Erhvervsfondsloven § 6

Det foreslåede stk. 1 viderefører den gældende lovs § 2, stk. 1, om koncernforhold, som foreslås fastholdt uændret. Der tilsigtes således ingen ændringer i den gældende retstilstand.

En fond omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, anses som moderfond, hvilket vil sige, at de tilknyttede selskaber eller andre virksomheder er dattervirksomheder.

Den foreslåede § 6 omhandler som hidtil både aktie- og anpartsselskaber, samt andre virksomheder, da de forhold, der gør sig gældende i et koncernforhold mellem en moderfond og dets underliggende selskaber/virksomheder, gør sig gældende, uanset om der er tale om underliggende selskaber eller underliggende virksomheder.

Udtrykket virksomhed refererer til ethvert erhvervsdrivende foretagende, uanset om deltagerne hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser eller ej, og uanset, hvorledes virksomheden retligt er organiseret med hensyn til forvaltning og overskudsdeling. Udtrykket omfatter således interessentskaber, kommanditselskaber og foretagender af anden art.

Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., viderefører den gældende lovs § 2, stk. 2. Der tilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand.

Bestemmelsen fastslår, at moderfonden sammen med en eller flere dattervirksomheder udgør en koncern. Der er dog i det foreslåede stk. 2, 2. pkt., lagt vægt på, at det er den fond, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der skal anses for at være moderfond, hvis flere fonde opfylder betingelserne herfor. Herved præciseres, at faktisk indflydelse vægtes over formel indflydelse.

Det afgørende element i fastlæggelsen af en eventuel koncern er begrebet »bestemmende indflydelse«, som følger af selskabslovens § 7, der er en implementering af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) artikel 24 a, stk. 1, og Gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF) artikel 2.

Koncernbegrebet i lov om erhvervsdrivende fonde følger selskabslovens bestemmelser.

Tidligere omfattede koncerndefinitionen i aktie- og anpartsselskabslovene kun de koncerner, i hvilke både moder- og datterselskab var aktie- eller anpartsselskaber. Andre virksomhedsformer, f.eks. interessentskaber og andelsselskaber , var ikke omfattet af definitionen, selv om den pågældende virksomhed havde den i lovene beskrevne bestemmende indflydelse på eller var undergivet en sådan indflydelse fra et aktie- eller anpartsselskab. Med selskabslovens vedtagelse i 2009 blev dette ændret, så koncerndefinitionen i selskabslovens § 7 nu omfatter alle kapitalselskaber, som har bestemmende indflydelse over en anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger uanset virksomhedens retlige form.

Koncernbegrebet har først og fremmest betydning i forbindelse med årsregnskabslovens regler om koncernregnskab samt reglerne om repræsentation af koncernens arbejdstagere i bestyrelsen.

Som det fremgår af den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil, anses fonde i relation til lovforslaget som erhvervsdrivende, når de har den angivne forbindelse med en eller flere erhvervsvirksomheder. Udgangspunktet er den selskabsretlige koncerndefinition i selskabsloven. Der henvises derfor til lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3, som henviser til selskabslovens § 7, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen har ikke været drøftet af Erhvervsfondsudvalget, men følger udvalgets princip om, at relevante bestemmelser fra selskabsloven overføres til lov om erhvervsdrivende fonde.