Erhvervsfondsloven § 89

Kapitel 9 i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde har overskriften »Ændring af vedtægten mv.« Kapitlet omhandler både vedtægtsændring, fusion, opløsning og overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond.

Erhvervsfondsudvalget foreslog, at kapiteloverskriften blev ændret, så kapitlet alene omfatter erhvervsdrivende fondes vedtægtsændringer. Baggrunden er, at Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der indsættes en række udfyldende eller nye bestemmelser om fusion, opløsning og overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond.

For at fremme overblikket i loven foreslås det i overensstemmelse med erhvervsfondsudvalgets forslag, at der laves en ny kapitelinddeling, således at vedtægtsændring, fusion, opløsning og overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond behandles i særskilte kapitler.

Det foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets anbefaling, at reglerne om vedtægtsændring samles i et nyt kapitel 10.

Det fremgår af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 48, stk. 1, at fondsmyndigheden efter indstilling fra bestyrelsen og med justitsministerens (Civilstyrelsens) samtykke kan tillade, at en bestemmelse i en vedtægt ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre erhvervsdrivende fonde eller opløses.

Når Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for en erhvervsdrivende fond, er der efter de gældende bestemmelser krav om, at Civilstyrelsen også skal samtykke i vedtægtsændringen, medmindre der er tale om en ændring, der er omfattet af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 48, stk. 3, hvor der alene er krav om fondsmyndighedens samtykke, eller en kapitalforhøjelse.

I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 48, stk. 3, er udstedt bekendtgørelse nr. 1107 af 30. november 2011 om visse vedtægtsændringer for erhvervsdrivende fonde. I bekendtgørelsen opregnes følgende særlige tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed efter indstilling fra bestyrelsen kan tillade ændring af bestemmelser i en vedtægt uden Civilstyrelsens forudgående godkendelse:

1. fondens navn, hjemsted og regnskabsår,

2. antallet af bestyrelsesmedlemmer og aldersbetingelserne for disse,

3. bestyrelsesmedlemmernes udpegningsperiode, vederlag og beslutningsdygtighed,

4. tegningsret,

5. fondens ledelsesforhold i øvrigt,

6. anbringelse af fondens aktiver og forbudspåtegning på disse,

7. revision af fondens årsregnskaber,

8. tilsvarende administrative forhold,

9. faktiske erhvervsaktiviteter, som ikke har betydning for fondens formål,

10. fusion mellem fonde, der begge er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og som har beslægtede formål,

11. fusion mellem en moderfond og et eller flere af moderfondens helejede datterselskaber, hvor moderfonden bliver den fortsættende fond,

12. tvangsopløsning og

13. sproglig og redaktionel modernisering af vedtægten, der ikke medfører indholdsmæssige ændringer heri.

Karakteristisk for de tilfælde, hvor Civilstyrelsens samtykke efter de gældende regler er påkrævet, er, at der er tale om ændringer af vedtægtsbestemmelser vedrørende formål og uddeling samt likvidation, (som ikke er tvangsopløsning eller konkurs), fusion af fonde (hvorved der sker en ændring af fondens formål) og andre vedtægtsændringer, som indirekte indebærer en ændring af fondens formål.

Ved fortolkningen af, hvad der udgør fondens formål, skal der ikke alene ses på, hvad der fremgår af vedtægtens egentlige formålsbestemmelse, men det kan også være en konkret vurdering af den nuværende vedtægt og den ønskede ændring.

Erhvervsfondsudvalget foreslog, at bestemmelsen om tilladelse til vedtægtsændring ændres, således at det som udgangspunkt alene er fondsmyndigheden, der skal tillade ændring af vedtægten.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er formuleret i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets anbefaling.

Ved visse ændringer i vedtægten (ændringer, der berører stifterviljen) er det afgørende, at der foretages en nøjere afvejning i relation til både det erhvervsmæssige og det testamentariske aspekt. Det gælder ved ændring af vedtægtsbestemmelser om formål og uddeling samt ved beslutning om frivillig opløsning. Udvalget fandt derfor, at der ved ændring af vedtægtsbestemmelserne om formål og uddelinger samt ved beslutninger om opløsning fortsat bør være krav om, at før Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed godkender sådanne ændringer, skal Civilstyrelsen samtykke hertil. Ved den foreslåede proces sikres det, at der tages hensyn både til erhvervsmæssige m.fl. og testamentsretlige forhold for herigennem bedre at sikre stifters vilje, hvilket efter udvalgets opfattelse var en fordel ved disse særlige typer ændringer, samtidig med at det sikres, at man varetager kravet om en effektiv offentlig administration.

Det foreslåede stk. 2 bygger på Erhvervsfondsudvalgets forslag og stiller således alene krav om, at Civilstyrelsens samtykke ved bestyrelsens ændring af vedtægtsbestemmelser om formål og uddelinger samt ved bestyrelsens beslutning om likvidation, jf. den foreslåede § 107.

Det foreslås ikke at videreføre den gældende § 48, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det kan tillades, at en fond sammenlægges med andre erhvervsdrivende fonde eller opløses. Baggrunden er, at der foreslås indsat et særskilt kapitel om fusion samt et kapitel om opløsning af erhvervsdrivende fonde, jf. forslaget til kapitel 11 og 12.

I forhold til muligheden for sammenlægning af en erhvervsdrivende fond med en ikke-erhvervsdrivende fond omfattet af lov om fonde og visse foreninger fandt Erhvervsfondsudvalget, at denne situation behandles som en vedtægtsændring. I overensstemmelse hermed foreslås det præciseret i det foreslåede stk. 1, 2. pkt., at sammenlægningen af en erhvervsdrivende fond med en ikke-erhvervsdrivende fond anses for en vedtægtsændring. Det forudsættes derfor, at Civilstyrelsen som fondsmyndighed for den ikke-erhvervsdrivende fond giver samtykke til sammenlægningen, samt at Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen som fondsmyndighed for den erhvervsdrivende fond giver tilladelse til sammenlægningen til den erhvervsdrivende fond.

Det vurderes i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport, at der som udgangspunkt ikke er behov for, at såvel Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed og Civilstyrelsen skal behandle enhver vedtægtsændring. I lighed med, hvad der også er mulighed for i dag, hvor en række vedtægtsændringer alene behandles af fondsmyndigheden, skal det også fremover være sådan, at det er ved ændringer af formål og overskudsanvendelse (uddelingsformål), at Civilstyrelsens samtykke til ændringen skal indhentes.

Ved ændring af vedtægtsbestemmelser om formål og uddelinger samt ved bestyrelsens beslutning om likvidation fandt Erhvervsfondsudvalget således, at der skal ske en afvejning mellem på den ene side stifterens tilkendegivelser og intentioner med fonden og de bestemmelser, som vedtægten indeholder herom. Dette skal sammenholdes med det erhvervsmæssige sigte med ændringen, som bestyrelsen ønsker.

Det vurderes, at den foreslåede model, hvor Civilstyrelsen skal samtykke i disse særlige tilfælde, medfører en balance og sikkerhed for, at de relevante myndigheder inddrages i forbindelse med bestyrelsens ændringer af disse væsentlige bestemmelser i vedtægten.

Den foreslåede § 89 ændrer ikke på, at det fortsat er enhver ændring af vedtægten, der kræver fondsmyndighedens tilladelse, medmindre der er tale om en forhøjelse af grundkapitalen, jf. den foreslåede § 31. Der opereres således ikke med en bagatelgrænse.

Vedtægtsændringer kan ikke tillades, medmindre de er velbegrundede. Behovet for vedtægtsændringen skal være dokumenteret og understøttet af en redegørelse fra bestyrelsen og eventuelt en udtalelse eller erklæring fra revisor.

Det fremgår udtrykkeligt af Betænkning om fonde, nr. 970/1982, at der med den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 48, om ændring af vedtægten, var tiltænkt en vis smidiggørelse i forhold til tidligere tiders såkaldte permutationspraksis. Vedtægtsændringer skal således ikke nødvendigvis udspringe af ændrede forhold, der gør, at vedtægten ikke kan efterleves eller er blevet åbenbart uhensigtsmæssig. Der må samtidig kunne tages hensyn til, at erhvervsdrivende fonde er erhvervsvirksomheder, hvilket i visse situationer gør det nødvendigt, at disse fonde har mulighed for at tilpasse sig til ændrede konkurrencevilkår, finansieringsbehov m.v. Det vil fortsat være mest vanskeligt at få tilladelse til ændring af formål. Efter gældende praksis kan der i overensstemmelse med lovens forarbejder meddeles tilladelse til en ændring af formålet, hvis formålet ikke, eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt.

Hertil kommer, at der ved formålsændring er krav om, at der skal være nær sammenhæng mellem de oprindelige formål, der er udtryk for stifters vilje, og det ændrede formål, ligesom en formålsændring ikke må gå videre, end hvad der er påkrævet under hensyntagen til fondens ændrede vilkår.

En ændring i formålet, som alene er begrundet med et ønske om en sproglig eller redaktionel modernisering af formålsteksten, vil fortsat ikke kunne finde sted, da dette ikke vil udgøre en tilstrækkelig tungtvejende begrundelse for ændringen.

Ændring af vedtægten skal være i fondens interesse.

Hvis stifter er i live, tillægges det en vis betydning, hvorvidt stifter støtter eller er modstander af den vedtægtsændring, bestyrelsen foreslår. Stifterens holdning til en vedtægtsændring er dog ikke afgørende for fondsmyndighedens behandling af en anmodning om tilladelse til en vedtægtsændring.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre vedtægten. Erhvervsfondsudvalget fandt, at den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 48, stk. 2, er hensigtsmæssig og skaber klarhed, således at den foreslås videreført.

Som nævnt foreslås det præciseret i stk. 2, hvornår der er krav om, at Civilstyrelsen også skal samtykke i en vedtægtsændring. Det foreslås som følge heraf, at den gældende § 48, stk. 3, ikke videreføres. I henhold til denne bestemmelse kan justitsministeren fastsætte regler om, at visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene eller af bestyrelsen med fondsmyndighedens tilladelse. Den gældende hjemmel til udstedelse af bekendtgørelse om visse vedtægtsændringer bortfalder derfor med forslaget.