EUDP-loven § 2

Det fremgår af stk. 1, at der oprettes et nyt Energitekologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som skal virke for udvikling, demonstration og anvendelse af ny teknologi på energiområdet. Det eksisterende Energiforskningsprogram (EFP) lægges sammen med det nye program med forventet virkning fra 2008, jf. bemærkningerne til § 18. Efter sammenlægningen med EUDP vil der ikke blive startet nye projekter op under EFP.

EUDP har ifølge stk. 2 tre hovedaktiviteter, der gensidigt understøtter hinanden.

For det første er EUDP et tilskudsprogram, der støtter forskning og navnlig udvikling og demonstration af nye, mere effektive og miljøvenlige energiteknologier både i produktions-, distributions- og forbrugsleddet med henblik på at fremme efterfølgende kommercialisering. Der kan f.eks. være tale om teknologier baseret på vedvarende energi. Programmet administreres inden for rammerne af den såkaldte Barcelona-målsætning, jf. afsnit 1 i de almindelige bemærkninger.

For det andet skal EUDP aktivt fremme samarbejde mellem offentlige og private aktører. Udtrykket ”offentlige og private aktører” dækker bl.a. over virksomheder, videninstitutioner, investorer og myndigheder. Der kan både være tale om samarbejde mellem private aktører, f.eks. to eller flere virksomheder, og samarbejde mellem både offentlige og private aktører, f.eks. en videninstitution og en virksomhed. I praksis vil det være sekretariatet, der efter bestyrelsens nærmere anvisning aktivt og i en åben proces formidler og bidrager til organisering af dette samarbejde. Formål og samarbejdsformer beskrives nærmere i bemærkningerne til stk. 3.

Endelig skal EUDP for det tredje styrke samspillet med internationale forsknings-, udviklings-, demonstrations- og innovationsaktiviteter. Den internationale dimension har afgørende betydning i forhold til den energipolitiske og erhvervspolitiske dagsorden i Danmark og dermed også i forhold til udvælgelsen af projekter og prioriteringerne af indsatsen inden for rammerne af samarbejdet mellem offentlige og private aktører. Det internationale samarbejde beskrives nærmere i bemærkningerne til § 9.

Stk. 3 vedrører indholdet af samarbejdet mellem offentlige og private aktører. Det fremgår af stk. 3, 1. pkt., at samarbejdet mellem offentlige og private aktører skal bidrage til udarbejdelsen af strategier for udvikling af effektive og miljøvenlige energiteknologier og –systemer, som omfatter hele udviklingskæden fra forskning til markedsintroduktion. Ifølge 2. pkt. skal samarbejdet samtidig bidrage til, at der identificeres konkrete indsatsområder, som kan danne basis for projektansøgninger og etablering af projektkonsortier.

Ved at fremme et strategisk samarbejde mellem offentlige og private aktører, stimuleres dannelsen af parallelle miljøer, der kan konkurrere om teknologiudvikling inden for bestemte indsatsområder eller for at nå bestemte mål. Dette er især relevant i forbindelse med afgrænsede og målrettede satsninger med en relativ kort kommercialiseringshorisont.

Samlet set er det danske forsknings- og udviklingsmiljø dog for lille til, at der inden for hvert enkelt teknologiområde kan opstå en effektiv konkurrencesituation mellem et større antal danske aktører. Større satsninger, der skal støtte op om ambitiøse og langsigtede mål for udvikling og efterfølgende kommercialisering, vil ofte blive tilrettelagt i et mere omfattende samarbejde mellem relevante virksomheder, videninstitutioner, investorer og myndigheder i form af strategiske partnerskaber. Der henvises også til bemærkningerne til § 7, stk. 2.

Partnerskaber vil og bør typisk udvikle sig fra interessentnetværk over projektkonsortier til integrerede samarbejder.

Et interessentnetværk er et uforpligtende interessefællesskab mellem flere virksomheder eller virksomheder og videninstitutioner samt investorer og myndigheder om et emne, som søges fremmet. Netværket rummer i sig selv ingen økonomisk eller organisatorisk forpligtelse til også at deltage i virkeliggørelsen af disse interesser. Interessentnetværk kan imidlertid analysere behov, identificere kunder og teknologisk og erhvervsmæssigt relevante indsatsområder og projekter. De kan ligeledes på baggrund heraf udvikle strategier for både forskning, udvikling, demonstration og innovation inden for de respektive områder og med vægten på såvel faglige som kommercielle udviklingsmuligheder. EUDP stiler efter oprettelsen af interessentnetværk på alle fokusområder.

I projektkonsortiet er parter i et interessentnetværk blevet enige om en arbejdsdeling inden for rammerne af et konkret samarbejde om f.eks. afprøvning og markedsintroduktion af en bestemt teknologi, og de danner en projektorganisation til formålet. Det er vigtigt, at navnlig flere virksomheder deltager i de enkelte konsortier, således at samarbejdsaspektet kan indgå som en stigende del af konsortiets arbejdsform, bidrage til vidensdeling og bringe specialisterne sammen på tværs af virksomhederne. Projektkonsortiet er således en dynamisk enhed, der måske starter med en velafgrænset specialistopgave fordelt mellem et antal virksomheder, men som udvikler sig med nye satsninger i takt med, at viden deles, og den gensidige tillid opbygges.

Integrerede samarbejder forudsætter, at deltagende virksomheder har opnået et sådant niveau af tillid på såvel personniveau som virksomhedsniveau, at virksomhederne indgår i hinandens kompetenceområder og processer og danner et udviklingsmiljø på tværs af de traditionelle kompetencer. Et sådant integreret samarbejde er især relevant i projektforløb, hvor bestemte mål skal nås, men løsningerne endnu er ukendte og ikke udviklede.

Det praktiske udgangspunkt for EUDP’s arbejde med at udvikle partnerskaber er de allerede etablerede mere eller mindre formelle samarbejder på forskellige niveauer navnlig inden for vind, brint/brændselscelleområdet, biobrændstoffer og energieffektivisering i bygninger. Energistyrelsen er ligeledes i samarbejde med Teknologirådet ved at afslutte et projekt om en innovationsstrategi på energiområdet, som skal give erfaringer om, hvordan der kan skabes innovation i praksis.

Som der fremgår, er det et væsentligt formål med partnerskaberne, at der udvikles strategier for både forskning, udvikling, demonstration, innovation og markedsintroduktion inden for rammerne af de respektive partnerskaber. Strategierne skal lægge vægt på såvel faglige som kommercielle udviklingsmuligheder. Samtidig skal strategierne så vidt muligt kunne bidrage til at påvirke internationale prioriteringer, f.eks. i EU, i retning af danske kompetencer og styrkepositioner.

Strategierne kan blive retningsgivende både i forhold til andre forsknings- og udviklingsordninger på energiområdet og i forhold til potentielle investorer. Det er centralt, at strategierne bygger videre på de nyeste forskningstendenser og styrkepositioner. Derfor skal strategiarbejdet koordineres med de forsknings- og innovationsstrategier og prioriteringer, der udarbejdes i Videnskabsministeriet og af de relevante rådgivende organer som Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. Også andre relevante aktører, herunder de relevante myndigheder, skal inddrages, jf. bemærkningerne til § 11.

Strategier kan som omtalt udvikles allerede i de tidlige faser af partnerskaber, hvor der endnu er tale om interessentnetværk, men der er tale om en løbende og dynamisk proces, hvor strategiarbejdet udvikler sig i takt med, at interessentnetværk udvikler sig til projektkonsortier og integrerede samarbejder.

Der foreligger allerede i dag delstrategier på en række teknologiområder, der er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med relevante aktører. Bestyrelsen kan indtil videre basere sig på disse delstrategier, og de kan videreudvikles af partnerskaberne. De foreliggende strategier vedrører brændselsceller, brintteknologier, effektiv energianvendelse, vind, flydende biobrændstoffer, biomasse til kraft-varme, solceller og bølgekraftteknologi. Der er ligeledes igangsat et arbejde om en styrket indsats på indvindingsområdet.

Både strategier og identificerede indsatsområder vil give et væsentligt bidrag til bestyrelsens prioritering af anvendelsen af tilskudsmidlerne.

Bestemmelserne om samarbejde mellem offentlige og private aktører giver ikke selvstændig hjemmel til kommunalt engagement og deltagelse i de aktiviteter, der er omhandlet af loven. Kommunal deltagelse i sådanne aktiviteter forudsætter derfor, at kommunen har den fornødne hjemmel på andet grundlag, herunder eksempelvis i el-, varme- eller naturgasforsyningslovene.