Erhvervsfondsloven § 64

Den foreslåede regel svarer til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 22, stk. 1 og 2, om medarbejderrepræsentation.

I henhold til den foreslåede bestemmelse finder de i selskabsloven og de i henhold til denne lov fastsatte regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer tilsvarende anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. Det betyder, at både bestemmelserne om medarbejderrepræsentation i selskabslovens kapitel 8 og i selskabslovens § 120 finder anvendelse. Det vil bl.a. sige, at de vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer skal udgøre flertallet af medlemmerne i bestyrelsen.

Reglerne om medarbejderrepræsentation i kapitalselskaber blev ændret ved selskabsloven i 2009. Som udgangspunkt blev de tidligere regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og reglerne udstedt i medfør af disse love bevaret, men samtidig blev der givet mulighed for, at hovedparten af de konkrete regler kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere for at give mest mulig fleksibilitet til danske virksomheder. Hvis der ikke kan opnås enighed, falder man tilbage på de eksisterende regler.

I selskabslovens § 141, stk. 3, blev der endvidere givet mulighed for, at generalforsamlingen i et kapitalselskab kan beslutte at lade medarbejdere i et eller flere udenlandske datterselskaber deltage i valget ved koncernrepræsentation, dvs. til moderselskabets ledelse. Der gælder dog den begrænsning, at der altid skal være mindst én dansk-valgt repræsentant, henholdsvis to, hvis de danske medarbejdere udgør mere end 1/10 af det samlede antal medarbejdere i koncernen.

Deloittes undersøgelse om erhvervsdrivende fonde fra september 2012 viser, at der i 3,9 pct. af de erhvervsdrivende fonde er registreret en eller flere medarbejderrepræsentanter sammenlignet med 3,0 pct. i aktieselskaber og 0,3 pct. i anpartsselskaber.

I erhvervsdrivende fonde er det ikke ualmindeligt, at vedtægten indeholder krav om, at en eller flere bestyrelsesmedlemmer skal udpeges blandt koncernselskabernes nuværende eller tidligere medarbejdere. Disse bestyrelsesmedlemmer vil være registreret som bestyrelsesmedlemmer udpeget i henhold til vedtægten og er således ikke inkluderet i ovennævnte tal.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., viderefører den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 22, stk. 1, 1. og 2. pkt., således som den blev formuleret ved lovændring nr. 516 af 12. juni 2009 efter de ændrede regler om medarbejderrepræsentation i selskabsloven.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., viderefører den gældende lovs § 22 om begrænsning af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers ret til at deltage i behandlingen af spørgsmål, som ikke vedrører erhvervsvirksomheden. I henhold til forarbejderne til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde var baggrunden for bestemmelsen, at hvis reglerne om medarbejderrepræsentation i fondens bestyrelse blev udformet som en ren henvisning til den daværende aktieselskabslovs bestemmelser vedrørende samme emne, ville de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer deltage i behandlingen af alle spørgsmål på linje med de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Aktieselskabsloven (nu selskabsloven) fastslår således, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af bestyrelsen.

En sådan overførelse af selskabslovens regler ville betyde, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ville få større indflydelse i fonde end i kapitalselskaber. Dels begrænses en bestyrelses kompetence ikke af en generalforsamling, hvor ejerne udøver deres rettigheder, dels vil en fond ofte have et formål, der rækker ud over at drive erhvervsvirksomhed. Erhvervsfondsudvalget fandt, at disse særregler for fondes medarbejderrepræsentation fortsat skal gælde.

I fonde er der dog også modstående interesser, idet stifteren i vedtægten har fastlagt et formål, og desuden skal vedtægten fastlægge, af hvem og hvorledes nye bestyrelsesmedlemmer udpeges. Når dette sammenholdes med, at medbestemmelsesrettens idé er at give medarbejderne indsigt og indflydelse i spørgsmål, som vedrører den erhvervsvirksomhed, de er ansat i, blev det foreslået, at der blev indsat en bestemmelse, hvorefter medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kun deltager i behandlingen af spørgsmål, som ikke vedrører erhvervsvirksomheden, hvis dette er bestemt i vedtægten.

Det er ikke muligt at give en udtømmende opregning af, hvilke spørgsmål, der vedrører erhvervsvirksomheden. Begrebet må i denne forbindelse ikke forstås i en for snæver betydning. Af emner, som vedrører erhvervsvirksomheden, kan nævnes omlægning af, indskrænkninger i eller udvidelser af fondens eller en dattervirksomheds aktiviteter, men også emner, som mere indirekte vedrører erhvervsvirksomheden, må falde inden for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers kompetence. De vil således skulle deltage i den generelle disponering over fondens overskud, herunder hvor stor en del af overskuddet, der skal stilles til rådighed til uddeling i henhold til fondens formål, henholdsvis henlægges til konsolidering. Derimod vil den nærmere fordeling af de afsatte beløb til fondens ikke-erhvervsmæssige, typisk almennyttige formål, ikke være omfattet af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers kompetence, ligesom de i almindelighed vil være afskåret fra at deltage i behandlingen af spørgsmål om ændring af vedtægten i henseende til, hvilke ikke-erhvervsmæssige formål fonden kan støtte.

Behandlingen af disse spørgsmål er fondsretlige anliggender, som alene den vedtægtsudpegede bestyrelse skal behandle i overensstemmelse med stifterens vilje. Stifteren har i vedtægten – mere eller mindre detaljeret – fastsat retningslinjerne for bestyrelsens beslutningsfrihed på disse områder, og har eventuelt i vedtægten fastsat bestemmelser om bestyrelsens sammensætning under hensyn til fondens almennyttige, videnskabelige etc. uddelingsformål.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at videreføre, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke – medmindre vedtægten bestemmer andet – deltager i bestyrelsens udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer, der ikke er valgt af medarbejderne. Dette skyldes, at der ellers ville tilkomme disse medlemmer en indflydelse på andre dele af bestyrelsens sammensætning end de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvilket ville gå ud over formålet med medarbejderrepræsentationen. De interessegrupper, der i øvrigt er repræsenteret i bestyrelsen, har omvendt ikke indflydelse på valget af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Som konsekvens af, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke deltager i bestyrelsens behandling af visse spørgsmål, er det i stk. 2 præciseret, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke medregnes ved opgørelsen af, om bestyrelsen er beslutningsdygtig, når det kræves, at et bestemt antal eller en bestemt del af medlemmerne er til stede.

Det er sjældent, at Erhvervsstyrelsen har fået henvendelser om afgrænsningen af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers kompetence. Fra Erhvervsstyrelsens praksis i forhold til bestemmelsen i relation til den gældende lov kan det nævnes, at ændring af tegningsreglen i vedtægten, bestyrelsens konstitution med valg af formand og eventuel næstformand, udpegning af ledelsen i dattervirksomheder og godkendelse af fondens samlede årsregnskab er beslutninger, som de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer deltager i. Derimod er spørgsmålet om ændring af antallet af de vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer et emne, som Erhvervsstyrelsen har vurderet alene tilkommer de vedtægtsudpegede medlemmer at afgøre. Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre herpå.

Det bemærkes, at når der er tale om beslutninger, som vedrører fondens erhvervsvirksomhed, vil vedtægtens eventuelle særlige majoritets- og quorumkrav omfatte bestyrelsen i sin helhed, herunder også de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Reglerne om medarbejderrepræsentation i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 22 gælder ikke for moderfonde, hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed, jf. den gældende bestemmelses stk. 3. Den gældende § 22, stk. 3, hvorefter reglerne om medarbejderrepræsentation blev afskåret i disse såkaldte "bladfonde", blev indsat ved lov nr. 350 af 6. juni 1991. Baggrunden for undtagelsen for bladfonde var, at fondsdannelser inden for dagspressen indtog en særstilling i forhold til de øvrige erhvervsdrivende fonde derved, at deres hovedformål kun kan tilgodeses under forudsætning af en vidtrækkende uafhængighed af private, erhvervsmæssige, organisatoriske og offentlige interesser. Anvendelsen af den gældende § 22, stk. 3, har i praksis været yderst begrænset.

Erhvervsfondsudvalget foreslog, at undtagelsen fra medarbejderrepræsentation i bladfonde ikke videreføres. Det vurderes, at der ikke er væsentlige argumenter, der kan begrunde, at disse fonde på dette punkt skal være undergivet andre regler end andre erhvervsdrivende fonde.

Forslaget til § 64 om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indeholder derfor i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag ingen særregel for bladfonde. Bladfonde skal således fremover følge de samme regler om medarbejderrepræsentation som andre erhvervsdrivende fonde.

Efter det foreslåede stk. 3 bliver der givet mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for selskabs- og koncernrepræsentation i erhvervsdrivende fonde, da der kan være afvigelser på beskyttelsesværdige hensyn i aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde. Desuden er der ikke mulighed for frit valg af ledelsessystemer i erhvervsdrivende fonde. Valg til selskabs- og koncernrepræsentation i erhvervsdrivende fonde vil således altid skulle ske til bestyrelsen. I en bekendtgørelse kan der bl.a. blive fastsat regler om, hvorvidt de erhvervsdrivende fonde skal have samme muligheder for at udvide kredsen af valgbare stemmeberettigede i forbindelse med valg til koncernrepræsentation i moderfonde samt om alle eller alene udvalgte områder af reglerne i selskabsloven skal kunne fraviges af ledelsen og medarbejderne i forening. Den gældende hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte særlige regler, har endnu ikke været benyttet.