Search for a command to run...
Den foreslåede bestemmelse viderefører mulighederne i den gældende fødevarelovs § 42 for at fastsætte regler for primærproducenters salg af egne produkter direkte til forbrugerne. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for primærproducenters salg af kød til private, idet dette reguleres af lovforslagets § 34, stk. 2.
Reglerne om stalddørssalg vil som hidtil blive fastsat ud fra fødevarehygiejniske overvejelser. I de tilfælde, hvor salg fra stalddør kan finde sted, vil det være et krav, at leveringen sker på den pågældende primærbedrift. Hvis der på en primærbedrift skal kunne ske forhandling af produkter fra andre primærbedrifter, skal der til dette »udsalgssted« eller gårdbutik stilles tilsvarende krav som til andre udsalgssteder og forretningssteder, således at kravene bl.a. gradueres efter produktets hygiejniske følsomhed.
LBK nr 32 af 14/01/2025
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om primærproducenters markedsføring af fødevarer fra egen bedrift, fartøj m.v. direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning.