LBK nr 5 af 08/01/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Europa-Parlamentsvalgloven § 29
En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
-
den er blank,
-
vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, eller tilsvarende afmærkning,
-
det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
-
det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
-
der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
-
den er blank,
-
det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidaterne eller hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
-
en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel,
-
det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, eller
-
der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.