Erhvervsfondsloven § 60

Erhvervsfondsudvalget fik i sit kommissorium bl.a. til opgave at udarbejde et eventuelt udkast til anbefalinger til god fondsledelse, såfremt nogle forhold efter udvalgets opfattelse bedre egnede sig til at blive reguleret via anbefalinger end ved egentlige lovregler. Der henvises til de generelle bemærkninger pkt. 2.2, for en nærmere omtale af Erhvervsfondsudvalgets arbejde og rapport.

Udvalget udarbejder et udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse, jf. de generelle bemærkninger og Erhvervsfondsudvalgets rapport s. 560 ff.

Baggrunden for at udarbejde anbefalinger inden for fondsområdet er, at der siden 2001 har været anbefalinger for god selskabsledelse for børsnoterede selskaber, dvs. danske selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Efterfølgende er anbefalingerne for de børsnoterede selskaber blevet opdateret - senest i 2013, ligesom der er udarbejdet anbefalinger om god ledelse for en række andre virksomheder m.v.

Som eksempler på sådanne anbefalinger kan nævnes:

● Anbefalinger for god ledelse i selvejende kulturinstitutioner der modtager tilskud fra det offentlige

● Anbefalinger for god ledelse af større kulturprojekter

● Anbefalinger om god selskabsledelse i statslige aktieselskaber

På nuværende tidspunkt er der ikke udarbejdet Anbefalinger for god Fondsledelse.

Temaerne, der er omhandlet i de gældende anbefalinger for børsnoterede selskaber, er:

1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse

2. Interessenternes rolle og betydning for selskabet samt samfundsansvar

3. Åbenhed og transparens

4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar

5. Det øverste ledelsesorgans sammensætning og organisering

6. Ledelsens vederlag

7. Regnskabsaflæggelse (Finansiel rapportering)

8. Risikostyring og intern kontrol

9. Revision

Anbefalingerne udarbejdes af Komitéen for god Selskabsledelse, der er en uafhængig komité med repræsentanter fra de børsnoterede selskaber, investorer, revisorer og rådgiverne. Komitéen sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen.

For de børsnoterede selskaber er det Nasdaq OMX Copenhagen, der kontrollerer, at selskaberne forholder sig til anbefalingerne som led i fondsbørsens kontrol af overholdelsen af selskabernes oplysningsforpligtelser. Endvidere har Det finansielle Råd kontrolmulighed i forhold til selskabernes redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabsloven § 107 b.

Anbefalingerne er frivillige for de omfattede virksomheder og udtryk for såkaldt »soft law«. Mens regulering ved lov (»hard law«) typisk beskriver en minimumstandard, som sætter rammerne for selskabers handlemåde, afspejler soft law "best practice" for god virksomhedsledelse og er endvidere kendetegnet ved frivillighed, hvilket giver anbefalingerne den fleksibilitet, der er nødvendig for bl.a. selskaberne eller fondene.

"Soft law" er typisk relativt lettere at tilpasse og dermed mere dynamisk end lovgivning, hvilket muliggør, at anbefalingerne til stadighed kan være tidssvarende.

Anbefalingernes fleksibilitet er afgørende, idet der inden for god selskabsledelse (og god fondsledelse) sjældent findes én rigtig løsning for alle selskaber (eller fonde). Anbefalingerne giver derfor mulighed for, at det enkelte selskab (eller en fond) kan indrette sig optimalt. Fleksibiliteten er afspejlet i følg eller forklar-princippet, som i Danmark er forankret i årsregnskabslovens § 107 b og i børsreglerne. Princippet betyder, at det enkelte selskab selv afgør, i hvilket omfang det ønsker at efterleve anbefalingerne. Efterlever et selskab ikke en anbefaling, skal det forklare, hvorfor det har valgt anderledes, og hvordan det i stedet har indrettet sig.

Manglende efterlevelse af en anbefaling er således ikke et regelbrud, men udtryk for at selskabet har valgt at indrette sig på en anden måde end det, der fremgår af anbefalingen. Markedet og ejerne må afgøre, om grunden dertil er acceptabel.

Når anbefalinger indføres for andre områder end for de børsnoterede selskaber, eksempelvis som det foreslås for erhvervsdrivende fonde, vil det være andre interessenter, der må definere og afgøre, hvorledes anbefalingerne bedst kan være udtryk for "best practice" inden for området. I kulturinstitutioner vil det typisk være ledelserne i kulturinstitutioner, tilskudsydere, ministerier, kommuner og andre med relation til dette område.

Et grundlæggende krav for at anbefalinger kan virke, er, at de berørte og involverede parter har en positiv holdning til anbefalingerne, følger udviklingen på området, involverer sig i dialogen herom samt grundlæggende er positive over for at følge anbefalingerne.

I lyset af det fokus, der er på erhvervsdrivende fonde og deres ledelse, foreslog Erhvervsfondsudvalget, at der fremover skal være krav om, at bestyrelsen i de erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til de anbefalinger om god fondsledelse, som en kommende Komité for god Fondsledelse får til opgave at udstede og efterfølgende skal følge op på.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører Erhvervsfondsudvalgets forslag.

Formålet med Anbefalingerne for god Fondsledelse er at skabe mere åbenhed om ledelsen af de erhvervsdrivende fonde og deres forhold.

Bestemmelsen foreslås at omfatte samtlige erhvervsdrivende fonde, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Erhvervsfondsudvalget fandt, at det også i små og mellemstore fonde kan være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen tager stilling til en række overordnede governance-principper ved ledelse af fonde. Det er derfor afgørende, at antallet af Anbefalinger for god Fondsledelse er af et begrænset omfang, ligesom der ved udarbejdelsen af anbefalingerne er opmærksomhed på, at også små erhvervsdrivende fonde vil skulle forholde sig til disse. Erhvervsfondsudvalgets forslag omfattede derfor alene 16 anbefalinger, som alle erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til. For mange fonde vil anbefalingerne ikke være udtryk for nye krav, mens der for andre – og måske især de mindre – vil være krav, som Erhvervsfondsudvalget fandt det nyttigt at bestyrelsen formelt forholder sig til.

Når en komité er nedsat forventes det, at komiteen vil inddrage Erhvervsfondsudvalgets forslag til anbefalinger, før komiteen selv fremkommer med et sæt anbefalinger, som må forventes at omfatte tilsvarende emner og have en lignende omfang og karakter. Det skal præciseres, at en kommende komités forslag til anbefalinger skal sendes i høring, inden de endelige anbefalinger vedtages af komitéen.

Endelig er det væsentligt, at Anbefalingerne for god Fondsledelse ikke undergår hyppige ændringer, idet det anses for hensigtsmæssigt, at bestyrelserne får ro til at arbejde med anbefalingerne og tilpasse sig hertil, uden at der straks kommer nye og ændrede anbefalinger.

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen skal redegøre for, hvordan de forholder sig til anbefalingerne. Når bestyrelsen skal udarbejde redegørelsen for, hvorledes de forholder sig til anbefalingerne, skal de gøre det ud fra et såkaldt "følg eller forklar-princip". Følger fonden anbefalingerne, er det således tilstrækkeligt for hver enkelt anbefaling at oplyse dette. Følger fonden ikke en eller flere af anbefalingerne, skal bestyrelsen for hver enkelt anbefaling forklare og begrunde grundene hertil, og hvordan fonden i stedet har indrettet sig.

Fonden skal efter den foreslåede bestemmelse klart anføre, på hvilke konkrete områder fonden ikke følger de enkelte anbefalinger. Det er således ikke tilstrækkeligt at anføre, at "fonden følger anbefalingerne med enkelte afvigelser". Afvigelserne skal fremgå tydeligt.

Bestemmelsen angiver ikke nærmere krav til indholdet af fortolkningen og begrundelsen. Der skelnes således ikke mellem "gode" og "dårlige" grunde til at fravælge den enkelte anbefaling. Her er det op til den enkelte fond selv at vælge, om den vil følge eller forklare. Forklaringen af en afvigelse skal indeholde en klar og konkret begrundelse.

Hvis en bestyrelse undlader at forholde sig til anbefalingerne, eller hvis bestyrelsen anfører en begrundelse for en afvigelse fra anbefalingerne, som er åbenbart grundløs eller uden mening, vil fondsmyndigheden kunne påbyde bestyrelsen at forholde sig hertil i medfør af den foreslåede stk. 2. Under skærpende omstændigheder vil dette konkret kunne indgå i fondsmyndighedens vurdering af, hvorvidt der bør iværksættes en granskning af visse konkrete forhold i fonden, jf. den foreslåede § 25, stk. 1.

Organisationen af Komitéen for god Fondsledelse er ikke på nuværende tidspunkt på plads, men sekretariatet for komitéen skal være Erhvervsstyrelsen. Herved sikres fornøden koordinering og fortolkning af ensartede anbefalinger for børsnoterede selskaber og erhvervsdrivende fonde.

Hvis anbefalinger om god fondsledelse skal have den ønskede effekt, vil der være behov for at forpligte fondene til at forholde sig til anbefalingerne. Det er derfor foreslået i § 134, nr. 3., at hver enkelt fond på samme måde som de børsnoterede selskaber årligt afrapporterer i ledelsesberetningen i årsrapporten eller på hjemmesiden i forhold til anbefalingerne, jf. forslaget om indsættelse af en ny § 77 a i årsregnskabsloven.

En forudsætning for, at anbefalingerne får den ønskede effekt, er, at der er en myndighed, der følger op på afrapporteringerne baseret på "følg eller forklar-princippet".

For de børsnoterede selskaber er det Nasdaq OMX Copenhagen, der kontrollerer, at selskaberne forholder sig til anbefalingerne som led i fondsbørsens kontrol af overholdelsen af selskabernes oplysningsforpligtelser.

For de erhvervsdrivende fonde foreslås det, at opfølgningsopgaven overlades til fondsmyndigheden. Fondsmyndigheden har gennem sin almindelige opgavevaretagelse myndighed til at føre tilsyn og kontrol med ledelsen af de erhvervsdrivende fonde. Desuden kan fondsmyndigheden indhente oplysninger m.v. fra bestyrelsen.

Som konsekvens heraf foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i stk. 2, hvorefter fondsmyndigheden kan pålægge bestyrelsen i en fond at opfylde følg eller forklarprincippet, hvis fondsmyndigheden konstaterer, at en fond ikke forholder sig til anbefalingerne, eller hvis en fond ikke anfører en egentlig forklaring og begrundelse for en afvigelse eller anfører en begrundelse for en afvigelse fra anbefalingerne, som er åbenbart grundløs eller uden mening.

Komitéen for god Selskabsledelse har igennem mange år fastlagt rammerne for fortolkningen af deres anbefalinger, og hvorledes disse opfyldes. En række spørgsmål/svar om disse afgrænsninger findes på komitéens hjemmeside. Det må forventes, at fondsmyndigheden vil inddrage denne praksis ved fortolkning af anbefalinger for god fondsledelse, hvor disse er sammenlignelige.

Hvis en bestyrelse flere gange helt undlader at forholde sig til anbefalingerne, uanset at den af fondsmyndigheden har fået påbud herom, kan forholdet indgå i fondsmyndighedens vurdering af, om der konkret kan være anledning til at afsætte bestyrelsesmedlemmer i medfør af den foreslåede § 45.