Search for a command to run...
LBK nr 32 af 14/01/2025
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at autoriserede eller registrerede fødevarevirksomheder, jf. § 28, stk. 1, ikke må påbegynde indførsel til eller udførsel fra landet af fødevarer, før der er sket registrering af den pågældende aktivitet.
Lovgivning (2)
Bestemmelsen viderefører indholdsmæssigt den gældende fødevarelovs § 47, idet der som en sproglig forenkling foreslås anvendt udtrykket »registrering« i stedet for det hidtidige »anmeldelse«. Med hensyn til terminologi henvises til bemærkningerne til § 28.
Det er med bestemmelsen hensigten at opretholde de eksisterende krav om, at fødevarevirksomheder, som vil importere eller eksportere fødevarer, skal have denne aktivitet registreret hos tilsynsmyndigheden, inden den påbegyndes.
At registreringspligten for importører og eksportører i bestemmelsen er knyttet til autorisation eller registrering som fødevarevirksomhed skal understrege, at import og eksport af fødevarer forudsætter, at virksomheden er autoriseret eller registreret som enten engros- eller detailvirksomhed.
Import og eksport af fødevarer til privat forbrug vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Der vil dog som nævnt under bemærkningerne til § 39 af eksempelvis dyresundhedsmæssige grunde kunne fastsættes regler og træffes afgørelser, som berører private.