LBK nr 321 af 20/03/2025
Erhvervsministeriet
Erhvervsfondsloven § 76
Afgang af en erhvervsdrivende fonds midler kan kun finde sted som
-
uddeling, jf. §§ 77-79, eller
-
kapitalnedsættelse, jf. §§ 81-86.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at kapitalafgangen ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til fondens og i moderfonde koncernens økonomiske stilling, og ikke sker til skade for fonden eller dens kreditorer, jf. § 38, stk. 1, nr. 5. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for, at der efter kapitalafgangen er dækning for grundkapitalen og de reserver, der er bundne i henhold til lov eller vedtægt.
Forarbejder til Erhvervsfondsloven § 76
RetsinformationI forbindelse med udarbejdelsen af selskabsloven blev det vurderet, at det ville være hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om de forskellige former for kapitalafgang i et kapitel i loven. Det førte til, at selskabslovens kapitel 11 omhandler alle former for kapitalafgang.
Erhvervsfondsudvalget vurderede på tilsvarende vis, at det vil være hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om uddelinger og anden kapitalafgang i et kapitel.
Forslaget til kapitel 9 svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.
Det foreslås i forlængelse af forslaget om et samlet kapitel om uddelinger og anden kapitalafgang, at der indsættes en bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde, der opregner de forskellige kapitalafgangsformer. Selskabslovens § 179 opregner på tilsvarende vis de forskellige kapitalafgangsformer, der er i et kapitalselskab.
Det foreslås i stk. 1, at kapitalafgangsformerne i en erhvervsdrivende fond fortsat skal være uddelinger og kapitalnedsættelser. Der er ikke andre kapitalafgangsformer i en erhvervsdrivende fond.
Reglerne om uddeling omfatter også andre former for økonomiske begunstigelser end traditionelle udbetalinger af kontanter eller formuegoder fra fonden.
Situationer, hvor en fond f.eks. køber aktiver eller serviceydelser til en pris over markedsprisen, kan efter omstændighederne være omfattet af bestemmelserne om uddeling og vil i givet fald skulle behandles som sådan og derfor også opfylde de krav, der er til sådanne.
Tilsvarende gælder, hvis en fond yder et lån på favorable rentevilkår, og hvor den aftalte rente på lånet eksempelvis er lavere end markedsrenten. I sådanne tilfælde vil den herved opståede renteforskel udgøre en uddeling fra fonden. Det samme gælder, hvis fonden udlejer en lejlighed til under markedslejen. I den situation vil forskellen mellem markedslejen og den leje, som lejeren betaler, udgøre en uddeling og skal fremgå af årsregnskabet som en sådan.
Ved uddeling af andre goder end likvider må der foretages en beregning af uddelingernes økonomiske værdi, således at denne kan præsenteres i overskudsfordelingen.
En særlig problemstilling opstår, når en erhvervsdrivende fond, som led i fondens uddelinger stiller sikkerhed eller garanti for andre. Dette kan f.eks. komme til udtryk ved, at en erhvervsdrivende fond stiller en underskudsgaranti for en forening, som ønsker at afholde en koncert.
Her skal uddelingen, ud fra et forsigtighedshensyn, måles til fondens maksimale risiko. Hvis fonden således har en risiko på maksimalt 1 mio. kr., har fonden derfor uddelt 1 mio. kr.
Da underskudsgarantien normalt ved første indregning er udtryk for en eventualforpligtelse, som ikke indregnes i balancen, skal beløbet regnskabsmæssigt henføres til en særlig reserve under egenkapitalen. Når garantien er bragt til ophør, kan forskellen mellem den maksimale risiko på garantien og det faktiske tab tilbageføres til de frie reserver.
I det foreslåede stk. 2, 1. pkt., foreslås det præciseret, at bestyrelsen er ansvarlig for, at en uddeling af midler fra fonden ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til fondens, og i moderfonde koncernens, økonomiske stilling, og at det ikke sker til skade for fonden, dens kreditorer eller aftaleparter i øvrigt. Bestyrelsen skal således vurdere, om en uddeling eller en kapitalnedsættelse er forsvarlig i forhold til fondens samlede økonomiske stilling, herunder skal der foretages en vurdering af fondens nuværende og fremtidige økonomiske stilling.
Bestyrelsen er således til enhver tid ansvarlig for, at der er den fornødne kapital i fonden set i forhold til fondens nuværende og fremtidige drift.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at kapitalafgangen ikke sker til skade for fonden eller dens kreditorer. Dermed understreges bestyrelsens overordnede ansvar for, at kapitalafgangen ikke påfører fonden eller andre et tab.
For en nærmere gennemgang af bestyrelsens ansvar for et forsvarligt kapitalberedskab henvises til den foreslåede § 38, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås endvidere præciseret i stk. 2, 2. pkt., at bestyrelsen er ansvarlig for, at der efter en uddeling eller en kapitalnedsættelse er dækning for grundkapitalen og de reserver, der er bundne i henhold til lov, herunder bl.a. årsregnskabsloven, og vedtægten.
Bestemmelsens stk. 2 strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.