Erhvervsfondsloven § 77

Efter den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 40 skal bestyrelsen foretage uddelinger til de formål, der er fastsat i vedtægten. Bestyrelsen kan dog foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af fonden. Det foreslås at videreføre indholdet af den gældende § 40 uændret.

Spørgsmålet om erhvervsdrivende fondes uddelinger blev indgående drøftet af Erhvervsfondsudvalget, herunder om der burde indføres en bestemmelse om, at en vis andel af en erhvervsdrivende fonds overskud som minimum skal uddeles.

I overensstemmelse med udvalgets anbefaling er der ikke foreslået indført et krav herom. Dette skyldes, at en række forhold taler mod at indføre en sådan bestemmelse. Det drejer sig blandt andet om, at erhvervsdrivende fonde er karakteriseret ved selv at udøve erhvervsdrift eller have bestemmende indflydelse i en erhvervsdrivende virksomhed, og ofte er hensynet til videreførelse og udvikling af en erhvervsvirksomhed en væsentlig del af fondens formål. Mindstekrav til uddelinger kan true hensynet til erhvervsvirksomheden. Baggrunden herfor er, at fonde, der pr. definition ikke har ejere, kun har erhvervsvirksomheden og eventuelt en værdipapirportefølje som finansieringskilde til fondens investeringer i virksomheden, herunder til udviklingsaktiviteter.

De erhvervsdrivende fondes betydning for den danske samfundsøkonomi via erhvervsaktiviteten er langt større end via uddelingerne. Det er således vigtigt, at lovgivningen ikke lægger hindringer i vejen for erhvervsaktiviteten i de erhvervsdrivende fonde. Hertil kommer, at fondsmyndigheden som hidtil foreslås at have mulighed for efter en konkret vurdering at henstille til bestyrelsen, at der foretages uddelinger, eller konkret under skærpende omstændigheder påbyde bestyrelsen at foretage uddelinger. Denne retsstilling, der foreslås videreført med § 79, vurderes at være tilstrækkelig.

Det er bestyrelsen, der som fondens øverste myndighed bestemmer, hvor stor en andel af fondens frie reserver, der skal uddeles, jf. dog den foreslåede § 79. Det er som følge heraf bestyrelsen, der er ansvarlige for at foretage en vurdering af, hvad der i den pågældende konkrete erhvervsdrivende fond ud fra fondens konkrete forhold er rimelige henlæggelser. I de erhvervsdrivende fonde opereres der således ikke med en tommelfingerregel om, hvad der er rimelige henlæggelser. Det er afgørende, at bestyrelsen ligeledes er opmærksom på, at fondens uddelinger er forsvarlige, jf. den foreslåede § 76, stk. 2.

Der behøver ikke at være noget til hinder for, at en erhvervsdrivende fond ikke foretager uddelinger, uanset at fondens økonomiske stilling umiddelbart berettiger hertil, hvis de manglende uddelinger eksempelvis skyldes, at fonden ønsker at foretage en større enkeltstående uddeling eller ønsker at kunne deltage i kapitaludvidelser/opkøb af aktier i den underliggende virksomhed.

Vedtægten kan foreskrive en nærmere specificeret pligt for bestyrelsen til at foretage henlæggelser. Vedtægten kan for eksempel foreskrive, at en vis procentdel af fondens årlige resultat skal henlægges til en særlig reserve. Der bør dog generelt udvises tilbageholdenhed med sådanne detaljerede bestemmelser i vedtægten om konsolidering i forhold til uddelinger, idet der med den foreslåede § 79 er indsat en bestemmelse, der har til formål at sikre en forsvarlig balance mellem uddelinger og konsolidering. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at en vedtægtsbestemmelse om henlæggelse ikke medfører, at bestyrelsen er udelukket fra også på eget initiativ at foretage henlæggelser. Bestyrelsen skal således – også selvom vedtægten indeholder en bestemmelse om henlæggelse – foretage en vurdering af, hvorvidt der er behov for en større henlæggelse end foreskrevet i vedtægten.

En vedtægtsbestemmelse om henlæggelse må på tilsvarende vis ikke føre til, at der henlægges større beløb, end hvad der er rimeligt. Bestyrelsen er således forpligtet til at mindske en vedtægtsbestemt henlæggelse, hvis henlæggelsen under de konkrete forhold ikke er rimelig i forhold til fondens økonomiske stilling. Da der er tale om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse, kan dette dog kun finde sted med samtykke for fondsmyndigheden, jf. forslaget til § 61. Hvis det vurderes, at henlæggelsesbestemmelsen til stadighed vil føre til henlæggelse af beløb, der ikke er rimelige i forhold til fondens økonomiske stilling, må vedtægten ændres i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Bestyrelsen kan ikke overlade det til andre at foretage uddelinger. Der er dog ikke noget til hinder for, at der er et rådgivende organ for bestyrelsen vedrørende uddelingen. Bestemmelsen herom kan være optaget i vedtægten. Vedtægten kan ligeledes foreskrive, at bestyrelsen forinden uddelingen foretages skal indhente indstilling eller udtalelse fra andre. Selvom det ikke fremgår af vedtægten, kan bestyrelsen godt indhente en sådan indstilling eller udtalelse fra andre. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at det under alle omstændigheder er bestyrelsen, der træffer beslutningen om uddelinger, herunder uddelingernes størrelse, og bestyrelsen har ansvaret for uddelingens overensstemmelse med vedtægten.

I medfør af § 40, i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, er det ikke muligt i vedtægten at foreskrive, at fonden ikke skal foretage uddelinger, eller at der ikke kan ske uddelinger før en bestemt begivenhed, eksempelvis stifterens død, er indtrådt.

Som nævnt i bemærkningerne til den foreslåede § 76 omfatter reglerne om fondes uddelinger også andre former for økonomiske begunstigelser end traditionelle udbetalinger af midler. Situationer, hvor en fond f.eks. køber aktiver eller serviceydelser til en pris over markedsprisen, kan efter omstændighederne være omfattet af bestemmelserne om uddeling og vil derfor skulle behandles som sådan og derfor også opfylde de krav, der er til sådanne. Hvis en fond yder et lån på favorable rentevilkår, og hvor den aftalte rente på lånet eksempelvis er lavere end markedsrenten, vil den herved opståede renteforskel udgøre en uddeling fra fonden, og det vil således være denne økonomiske fordel, der bl.a. skal kunne opfylde de foreslåede i krav i bl.a. den foreslåede § 77. Det samme gælder, hvis en erhvervsdrivende fond udlejer en lejlighed til under markedslejen. I den situation vil forskellen mellem markedslejen og den leje, som lejeren betaler, udgøre en uddeling, som skal fremgå af årsregnskabet som en sådan.

En fond må som hidtil kun foretage uddelinger til de emner eller personer, der er angivet som uddelingsberettigede i fondens vedtægt. I modsat fald vil bestyrelsen ifalde et ansvar over for fonden. Det kan være foreskrevet i vedtægten, at de uddelingsberettigede under fondens løbende drift ikke skal være dem, der skal modtage nettoprovenuet ved fondens likvidation. I sådanne tilfælde skal bestyrelsen – og senere likvidator – være opmærksom på, at det er de rette modtagere, der får udbetalt det løbende driftsoverskud henholdsvis likvidationsprovenuet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at de uddelingsberettigede ikke har retskrav på uddelinger, hvis fonden af den ene eller anden årsag ophører med ydelserne, uanset at de pågældende måske har været vant til at modtage beløb år for år. Først når bestyrelsen har besluttet og over for den pågældende modtager af uddelingen har tilkendegivet ydelsen, opstår der et retskrav for den pågældende uddelingsberettigede efter dansk rets almindelige regler.

Hvis det fremgår af vedtægten, at der er flere uddelingsformål og dermed flere uddelingsberettigede, må der ikke over en årrække ske en ensidig begunstigelse af det ene område på bekostning af de øvrige angivne områder. Over en given tidsperiode skal der således være en rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsberettigede. Bestyrelsen er således ansvarlig for at sikre uddeling til samtlige uddelingsformål, og at der ikke konsekvent uddeles til nogen på bekostning af andre.

Uddelinger skal fremgå af årsregnskabet som uddeling i overskudsdisponeringen under resultatopgørelsen, jf. den foreslåede præcisering af årsregnskabslovens § 49, stk. 4, jf. den foreslåede § 134, nr. 1, samt fremgå af eventuelle legatarfortegnelser eller lignende, jf. også den foreslåede § 80 og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.