LBK nr 330 af 20/03/2025
Erhvervsministeriet
Erhvervsvirksomhedsloven § 21g
Ledelsen i virksomheden skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf. dog stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.
Stk. 2. Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse.