Search for a command to run...
LBK nr 32 af 14/01/2025
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en intellektuel ejendomsrettighed inden for lovens område, skal betale
et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.
Den foreslåede bestemmelse viderefører § 26 i den gældende fødevarelov. Bestemmelsen giver mulighed for at regulere, hvorledes de krævede mærkningsoplysninger skal fremtræde på emballagen. Området er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler. Der gives ministeren for familie- og forbrugeranliggender bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvorledes mærkningen skal udføres. Her tænkes f.eks. på at bestemte mærkningsoplysninger skal være i samme synsfelt, eller at visse oplysninger skal gives i forbindelse med varebetegnelsen eller salgsnavnet.
I mærkningsdirektivet angives bl.a., at mærkningsoplysningerne skal være »anført på et for forbrugerne let tilgængeligt sprog«.
Til kapitel 6
Frivillige mærkningsordninger
Hensigten med de foreslåede bestemmelser i kapitlet, som på nær enkelte ændringer er en videreførelse af tidligere regulering på området, er at give mulighed for at etablere en frivillig mærkningsordning for at fremme produktion og afsætning af fødevarer, landbrugs- og fiskeriprodukter af særlig høj kvalitet eller med særlige karakteristika.
Mærkningsordningen kan omfatte alle fødevarer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse. Desuden vil andre landbrugs- eller fiskeriprodukter, såsom foderstoffer, også kunne omfattes af ordningen.
For de produkter, der omfattes af ordningen, kan der fastlægges krav til alle led i produktion og omsætning. Kravene skal ligge ud over de almindelige krav, der allerede er fastsat i lovgivningen. Tilsynet med de ordninger, som etableres, skal være brugerfinansieret. Tilsynet skal udføres enten af uafhængige private institutioner eller af de myndigheder, som i henhold til lovgivningen har kontrollen med de pågældende primærproducenter og virksomheder.