Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 5 af 08/01/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Europa-Parlamentsvalgloven § 25

Afstemning på valgdagen og forberedelsen hertil finder sted efter reglerne i § 44 og kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme på valgdagen på et andet afstemningssted i sin bopælskommune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, jf. § 14, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. § 47 a, stk. 2-4, i lov om valg til Folketinget finder tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af valgets karakter. Ansøgning kan dog tidligst indgives 4 uger før valgdagen.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, ikke kan afgive stemme ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen.

Stk. 4. En kandidat må ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger yde personlig bistand til stemmeafgivning.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.