Erhvervsfondsloven § 5

Den foreslåede bestemmelse omhandler erhvervsdrivende fondes navne og eventuelle binavne.

Det materielle indhold svarer til Erhvervsfondsudvalgets rapport.

Det foreslås, at der som gældende skal være regler om navne for erhvervsdrivende fonde, som svarer til reglerne i selskabslovgivningen, særligt selskabslovens §§ 2 og 3.

De foreslåede regler tilsigter bl.a. en tydeliggørelse over for tredjemand af, hvilken virksomhedsform tredjemand kontraherer med.

Disse regler udgør sammen med bl.a. varemærkeloven, lovbekendtgørelse nr. 109 af 24. januar 2012, og markedsføringsloven, lovbekendtgørelse nr. 58 af 20. januar 2012, reglerne om brug af forretningskendetegn m.v. i erhvervsforhold.

Der findes i dag flere forskellige sproglige udtryk for begrebet selvejende institution, f.eks. fond, legat eller stiftelse. Lovforslaget forhindrer som hidtil ikke brugen af disse betegnelser, men det kræves, at erhvervsdrivende fonde skal benytte betegnelsen »fond« i eller som tilføjelse til fondens navn, jf. det forslåede stk. 1. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en betegnelse som f.eks. »selvejende institution« optages i navnet. Der er dog intet til hinder for, at de meget ofte anvendte begreber selvejende institution, stiftelse eller legat anvendes sammen med betegnelsen »fond«.

Erhvervsfondsudvalget drøftede muligheden for at beskytte betegnelsen »fond«, men dette blev ikke vurderet muligt, da det bl.a. inden for den finansielle verden er udbredt at tale om forskellige former for fonde – investeringsfonde, kapitalfonde osv.

Retsformen fond er en del af navnet, således som det også kendes fra selskabsloven i forhold til aktie- og anpartsselskaber. Der er ikke mulighed for at forkorte betegnelsen fond. Fremover vil det dog være muligt for en erhvervsdrivende fond at benytte forkortelsen ERF, jf. det foreslåede stk. 2. Det er dog ikke muligt at undlade betegnelsen fond på trods af brugen af forkortelsen ERF.

Det er endvidere fortsat ikke tilstrækkeligt, at der i navnet medtages en udenlandsk oversættelse af ordet »fond«.

Det er i stk. 2 foreslået, at der indsættes en bestemmelse om beskyttelse af betegnelserne »erhvervsdrivende fond«, »erhvervsfond« og forkortelsen »ERF«. Bestemmelsen herom svarer til Erhvervsfondsudvalgets forslag.

De erhvervsdrivende fonde har særlige karakteristika, der gør det hensigtsmæssigt at skærme disse fonde fra ikke-erhvervsdrivende fonde og andre virksomhedsformer. Baggrunden er således, at der gennem de senere år har været en del fokus på selskaber, foreninger og lignende organisationsformer, der uden at være omfattet af fondslovene eller har fondskarakteristika, har benyttet betegnelsen ’fond’. Dette har i visse tilfælde skabt forvirring om bl.a. adkomst til formuen, ejerstruktur og eventuel tilsynsmyndighed.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at erhvervsdrivende fonde fremover er eneberettigede til at anvende disse betegnelser i deres navn. Herved får de erhvervsdrivende fonde mulighed for gennem navnet og anvendelsen af »erhvervsdrivende fond«, »Erhvervsfond« eller »ERF« at adskille sig fra andre virksomhedsformer, som fremover ikke kan benytte disse navne. Det vurderes således i Erhvervsfondsudvalgets rapport, at eneret til brug af betegnelsen erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller forkortelsen ERF, vil kunne skærme de erhvervsdrivende fonde og fjerne en del af usikkerheden om, hvornår der er tale om en erhvervsdrivende fond, og hvornår der er tale om en ikke-erhvervsdrivende fond, eller en forening eller anden form for virksomhed, som kalder sig fond uden reelt at være det.

Erhvervsdrivende fonde vil i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag ikke have pligt til at anvende betegnelsen erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller forkortelsen ERF, således som f.eks. aktieselskaber skal anvende betegnelsen »aktieselskab« eller »A/S«. For visse erhvervsdrivende fonde vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at de altid skal anvende et navn, der indeholder erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller ERF, eksempelvis når de udøver deres almennyttige og velgørende uddelingsaktivitet.

Fonde omfattet af undtagelsesbestemmelserne i den foreslåede § 3 vil også kunne anvende fondsbetegnelsen. De vil dog ikke kunne benytte betegnelserne »erhvervsdrivende fond«, »erhvervsfond« eller forkortelsen »ERF«, da disse er forbeholdt fonde registreret i henhold til lovforslaget. Tilsvarende gælder for fonde, hvis erhvervsdrift er begrænset eller uvæsentlig, jf. den foreslåede § 2, stk. 2.

Det foreslåede stk. 3 viderefører det materielle indhold af den gældende § 4, stk. 2. Bestemmelsen svarer endvidere i vidt omfang til selskabslovens § 2, stk. 2 og 3. Bestemmelsen medfører, at fondes navne skal adskille sig tydeligt fra andre fondes navne og må ikke være egnet til at vildlede, jf. 1. pkt.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., i forhold til gældende ret, at en erhvervsdrivende fonds navn fremover også skal adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Ændringen er alene en kodificering af gældende ret på de øvrige selskabsretlige områder, som skal sikre, at erhvervsdrivende fondes navne adskiller sig fra andre virksomheders navne, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Ændringen svarer til den tilsvarende bestemmelse i selskabsloven og er en del af et regelsæt, der bl.a. også omhandler lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, varemærkeloven og lov om markedsføring, og som tilsigter at skabe klarhed og retssikkerhed med hensyn til erhvervslivets betegnelser.

I henhold til Erhvervsstyrelsens gældende praksis er selskabsbetegnelsen for aktie- og anpartsselskaber ikke tilstrækkelig til navnemæssigt at adskille to kapitalselskaber. For erhvervsdrivende fonde er det dog praksis, at retsformen fond kan medføre adskillelse fra et aktie- eller anpartsselskab. På den måde vil en fond og et underliggende datterselskab kunne benytte samme navn, idet sammenhængen mellem fonden og selskabet vil kunne skabe berettigelsen til at benytte samme navn, som alene er adskilt ved selskabsbetegnelsen og fondsbetegnelsen.

Kravet om adskillelse fra andre fonde og virksomheders navne sikrer offentligretligt, at der hersker en rimelig ordenstilstand med hensyn til navne, mærker osv., men imødekommer tillige en privatretlig interesse i, at krænkelse af bestående rettigheder ikke finder sted. Denne interesse kan være ideelt begrundet, f.eks. ved ønsket om værn af et slægtsnavn. Men oftest er beskyttelsesinteressen begrundet i de erhvervsdrivende fondes praktiske og konkurrencemæssige forhold.

Kravet om, at et navn for et selskab eller en fond ikke må være egnet til at vildlede, stilles af ordens- og beskyttelsesmæssige grunde. Offentligheden – i særlig grad kundekredsen og kreditorerne – må værnes imod de gener af praktisk art, som et usandt navn kan volde, og den erhvervsdrivende må værnes imod, at konkurrenten ved vildledende angivelse i sit virksomhedsnavn kan påvirke efterspørgslen.

Kravet om adskillelse fra andre fonde og virksomhedernes navne suppleres i det foreslåede stk. 3, 2. pkt., med et forbud mod uberettiget anvendelse af slægtsnavn, firmanavn, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn eller lignende, der ikke tilkommer fonden eller noget, som kan forveksles hermed.

Hvis de nævnte betegnelser tilkommer en erhvervsdrivende fond, fremgår det modsætningsvis af bestemmelsen, at de nævnte betegnelser kan optages i fondens navn. Udtrykket »tilkommer« kan sidestilles med den hyppigt anvendte vending, at der »foreligger hjemmel« til brug af en betegnelse. En betegnelse tilkommer fonden, hvis retten til denne overdrages til fonden, eller hvis indehaveren af denne giver samtykke til, at betegnelsen benyttes som navn eller som bestanddel af navnet for fonden, således som det også kendes fra f.eks. kapitalselskaber. Betydningen af en foreliggende hjemmel er dog begrænset ved reglen i det foreslåede stk. 3, 1. pkt.

For ikke at lægge hindringer i vejen for de i praksis forekommende tilfælde, hvor en fond oprettes f.eks. til minde om en bestemt afdød person og i sit navn indeholder den pågældende persons navn, foreslås det for fondes vedkommende, at der i modsætning til selskabslovens absolutte forbud mod brug af slægtsnavn m.v., der ikke tilkommer selskabet, at forbuddet kun omfatter den »uberettigede« brug af de nævnte navne m.v. Lov om erhvervsdrivende fonde stiller således, i modsætning til selskabsloven, ikke krav om, at der eksisterer en rimelig og saglig begrundelse for anvendelsen af de pågældende navne m.v. Der er på den måde en udvidet adgang til at benytte personnavne i erhvervsdrivende fondes navne.

Reglerne i det foreslåede stk. 3 omfatter registrerede såvel som uregistrerede rettigheder. For de sidstnævnte kan beskyttelse kun påregnes, hvis de er forholdsvis let konstaterbare og er i vedvarende brug. Et registreret navns beskyttelse er derimod ikke betinget af, om det er i brug.

Den nuværende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 4, stk. 3, vedrørende oplysninger om bl.a. fondes navn og registreringsnummer foreslås affattet i overensstemmelse med selskabslovens § 2, stk. 4, jf. forslaget til § 5, stk. 4. Forslaget medfører, at en erhvervsdrivende fond fremover skal give oplysning om fondens navn, hjemsted og CVR-nummer på fondens breve og andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på fondens hjemmeside, hvis fonden har en sådan.

Oplysning om fondens CVR-nummer bliver ligesom for kapitalselskaber, på den måde afgørende for den entydige identifikation af fonden.

Det foreslåede stk. 4 viderefører den gældende bestemmelse i lovens § 4, stk. 3, men det præciseres, at breve og andre forretningspapirer også omfatter elektroniske meddelelser. Den foreslåede ændring medfører endvidere, at der for erhvervsdrivende fonde fremover også vil være krav om angivelse af de opregnede oplysninger på fondens hjemmeside, således som det er tilfældet med aktie- og anpartsselskabers hjemmesider.

Ved forretningspapirer forstås enhver form for materiale af forretningsmæssig karakter, hvorved fonden henvender sig til kunder eller i øvrigt markedsfører sig med. Der kan eksempelvis være tale om tilbud, ordrer og ordrebekræftelser, fakturaer, prislister, brochurer og lignende salgsmateriale. Det vil derimod som hidtil ikke være nødvendigt at anføre alle de i bestemmelsen opregnede oplysninger i markedsføringsannoncer, medmindre annoncen indeholder en bestillingsseddel.

Er en e-mail et alternativ til et brev fra fonden, hvor der er tale om en mere formel eller forpligtende henvendelse i fondens navn, gælder bestemmelsens krav også for den elektroniske version. Er der derimod tale om en mere formløs henvendelse, der kan sidestilles med en telefonopringning, er der ikke krav om de nævnte oplysninger.

Der har i praksis vist sig et behov for, at fonde kan udøve virksomhed under binavne. Et binavn er et ekstra navn, hvorunder fonden tillige kan drive virksomhed og forpligtes. For binavne gælder principielt de samme regler som for hovednavne. Et binavn for en fond skal således som følge af henvisningen til bl.a. stk. 1 selvstændigt indeholde ordet »fond«.

Det foreslås i stk. 5, at reglerne om binavne videreføres, men at der foretages en sproglig og materiel forenkling af bestemmelsen for at lette brugen af binavne. Dette stemmer overens med Erhvervsfondsudvalgets forslag.

Bestemmelsen om binavne er herefter udformet således, at der for brug af binavne henvises til stk. 1-4, som finder tilsvarende anvendelse på binavne. Den foreslåede ændring medfører endvidere, at ordlyden af bestemmelsen er tilnærmet den tilsvarende bestemmelse herom i selskabslovens § 3.

Det fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 4, at der er krav om, at hvis en fond driver virksomhed under anvendelse af binavne, skal disse angives i vedtægten. Det fremgår videre af den gældende § 4, stk. 4, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fondes binavne, og at der ved benyttelse af binavnet er krav om, at fondens hovednavn skal tilføjes binavnet i parentes.

Som eksempel kan nævnes FONDEN ABC, som tillige driver virksomhed under binavnet CBA FONDEN. I henhold til gældende ret skal fonden tilføje hovednavet i parentes efter binavnet, når dette benyttes. Brug af binavn ville således skulle se sådan ud; CBA FONDEN (FONDEN ABC).

Den foreslåede ændring medfører, at erhvervsdrivende fonde, som benytter binavne, ikke fremover er forpligtede til at angive hovednavnet i parentes.

Det foreslås, at kravet om angivelse af eventuelle binavne i vedtægten fremover medtages i opregningen i lovforslagets § 27, stk. 1, der angiver de oplysningskrav, der er til en erhvervsdrivende fonds vedtægt. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 27, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Ændringen gennemfører Erhvervsfondsudvalgets forslag og skal gøre det nemmere for erhvervsdrivende fonde at agere ved brug af binavne.

Selskabslovens § 3, stk. 2, indeholder krav om, at der for registrering af mere end fem binavne pr. kapitalselskab skal betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse, fusion eller spaltning. Baggrunden for denne bestemmelse er at imødegå misbrug af adgangen til registrering af binavne alene med videresalg for øje. Der har ikke hidtil været konstateret et misbrug af brugen af binavne i erhvervsdrivende fonde, og det foreslås som følge heraf, at der ikke indføres en bestemmelse svarende til selskabslovens § 3, stk. 2, for de erhvervsdrivende fonde.

Betaling for registrering af erhvervsdrivende fondes binavne er endvidere dækket af det årsgebyr, som allerede i dag opkræves i henhold til den gældende lovs § 60, stk. 5, som er udmøntet ved bilag 2 i Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 675 af 26. juni 2012). Den pågældende bestemmelse foreslås videreført som § 19, stk. 3.

Bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 132, stk. 1.