EUDP-loven § 9

Bestemmelsen viderefører Energiforskningsprogrammets hjemmel til at betale kontingent og bidrag til internationale programmer for forskning, udvikling, demonstration og innovation. Bestemmelsen er navnlig relevant i forhold til forskningssamarbejdet i IEA og EU og til de fælles programmer under Nordisk Energiforskning. Bidrag til netværkssamarbejde, de såkaldte ERA-NET, kan ligeledes blive relevant.

Bestyrelsens fordeling af midler til internationale fora skal godkendes af transport- og energiministeren. Det fremgår af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om fordelingen af midler til internationale fora. Det forventes, at ministeren bl.a. fastsætter regler om, at bestyrelsen kun kan fordele midler til internationale fora, hvis den har sikret sig, at bevillingerne vil blive fordelt i åben konkurrence. Ved fastsættelsen af reglerne vil der blive taget udgangspunkt i overvejelserne bag § 30 a i lov nr. 418 af 8. maj 2006 om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v., der handler om Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds deltagelse i internationalt samarbejde.

Den internationale opmærksomhed på udvikling af energiteknologier er vokset markant de senere år.

Europa-Kommissionen har i januar 2007 lanceret sit sammenhængende energi- og klimastrategiske udspil med henblik på at bekæmpe klimaændringerne og forbedre EU’s energiforsyningssikkerhed og konkurrenceevne. Udspillet er drøftet på EU’s topmøde i starten af marts 2007. I udspillet indgår også en stærk satsning på forskning og teknologi for at nå målene, og Kommissionen vil senere i 2007 fremlægge en konkret, strategisk energiteknologiplan.

EU’s budget for energiforskning og udvikling øges i perioden 2007-2013 med 50 pct. gennem 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og programmet Intelligent Energi – Europa. Kommissionen foreslår en yderligere forøgelse af midlerne. Fra dansk side støttes, at der arbejdes hen imod en fordobling af midlerne i 7. rammeprogram til vedvarende energi og energieffektivisering fra 2010, og at der satses på at udvikle teknologiplatforme for vedvarende energi og energieffektivisering.

Kommissionen lægger bl.a. op til, at teknologifremme sker ved udnyttelse af de europæiske teknologiplatforme inden for energiområdet, herunder egentlige fælles teknologinitiativer med industri, forskning, medlemslandene og EU, samt gennem dannelsen af et nyt europæisk teknologisk institut.

Bestyrelsen skal bl.a. arbejde for, at partnerskaberne mellem offentlige og private aktører også kommer til at spille en rolle i forhold til EU’s teknologiplatforme og initiativer, således at den internationale udvikling kan påvirkes målrettet og koordineret, og således at de internationale forhold kan indgå i det løbende strategiarbejde, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 3. Partnerskaberne kan også fremme samarbejde om overførsel af dansk energiteknologi i forbindelse med Kyoto-protokollens projektbaserede mekanismer (Joint Implementation og Clean Development Mechanism (CDM)). Miljøstyrelsen og Udenrigsministeriet har oprettet et særligt Klimaforum til koordinering af dansk køb af projektbaserede kreditter.

Energistyrelsen afholder allerede i dag i samarbejde med Energinet.dk og Videnskabsministeriet koordinerende møder med relevante danske aktører. Det eksisterende samarbejde inden for bygningsområdet og brint og brændselscelleområdet fungerer allerede som nationale platforme. Et dansk netværk vedrørende fremtidens elnet er under etablering.

Selve udmøntningen af midlerne under 7. rammeprogram, der indebærer fordeling af ca. 340 millioner euro årligt til ikkenukleare energiformål, foretages af Kommissionen, der rådgives af en programkomité, hvor Danmark er repræsenteret af Videnskabsministeriet og Energistyrelsen. Programmets prioriteringer er i vidt omfang sammenfaldende med danske ønsker og kompetencer.

Af særlig interesse for EUDP er dernæst EU’s støtte til ikketeknologiske energiprojekter via programmet Intelligent Energi – Europa (IEE). Fra 2007 bliver IEE et delprogram i EU’s nye rammeprogram for konkurrence og innovation (CIP). Budgettet for IEE påregnes øget gradvist fra dagens 55 millioner euro per år til en fordobling i 2013. Programmet vil formentlig blive udmøntet med en mere kommerciel fokus gennem finansielle institutioner, således at der opstår nye muligheder for at finansiere opfølgning på et demonstrationsforløb og dermed også for at samfinansiere den nødvendige demonstration.

Energistyrelsen står også for den hjemlige koordination af aktiviteter i forhold til Det Internationale Energiagenturs (IEA) Komite for Energiforskning og Teknologi (CERT). Her er der mere end 40 aftaler mellem IEA-medlemslande om samarbejde vedrørende forskning, udvikling og demonstration, kaldet Implementing Agreements, med dansk deltagelse i cirka halvdelen. Formålet med disse aftaler er at fremme energieffektivitet og teknisk pålidelighed, give adgang til opdaterede vurderinger af energiteknologiers formåen, mindske miljøvirkninger fra energisektoren og samarbejde med lande uden for IEA.

Et særligt samarbejde finder sted i Nordisk Energiforskning (NEF), der finansieres af regeringerne i Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark, der har bevilget pengene fra Energiforskningsprogrammet. Midlerne udmøntes af en bestyrelse med repræsentation fra alle landene.

Der er generel overensstemmelse mellem danske prioriteringer og prioriteringerne i NEF, og samarbejdet giver adgang til yderligere viden eksempelvis om integration af energimarkedet, vedvarende energi, energieffektivitet, brint/brændselsceller og konsekvenser af klimaændringer på energiområdet. Dermed kan der også identificeres styrkepositioner på fælles nordisk basis, så samspillet mellem offentlige og private aktører kan udvides til aktører i andre nordiske lande.

Endelig skal EUDP støtte op om muligheder for bilateralt samarbejde om fremme af energiteknologi. Eksempelvis aftalte transport- og energiministeren i efteråret 2006 med den amerikanske energiminister at styrke samarbejdet fra erhvervsliv til erhvervsliv konkret ved i første omgang at afholde to teknologiseminarer i løbet af 2007. Et andet eksempel er et strategisk samarbejde mellem Danmark og Canada om udvikling af brint og brændselscelleteknologier, initieret af Energistyrelsen.

Dansk deltagelse i internationalt samarbejde efter § 9 skal understøtte lovens formål og koordineres og målrettes med henblik på at opnå maksimalt udbytte af de muligheder, der ligger i de internationale ordninger. EUDP bør ligeledes inden for rammerne af partnerskaberne mellem offentlige og private aktører fremme en målrettet indsats for bilateralt samarbejde om teknologiudvikling m.v. med andre relevante markeder, f.eks. USA, Canada og Kina.

Bestyrelsen skal give en status for det internationale samarbejde i den årlige beretning til transport- og energiministeren, jf. § 6, stk. 2, hvori indgår en redegørelse for de afholdte omkostninger i forbindelse hermed. Det hidtidige niveau efter Energiforskningsprogrammet har været på ca. 10 mio. kr. årligt fordelt på ca. 3,5 mio. kr. til aktiviteter inden for IEA og ca. 6,5 mio. kr. som bidrag til forskningspuljen i Nordisk Energiforskning.