Erhvervsfondsloven § 82

Det fremgår af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 42, stk. 1, at hvis uddelinger står i klart misforhold til fondens midler, kan fondsmyndigheden henstille til bestyrelsen at overveje at søge uddelingen forøget eller nedsat.

Hvis uddelingens størrelse må anses for at indebære fare for krænkelse af vedtægten, kan fondsmyndigheden i henhold til den gældende § 42, stk. 2, efter forhandling med bestyrelsen påbyde bestyrelsen at foretage de fornødne dispositioner med henblik på en forøgelse eller nedsættelse af uddelingen.

Endelig kan Erhvervsstyrelsen, i henhold til den gældende § 42, stk. 3, efter udtalelse fra fondsmyndigheden pålægge bestyrelsen at foretage henlæggelser.

Bestemmelsen i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 42, stk. 1 og 2, foreslås videreført i § 79.

Den gældende lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse om, at fondsmyndigheden kan henstille eller påbyde bestyrelsen at nedsætte grundkapitalen.

På baggrund af Erhvervsfondsudvalget rapport foreslås der i § 82 indsat en bestemmelse om de tilfælde, hvor grundkapitalen klart afviger fra vedtægten, herunder i særdeleshed formål og aktiviteter, samt uddelingsformål.

I praksis kan en uforholdsmæssig stor grundkapital eller andre reserver, herunder reserven i henhold til den foreslåede § 81, således i visse tilfælde sidestilles med ovennævnte tilfælde, hvor en fonds midler står i klart misforhold til fondens uddelinger.

Kapitalforhøjelser kræver efter gældende ret ikke fondsmyndighedens godkendelse, hvilket også fremover vil være tilfældet, jf. den foreslåede § 35. Det medfører en risiko for, at bestyrelsen løbende forhøjer grundkapitalen med fondens frie reserver for derved at undgå uddelinger i overensstemmelse med vedtægten, uanset at det har været stifters intention, at der løbende skulle foretages uddelinger af fondens midler til de uddelingsberettigede.

Den foreslåede § 82 medfører, at fondsmyndigheden under skærpende omstændigheder skal kunne påbyde bestyrelsen at foretage en kapitalnedsættelse.

Det er forventningen, at den praktiske fremgangsmåde i disse tilfælde vil være, at fondsmyndigheden eksempelvis i forbindelse med en gennemgang af årsregnskabet konstaterer, at der er indikationer på, at grundkapitalen står i klart misforhold med vedtægten, særligt formål og uddelinger. På baggrund heraf anmoder fondsmyndigheden bestyrelsen om en redegørelse, eventuelt bilagt en erklæring fra revisor. På baggrund af bestyrelsens redegørelse og revisors eventuelle erklæring træffer fondsmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der er tale om et tilfælde omfattet af bestemmelsen. En grundkapital vil efter omstændighederne kunne anses for uforholdsmæssig stor, hvis den reelt hindrer uddelinger af betydning i forhold til fondens samlede egenkapital, og der ikke foreligger grundlag for, at grundkapitalen skal udgøre hele fondens fri egenkapital.

Der skal foreligge tungtvejende grunde, før fondsmyndigheden anvender den foreslåede kompetence. Det forudsætter således blandt andet, at det ikke ved forhandling med bestyrelsen er lykkedes at opnå et i forhold til vedtægten tilfredsstillende resultat.

En kapitalnedsættelse efter den foreslåede bestemmelse vil af hensyn til blandt andet fondens kreditorer skulle iagttage reglerne om kapitalnedsættelser, hvilket blandt andet medfører, at beslutningen om kapitalnedsættelse skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, så fondens kreditorer har mulighed for at anmelde deres krav m.v.

Fondsmyndighedens påbud efter den foreslåede bestemmelse kan gennemtvinges ved tvangsbøder, jf. den foreslåede § 131, stk. 2.