Search for a command to run...
Den foreslåede bestemmelse er indsat af lovtekniske grunde for at præcisere, at de nævnte bestemmelser også gælder for materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og en række produkter, som anvendes på fødevarevirksomheder, og som kan komme i kontakt med fødevarer.
Til kapitel 8
Virksomheder
Reguleringen af fødevarevirksomheder er et centralt element i lovgivningen på fødevareområdet. Kravet om, at en virksomhed skal autoriseres af en offentlig myndighed før behandling af fødevarer eller tilsætningsstoffer må påbegyndes, har været gældende i en lang årrække og er et centralt element i den offentlige fødevarekontrol. Det er bl.a. en væsentlig forudsætning for de garantier vedrørende hygiejne og dyresundhed, som danner grundlaget for en betydelig del af den danske fødevareeksport.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger vil retsgrundlaget for de grundlæggende krav til fødevarevirksomheder på fællesskabsplan i de kommende år blive ændret fra direktiver til forordninger. I konsekvens heraf foreslås en række af kravene i den nugældende fødevarelov om bl.a. autorisation eller godkendelse af fødevarevirksomheder ændret til en hjemmel til at fastsætte de nødvendige nationale regler på området.
Primærproducenter af fødevarer, jf. fødevareforordningens art. 3, nr. 2, er også omfattet af begrebet fødevarevirksomheder. Reglerne i den gældende fødevarelovs kapitel 7, Primærproduktion af fødevarer, er derfor indarbejdet i lovforslagets regler for virksomheder.
Fødevareforordningens art. 17, stk. 1, fastlægger som grundlæggende princip, at lederen af en fødevarevirksomhed uanset omfanget af den offentlige kontrol har pligt til at sikre overholdelsen af fødevarelovgivningen og kan drages til ansvar for overtrædelser af fødevarelovgivningen. § 43 i den gældende fødevarelov har et tilsvarende indhold og er derfor ikke medtaget i lovforslaget.
Det kan i den forbindelse nævnes, at virksomhedslederens ansvar efter fødevareforordningens art. 17, stk. 1, suppleres af art. 18 og 19 i forordningen med pligt til henholdsvis at sikre sporbarheden af fødevarer samt at trække varer tilbage og informere tilsynsmyndigheden og forbrugerne, hvis der opstår mistanke om, at kravene til fødevaresikkerhed, jf. forordningens art. 14, ikke er overholdt.
I art. 17, stk. 2, i fødevareforordningen fastslås det desuden udtrykkeligt, at fødevaremyndighedernes primære opgave er kontrol af virksomheder og ikke kontrol af produkter. Denne fordeling af ansvar og opgaver mellem virksomheder og myndigheder, som også fremgår af en række bestemmelser i de kommende forordninger vedrørende hygiejne og kontrol, har betydning for omfanget af den vejledning og bistand, som fødevaremyndighederne i henhold til forvaltningslovens § 7 skal yde. Fødevaremyndighederne vil således kunne rådgive en virksomhed under forudsætning af, at dette ikke indebærer indskrænkninger i virksomhedens ansvar for at overholde fødevarelovgivningen, og at rådgivningens omfang eller karakter ikke medfører begrænsninger i myndighedens muligheder for at påse overholdelsen af fødevarelovgivningen, herunder mulighederne for at sanktionere overtrædelser.
Dette vil dog ikke indebære nogen ændring, idet der allerede af de gældende principper for den danske fødevarekontrol fremgår, at et vigtigt led i kontrollen er at oplyse virksomheder og primærproducenter, så de forstår begrundelserne og motiveres til at følge reglerne. Dette princip ændrer ikke ved det forhold, at virksomhederne og primærproducenterne selv har pligt til at sætte sig ind i gældende regler.
