved udenlandske myndigheder tænkes på myndigheder, som er etableret i andre lande end Danmark og undergivet lovgivningen i disse lande. Men også en udenlandsk myndighed, som udøver virksomhed i Danmark, vil være omfattet af bestemmelsen.

Med internationale organisationer tænkes på internationale institutioner, der er oprettet i et samarbejde mellem en række lande.

Om videregivelse af rådata henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.4.

Videregivelse af oplysninger til domstolene og Folketinget, herunder Folketingets Ombudsmand, er ikke omfattet af bestemmelsen, men skal bedømmes efter straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27.

FEs videregivelse af andre oplysninger (end personoplysninger og oplysninger om juridiske personer) til andre danske myndigheder, private eller udenlandske myndigheder og internationale organisationer er ikke omfattet af bestemmelsen og kan ske, hvis det ikke strider mod reglerne om tavshedspligt og forvaltningslovens § 28, stk. 2.

De særlige regler i udlændingelovens § 45 a, stk. 2, om FEs videregivelse af oplysninger til udlændingemyndighederne m.v. og i § 45 a, stk. 3, om efterretningstjenesternes indbyrdes adgang til at udveksle oplysninger, berøres ikke af lovforslaget.

Bestemmelsen vedrører ikke videregivelse af oplysninger til Tilsynet med Efterretningstjenesterne og til brug for regeringens interne arbejde med efterretningsområdet.

Om FEs pligt til at videregive oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer til Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan der henvises til lovforslagets § 17 og bemærkningerne hertil.

Afgørelsen om videregivelse træffes af FE. Om det foreslåede tilsyns adgang til at efterprøve FEs vurdering af, om betingelserne for videregivelse har været opfyldt, henvises til lovforslagets § 15 og pkt. 8.3. i de almindelige bemærkninger.

Afgørelsen skal træffes efter en konkret afvejning af samtlige foreliggende omstændigheder. I denne afvejning må navnlig indgå det nærmere indhold af oplysningerne, formålet med videregivelsen og en vurdering af den skadevirkning, som en videregivelse vurderes at kunne få for den, som oplysningerne vedrører. Forsvarlighedsvurderingen kan falde forskelligt ud, alt efter om videregivelse skal ske til en anden dansk forvaltningsmyndighed, en privat person eller organisation, en udenlandsk myndighed eller en international organisation. Ved videregivelse til udenlandske myndigheder vil det kunne indgå i vurderingen, om videregivelsen af personoplysningerne sker med henblik på at forebygge og efterforske alvorlig international kriminalitet, som også Danmark har en væsentlig interesse i at bekæmpe. Også forholdene i det eventuelle modtagerland må indgå i vurderingen.

Som mere specifikke forhold, der kan indgå i forsvarlighedsvurderingen og tale imod videregivelse, kan nævnes dels hensynet til at beskytte enkeltpersoner mod videregivelse af defamerende vurderinger og ikke-notoriske, faktuelle oplysninger, dels FEs interesse i at undgå risiko for, at tjenestens efterforskningsmetoder, kilder og samarbejdspartnere afsløres.

Det må i almindelighed antages, at det vil være forsvarligt at videregive oplysninger til udenlandske myndigheder eller internationale organisationer, hvis videregivelsen sker i henhold til en international forpligtelse, som Danmark har påtaget sig. I tilfælde af, at den konkrete vurdering måtte føre til, at en videregivelse ikke vil være forsvarlig, er FE afskåret fra at videregive personoplysningen.

Efter forvaltningslovens § 31 er udgangspunktet, at en forvaltningsmyndighed, der er berettiget til at videregive fortrolige personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, tillige er forpligtet til at videregive disse oplysninger til denne anden forvaltningsmyndighed, hvis oplysningerne er af betydning for den anden forvaltningsmyndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. I forhold til lovforslaget indebærer forvaltningslovens § 31, at FE både er berettiget og forpligtet til at videregive fortrolige personoplysninger til andre danske forvaltningsmyndigheder, hvis FE finder, at betingelserne for videregivelse er opfyldt.

Det forudsættes, at bestemmelsen i lovforslagets § 7 suppleres af regler af processuel karakter fastsat administrativt. Disse skal – i lighed med hvad der i dag er fastsat i FEs interne retningslinjer om bl.a. samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester – omfatte klare bestemmelser om betingelserne for videregivelse af personidentificerbare oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil have mulighed for at påse FEs overholdelse af disse regler. Der henvises herom til lovforslagets § 15 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3. i de almindelige bemærkninger.

Til kapitel 5

Lovlig politisk virksomhed

Forslaget til § 8 svarer til § 7 i udvalgets lovforslag og til § 11 i det samtidig fremsatte forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Det bemærkes indledningsvis, at FEs virksomhed er rettet mod forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser. FE har derfor kun i begrænset omfang behov for at behandle oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske personers politiske virksomhed.

Bestemmelsen viderefører i lovsform regeringserklæringen af 30. september 1968 om lovlig politisk virksomhed, men indebærer en vis udvidelse af forbuddet.

I modsætning til regeringserklæringen af 30. september 1968 er det foreslåede forbud således rettet mod behandling af lovlig politisk virksomhed og ikke blot »registrering«. Begrebet er mere omfattende end begrebet »registrering«, der alene er én blandt flere former for behandling af personoplysninger.

Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at en persons deltagelse i lovlig politisk virksomhed ikke i sig selv kan begrunde, at FE behandler oplysninger om den pågældende.

Spørgsmålet om, hvorvidt en politisk virksomhed er lovlig, må afgøres konkret på grundlag af dansk lovgivning og andre retskilder, herunder umiddelbart bindende retsakter og afgørelser fra mellemfolkelige organisationer og domstole, f.eks. EU, EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Forbuddet vedrører politisk virksomhed, hvilket omfatter politiske tilkendegivelser. Lovlig udøvelse af anden meningstilkendegivende virksomhed reguleres ikke af denne bestemmelse. Dette gælder også religiøs og filosofisk virksomhed. Forbuddet beskytter den fri politiske meningsdannelse, som er en nødvendig forudsætning for en demokratisk styreform.

»Politisk virksomhed« har karakter af en retlig standard, som løbende må udfyldes og præciseres i takt med samfundsudviklingen. I lyset af den debat, der førte til regeringserklæringen af 30. september 1968, og ud fra formålssynspunkter må politisk virksomhed overordnet forstås som enhver aktivitet, der beskæftiger sig med styrelse og påvirkning af eksisterende samfund og samfundsforhold.

Der er ingen skarpe grænser mellem politisk, religiøs og filosofisk virksomhed. Politisk virksomhed bygger ofte på et ideologisk eller filosofisk fundament, ligesom der i nogle religioner ikke skelnes mellem politik og religion. Afgørende for, om en meningstilkendegivelse er politisk, må overordnet være, om den fremtræder som rettet mod at styre eller påvirke et samfund (det danske eller et udenlandsk) eller samfundsforholdene her i landet eller i udlandet. Det er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse, at meningstilkendegivelsen har sin oprindelse i en bestemt religion eller ideologi.

Omfattet af »politisk virksomhed« er ikke alene ytringer, men også andre former for politiske tilkendegivelser, f.eks. deltagelse i politiske demonstrationer. Enhver lovlig udøvelse af almindelige demokratiske rettigheder (ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed) i politisk sammenhæng er således omfattet. Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset til medlemskab af opstillingsberettigede partier, men omfatter enhver politisk aktivitet, herunder deltagelse i diskussionsfora og sociale netværk på internettet og ytringer på f.eks. blogs og profiler på sociale netværk. Derimod er eksempelvis meningstilkendegivende virksomhed udelukkende af religiøs eller filosofisk karakter ikke omfattet af behandlingsforbuddet.

Det forhold, at en persons meningstilkendegivende virksomhed ikke er omfattet af forbuddet mod at behandle oplysninger om den pågældende, er ikke ensbetydende med, at FE frit kan behandle oplysninger om den pågældendes meningstilkendegivende virksomhed. FEs behandling af sådanne oplysninger skal ske i overensstemmelse med bl.a. reglerne i lovforslagets § 4.

Som nævnt i bemærkningerne til § 3 gælder det foreslåede forbud for i Danmark hjemmehørende fysiske personer. Udtrykket »i Danmark hjemmehørende fysiske personer« omfatter 1) danske statsborgere, 2) nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt folkeregistret, samt 3) asylansøgere med (kendt) ophold i Danmark i mere end 6 måneder.

Betingelserne for tilmelding af udlændinge til folkeregisteret (CPR-registret) fremgår af lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009 med senere ændringer. Det følger bl.a. heraf, at registrering i CPR-registeret kun kan ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder, jf. lovens § 16, stk. 1. Det følger endvidere af lovens § 18, at udenlandske statsborgere, som enten er registreret i Udenrigsministeriets protokol, eller hvis ophold her i landet er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, ikke registreres i CPR som tilflyttet landet. Fremmede staters diplomatiske og konsulære repræsentanter registres således ikke i CPR-registret og er dermed ikke omfattet af udtrykket »i Danmark hjemmehørende personer«. Om de yderligere betingelser, der gælder for tilmelding til folkeregistret, herunder krav om opholdstilladelse m.v., henvises til kapitel 5 i loven om Det Centrale Personregister.

Forbuddet gælder således kun i forhold til personer, der har en kvalificeret tilknytning til det danske samfund enten som danske statsborgere eller som udlændinge med et nærmere bestemt ophold her i landet. Herved sikres det, at disse personer kan deltage i politiske aktiviteter, der er en nødvendig forudsætning for den frie politiske meningsdannelse i et demokratisk samfund, uden risiko for, at FE af den grund behandler oplysninger om dem. Om baggrunden herfor henvises til pkt. 5.2.-5.3. i de almindelige bemærkninger.

Forbuddet mod at behandle oplysninger om udøvelse af lovlig politisk virksomhed er ikke absolut. Dette er tilkendegivet med formuleringen ikke i sig selv kan begrunde.

Forbeholdet »ikke i sig selv« indebærer således, at FE kan behandle oplysninger om en persons lovlige politiske virksomhed, når andre forhold bevirker, at en person er genstand for tjenestens interesse. Der skal imidlertid noget mere til end selve den lovlige politiske virksomhed. Er den pågældende allerede i søgelyset i forbindelse med FEs opgavevaretagelse, kan FE tillige behandle oplysninger om den pågældendes lovlige politiske virksomhed.

Den foreslåede formulering indebærer, at FE har mulighed for at behandle oplysninger om en (potentiel) meddelers eller kildes udøvelse af lovlig politisk virksomhed, f.eks. med henblik på at få afklaret, om det overhovedet er muligt at rekruttere den pågældende, eller at vurdere vedkommendes troværdighed. Det er i en sådan situation ikke personens politiske virksomhed i sig selv, der begrunder behandlingen, men behandlingen indgår som et led i FEs overvejelser om brug af den pågældende som meddeler eller kilde.

Tilsvarende er det muligt i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsessager at behandle oplysninger om en persons lovlige politiske virksomhed. Det er ikke den lovlige politiske virksomhed, der i sig selv begrunder behandlingen, men denne oplysning indgår som led i den samlede vurdering af, om den pågældende kan sikkerhedsgodkendes.

FE kan i visse tilfælde behandle oplysninger om personer, der i kraft af deres stilling eller holdning må anses for (potentielle) ofre for terroristiske eller ekstremistiske forbrydelser. Som eksempel kan nævnes ministre og andre fremtrædende personer. Det gælder også personer, der er eller har været mål for fremmede efterretningstjenesters spionagevirksomhed. Denne form for (ikke-belastende) behandling af oplysninger sker navnlig af hensyn til den pågældende selv med det formål, at FE kan informere de rette instanser, navnlig PET, om eventuelle trusler fra udlandet mod de pågældende. Det er således ikke den pågældendes lovlige politiske virksomhed, der i sig selv begrunder behandlingen. Formålet med at medtage relevante oplysninger om den pågældendes udøvelse af lovlig politisk virksomhed er at kunne vurdere trusselniveauet. Sådanne oplysninger vil i øvrigt som oftest være offentliggjort af den pågældende selv.

FE vil også kunne behandle oplysninger om lovlig politisk virksomhed, hvis der foreligger andre forhold, som bevirker, at en i Danmark hjemmehørende fysisk person er genstand for tjenestens interesse i forbindelse med tjenestens varetagelse af sine opgaver efter lovforslagets § 1. I sådanne tilfælde må FE i lighed med andre oplysninger i undersøgelsen, f.eks. om hvem den pågældende omgås, hvem den pågældende er gift eller samboende med, hvor den pågældende arbejder osv., kunne behandle oplysninger om den pågældende persons udøvelse af lovlig politisk virksomhed, hvis en sådan oplysning er relevant for undersøgelsen. Der kan f.eks. være tale om, at en person benytter udøvelse af politisk virksomhed som påskud for at planlægge, forberede eller udføre spionage, terrorisme eller voldelig ekstremistisk virksomhed rettet mod forsvaret.

Efter forslaget skal FE foretage en vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed er begrundet i andre forhold end selve udøvelsen af denne virksomhed. Denne konkrete vurdering vil nødvendigvis bero på et skøn.

Det følger af bestemmelsen, at FE ikke som et led i samarbejdet med PET eller udenlandske myndigheder eller internationale organisationer kan behandle oplysninger, der alene er begrundet i en persons udøvelse af lovlig politisk virksomhed.

Bemærkningerne ovenfor vedrører FEs behandling af oplysninger om målpersoner. FE kan herudover behandle oplysninger om bipersoners lovlige politiske virksomhed i forbindelse med behandling af oplysninger om målpersoner. Sådanne oplysninger vil eksempelvis kunne indgå i sikkerhedsgodkendelsessager og i sager vedrørende (potentielle) ofre for terroristiske eller ekstremistiske forbrydelser m.v.

Om udtrykket behandling henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

FE skal som led i sine undersøgelser i overensstemmelse med betingelserne i lovforslagets stk. 2 kunne behandle personoplysninger om en persons politiske virke med henblik på at afklare, om virksomheden er lovlig eller ulovlig.

Viser undersøgelserne, at virksomheden er lovlig, skal personoplysningerne slettes. Dette gælder uanset, at den overordnede slettefrist for sådanne oplysninger efter lovforslagets § 6 eller eventuelt administrativt fastsatte slettefrister endnu ikke er nået.

Det forudsættes, at FEs eventuelle behandling af oplysninger i medfør af § 8 om i Danmark hjemmehørende fysiske personer sker i et tæt samarbejde med PET.

Det vil være en central opgave for Tilsynet med Efterretningstjenesterne at sikre, at bestemmelsen i stk. 2 ikke misbruges til at omgå forbuddet i stk. 1, og dermed, at FEs undersøgelser af, om en politisk virksomhed er lovlig, sker på en forsvarlig og rimelig måde og med respekt af formålet bag forbudsreglen.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at FE i sager om politiske foreninger og organisationer kan medtage oplysninger om, hvem der udgør ledelsen.

Forbuddet mod behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed omfatter ikke behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer. Lovforslagets almindelige regler for behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer gælder imidlertid for en sådan behandling af oplysninger. FE vil således alene kunne indsamle og indhente oplysninger om foreninger, organisationer og virksomheder, herunder om lovlige politiske partier, hvis det kan have betydning for tjenestens virksomhed, jf. lovforslagets § 3, og kun behandle indsamlede og indhentede oplysninger i overensstemmelse med lovforslagets § 5.

Oplysninger om ledelsen omfatter kun identifikationsoplysninger om de pågældende ledende medlemmer.

Der kan ikke i generel form gives en udtømmende beskrivelse af, hvad der forstås ved et ledende medlem. Fastsættelsen heraf må ske i praksis gennem FEs og Tilsynet med Efterretningstjenesternes virksomhed.

Ledende medlemmer af en politisk forening (politisk parti) omfatter imidlertid f.eks. hovedbestyrelsesmedlemmer, forretningsudvalgsmedlemmer, ministre, folketingsmedlemmer, medlemmer af Europa Parlamentet, regionsrådsmedlemmer og byrådsmedlemmer. Uden for denne kategori falder menige partimedlemmer, stillere, anmeldere, delegerede samt deltagere i seminarer, deputationer, vælgermøder og lejre.

Det forudsættes, at det vil være en central opgave for Tilsynet med Efterretningstjenesterne at sikre, at en persons lovlige politiske virksomhed i form af deltagelse som ledende medlem i en politisk organisation eller forening kun behandles i det omfang, det må anses for nødvendigt for en meningsfuld behandling af oplysninger om organisationen eller foreningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.-5.3. i de almindelige bemærkninger.

Til kapitel 6

Regler om indsigt m.v.

Forslaget til § 9 svarer til udvalgets forslag til § 8 og til § 12 i forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, at fysiske og juridiske personer ikke har ret til indsigt i oplysninger, som FE behandler om personen, virksomheden, organisationen m.v., og heller ikke har ret til indsigt i, om tjenesten behandler oplysninger om den pågældende.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der ikke kan gives indsigt i FEs behandling af personoplysninger m.v. og de bagved liggende informationer, hvis FE skal kunne udføre sine arbejdsopgaver på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

§ 9, stk. 1, skal ses i sammenhæng med forslaget til § 10, stk. 1, om indirekte indsigtsret, hvorefter en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, om tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende.

Efter stk. 2 kan FE give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis særlige forhold taler for det. De generelle hensyn, der taler mod indsigt, bør vige i helt særlige tilfælde, hvor borgeren m.v. har en afgørende interesse i at få indsigt. Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes i tilfælde, hvor det ville kunne få alvorlige psykiske skadevirkninger for en person, hvis personen ikke fik oplyst, at vedkommende ikke var registreret hos FE.

Efter forslaget til § 10, stk. 2, kan tilsynet pålægge FE at give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i § 9, stk. 1, hvis særlige forhold taler for det.

Om indsigt i rådata henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2.-6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget til § 10 svarer til § 9 i udvalgets udkast og til § 13 i forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Med denne bestemmelse etableres en indirekte indsigtsordning. Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som efter lovforslagets §§ 13-19 skal føre tilsyn med FEs behandling af personoplysninger m.v., skal efter anmodning fra en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person undersøge, om FE behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet sikrer således, at FE ikke uberettiget behandler oplysninger om borgeren. Som led i denne indsigtsordning kan tilsynet bl.a. pålægge FE at slette oplysninger, som FE efter tilsynsmyndighedens opfattelse behandler med urette.

Den foreslåede bestemmelse gælder en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person. Bestemmelsen gælder således kun i forhold til personer, der som tidligere beskrevet har en kvalificeret tilknytning til det danske samfund enten som danske statsborgere eller som udlændinge med et nærmere bestemt ophold her i landet. Bestemmelsen omfatter således ikke personer, der opholder sig i landet af kortere varighed.

Det følger af bestemmelsens stk. 1, at tilsynet skal sikre, at FE ikke uberettiget behandler oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person, og tilsynet skal herefter give den pågældende meddelelse herom. Af meddelelsen skal imidlertid alene kunne udledes, at der ikke uberettiget behandles oplysninger om den pågældende. Det skal ikke fremgå eller kunne udledes, om der ikke behandles eller har været behandlet oplysninger, om der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger, eller om der berettiget behandles oplysninger.

Efter stk. 2 kan tilsynet pålægge FE at give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i § 9, stk. 1, hvis særlige forhold taler for det. Bestemmelsen har karakter af en sikkerhedsventil, der supplerer § 9, stk. 2. Det forudsættes, at FE høres, inden der træffes afgørelse efter denne bestemmelse.

Det forhold, at FE uberettiget måtte have behandlet oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at tilsynet kan pålægge FE at give indsigt i oplysninger om den pågældende efter stk. 2, jf. ordene: »Hvis særlige forhold taler herfor…«.

Efter stk. 3 har en person, der har fået meddelelse fra tilsynet om, at FE ikke uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, jf. stk. 1, ikke krav på en ny meddelelse før 6 måneder efter sidste meddelelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre tilsynet imod, at en person løbende fremsætter anmodning til tilsynet om indirekte indsigtsret, uden at der er anledning til at forvente, at der måtte være nye oplysninger hos efterretningstjenesten.

Forslaget til § 11 svarer til udvalgets forslag til § 10 og til § 14 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Det følger af stk. 1, at FEs virksomhed undtages fra offentlighedsloven, dog bortset fra lovens § 6, stk. 1, om notatpligten. I det den 7. februar 2013 fremsatte forslag til ny offentlighedslov (L 144) bliver § 6, stk. 1, erstattet af § 13, stk. 1. Endvidere undtages forvaltningslovens kapitel 4-6 om aktindsigt, partshøring og begrundelse m.v. I stedet for disse indsigtsregler træder de foreslåede bestemmelser om indsigt i forslagets §§ 9 og 10. Det følger af persondatalovens § 2, stk. 11, at loven ikke gælder for FEs virksomhed. Da en række af persondatalovens regler skal finde anvendelse i forhold til FE (forslagets §§ 4, 5 og 7), anføres dette i bestemmelsen.

Efter stk. 2 kan forsvarsministeren bestemme, at persondatalovens regler om indsigt i kapitel 8-10 og forvaltningslovens kapitel 4-6 helt eller delvist finder anvendelse for behandling af personoplysninger for FE vedrørende tjenestens egne personalesager og sikkerhedsgodkendelsessager. I disse sager vil der kunne være et særligt behov for indsigt, og hensynet til den pågældende vil efter omstændighederne kunne veje tungere end hensynet til at hemmeligholde oplysningerne.

Ved »tjenestens egne personalesager« forstås alene sager vedrørende ansættelse af personale i FE, og ikke sager om ansættelse af personale under Forsvarsministeriets område i øvrigt. Ved »sikkerhedsgodkendelsessager« forstås de sager, som FE behandler i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af eget personale, samt de sager om sikkerhedsgodkendelse, som FE behandler i forbindelse med en begæring om sikkerhedsgodkendelse fra vedkommende myndighed eller sikkerhedsgodkendte virksomhed, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Forslaget til § 12 svarer til § 15 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Det følger af lovforslagets § 12, at bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger ikke skal gælde for oplysninger om vederlag, der ydes af midler undergivet den særlige revisionsprocedure for FE.

Bestemmelsen indebærer således, at hverken FE, den pågældende selv eller andre, der måtte være bekendt med udbetalingen af vederlaget fra FE, vil være forpligtet til at meddele oplysninger om vederlaget til navnlig skattemyndighederne, de sociale myndigheder og arbejdsløshedskasser. Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til disse myndigheder, men vil gælde i alle situationer, hvor der i lovgivningen m.v. er fastsat regler om pligt til at meddele oplysninger til brug for fastsættelsen af ydelser eller andre beløb.

Vederlag omfatter den honorering, som FE i visse tilfælde yder til en fysisk kilde for det arbejde, som den pågældende udfører for tjenesten.

Den særlige revisionsprocedure for FE dækker over den revisionsprocedure, som gælder for FEs anvendelse af særlige midler, hvor en chargeret medarbejder i Rigsrevisionen foretager fuldstændig revision af bilag m.v. Der henvises om denne procedure til pkt. 7.1.-7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De oplysninger, som med bestemmelsen undtages fra oplysningspligter i henhold til lovgivningen m.v., omfatter oplysninger om vederlagets eksistens, dets størrelse samt hvorfra og for hvad, vederlaget er ydet. I forbindelse med en anmodning om at meddele sådanne oplysninger vil det således være berettiget at undlade at meddele oplysningerne. Anmodningen vil derimod skulle imødekommes for så vidt angår eventuelle andre oplysninger.

Om udtrykket lovgivning m.v. sigtes der til alle tilfælde, hvor der i lov eller administrative forskrifter er fastsat pligt til at meddele oplysninger. Det gælder, uanset om en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved f.eks. tvangsbøder. Reglerne omfatter både oplysningspligter, hvorefter en myndighed kan kræve afgivelse af mundtlige eller skriftlige oplysninger, og oplysningspligter, hvorefter vedkommende er forpligtet til af egen drift at indsende oplysninger til den pågældende myndighed.

Det følger som nævnt af bestemmelsen, at FE, den pågældende kilde selv eller andre, der måtte have kendskab til vederlaget fra FE, er berettiget til at undlade at meddele oplysninger om vederlaget. Bestemmelsen regulerer derimod ikke tilfælde, hvor FE, den pågældende selv eller andre vælger at meddele oplysninger om det omhandlede vederlag. Hvorvidt dette er berettiget, må i givet fald bero på lovgivningen i øvrigt – for FEs vedkommende bl.a. på, om betingelserne for videregivelse af oplysninger i lovforslagets § 7 er opfyldt.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at de omfattede vederlag ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. På samme måde, som det f.eks. er tilfældet med dusører og belønninger for indsats for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes erhverv, jf. ligningslovens § 7, nr. 28, vil vederlaget således være fritaget for indkomstskattepligt.

Tilsvarende vil vederlaget ikke skulle indregnes i de indtægter, der er afgørende for, om – og i givet fald i hvilket omfang – den pågældende er berettiget til sociale ydelser m.v. En persons ret til f.eks. dagpenge, kontanthjælp, boligsikring og andre indkomstafhængige ydelser fra offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser vil ikke blive påvirket af en udbetaling af vederlag fra FE.

Det forudsættes, at FE som hidtil ved fastsættelsen af de omhandlede vederlags størrelse tager højde for, at vederlaget ikke er skattepligtigt og ikke indgår i beregningen af sociale ydelser m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 7.1.-7.3. i de almindelige bemærkninger.

Til kapitel 7

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Efter bestemmelsen skal Tilsynet med Efterretningstjenesterne tillige føre tilsyn med FE. Tilsynet, der afløser det såkaldte Wamberg-udvalg, oprettes efter de bestemmelser, der fremgår af § 16 i det samtidig fremsatte forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

I bemærkningerne hertil anføres følgende:

»Bestemmelsen indebærer, at de generelle retningslinjer for tilsynsorganets sammensætning og virksomhed fastsættes ved lov. Væsentlige ændringer i tilsynsorganets forhold eller nedlæggelse af tilsynet vil således ikke kunne ske administrativt, men skal ske ved lov.

Efter stk.1 skal tilsynets medlemmer udpeges af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren, idet tilsynet også skal føre tilsyn med FE. Udpegningen af tilsynets medlemmer bortset fra formanden sker efter drøftelse med Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester.

Tilsynet skal bestå af fem medlemmer, hvilket er et medlem mere end det nuværende Wamberg-udvalg, der siden oprettelsen i 1964 har bestået af fire medlemmer.

Det forudsættes, at der normalt ikke vil være behov for afstemning i tilsynet, men for det tilfælde, at der måtte være behov for egentlig afstemning i tilsynet, træffes afgørelse ved simpelt flertal.

Der udnævnes ikke stedfortrædere. Sammensætningen med fem medlemmer muliggør, at tilsynet er beslutningsdygtigt, selv om et eller flere medlemmer har forfald.

Det er i den foreslåede bestemmelses i stk. 2 bestemt, at formanden for tilsynet skal være landsdommer og udnævnes efter indstilling fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret. Hermed understreges det, at hvervet varetages af en person, der i sin hovedstilling er uafhængig af regering og administration. Derudover opnås, at formandshvervet bestrides af en person, der er vant til at vurdere retlige og bevismæssige spørgsmål.

Der stilles ikke særlige krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund for de fire øvrige medlemmer af tilsynet. Det afgørende er således ikke, om vedkommende eksempelvis har en juridisk baggrund. Rekrutteringen er heller ikke begrænset til personer i bestemte stillinger eller med en bestemt erhvervsmæssig baggrund. Det bør ved udpegningen alene være afgørende, at de pågældende personer i kraft af deres individuelle egenskaber nyder almindelig anerkendelse og besidder en høj grad af personlig integritet.

For at tilsynet kan fremtræde som uafhængigt og uden særlig tilknytning til bestemte politiske partier, bør det undgås at udpege medlemmer, som har eller har haft fremtrædende positioner i et politisk parti som f.eks. medlemmer af Folketinget. Ansatte i centraladministrationen bør heller ikke kunne udpeges.

I tilknytning til spørgsmålet om udpegning af tilsynets formand og øvrige medlemmer er det også vigtigt, at de pågældende fremtræder som uvildige og uafhængige i forhold til PET. Der må således ikke foreligge omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om den fuldstændige upartiskhed hos de pågældende personer. Det indebærer bl.a., at der som formand eller medlem i øvrigt af tilsynet ikke kan udpeges personer, som tidligere i deres karriere har beskæftiget sig med efterretningsvirksomhed. Således vil det f.eks. ikke være muligt som formand at udpege en landsdommer, som tidligere gennem ansættelse i politiet eller Justitsministeriet måtte have varetaget særlige opgaver i forbindelse med efterretningsmæssige sager.

Om vederlag til formand og medlem af tilsynet henvises til pkt. 10 i [PET] lovforslagets almindelige bemærkninger.

Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år med ret til genbeskikkelse for endnu en periode på 4 år, hvorefter yderligere genbeskikkelse ikke vil være mulig. Hermed skabes der en balance mellem på den ene side hensynet til kontinuitet i tilsynets arbejde og på den anden side hensynet til jævnligt at forny tilsynets sammensætning.

Tilsynets medlemmer og sekretariat skal kunne godkendes til højeste sikkerhedsgrad og opretholde denne godkendelse, så længe den pågældende er medlem henholdsvis ansat af tilsynet. Det forudsættes at være justitsministeren, der i overensstemmelse med de almindelige procedurer for sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige forvaltning træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af tilsynets medlemmer og dets sekretariat.

Tilsynets medlemmer har tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, der opnås kendskab til som led i hvervet som medlem af tilsynet. Efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Dette gælder bl.a. for at varetage væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser.

Forvaltningslovens regler regulerer spørgsmålet om tilsynsmedlemmernes habilitet. Efter forvaltningslovens § 3 er den, der virker for den offentlige forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis f.eks. vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, eller hvis vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Tilsvarende gælder bl.a., hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

For at understrege tilsynets uafhængighed fastslås det i stk. 3, at medlemmernes beskikkelse ikke kan tilbagekaldes af ministeren inden for de nævnte 4-årige perioder, medmindre vedkommende selv anmoder om fritagelse eller forudsætningerne for beskikkelsen bortfalder. En sådan situation kan f.eks. forekomme, hvis et udvalgsmedlem bliver ude af stand til at varetage sine opgaver på grund af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, bliver ansat i en af efterretningstjenesterne eller centraladministrationen eller bliver valgt til Folketinget.

I stk. 4 bestemmes, at tilsynet selv ansætter den fornødne sekretariatsbistand, herunder bistand med it-faglig og teknisk sagkundskab. Tilsynet vil i den forbindelse skulle forelægge spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse af de pågældende for Justitsministeriet til afgørelse.

Sekretariatet vil i udøvelsen af sit hverv alene være undergivet tilsynets instruktion.

Efter stk. 5 fastsætter tilsynet selv sin forretningsorden med bl.a. regler om mødeindkaldelse, sagsbehandling, valg af næstformand og quorum-regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9.2 i [PET] lovforslagets almindelige bemærkninger.«

Forslaget til § 14 svarer til udvalgets forslag til § 12 og til § 17 i det samtidig fremsatte forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Bestemmelsen fastsætter, at tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Tilsynet er således ikke undergivet tjenestebefalinger fra Forsvarsministeriet eller andre administrative myndigheder med hensyn til udøvelsen af sin virksomhed.

Tilsynets afgørelser kan ikke indbringes for eller omgøres af anden administrativ myndighed, herunder Forsvarsministeriet. Tilsynet vil imidlertid som andre forvaltningsmyndigheder være omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence og domstolenes kompetence i henhold til grundlovens § 63.

Tilsynet har en finanslovsmæssig tilknytning til Justitsministeriet og Forsvarsministeriet.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Justitsministeriet yder økonomistyrings- og personaleforvaltningsmæssig bistand til tilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 8 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget til § 15 svarer til udvalgets forslag til § 13 og § 18 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Tilsynet skal efter den foreslåede bestemmelse have til opgave at føre tilsyn med FEs overholdelse af regler i lovforslagets §§ 3-8 vedrørende indsamling og indhentning af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og om behandling og videregivelse af personoplysninger samt bestemmelsen om lovlig politisk virksomhed. Det vil sige, at tilsynets opgave skal være at udføre legalitetskontrol.

Tilsynsopgaven vedrører i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. Bestemmelsen gælder således kun i forhold til de fysiske og juridiske personer, der har en kvalificeret tilknytning til det danske samfund og som følge heraf er beskyttet af loven. Tilsynet skal tilrettelægge sin kontrol således, at tilsynet alene skaffer sig adgang og kendskab til de oplysninger, der er af betydning for kontrollens gennemførelse. Hvad angår tilsynet med bestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 1, skal kontrollen således fokusere på, at bestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 2, er overholdt. Det omfatter særligt en kontrol af, at oplysninger i forbindelse med den elektroniske efterretningsindhentning, der vedrører i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, er kommet FE i hænde ved en tilfældighed, eller er indhentet efter anmodning fra PET, herunder om nødvendigt efter retskendelse.

Tilsynet har ikke til opgave at udtale sig om, hvorvidt FE udfører sine opgaver på en hensigtsmæssig måde. Det vil fortsat være op til FE selv (under ansvar for Forsvarsministeriet) inden for rammerne af de retlige regler for tjenestens virksomhed at tilrettelægge sin sagsbehandling.

Tilsynet skal ikke have til opgave at overveje eller tage stilling til, om der af enkelte medarbejdere i FE måtte være begået fejl eller forsømmelser, der kan give anledning til, at der søges et retligt ansvar gennemført eller i øvrigt rettes kritik mod den enkelte, idet tilsynets opgave er at vurdere FEs virksomhed som organisation. Opstår der tilfælde, hvor spørgsmål om ansvar for enkeltpersoner kan rejses, skal dette behandles efter almindelige personaleretlige regler m.v.

Det forhold, at tilsynet skal påse FEs behandling af oplysninger, indebærer bl.a. kontrol med, at tjenestens behandling af personoplysninger omfattet af lovforslaget finder sted i overensstemmelse med de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i persondatalovens § 5, jf. henvisningen hertil i §§ 4 og 5 i lovforslaget. Eksempelvis gælder det bestemmelsen i persondatalovens § 5, stk. 4, hvorefter der skal foretages fornøden ajourføring af personoplysninger og sletning eller berigtigelse, hvis det viser sig, at der er behandlet urigtige eller vildledende personoplysninger.

Efter forslaget skal tilsynet påse, at tjenesten overholder reglerne i lovforslagets § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, om den interne behandling af personoplysninger.

Tilsynet skal endvidere påse FEs overholdelse af reglerne i lovforslagets § 7 i forbindelse med videregivelse af oplysninger til PET, andre forvaltningsmyndigheder, private og organisationer og udenlandske myndigheder og interesseorganisationer.

Tilsynet vil ligeledes skulle føre tilsyn med, at tjenestens behandling af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med bestemmelsen i lovforslagets § 8, hvorefter lovlig politisk virksomhed, der udøves af en i Danmark hjemmehørende fysisk person, ikke i sig selv kan begrunde, at FE behandler oplysninger om den pågældende.

Sammenfattende indebærer den foreslåede tilsynsordning, at tilsynet får en række lovbestemte beføjelser til på baggrund af en klage eller af egen drift at kontrollere FE i tilfælde, hvor tjenesten behandler oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske eller juridiske personer, hvis behandlingen er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 2, og §§ 4-8. Det vil indebære, at tilsynet som udgangspunkt får samme tilsynsrolle i forhold til FE, som Datatilsynet i medfør af persondataloven har i forhold til andre offentlige myndigheder.

Endvidere får tilsynet en særlig funktion i forbindelse med spørgsmål om indsigt, jf. lovforslagets § 10. Tilsynet vil f.eks. efter bestemmelsen i forslagets § 10 kunne behandle henvendelser fra fysiske og juridisk personer med anmodning til tilsynet om at undersøge, om FE behandler oplysninger om den pågældende.

Det forudsættes, at det i almindelighed ikke oplyses over for vedkommende person, om tjenesten overhovedet behandler oplysninger om den pågældende. Når tilsynet skal meddele en klager resultatet af sin behandling af sagen, må meddelelsen derfor normalt udformes på en måde, der ikke afslører, om tjenesten er i besiddelse af oplysninger om vedkommende. Der henvises til bestemmelsen i lovforslagets § 10.

Efter den foreslåede bestemmelse kan tilsynet påse FEs behandling af en sag af egen drift eller efter klage.

Enhver, som er beskyttet efter de foreslåede regler om behandling af oplysninger, vil kunne klage til tilsynet. Det tilkommer imidlertid tilsynet at afgøre, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse, hvilket indebærer, at tilsynet – på samme måde som Folketingets Ombudsmand – har ret til at afvise klager, selv om de almindelige betingelser for at indgive klage er opfyldt. Det kan eksempelvis være tilfældet ved grundløse eller uvæsentlige klager, eller hvor en nærmere undersøgelse ikke forventes at stå i rimeligt forhold til undersøgelsens forventede resultat sammenholdt med de ressourcer, som tilsynet måtte være i besiddelse af.

Tredjemand har ikke ret til at klage til tilsynet med den følge, at der er pligt til at behandle klagen, men tilsynet kan også i sådanne tilfælde vælge at tage sagen op af egen drift, hvis der vurderes at være anledning til det.

Tilsynet kan efter forslaget af egen drift tage sager op til undersøgelse. Tilsynet har herved også kompetence til at gennemføre mere generelle undersøgelser af FEs behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. Det vil være op til tilsynet selv at afgrænse, i hvilket omfang tilsynet bør tage sager op af egen drift. Det er således op til tilsynet selv at tilrettelægge sit arbejde, og i den forbindelse kan også ressourcemæssige overvejelser indgå i tilsynets vurdering af, om en sag kan og bør tages op af egen drift. Det forudsættes imidlertid, at tilsynet som led i sine egen-drift-undersøgelser bl.a. foretager inspektioner ved FE, og at antallet af disse besøg vil ligge i størrelsesordenen 3-5 besøg om året.

Tilsynet skal efter de foreslåede bestemmelser alene føre tilsyn med FE (og Politiets Efterretningstjeneste i henhold til det samtidigt fremsatte forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste). Tilsynet har ikke til opgave at kontrollere regeringens og de ansvarlige ministres virksomhed i efterretningssager, hvilket bl.a. vil kunne ske gennem den parlamentariske kontrol.

Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2.-8.3. i de almindelige bemærkninger.

Forslaget til § 16, stk. 1, vedrører tilsynets reaktionsmuligheder og svarer til den tilsvarende bestemmelse i udvalgets forslag til § 14 (flertallets forslag) og til forslaget til § 19 i lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Efter bestemmelsen vil tilsynet – ligesom Folketingets Ombudsmand – kunne afgive udtalelser over for FE, herunder udtale kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag. En sådan udtalelse vil ikke være retligt bindende for FE, men det forudsættes, at FE i almindelighed vil følge tilsynets udtalelser, jf. herom stk. 3.

Stk. 1 berører ikke tilsynets beføjelser efter lovforslagets § 10. Tilsynet vil således efter denne bestemmelse som led i den indirekte indsigtsordning kunne pålægge FE at slette oplysninger, der uberettiget behandles om en i Danmark hjemmehørende fysisk eller juridisk person, samt pålægge FE at give indsigt i oplysninger i særlige tilfælde. Sådanne pålæg vil – i modsætning til de omtalte udtalelser efter stk. 1 – være retligt bindende for FE og vil skulle efterkommes.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal tilsynet som led i sin virksomhed orientere forsvarsministeren om vigtigere afgørelser og udtalelser.

I stk. 3 fastslås det, at FE skal underrette tilsynet og forelægge sagen for forsvarsministeren til afgørelse, hvis FE undtagelsesvist beslutter ikke at følge en henstilling i en udtalelse fra tilsynet.

Herved pålægges FE en oplysningspligt, hvis tjenesten undtagelsesvist ikke agter at følge en henstilling i en udtalelse fra tilsynet, og samtidig sikres det, at forsvarsministeren konkret involveres i den pågældende sag. Det sikres derved, at det er forsvarsministeren og ikke tilsynet, der har det endelige ansvar i sådanne tilfælde.

Med udtrykket »undtagelsesvist« understreges det, at FE som nævnt i almindelighed forudsættes at følge henstillinger i tilsynets udtalelser.

Efter de regler, der foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester, vil regeringen være forpligtet til at orientere Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne om sagen, hvis det besluttes ikke at følge en henstilling i en udtalelse fra tilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 8.4. i de almindelige bemærkninger.

Forslaget til § 17 svarer til udvalgets forslag til § 15 og til den tilsvarende bestemmelse i forslaget til § 20 i lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 kan Tilsynet med Efterretningstjenesterne kræve enhver oplysning og alt materiale hos FE af betydning for tilsynets virksomhed. Udtrykket »materiale« skal forstås i vid forstand og omfatter bl.a. dokumenter i traditionel forstand, elektroniske oplysninger, båndoptagelser, film m.v.

Efter stk. 2 skal tilsynet endvidere til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse have adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for FE, administreres, eller hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes. Det forudsættes med den foreslåede bestemmelses stk. 2, at tilsynet har mulighed for selv at gøre sig bekendt med oplysninger og materiale på opbevaringsstedet, herunder oplysninger og materiale i arkiver, registre, installationer og anlæg af enhver art. Hermed opnår tilsynet f.eks. adgang til i forbindelse med inspektioner at foretage opslag i tjenestens registre m.v. på stedet og sikre sig, at tilsynet gøres bekendt med alle akter og sager.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan tilsynet afkræve FE skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af betydning for tilsynets kontrolvirksomhed efter § 15 Tilsynet vil efter bestemmelsen kunne udbede sig FEs stillingtagen til bestemte juridiske temaer og/eller anmode om en redegørelse for efterretningstjenestens praksis og den bagvedliggende retsopfattelse. Bestemmelsen svarer til ombudsmandslovens § 19, stk. 2.

Endvidere kan tilsynet efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 anmode om, at en repræsentant fra FE deltager, når tilsynet foretager inspektioner hos FE eller behandler sager, med henblik på, at den pågældende repræsentant kan redegøre for de behandlede sager i det omfang, tilsynet har behov for det.

Som det også fremhæves af udvalget, må der efter Forsvarsministeriets opfattelse ved tilrettelæggelsen af tilsynets kontrol med FE lægges afgørende vægt på bl.a. hensynet til tjenestens samarbejdspartnere, kilder m.v. Det forudsættes derfor, at tilsynet arbejder efter princippet om »need to know« og således tilrettelægger sit arbejde, så man alene får adgang og kendskab til oplysninger, der er af betydning for kontrollens gennemførelse i relation til i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. Det bør således – som det også anføres af udvalget – være muligt at udføre en undersøgelse af, om FEs videregivelse af oplysninger i en bestemt sag er sket i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes i loven, uden konkret kendskab til identiteten/karakteren af kilder mv, hvorfra oplysninger hidrører. Tilsynet skal endvidere tilrettelægge sin kontrol på en sådan måde, at det ikke vil skade forholdet til udenlandske samarbejdspartnere.

Det forudsættes derfor, at det i helt særlige situationer kan være relevant, at der føres en nærmere dialog mellem chefen for FE og formanden for tilsynet, således at de nævnte hensyn kan tilsikres ved tilrettelæggelsen af tilsynets virksomhed. Dette ændrer ikke ved, at det er formanden for tilsynet, der endeligt træffer beslutning om tilrettelæggelsen af tilsynets kontrol med FE.

Det forudsættes endvidere, at den praktiske tilrettelæggelse af tilsynets kontrol, herunder tilsynsbesøg, sker i tæt samarbejde mellem tilsynets formand og dets sekretariat.

Der henvises samtidig til de almindelige bemærkninger pkt. 8.3.2.

Forslaget til § 18 svarer til udvalgets forslag til § 16 og til § 21 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

I henhold til forslagets §§ 9-11 er der ikke en almindelig ret til direkte indsigt i personoplysninger, der behandles af FE. I forlængelse heraf foreslås det i § 18, at tilsynets virksomhed undtages fra reglerne i offentlighedsloven (dog med undtagelse af § 6, stk. 1, om notatpligten), forvaltningslovens kapitel 4-6 om aktindsigt, partshøring og begrundelse m.v. samt persondataloven. Derved sikres det bl.a., at en klager ikke kan få indsigt i de oplysninger, som FE eventuelt måtte have behandlet om vedkommende, ved at begære indsigt efter de nævnte regler i de oplysninger, som tilsynet måtte behandle i anledning af klagerens anmodning til tilsynet.

Forslaget til § 19 svarer til udvalgets forslag til § 17 og til § 22 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Det foreslås, at tilsynet skal afgive en årlig redegørelse om dets tilsynsvirksomhed til forsvarsministeren, som offentliggør redegørelsen.

Redegørelsen må – netop fordi den vil være beregnet til offentliggørelse – ikke indeholde oplysninger, hvis offentliggørelse kan skade statens sikkerhed, forholdet til udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder, kapaciteter og metoder m.v. I det omfang, der i redegørelsen er en omtale af klagesager, skal de enkelte klagere være anonymiserede.

Inden for disse rammer skal sigtet med tilsynets redegørelser være at give en generel information om karakteren af det tilsyn, der udøves med FE. Bl.a. vil det være muligt uden tilsidesættelse af tavshedspligten i mere generelle vendinger at redegøre for tilsynets virksomhed – herunder også i form af en generel beskrivelse af, hvilke forhold tilsynet måtte have valgt særligt at interessere sig for som led i sit tilsyn. Tilsynet vil også kunne medtage oplysninger om, i hvor mange tilfælde tilsynet har fundet, at FEs behandling af personoplysninger ikke har været i overensstemmelse med reglerne, herunder i hvor mange tilfælde tilsynet har pålagt FE at slette oplysninger i henhold til § 10.

Til kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden. Det fremgår af stk. 3, at begæringer om aktindsigt, som er indgivet før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler.

Indholdet af § 13 i forsvarsloven (lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006) overføres til loven, og bestemmelsen ophæves som følge af stk. 2 ved lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen vedrører forholdet til Færøerne og Grønland.