LBK nr 961 af 16/08/2024
Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsuddannelsesloven § 29a
Elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:
-
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
-
Personlig assistance og sekretærhjælp.
-
Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
-
Særligt udformede undervisningsmaterialer.
-
Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2. Elever og lærlinge, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.
Stk. 3. Eleven eller lærlingen kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:
-
Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.
-
Obligatorisk oplæring som led i uddannelsen.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.