Erhvervsfondsloven § 81

Efter den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 11 kan bestyrelsen med fondsmyndighedens samtykke beslutte at foretage en nedsættelse af grundkapitalen. De nærmere regler om kapitalnedsættelser har hidtil fremgået af bekendtgørelse nr. 248 af 23. marts 2006 om nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde.

Som nævnt i bemærkningerne til den foreslåede § 76 vurderes det, i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag, at være hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om kapitalafgang i et kapitel i den nye lov om erhvervsdrivende fonde.

Erhvervsfondsudvalget vurderede endvidere, at det vil medføre større klarhed og lette fondenes praktiske arbejde, hvis reglerne om kapitalnedsættelser kom til at fremgå direkte af loven og ikke af en bekendtgørelse som hidtil.

Forslaget til §§ 81-86 indeholder i overensstemmelse hermed bestemmelser om kapitalnedsættelse.

Den foreslåede § 81 omhandler bestyrelsens beslutning om en kapitalnedsættelse.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen kan beslutte at nedsætte grundkapitalen.

Det foreslås endvidere, at fondsmyndigheden skal samtykke i kapitalnedsættelsen. Der er således fortsat krav om fondsmyndighedens samtykke ved kapitalnedsættelser, og dette gælder, uanset om der er tale om en kapitalnedsættelse til dækning af underskud, uddeling eller henlæggelse til særlig reserve.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til de gældende betingelser for fondsmyndighedens samtykke til en kapitalnedsættelse. Det medfører således fortsat, at fondsmyndigheden som udgangspunkt bør være positivt indstillet over for en kapitalnedsættelse til dækning af underskud, da bevæggrunden for kapitalnedsættelsen i disse tilfælde er et regnskabsmæssigt konstateret underskud, som ønskes dækket.

Ved kapitalnedsættelse til uddeling forudsættes det, at der fortsat vil være krav om, at bestyrelsen redegør for, hvorfor bestyrelsen ønsker at foretage uddelingen og dermed kapitalnedsættelsen. Bestyrelsen skal i forbindelse hermed redegøre for forholdet til fondens fremtidige kapital- og konsolideringsbehov, således at det sikres, at uddelingen ikke medfører risiko for fonden, herunder fondens formål, og dens kreditorer.

Hvis bestyrelsen kan redegøre for nedsættelsens nødvendighed eller hensigtsmæssighed, vil fondsmyndigheden som hidtil kunne meddele samtykke til kapitalnedsættelsen.

Det foreslås som noget nyt i stk. 1, 2. pkt., at fonde fremover også skal kunne foretage kapitalnedsættelse til henlæggelse til særlig reserve. Når fondsmyndigheden skal vurdere, om der skal meddeles samtykke til en sådan kapitalnedsættelse, skal fondsmyndigheden anlægge den samme vurdering som ved kapitalnedsættelser til uddeling, da resultatet for fonden, herunder det formål fonden skal varetage, og dens kreditorer, er det samme ved kapitalnedsættelse til uddeling og til henlæggelse til særlig reserve, idet midlerne umiddelbart efter kapitalnedsættelsen kan uddeles fra fonden. Ved fondsmyndighedens påbud i henhold til den foreslåede § 82 vil de frigjorte midler fra grundkapitalen kunne indgå i fondens frie reserver, som der kan uddeles fra.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lov om erhvervsdrivende fondes § 11, stk. 1, 1. pkt., jf. dog ovenfor om det foreslåede stk. 1, 2. pkt., og der er på dette punkt ikke tilsigtet ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 11, stk. 1, 2. pkt., foreslås dog ikke videreført, da det som nævnt foreslås, at de nærmere bestemmelser om kapitalnedsættelser ikke længere skal fremgå af en bekendtgørelse. Den gældende mulighed for at udstede en bekendtgørelse om kapitalnedsættelser foreslås som følge heraf ikke videreført.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at bestyrelsens beslutning om en kapitalnedsættelse skal angive det beløb, hvormed grundkapitalen nedsættes, samt til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes

1. dækning af underskud,

2. uddeling, eller

3. henlæggelse til en særlig reserve.

Efter de gældende regler kan en kapitalnedsættelse alene ske til dækning af underskud eller uddeling.

Det foreslås efter ønske fra Erhvervsfondsudvalget, at det fremover også skal være muligt at foretage kapitalnedsættelser til henlæggelse til en særlig reserve svarende til, hvad der er muligt for kapitalselskaber. Ved kapitalnedsættelser til en særlig reserve er der dog også krav om, at der skal være en aktuel plan med nedsættelsen, dvs. hvad skal midlerne anvendes til og hvornår. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der fortsat vil være krav om, at fondsmyndigheden skal samtykke til en kapitalnedsættelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt. Det vurderes som følge heraf, at bestemmelsens anvendelsesområde i praksis formentlig vil være begrænset.

Efter de gældende regler stilles der krav om revisors medvirken ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud. Ved en sådan kapitalnedsættelse skal revisor efter de gældende regler udarbejde en erklæring om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet.

Kravet om en revisorerklæring ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud blev indført for at sikre, at man ikke nedsatte kapitalen med et større beløb end underskuddet. Ved en kapitalnedsættelse til dækning af underskud har kreditorerne ikke mulighed for at anmelde deres krav. Hvis grundkapitalen nedsættes med et større beløb end underskuddet, vil man kunne overføre midler fra de bundne til de frie reserver, uden at kreditorerne gøres opmærksom herpå.

I § 38, stk. 1, nr. 5, foreslås det præciseret, at bestyrelsen er ansvarlig for, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt. Det fremgår endvidere af den foreslåede § 76, at bestyrelsen er ansvarlig for, at kapitalafgang fra en fond er forsvarlig. Bestyrelsen er således altid ansvarlig for, at en kapitalnedsættelse er forsvarlig, og at kapitalnedsættelsen ikke sker til skade for fonden, dens kreditorer eller aftaleparter.

Bestyrelsesmedlemmerne vil således efter omstændighederne kunne ifalde erstatningsansvar, hvis nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet, da der i så fald vil blive udbetalt yderligere midler fra fonden, som dermed påføres et tab. Dette gælder, uanset om fondsmyndigheden har meddelt samtykke til kapitalnedsættelsen, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

Det er også op til bestyrelsens medlemmer under ansvar at vurdere, om de selv er i stand til at opgøre underskuddet, eller om de har behov for materiale udarbejdet af en tredjemand – formentlig revisor.

Den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 11, stk. 2, omhandler, hvad der gælder for de såkaldte kapitalforbrugende fonde. Denne bestemmelse foreslås videreført uændret i det foreslåede stk. 2. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. Det er således fortsat muligt i vedtægten at bestemme, at grundkapitalen gennem et nærmere fastsat tidsrum skal nedsættes med bestemte beløb eller bestemte andele med henblik på uddeling til formålet.

Vedtægtsændringer affødt af, at bestyrelsen har truffet beslutning om en kapitalnedsættelse, skal være registreret eller anmeldt til registrering senest to uger efter beslutningen, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. I den foreslåede § 12, stk. 1, foreslås det, at der i lov om erhvervsdrivende fonde indsættes en generel anmeldelsesfrist på to uger, og at denne anmeldelsesfrist skal gælde både ved stiftelsen af nye erhvervsdrivende fonde og ved ændringer i fonde. Anmeldelsesfristen ved kapitalnedsættelser i kapitalforbrugende fonde foreslås som følge heraf nedsat fra fire uger til to uger. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 11, stk. 2, 2. pkt.

Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, 3. pkt., kan en kapitalnedsættelse i en kapitalforbrugende fond kun ske, hvis revisor erklærer, at fonden efter uddelingen utvivlsomt vil have tilstrækkelige midler til at dække sine kreditorer.

Det foreslås i § 76, stk. 2, at der indsættes en bestemmelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestyrelsen ved uddelinger og kapitalnedsættelser er ansvarlige for, at der efter dispositionen er dækning for grundkapitalen og fondens øvrige bundne reserver. Den foreslåede § 76 finder således anvendelse både ved uddelinger og kapitalnedsættelser, herunder kapitalnedsættelser i kapitalforbrugende fonde. I lyset heraf foreslås det, at den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, 3. pkt., om en revisorerklæring ikke videreføres. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 76, og bemærkningerne til denne bestemmelses stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 3, at kapitalnedsættelse ikke kan resultere i, at grundkapitalen kan nedsættes til et beløb under det i § 31 fastsatte mindstebeløb, dvs. 300.000 kr. Der er ikke med det foreslåede stk. 3 tilsigtet ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3.