Evalueringsinstituttet skal være et centralt videncenter for evaluering og uddannelseskvalitet, som løbende skal sikre en dialog med uddannelsesinteressenter. Ved den foreslåede bestemmelse sikres, at evalueringer gennemføres af en uafhængig institution, så der skabes størst mulig accept og respekt fra de evaluerede og det øvrige samfund. Instituttet vil således ved løsningen af sine opgaver være uafhængigt af såvel Undervisningsministeriet som af særinteresser. Bestemmelsen fastsætter, at Danmarks Evalueringsinstitut oprettes som en selvstændig, statslig institution.

Det følger heraf, at Evalueringsinstituttet i sin virksomhed bl.a. vil være omfattet af de gældende regler for statslige bevillinger og regnskabsføring. Løn- og ansættelsesforhold følger ligeledes statens regler.

Til § 2

Til stk. 1.

Evalueringsinstituttets kompetence dækker samtlige uddannelses- og institutionsområder under Undervisningsministeriet, fx uddannelser og undervisning m.m. på de højere uddannelsesinstitutioner, erhvervsskolerne, gymnasierne, folkeskolerne, jf. bilag 1 til loven. Evalueringsordningen er obligatorisk, og alle ansvarlige myndigheder og institutioner er forpligtet til at medvirke til evaluering af uddannelser, dele heraf, øvrige aktiviteter, institutionsforhold og andet. Der vil kunne gennemføres evaluering af hele uddannelsesinstitutionens virksomhed, herunder fx institutionens administration, økonomi og styrelsesforhold. Private institutioner er kun omfattet i det omfang, de modtager offentlige tilskud.

Til stk. 2.

Friskolers og private grundskolers samt efterskolers, husholdningsskolers og håndarbejdsskolers deltagelse er frivillig for så vidt angår grundskoleuddannelsen. Formuleringen om frivillighed skal ses på baggrund af traditionen for lovgivningen på friskoleområdet. Men der er i lyset af, at disse skoler modtager betydelige offentlige tilskud, en klar forventning om, at de frie grundskoler indgår i evalueringerne på lige fod med andre skoler og uddannelser. Offentligheden vil have adgang til oplysning om, hvilke skoler der har deltaget i en evaluering, og hvilke skoler der evt. ikke har ønsket at deltage.

Forventningerne om positiv deltagelse i evalueringerne understøttes af tilkendegivelser i høringssvarene fra en lang række interessenter på området.

Det er under hensyn til evalueringsinstituttets formål som et nyt kvalitetsstyringsinstrument for det samlede uddannelsessystem væsentligt, at alle skoleformer og skoler medvirker.

Endvidere vil evalueringsinstituttet være et naturligt supplerende redskab for Undervisningsministeriet i forhold til de gældende regler på de frie skolers område.

Til stk. 3.

Bestemmelsen handler specielt om de lovområder, hvor der er delt kompetence. Der tænkes på områder, hvor uddannelsen hører under Undervisningsministeriets område, men hvor institutionen hører under et andet ministerium eller anden myndighed. Eksempelvis har undervisningsministeren således kompetencen for så vidt angår uddannelse og undervisning indtil forskeruddannelsesniveau på universiteter m.v., mens uddannelsesinstitutionerne hører under Forskningsministeriets område. Evaluering på disse institutioner, der går ud over evaluering af uddannelse og undervisning, skal ske efter aftale med forskningsministeren. Dette gælder også for så vidt angår sektorforskningsinstitutioner. Evaluering af uddannelsesinstitutioner, der ikke hører under undervisningsministerens område, og som går videre end evalueringer af uddannelser og undervisning, sker således efter aftale med vedkommende minister eller anden myndighed.

Til stk. 4.

Bestemmelsen omfatter de lovområder, hvor hverken uddannelsen eller institutionen hører under Undervisningsministeriets område. Det foreslås derfor i § 2, stk. 4, at evalueringsområdet efter aftale med vedkommende minister - og under forudsætning af at vedkommende minister afholder udgiften dertil - kan udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område.

Til § 3

Ud over systematiske evalueringer kan evalueringsinstituttet inden for en økonomisk ramme, der godkendes af undervisningsministeren, jf. § 4, gennemføre evalueringer som indtægtsdækket virksomhed. Det kan fx være evalueringer af forsøgsuddannelser, nye uddannelser samt »kriseevalueringer«, der typisk rekvireres af den ansvarlige myndighed, fordi der er opstået problemer på et område eller en institution.

Det foreslås endvidere, at også private uddannelser og institutioner kan rekvirere en evaluering.

En særlig opgave er at evaluere privat uddannelse ved en bestemt uddannelsesinstitution med henblik på godkendelse til statens uddannelsesstøtte til de studerende, jf. § 3, stk. 4, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998.

Overordnede uddannelsesråd, der er nedsat af undervisningsministeren, vil ligeledes kunne rekvirere evalueringer.

Til § 4

Undervisningsministeren foretager den overordnede, tidsmæssige prioritering af de områder, der skal evalueres efter lovforslagets § 2, stk. 1 og 2. Det er hensigten, at første fase bliver folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Undervisningsministeren fastlægger endvidere rammerne for den indtægtsdækkede virksomhed.

Til § 5

Til stk. 1.

I bestemmelsen foreslås, at evalueringsinstituttet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Den ansvarlighed, bestemmelsen sigter til, er alene en henvisning til de almindelige offentligretlige principper, der gælder i tilfælde af tilsidesættelse af tjenestepligter. Instituttet er således i sin virksomhed uafhængig af undervisningsministeren, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 4 og 5.

Til stk. 2.

Det foreslås, at undervisningsministeren udpeger bestyrelsens formand. Ministeren beskikker de øvrige 10 medlemmer af bestyrelsen efter indstilling fra uddannelsesrådene. Bestyrelsens sammensætning bliver herefter:

w Formanden udpeget af undervisningsministeren.

w 3 medlemmer indstillet af Folkeskolerådet.

w 3 medlemmer indstillet af rådene på ungdomsuddannelsesområdet. Indtil et gymnasialt råd er etableret, udpeger undervisningsministeren en person til at repræsentere det gymnasiale område i bestyrelsen.

w 3 medlemmer indstillet af rådene på de videregående uddannelsers område.

w 1 medlem indstillet af formandsforsamlingen for koordinerende rådgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Bestemmelserne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder for indstilling og beskikkelse.

Til stk. 3.

I det tilfælde, at et af de respektive råd nedlægges, vil det til enhver tid mest relevante råd træde i stedet.

Til stk. 4.

I bestemmelsen foreslås, at bestyrelsen beskikkes for en 3-årig periode, og at der vil kunne ske genbeskikkelse.

Til stk. 5.

Bestemmelsen omhandler fastsættelsen af instituttets vedtægt. Det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter vedtægten. Ud over regler, der sikrer, at den evaluerede, jf. §§ 2 og 3, får mulighed for at udtale sig, inden rapporten offentliggøres, skal vedtægten bl.a. nærmere regulere instituttets forhold og arbejdsmåde. Vedtægten skal således præcisere, at der skal etableres kontakter, samarbejde og dialog med relevante eksterne institutter eller centre med pædagogisk og samfundsfaglig ekspertise.

I vedtægten skal præciseres, at bestyrelsen kan etablere netværk til aftagerområder, relevante samarbejdspartnere, forskningsråd m.v. under hensyn til de meget forskellige og varierede uddannelsesområder.

Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fx fastsætte mere detaljerede regler om samarbejdsformer med udenforstående ekspertgrupper eller andre.

Til § 6

Til stk. 1.

Det overordnede metodevalg og valg af koncept for evalueringerne foretages af evalueringsinstituttets bestyrelse. Instituttet forventes at udvikle et systematisk grundlag herfor. Dog skal selvevaluering indgå som et fast element i enhver evaluering. Det forudsættes, at evalueringsinstituttet i valg af metoder og koncept under de enkelte evalueringer tager hensyn til de særlige forhold og den egenart og styreform, der karakteriserer de forskellige uddannelsesområder. Dette vil blive reguleret i vedtægten, jf. forslaget § 5, stk. 5.

Evalueringerne kan ske ved hjælp af et bredt spektrum af metoder og elementer. Eksempler på evalueringsmetoder er: Evaluering af uddannelser, auditeringer (afdækning og evaluering af interne kvalitetssikringsmekanismer), akkrediteringer (afdækning af kvalitet og indhold i forhold til en række mindstemål), internationale sammenligninger og institutionsevalueringer (evaluering af institutionen som helhed, herunder administration, økonomi og styrelsesforhold). Kvantitative og kvalitative data hos institutioner og andre bør uden begrænsninger være til rådighed for evalueringerne, jf. lovforslagets § 9, og inddrages i disse, hvor det er relevant.

Til stk. 2.

Bestyrelsen udarbejder forslag til et årsprogram, der indeholder en prioriteret plan for de aktiviteter, der tænkes gennemført i det kommende år - herunder forslag til omfang og prioritering af den indtægtsdækkede virksomhed.

Til stk. 3.

Det er tanken, at evalueringsinstituttets faste medarbejdere yder sekretariatsbistand og bidrager med evalueringsfaglig ekspertise. Instituttet skal tilstræbe at rekruttere personale bredt, dvs. både ansætte personer med evalueringsfaglig ekspertise og personer med almen pædagogisk baggrund.

Til stk. 4.

Evalueringsgrupperne er uafhængige af evalueringsinstituttets bestyrelse, men er en del af evalueringsinstituttet. Det betyder, at fx brevveksling mellem bestyrelsen og evalueringsgruppen er intern, jf. offentlighedslovens § 7. Evalueringsgruppens medlemmer bidrager med særlig sagkyndig indsigt i det område, der er genstand for evalueringen. Bestyrelsen kan, inden den træffer beslutning om evalueringsgruppens sammensætning, eventuelt tage kontakt med sagkyndige inden for det område, der skal evalueres.Ved gennemførelse af evalueringer af uddannelsesinstitutioner under Forskningsministeriets område, som går videre end evaluering af uddannelser og undervisning, og som inddrager evaluering af forskningen eller hele institutionens virksomhed, sikrer bestyrelsen efter aftale med forskningsministeren, at der inddrages forskningsfaglig ekspertise i evalueringsgruppen. Bestyrelsen sikrer, at medlemmerne af evalueringsgrupperne ikke er inhabile, så der ikke er tvivl om en evalueringsgruppes uafhængighed af det område, der skal evalueres.

Bestyrelsen træffer beslutning om evalueringsgruppens sammensætning, godkender evalueringsgruppens kommissorium og fastsætter tidsfrist for gennemførelsen af en evaluering. Evalueringsgruppen er, jf. forslagets § 8, stk. 1, eneansvarlig for evalueringsrapporten, og det er alene evalueringsgruppens vurderinger og eventuelle anbefalinger, der fremgår af den endelige rapport. Instituttets vedtægt, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 5, fastlægger procedurer for, hvordan de involverede parter, dvs. institutioner, bestyrelser, lærere m.v., sikres mulighed for at udtale sig om den konkrete evaluering, dens proces, metode, resultater, fx gennem høringer, afholdelse af konferencer o.lign.

Til § 7

Instituttets leder varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af instituttet.

Til § 8

Til stk. 1.

Det foreslås, at evalueringsgruppen har ansvaret for evalueringen og den endelige evalueringsrapport. Rapporten skal afgives af evalueringsgruppen til bestyrelsen. Bestemmelsen foreslår endvidere, at offentliggørelsestidspunktet fastsættes til 14 dage efter, at undervisningsministeren, vedkommende minister eller rekvirent, jf. forslagets § 2, stk. 3 og 4, og § 3, har modtaget evalueringsrapporten.

Til stk. 2.

Ud over at offentliggøre evalueringsrapporterne har evalueringsinstituttet pligt til at informere offentligheden om sin aktivitet. Evalueringsinstituttet offentliggør efter undervisningsministerens godkendelse, jf. § 4, sin plan for det kommende års aktivitet. Instituttet afgiver ved årets afslutning en beretning om årets aktivitet. Herudover offentliggør og videreformidler evalueringsinstituttet som statens videncenter på området løbende i form af fx nyhedsbreve og publikationer, de erfaringer og den viden, der opsamles på området.

Til stk. 3, 1. pkt.

I bestemmelsen foreslås det, at evalueringsrapporter ikke må indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af institutioner, bortset fra landsgennemsnit. Af evalueringsgruppens færdige rapport skal der ikke kunne udledes eller gengives oplysninger, der kan medføre rangordning af specifikke udførende enheder, og som kan blive til et enkeltstående konkurrenceparameter.

Til stk. 3, 2. pkt.

Af samme grunde foreslås det, at arbejdsmateriale vedrørende de i 1. pkt. nævnte oplysninger er undergivet ubetinget tavshedspligt hos evalueringsinstituttet. Bestemmelsen er en naturlig følge af forslagets 1. pkt. Dette indebærer, at evalueringsinstituttet ikke må udlevere materialet til offentligheden, og at materialet ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. dennes § 14, 1. pkt. Tavshedspligten er på den anden side ikke til hinder for udlevering i det omfang, det følger af anden lovgivning, fx vil oplysninger kunne udleveres til Folketingets Ombudsmand efter ombudsmandslovens regler herom.

Til stk. 4.

Som udgangspunkt må der udvises tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om offentlighed i forvaltningen. Uanset dette foreslås det i bestemmelsen, at evalueringsinstituttets sager om evaluering først er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort. I denne situation finder Undervisningsministeriet, at der gælder særlige hensyn, idet bestemmelsen først og fremmest er indsat med henblik på at beskytte den/de institution(er), der er undergivet evaluering, og sikre den evaluerede rimelige vilkår. Evalueringsinstrumentet er nyt og relativt uprøvet, og det er derfor nødvendigt at tage særligt hensyn til den evaluerede. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at der i en tidlig fase gives aktindsigt i enkeltforhold eller i dokumenter, der ikke foreligger i den sammenhæng, som evalueringsinstituttets endelige rapport er udtryk for. Der er risiko for, at formålet med loven forskertses, idet det kan medføre, at en eventuel debat om en evaluering kommer til at foregå på et ufærdigt og uprofessionelt grundlag, hvis fragmenter og brudstykker kommer frem før tiden. Imidlertid vil alle oplysninger i materialet, herunder spørgeskemaer m.v., være undergivet bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, når rapporten er offentliggjort, jf. dog bestemmelsens stk. 3.

Det understreges, at begrænsningen af offentlighed kun omfatter sager om evaluering, hvorimod andre typer af sager vil være omfattet af offentlighedsprincippet.

Til stk. 5.

I bestemmelsen foreslås det endvidere, at når evalueringsinstituttet til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven er interne, ikke som følge af videregivelsen mister deres interne karakter. Bestemmelsen har til formål at sikre, at evauleringsinstituttets behov for at modtage interne arbejdsdokumenter kan opfyldes, uden at den afgivende myndighed mister den beskyttelse af den interne arbejdsproces, som bl.a. offentlighedsloven indebærer.

Til § 9

Det er tanken, at såvel offentlige som private myndigheder, skoler, institutioner, foreninger og kredse medvirker ved evalueringen, idet der gælder en pligt for den evaluerede uddannelsesinstitution til at udlevere oplysninger. Andre forvaltningsmyndigheder er efter anmodning fra evalueringsinstituttet forpligtet til at udlevere oplysninger i overensstemmelse med forvaltningslovens kapitel 8, hvis der er behov herfor.

Også oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på gymnasier og hf-kurser vil kunne forlanges udleveret, selv om disse oplysninger ifølge lovene på området er fortrolige og ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven. Hensynet bag fortrolighedsreglen i gymnasie- og hf-loven må således vige for at sikre formålet med evalueringerne efter dette lovforslag. Der er derfor ved lovforslagets §§ 15 og 16 foreslået ændringer af lov om gymnasiet m.v. og lov om højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

Det er ikke tanken, at der i forbindelse med evalueringer registreres oplysninger om enkeltpersoner. Når der indhentes oplysninger i forbindelse med en evaluering, vil der være tale om anonymiserede oplysninger, således at de konkrete personer, skoler m.v. ikke kan identificeres. Hvis der rent undtagelsesvist oprettes et personregister, sker det efter reglerne i lovgivningen herom.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 2, er evalueringsinstituttets formål ikke at rangordne specifikke udførende enheder i uddannelsessystemet (institutioner, lærere m.v.) Rangordning vil således ikke indgå i evalueringerne.

Til § 10

Til stk. 1.

Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1. Der tænkes først og fremmest på tværgående regler om procedurer og rammer for, hvad uddannelsesinstitutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed skal foretage sig på baggrund af en evaluering. Det kan fx være krav om dialog med elever eller studerende, aftagere, »leverandører«, rådgivende organer, med evalueringsgruppen, der har foretaget evalueringen m.v., krav om, at der udarbejdes tidsplan for opfølgning på de enkelte tiltag, krav om, at der gøres status mv. Det er tanken, at procedureregler m.v. skal udformes med respekt for de meget forskellige og varierede uddannelsesområders egenart og styreform, som evalueringsinstituttets virksomhed omfatter.

Til stk. 2.

Med henblik på at sikre at det fremadrettede, generelle, tværgående kvalitetsudviklingsarbejde kan spille aktivt tæt sammen med evalueringsinstituttets virksomhed, foreslås det, at der for alle uddannelsesområder under Undervisningsministeriets område, jf. bilag 1 til loven, sikres en hjemmel til på tværs af uddannelsesområderne at udstede generelle regler om kvalitetsudvikling. Bestemmelsen vil navnlig kunne anvendes som opfølgning på en gennemført evaluering, men vil også kunne bruges, hvor det på anden måde er dokumenteret, at tværgående hensyn gør det nødvendigt at fastslå bestemte lærerkvalifikationer, minimumskrav for udbud af uddannelser m.v. For uddannelsesinstitutioner under universitetsloven, bortset fra Danmarks Lærerhøjskole, hører personaleområdet dog under forskningsministerens område.

Til § 11

Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse i § 11 om udstedelse af påbud, skal supplere forslagets bestemmelse i § 10 om undervisningsministerens mulighed for at udstede regler om evaluering og opfølgning på evaluering. Det er således tanken, at der først udstedes påbud i det omfang, de regler, der er udstedt i henhold til § 10, ikke følges. Det forudsættes samtidig, at det påbud, der udstedes, ikke er i strid med disse regler.

Til stk. 1.

Den ansvarlige for, at der sker opfølgning på en evalueringsrapport, er som udgangspunkt institutionens overordnede ledelse, institutionsejeren og den pågældende myndighed, der forvalter området. Som ovenfor nævnt kan der fx være tale om udarbejdelse af en tidsplan for opfølgning, krav om dialog med elever eller studerende, aftagere, »leverandører«, rådgivende organer, med evalueringsgruppen m.v. Hvis der imidlertid ikke tages initiativ til opfølgning på en evalueringsrapport, giver den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, vedkommende minister den nødvendige bemyndigelse til at give den enkelte uddannelsesinstitution, den ansvarlige myndighed eller den praktikansvarlige myndighed påbud om konkrete tiltag som følge af en evaluering. Det er tanken, at udstedelse af et påbud skal have undtagelseskarakter og kun tages i brug, hvis reglerne om opfølgningsaktiviteter ikke følges.

En evalueringsrapport kan belyse og eventuelt påpege mange forskellige forhold vedrørende uddannelsen, institutionen m.v., som kan give anledning til opfølgning. Det er imidlertid ikke givet, at evalueringsrapportens anbefalinger er den eneste måde, et påpeget problem kan løses på. Institutionen m.fl. har naturligvis mulighed for at vælge andre løsninger. Det afgørende er, at institutionen m.fl. løser problemet. Ministeren får med den foreslåede bestemmelse mulighed for at give påbud om at følge op på en evaluering. Men det er ikke hensigten, at ministeren skal kunne gribe ind i uddannelsesmyndigheders, -institutioners frihedsgrader og dekretere fx bestemte ændringer i studieindhold m.v.

Et sådant påbud kan eksempelvis i første omgang have karakter af, at der inden en given tidsfrist skal være udarbejdet en plan med angivelse af det/de konkrete tiltag, der iværksættes til imødekommelse af det/de konstaterede kvalitetsproblemer. Planen vil detaljeret skulle redegøre for indholdet af tiltagene, herunder hvordan de enkelte aktører inddrages, en tidsplan for gennemførelsen, hvordan man vil måle effekten af tiltagene, samt hvordan man vil forebygge lignende problemer i at opstå fremover.

Planen godkendes af undervisningsministeren, og der vil med givne tidsfrister skulle meldes tilbage til ministeriet med henblik på planens gennemførelse.

I forbindelse med planens godkendelse kan det efter dialog med den enkelte institution, den ansvarlige myndighed eller praktikansvarlige myndighed være nødvendigt at give påbud af mere specifik karakter. Det kan eksempelvis være påbud om samarbejdsrelationer, begrænsning af elevoptag fx i en given periode, tidsfrister for planens gennemførelse, prioritering af elementerne i planen etc.

Et påbud vil også kunne have karakter af en pligt til at videreformidle vidensopsamling og erfaring med gennemførelse af en given uddannelse, af undervisningens tilrettelæggelse og af resultater af forsøgsarbejde.

Følger institutionen eller myndigheden ikke påbuddene, kan de redskaber, der allerede findes i eksisterende lovgivning, tages i anvendelse.

På nogle områder har ministeren i dag bl.a. i forbindelse med opfølgning på evaluering kun mulighed for mere drastiske tiltag, nemlig begrænsning af optag og lukning af uddannelsen. Den forslåede regel om påbud til institutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed skal åbne for langt mere nuancerede og mindre indgribende sanktionsmuligheder, der er afpassede til de aktuelle kvalitetsproblemer.

Bestemmelserne i forslagets § 11, stk. 1, berører ikke den eksisterende adgang for vedkommende minister til som tilsynsmyndighed at gribe ind over for institutionen. Viser en evaluering egentlige lovovertrædelser, vil det selvfølgelig være nødvendigt at anvende de sædvanlige procedurer.

Andre former for opfølgning på evalueringsrapporter kan være ændring af de generelle regler, dvs. love og bekendtgørelser, samt almindelig vejledning, fx i form af skriftlige eller mundtlige vejledninger.

Danmarks Lærerhøjskole, der både er omfattet af universitetsloven og lov om Danmarks Lærerhøjskole, er direkte omfattet af bestemmelsen.

I henhold til lov om støtte til folkeoplysning kan undervisningsministeren give påbud for så vidt angår støtte til folkeuniversiteter.

Ved den enkelte uddannelsesinstitution, den ansvarlige myndighed, den praktikansvarlige myndighed forstås den enkelte uddannelsesinstitution, den ansvarlige myndighed, den praktikansvarlige myndighed, der i henhold til de gældende regler for uddannelsesområdet har ansvaret for forvaltningen af det relevante evaluerede uddannelses- og institutionsområde.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er en undtagelse fra forslagets § 11, stk. 1, idet der ikke kan gives påbud til uddannelsesinstitutioner under universitetsloven, bortset fra Danmarks Lærerhøjskole.

Til § 12

Bestemmelsen giver vedkommende minister mulighed for at gribe ind, hvis en uddannelsesinstitution, der modtager statstilskud, ikke ønsker at medvirke til gennemførelsen af en evaluering efter § 9 eller ikke efterkommer påbud efter § 11. Den sanktion, der kan komme på tale, er, at ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvist.

Som nævnt under de almindelige bemærkninger er ministerens sanktionsmuligheder over for private uddannelsesinstitutioner, der ikke vil medvirke i en evalueringsordning, begrænset til institutioner, som modtager statstilskud.

Til § 13

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 1999.

Evalueringsinstituttet overtager Evalueringscentrets evalueringsopgaver i forbindelse med SU-godkendelse af private uddannelser, jf. § 3, stk. 4, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998.

Aftalen mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet om 8-punktsprogrammet »Folkeskolen år 2000« indebærer, at evalueringer først gøres obligatoriske på folkeskolens område, når aftalen udløber ved udgangen af år 2000. Indtil da kan evalueringer gennemføres på frivillig basis på folkeskoleområdet.

Til § 14

I lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. foreslås det, at ministerens adgang til at begrænse udbud af og optagelse til uddannelser udvides med en henvisning til regler og påbud i henhold til evalueringsloven.

Til §§ 15 og 16

Uanset gymnasie- og hf-lovenes bestemmelse om at oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole er fortrolige, foreslås det, at Danmarks Evalueringsinstitut kan forlange disse oplysninger udleveret til brug for evaluering.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 14

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Kræves autorisation, som ikke meddeles af undervisningsministeren, fastsættes reglerne efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. foretages følgende ændring:

1. Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2. Ansættelse af ledere og lærere.

3. Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

Stk. 4. Undervisningsministeren godkender institutionens udbud af uddannelser, for hvilke der er fastsat regler, jf. stk. 1 og 3. Hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne, kan undervisningsministeren begrænse institutionsudbud af og optagelse til uddannelser.

1. § 6, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne, eller hvis institutionen ikke følger regler fastsat i henhold til § 10 og påbud givet i henhold til § 11 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, kan ministeren begrænse institutionens udbud af og optagelse til uddannelser.«.

§ 15

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer: § 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om studentereksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer og vidnesbyrd.

1. I § 4, stk. 2, indsættes efter »fortrolige«: », jf. dog stk. 4«. Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole eller grupper af skoler, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige.

Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

1. I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.«.

§ 16

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »fortrolige«: », jf. dog stk. 4.«. § 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om eksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur og karakter samt om udstedelse af eksamensbevis.

Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på et kursus, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov, eller grupper af sådanne kurser, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige.

Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

1. I § 7 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.«.

Til stk. 1.

    Evalueringsinstituttets kompetence dækker samtlige uddannelses- og institutionsområder under Undervisningsministeriet, fx uddannelser og undervisning m.m. på de højere uddannelsesinstitutioner, erhvervsskolerne, gymnasierne, folkeskolerne, jf. bilag 1 til loven. Evalueringsordningen er obligatorisk, og alle ansvarlige myndigheder og institutioner er forpligtet til at medvirke til evaluering af uddannelser, dele heraf, øvrige aktiviteter, institutionsforhold og andet. Der vil kunne gennemføres evaluering af hele uddannelsesinstitutionens virksomhed, herunder fx institutionens administration, økonomi og styrelsesforhold. Private institutioner er kun omfattet i det omfang, de modtager offentlige tilskud.

Til stk. 2.

    Friskolers og private grundskolers samt efterskolers, husholdningsskolers og håndarbejdsskolers deltagelse er frivillig for så vidt angår grundskoleuddannelsen. Formuleringen om frivillighed skal ses på baggrund af traditionen for lovgivningen på friskoleområdet. Men der er i lyset af, at disse skoler modtager betydelige offentlige tilskud, en klar forventning om, at de frie grundskoler indgår i evalueringerne på lige fod med andre skoler og uddannelser. Offentligheden vil have adgang til oplysning om, hvilke skoler der har deltaget i en evaluering, og hvilke skoler der evt. ikke har ønsket at deltage.

    Forventningerne om positiv deltagelse i evalueringerne understøttes af tilkendegivelser i høringssvarene fra en lang række interessenter på området.

    Det er under hensyn til evalueringsinstituttets formål som et nyt kvalitetsstyringsinstrument for det samlede uddannelsessystem væsentligt, at alle skoleformer og skoler medvirker.

    Endvidere vil evalueringsinstituttet være et naturligt supplerende redskab for Undervisningsministeriet i forhold til de gældende regler på de frie skolers område.

Til stk. 3.

    Bestemmelsen handler specielt om de lovområder, hvor der er delt kompetence. Der tænkes på områder, hvor uddannelsen hører under Undervisningsministeriets område, men hvor institutionen hører under et andet ministerium eller anden myndighed. Eksempelvis har undervisningsministeren således kompetencen for så vidt angår uddannelse og undervisning indtil forskeruddannelsesniveau på universiteter m.v., mens uddannelsesinstitutionerne hører under Forskningsministeriets område. Evaluering på disse institutioner, der går ud over evaluering af uddannelse og undervisning, skal ske efter aftale med forskningsministeren. Dette gælder også for så vidt angår sektorforskningsinstitutioner. Evaluering af uddannelsesinstitutioner, der ikke hører under undervisningsministerens område, og som går videre end evalueringer af uddannelser og undervisning, sker således efter aftale med vedkommende minister eller anden myndighed.

Til stk. 4.

    Bestemmelsen omfatter de lovområder, hvor hverken uddannelsen eller institutionen hører under Undervisningsministeriets område. Det foreslås derfor i § 2, stk. 4, at evalueringsområdet efter aftale med vedkommende minister - og under forudsætning af at vedkommende minister afholder udgiften dertil - kan udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område.

Ud over systematiske evalueringer kan evalueringsinstituttet inden for en økonomisk ramme, der godkendes af undervisningsministeren, jf. § 4, gennemføre evalueringer som indtægtsdækket virksomhed. Det kan fx være evalueringer af forsøgsuddannelser, nye uddannelser samt »kriseevalueringer«, der typisk rekvireres af den ansvarlige myndighed, fordi der er opstået problemer på et område eller en institution.

    Det foreslås endvidere, at også private uddannelser og institutioner kan rekvirere en evaluering.

    En særlig opgave er at evaluere privat uddannelse ved en bestemt uddannelsesinstitution med henblik på godkendelse til statens uddannelsesstøtte til de studerende, jf. § 3, stk. 4, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998.

    Overordnede uddannelsesråd, der er nedsat af undervisningsministeren, vil ligeledes kunne rekvirere evalueringer.

Undervisningsministeren foretager den overordnede, tidsmæssige prioritering af de områder, der skal evalueres efter lovforslagets § 2, stk. 1 og 2. Det er hensigten, at første fase bliver folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Undervisningsministeren fastlægger endvidere rammerne for den indtægtsdækkede virksomhed.

Til stk. 1.

    I bestemmelsen foreslås, at evalueringsinstituttet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Den ansvarlighed, bestemmelsen sigter til, er alene en henvisning til de almindelige offentligretlige principper, der gælder i tilfælde af tilsidesættelse af tjenestepligter. Instituttet er således i sin virksomhed uafhængig af undervisningsministeren, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 4 og 5.

Til stk. 2.

    Det foreslås, at undervisningsministeren udpeger bestyrelsens formand. Ministeren beskikker de øvrige 10 medlemmer af bestyrelsen efter indstilling fra uddannelsesrådene. Bestyrelsens sammensætning bliver herefter:

w

Formanden udpeget af undervisningsministeren.

w

3 medlemmer indstillet af Folkeskolerådet.

w

3 medlemmer indstillet af rådene på ungdomsuddannelsesområdet. Indtil et gymnasialt råd er etableret, udpeger undervisningsministeren en person til at repræsentere det gymnasiale område i bestyrelsen.

w

3 medlemmer indstillet af rådene på de videregående uddannelsers område.

w

1 medlem indstillet af formandsforsamlingen for koordinerende rådgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet.

    Bestemmelserne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder for indstilling og beskikkelse.

Til stk. 3.

    I det tilfælde, at et af de respektive råd nedlægges, vil det til enhver tid mest relevante råd træde i stedet.

Til stk. 4.

    I bestemmelsen foreslås, at bestyrelsen beskikkes for en 3-årig periode, og at der vil kunne ske genbeskikkelse.

Til stk. 5.

    Bestemmelsen omhandler fastsættelsen af instituttets vedtægt. Det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter vedtægten. Ud over regler, der sikrer, at den evaluerede, jf. §§ 2 og 3, får mulighed for at udtale sig, inden rapporten offentliggøres, skal vedtægten bl.a. nærmere regulere instituttets forhold og arbejdsmåde. Vedtægten skal således præcisere, at der skal etableres kontakter, samarbejde og dialog med relevante eksterne institutter eller centre med pædagogisk og samfundsfaglig ekspertise.

    I vedtægten skal præciseres, at bestyrelsen kan etablere netværk til aftagerområder, relevante samarbejdspartnere, forskningsråd m.v. under hensyn til de meget forskellige og varierede uddannelsesområder.

    Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fx fastsætte mere detaljerede regler om samarbejdsformer med udenforstående ekspertgrupper eller andre.

Til stk. 1.

    Det overordnede metodevalg og valg af koncept for evalueringerne foretages af evalueringsinstituttets bestyrelse. Instituttet forventes at udvikle et systematisk grundlag herfor. Dog skal selvevaluering indgå som et fast element i enhver evaluering. Det forudsættes, at evalueringsinstituttet i valg af metoder og koncept under de enkelte evalueringer tager hensyn til de særlige forhold og den egenart og styreform, der karakteriserer de forskellige uddannelsesområder. Dette vil blive reguleret i vedtægten, jf. forslaget § 5, stk. 5.

    Evalueringerne kan ske ved hjælp af et bredt spektrum af metoder og elementer. Eksempler på evalueringsmetoder er: Evaluering af uddannelser, auditeringer (afdækning og evaluering af interne kvalitetssikringsmekanismer), akkrediteringer (afdækning af kvalitet og indhold i forhold til en række mindstemål), internationale sammenligninger og institutionsevalueringer (evaluering af institutionen som helhed, herunder administration, økonomi og styrelsesforhold). Kvantitative og kvalitative data hos institutioner og andre bør uden begrænsninger være til rådighed for evalueringerne, jf. lovforslagets § 9, og inddrages i disse, hvor det er relevant.

Til stk. 2.

    Bestyrelsen udarbejder forslag til et årsprogram, der indeholder en prioriteret plan for de aktiviteter, der tænkes gennemført i det kommende år - herunder forslag til omfang og prioritering af den indtægtsdækkede virksomhed.

Til stk. 3.

    Det er tanken, at evalueringsinstituttets faste medarbejdere yder sekretariatsbistand og bidrager med evalueringsfaglig ekspertise. Instituttet skal tilstræbe at rekruttere personale bredt, dvs. både ansætte personer med evalueringsfaglig ekspertise og personer med almen pædagogisk baggrund.

Til stk. 4.

    Evalueringsgrupperne er uafhængige af evalueringsinstituttets bestyrelse, men er en del af evalueringsinstituttet. Det betyder, at fx brevveksling mellem bestyrelsen og evalueringsgruppen er intern, jf. offentlighedslovens § 7. Evalueringsgruppens medlemmer bidrager med særlig sagkyndig indsigt i det område, der er genstand for evalueringen. Bestyrelsen kan, inden den træffer beslutning om evalueringsgruppens sammensætning, eventuelt tage kontakt med sagkyndige inden for det område, der skal evalueres.Ved gennemførelse af evalueringer af uddannelsesinstitutioner under Forskningsministeriets område, som går videre end evaluering af uddannelser og undervisning, og som inddrager evaluering af forskningen eller hele institutionens virksomhed, sikrer bestyrelsen efter aftale med forskningsministeren, at der inddrages forskningsfaglig ekspertise i evalueringsgruppen. Bestyrelsen sikrer, at medlemmerne af evalueringsgrupperne ikke er inhabile, så der ikke er tvivl om en evalueringsgruppes uafhængighed af det område, der skal evalueres.

    Bestyrelsen træffer beslutning om evalueringsgruppens sammensætning, godkender evalueringsgruppens kommissorium og fastsætter tidsfrist for gennemførelsen af en evaluering. Evalueringsgruppen er, jf. forslagets § 8, stk. 1, eneansvarlig for evalueringsrapporten, og det er alene evalueringsgruppens vurderinger og eventuelle anbefalinger, der fremgår af den endelige rapport. Instituttets vedtægt, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 5, fastlægger procedurer for, hvordan de involverede parter, dvs. institutioner, bestyrelser, lærere m.v., sikres mulighed for at udtale sig om den konkrete evaluering, dens proces, metode, resultater, fx gennem høringer, afholdelse af konferencer o.lign.

Instituttets leder varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af instituttet.

Til stk. 1.

    Det foreslås, at evalueringsgruppen har ansvaret for evalueringen og den endelige evalueringsrapport. Rapporten skal afgives af evalueringsgruppen til bestyrelsen. Bestemmelsen foreslår endvidere, at offentliggørelsestidspunktet fastsættes til 14 dage efter, at undervisningsministeren, vedkommende minister eller rekvirent, jf. forslagets § 2, stk. 3 og 4, og § 3, har modtaget evalueringsrapporten.

Til stk. 2.

    Ud over at offentliggøre evalueringsrapporterne har evalueringsinstituttet pligt til at informere offentligheden om sin aktivitet. Evalueringsinstituttet offentliggør efter undervisningsministerens godkendelse, jf. § 4, sin plan for det kommende års aktivitet. Instituttet afgiver ved årets afslutning en beretning om årets aktivitet. Herudover offentliggør og videreformidler evalueringsinstituttet som statens videncenter på området løbende i form af fx nyhedsbreve og publikationer, de erfaringer og den viden, der opsamles på området.

Til stk. 3, 1. pkt.

    I bestemmelsen foreslås det, at evalueringsrapporter ikke må indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af institutioner, bortset fra landsgennemsnit. Af evalueringsgruppens færdige rapport skal der ikke kunne udledes eller gengives oplysninger, der kan medføre rangordning af specifikke udførende enheder, og som kan blive til et enkeltstående konkurrenceparameter.

Til stk. 3, 2. pkt.

    Af samme grunde foreslås det, at arbejdsmateriale vedrørende de i 1. pkt. nævnte oplysninger er undergivet ubetinget tavshedspligt hos evalueringsinstituttet. Bestemmelsen er en naturlig følge af forslagets 1. pkt. Dette indebærer, at evalueringsinstituttet ikke må udlevere materialet til offentligheden, og at materialet ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. dennes § 14, 1. pkt. Tavshedspligten er på den anden side ikke til hinder for udlevering i det omfang, det følger af anden lovgivning, fx vil oplysninger kunne udleveres til Folketingets Ombudsmand efter ombudsmandslovens regler herom.

Til stk. 4.

    Som udgangspunkt må der udvises tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om offentlighed i forvaltningen. Uanset dette foreslås det i bestemmelsen, at evalueringsinstituttets sager om evaluering først er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort. I denne situation finder Undervisningsministeriet, at der gælder særlige hensyn, idet bestemmelsen først og fremmest er indsat med henblik på at beskytte den/de institution(er), der er undergivet evaluering, og sikre den evaluerede rimelige vilkår. Evalueringsinstrumentet er nyt og relativt uprøvet, og det er derfor nødvendigt at tage særligt hensyn til den evaluerede. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at der i en tidlig fase gives aktindsigt i enkeltforhold eller i dokumenter, der ikke foreligger i den sammenhæng, som evalueringsinstituttets endelige rapport er udtryk for. Der er risiko for, at formålet med loven forskertses, idet det kan medføre, at en eventuel debat om en evaluering kommer til at foregå på et ufærdigt og uprofessionelt grundlag, hvis fragmenter og brudstykker kommer frem før tiden. Imidlertid vil alle oplysninger i materialet, herunder spørgeskemaer m.v., være undergivet bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, når rapporten er offentliggjort, jf. dog bestemmelsens stk. 3.

    Det understreges, at begrænsningen af offentlighed kun omfatter sager om evaluering, hvorimod andre typer af sager vil være omfattet af offentlighedsprincippet.

Til stk. 5.

    I bestemmelsen foreslås det endvidere, at når evalueringsinstituttet til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven er interne, ikke som følge af videregivelsen mister deres interne karakter. Bestemmelsen har til formål at sikre, at evauleringsinstituttets behov for at modtage interne arbejdsdokumenter kan opfyldes, uden at den afgivende myndighed mister den beskyttelse af den interne arbejdsproces, som bl.a. offentlighedsloven indebærer.

Det er tanken, at såvel offentlige som private myndigheder, skoler, institutioner, foreninger og kredse medvirker ved evalueringen, idet der gælder en pligt for den evaluerede uddannelsesinstitution til at udlevere oplysninger. Andre forvaltningsmyndigheder er efter anmodning fra evalueringsinstituttet forpligtet til at udlevere oplysninger i overensstemmelse med forvaltningslovens kapitel 8, hvis der er behov herfor.

    Også oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på gymnasier og hf-kurser vil kunne forlanges udleveret, selv om disse oplysninger ifølge lovene på området er fortrolige og ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven. Hensynet bag fortrolighedsreglen i gymnasie- og hf-loven må således vige for at sikre formålet med evalueringerne efter dette lovforslag. Der er derfor ved lovforslagets §§ 15 og 16 foreslået ændringer af lov om gymnasiet m.v. og lov om højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

    Det er ikke tanken, at der i forbindelse med evalueringer registreres oplysninger om enkeltpersoner. Når der indhentes oplysninger i forbindelse med en evaluering, vil der være tale om anonymiserede oplysninger, således at de konkrete personer, skoler m.v. ikke kan identificeres. Hvis der rent undtagelsesvist oprettes et personregister, sker det efter reglerne i lovgivningen herom.

    Som nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 2, er evalueringsinstituttets formål ikke at rangordne specifikke udførende enheder i uddannelsessystemet (institutioner, lærere m.v.) Rangordning vil således ikke indgå i evalueringerne.

Til stk. 1.

    Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1. Der tænkes først og fremmest på tværgående regler om procedurer og rammer for, hvad uddannelsesinstitutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed skal foretage sig på baggrund af en evaluering. Det kan fx være krav om dialog med elever eller studerende, aftagere, »leverandører«, rådgivende organer, med evalueringsgruppen, der har foretaget evalueringen m.v., krav om, at der udarbejdes tidsplan for opfølgning på de enkelte tiltag, krav om, at der gøres status mv. Det er tanken, at procedureregler m.v. skal udformes med respekt for de meget forskellige og varierede uddannelsesområders egenart og styreform, som evalueringsinstituttets virksomhed omfatter.

Til stk. 2.

    Med henblik på at sikre at det fremadrettede, generelle, tværgående kvalitetsudviklingsarbejde kan spille aktivt tæt sammen med evalueringsinstituttets virksomhed, foreslås det, at der for alle uddannelsesområder under Undervisningsministeriets område, jf. bilag 1 til loven, sikres en hjemmel til på tværs af uddannelsesområderne at udstede generelle regler om kvalitetsudvikling. Bestemmelsen vil navnlig kunne anvendes som opfølgning på en gennemført evaluering, men vil også kunne bruges, hvor det på anden måde er dokumenteret, at tværgående hensyn gør det nødvendigt at fastslå bestemte lærerkvalifikationer, minimumskrav for udbud af uddannelser m.v. For uddannelsesinstitutioner under universitetsloven, bortset fra Danmarks Lærerhøjskole, hører personaleområdet dog under forskningsministerens område.

Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse i § 11 om udstedelse af påbud, skal supplere forslagets bestemmelse i § 10 om undervisningsministerens mulighed for at udstede regler om evaluering og opfølgning på evaluering. Det er således tanken, at der først udstedes påbud i det omfang, de regler, der er udstedt i henhold til § 10, ikke følges. Det forudsættes samtidig, at det påbud, der udstedes, ikke er i strid med disse regler.

Til stk. 1.

    Den ansvarlige for, at der sker opfølgning på en evalueringsrapport, er som udgangspunkt institutionens overordnede ledelse, institutionsejeren og den pågældende myndighed, der forvalter området. Som ovenfor nævnt kan der fx være tale om udarbejdelse af en tidsplan for opfølgning, krav om dialog med elever eller studerende, aftagere, »leverandører«, rådgivende organer, med evalueringsgruppen m.v. Hvis der imidlertid ikke tages initiativ til opfølgning på en evalueringsrapport, giver den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, vedkommende minister den nødvendige bemyndigelse til at give den enkelte uddannelsesinstitution, den ansvarlige myndighed eller den praktikansvarlige myndighed påbud om konkrete tiltag som følge af en evaluering. Det er tanken, at udstedelse af et påbud skal have undtagelseskarakter og kun tages i brug, hvis reglerne om opfølgningsaktiviteter ikke følges.

    En evalueringsrapport kan belyse og eventuelt påpege mange forskellige forhold vedrørende uddannelsen, institutionen m.v., som kan give anledning til opfølgning. Det er imidlertid ikke givet, at evalueringsrapportens anbefalinger er den eneste måde, et påpeget problem kan løses på. Institutionen m.fl. har naturligvis mulighed for at vælge andre løsninger. Det afgørende er, at institutionen m.fl. løser problemet. Ministeren får med den foreslåede bestemmelse mulighed for at give påbud om at følge op på en evaluering. Men det er ikke hensigten, at ministeren skal kunne gribe ind i uddannelsesmyndigheders, -institutioners frihedsgrader og dekretere fx bestemte ændringer i studieindhold m.v.

    Et sådant påbud kan eksempelvis i første omgang have karakter af, at der inden en given tidsfrist skal være udarbejdet en plan med angivelse af det/de konkrete tiltag, der iværksættes til imødekommelse af det/de konstaterede kvalitetsproblemer. Planen vil detaljeret skulle redegøre for indholdet af tiltagene, herunder hvordan de enkelte aktører inddrages, en tidsplan for gennemførelsen, hvordan man vil måle effekten af tiltagene, samt hvordan man vil forebygge lignende problemer i at opstå fremover.

    Planen godkendes af undervisningsministeren, og der vil med givne tidsfrister skulle meldes tilbage til ministeriet med henblik på planens gennemførelse.

    I forbindelse med planens godkendelse kan det efter dialog med den enkelte institution, den ansvarlige myndighed eller praktikansvarlige myndighed være nødvendigt at give påbud af mere specifik karakter. Det kan eksempelvis være påbud om samarbejdsrelationer, begrænsning af elevoptag fx i en given periode, tidsfrister for planens gennemførelse, prioritering af elementerne i planen etc.

    Et påbud vil også kunne have karakter af en pligt til at videreformidle vidensopsamling og erfaring med gennemførelse af en given uddannelse, af undervisningens tilrettelæggelse og af resultater af forsøgsarbejde.

    Følger institutionen eller myndigheden ikke påbuddene, kan de redskaber, der allerede findes i eksisterende lovgivning, tages i anvendelse.

    På nogle områder har ministeren i dag bl.a. i forbindelse med opfølgning på evaluering kun mulighed for mere drastiske tiltag, nemlig begrænsning af optag og lukning af uddannelsen. Den forslåede regel om påbud til institutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed skal åbne for langt mere nuancerede og mindre indgribende sanktionsmuligheder, der er afpassede til de aktuelle kvalitetsproblemer.

    Bestemmelserne i forslagets § 11, stk. 1, berører ikke den eksisterende adgang for vedkommende minister til som tilsynsmyndighed at gribe ind over for institutionen. Viser en evaluering egentlige lovovertrædelser, vil det selvfølgelig være nødvendigt at anvende de sædvanlige procedurer.

    Andre former for opfølgning på evalueringsrapporter kan være ændring af de generelle regler, dvs. love og bekendtgørelser, samt almindelig vejledning, fx i form af skriftlige eller mundtlige vejledninger.

    Danmarks Lærerhøjskole, der både er omfattet af universitetsloven og lov om Danmarks Lærerhøjskole, er direkte omfattet af bestemmelsen.

    I henhold til lov om støtte til folkeoplysning kan undervisningsministeren give påbud for så vidt angår støtte til folkeuniversiteter.

    Ved den enkelte uddannelsesinstitution, den ansvarlige myndighed, den praktikansvarlige myndighed forstås den enkelte uddannelsesinstitution, den ansvarlige myndighed, den praktikansvarlige myndighed, der i henhold til de gældende regler for uddannelsesområdet har ansvaret for forvaltningen af det relevante evaluerede uddannelses- og institutionsområde.

Til stk. 2.

    Bestemmelsen er en undtagelse fra forslagets § 11, stk. 1, idet der ikke kan gives påbud til uddannelsesinstitutioner under universitetsloven, bortset fra Danmarks Lærerhøjskole.

Bestemmelsen giver vedkommende minister mulighed for at gribe ind, hvis en uddannelsesinstitution, der modtager statstilskud, ikke ønsker at medvirke til gennemførelsen af en evaluering efter § 9 eller ikke efterkommer påbud efter § 11. Den sanktion, der kan komme på tale, er, at ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvist.

    Som nævnt under de almindelige bemærkninger er ministerens sanktionsmuligheder over for private uddannelsesinstitutioner, der ikke vil medvirke i en evalueringsordning, begrænset til institutioner, som modtager statstilskud.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 1999.

    Evalueringsinstituttet overtager Evalueringscentrets evalueringsopgaver i forbindelse med SU-godkendelse af private uddannelser, jf. § 3, stk. 4, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998.

    Aftalen mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet om 8-punktsprogrammet »Folkeskolen år 2000« indebærer, at evalueringer først gøres obligatoriske på folkeskolens område, når aftalen udløber ved udgangen af år 2000. Indtil da kan evalueringer gennemføres på frivillig basis på folkeskoleområdet.

I lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. foreslås det, at ministerens adgang til at begrænse udbud af og optagelse til uddannelser udvides med en henvisning til regler og påbud i henhold til evalueringsloven.

Uanset gymnasie- og hf-lovenes bestemmelse om at oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole er fortrolige, foreslås det, at Danmarks Evalueringsinstitut kan forlange disse oplysninger udleveret til brug for evaluering.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering   Lovforslaget

    § 14

           I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende § 6. institutioner for videregående uddannelser Undervisningsministeren m.v. foretages følgende fastsætter regler om ændring: uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

    Stk. 2.

Kræves autorisation, som ikke meddeles af undervisningsministeren, fastsættes reglerne efter forhandling med vedkommende minister.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1. Kvalitetskontrol,     herunder censorinstitutionen.

2. Ansættelse af ledere     og lærere.

3. Klager til     institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

    Stk. 4.   1.

Undervisningsministeren § 6, stk. 4, 2. pkt., godkender institutionens affattes således: udbud af uddannelser, for
hvilke der er fastsat
regler, jf. stk. 1 og 3.
Hvis uddannelsernes     »Hvis uddannelsernes kvalitet og faglige kvalitet og faglige niveau ikke svarer til niveau ikke svarer til kravene i kravene i uddannelsesreglerne, kan uddannelsesreglerne, undervisningsministeren eller hvis institutionen begrænse ikke følger regler institutionsudbud af og fastsat i henhold til § optagelse til 10 og påbud givet i uddannelser. henhold til § 11 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, kan ministeren begrænse institutionens udbud af og optagelse til uddannelser.«.

    § 15

    I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer:

§ 4.   1.

Undervisningsministeren I § 4, stk. 2, indsættes fastsætter nærmere regler efter »fortrolige«: », om studentereksamen, jf. dog stk. 4«. herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer og vidnesbyrd.

    Stk. 2.    

Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole eller grupper af skoler, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige.

    Stk. 3.    

Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

    2.

I § 4 indsættes som stk. 4:

    »Stk. 4.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.«.

    § 16

        I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer:

    1.

I § 7, stk. 2, indsættes efter »fortrolige«: », jf. dog stk. 4.«.

§ 7.    

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om eksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur og karakter samt om udstedelse af eksamensbevis.

    Stk. 2.    

Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på et kursus, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov, eller grupper af sådanne kurser, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige.

    Stk. 3.    

Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

    2.

I § 7 indsættes som stk. 4:

    »Stk. 4.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.«.

Uanset gymnasie- og hf-lovenes bestemmelse om at oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole er fortrolige, foreslås det, at Danmarks Evalueringsinstitut kan forlange disse oplysninger udleveret til brug for evaluering.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering   Lovforslaget

    § 14

           I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende § 6. institutioner for videregående uddannelser Undervisningsministeren m.v. foretages følgende fastsætter regler om ændring: uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

    Stk. 2.

Kræves autorisation, som ikke meddeles af undervisningsministeren, fastsættes reglerne efter forhandling med vedkommende minister.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1. Kvalitetskontrol,     herunder censorinstitutionen.

2. Ansættelse af ledere     og lærere.

3. Klager til     institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

    Stk. 4.   1.

Undervisningsministeren § 6, stk. 4, 2. pkt., godkender institutionens affattes således: udbud af uddannelser, for
hvilke der er fastsat
regler, jf. stk. 1 og 3.
Hvis uddannelsernes     »Hvis uddannelsernes kvalitet og faglige kvalitet og faglige niveau ikke svarer til niveau ikke svarer til kravene i kravene i uddannelsesreglerne, kan uddannelsesreglerne, undervisningsministeren eller hvis institutionen begrænse ikke følger regler institutionsudbud af og fastsat i henhold til § optagelse til 10 og påbud givet i uddannelser. henhold til § 11 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, kan ministeren begrænse institutionens udbud af og optagelse til uddannelser.«.

    § 15

    I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer:

§ 4.   1.

Undervisningsministeren I § 4, stk. 2, indsættes fastsætter nærmere regler efter »fortrolige«: », om studentereksamen, jf. dog stk. 4«. herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer og vidnesbyrd.

    Stk. 2.    

Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole eller grupper af skoler, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige.

    Stk. 3.    

Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

    2.

I § 4 indsættes som stk. 4:

    »Stk. 4.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.«.

    § 16

        I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer:

    1.

I § 7, stk. 2, indsættes efter »fortrolige«: », jf. dog stk. 4.«.

§ 7.    

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om eksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur og karakter samt om udstedelse af eksamensbevis.

    Stk. 2.    

Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på et kursus, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov, eller grupper af sådanne kurser, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige.

    Stk. 3.    

Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

    2.

I § 7 indsættes som stk. 4:

    »Stk. 4.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.«.