Erhvervsfondsloven § 3

Med den foreslåede bestemmelse videreføres det materielle indhold af den gældende lovs § 1, stk. 4 og 5, som foreslået af Erhvervsfondsudvalget. Der er dog foretaget en sproglig og indholdsmæssig opdatering af bestemmelsen, så den bedre afspejler de eksisterende betingelser og gældende bestemmelser i anden lovgivning for ikke omfattede institutioner.

Det foreslåede stk. 1 indeholder en objektiv opregning af fonde, der ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Dette skal ses i modsætning til den foreslåede stk. 2, som er en skønsmæssig bestemmelse, hvorefter det konkret kan besluttes at undtage en fond fra loven.

Fonde, som ikke er omfattet af loven, skal som udgangspunkt – i modsætning til fonde omfattet af den foreslåede stk. 2 - ikke lade sig registrere eller anmelde til registrering hos Erhvervsstyrelsen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt fonden er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal vurderingen heraf foretages af Erhvervsstyrelsen, jf. den foreslåede § 4.

Baggrunden for, at de nævnte fonde ikke er omfattet af loven, skyldes særlige offentligretlige hensyn, hvorefter der eventuelt tilgår en række økonomiske tilskud o.l. til institutionerne, samtidig med at en eller flere offentlige myndigheder har beføjelser eller tilsynskompetencer over dem. Der er på den baggrund ikke vurderet at være behov for et fondsretligt tilsyn.

Da de pågældende fonde ikke er omfattet af reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde, gælder lovens bestemmelser om fondsmyndighed ikke. Tilsynsopgaven varetages derimod af den konkrete offentlige myndighed, kommune eller lignende, som i henhold til lov, bekendtgørelse, aftale eller andet, som har ført til fondens undtagelse, er udpeget som tilsynsmyndighed.

Bestemmelsen indeholder en opremsning af de typer af fonde, som ikke er omfattet af loven. Der tilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand. Der er dog foretaget en forenkling af bestemmelsen, så der fremover ikke er fire særlige undtagelser og en opsamlingsbestemmelse, men kun tre særlige grupper af undtagelser og en opsamlingsbestemmelse.

Eksisterende fonde, som ved lovens ikrafttræden ikke er omfattet af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, vil heller ikke være omfattet af den nye lov om erhvervsdrivende fonde. Den enkelte fond skal derfor ikke foretage sig noget i forhold til registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Som anført i bemærkningerne til lovens foreslåede § 1, stk. 1, kan der ikke drages nogen retlig relevant sondring mellem fonde og selvejende institutioner. Der eksisterer dog en del lovgivning, som af historiske eller traditionelle grunde forudsætter eksistensen af selvejende institutioner. For visse selvejende institutioner eller grupper af selvejende institutioner indeholder lovgivningen endvidere en omfattende regulering, herunder etablering af tilsynsordninger. Dette viser sig særligt klart, når den pågældende institution direkte er oprettet ved lov. Det kan dog også forekomme i andre tilfælde, hvor en selvejende institution udøver en bestemt virksomhed, hvor der er etableret en sådan særlig lovregulering. Dette gælder f.eks. sparekasser og realkreditinstitutter, og i mange andre tilfælde, hvor en selvejende institution – evt. i forbindelse med godkendelse af dens virksomhed – er finansieret helt eller i det væsentligste af offentlige midler.

Bestemmelsen tager typisk sigte på selvejende institutioner, som ikke ved kapitalforvaltning eller direkte eller indirekte ved udøvelse at erhvervsvirksomhed tilsigter at opnå indtægter til uddeling til bestemte formål. Det er karakteristisk for disse selvejende institutioner, at de varetager funktioner af hovedsagelig offentligretlig karakter, og at der derfor er behov for regler, der er tilpasset disse funktioner. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt – for visse selvejende institutioner (fonde) næppe engang muligt – at lade fondslovene gælde.

På denne baggrund er visse fonde ikke omfattet af lovens anvendelsesområde, når de på grundlag af andre regelsæt end fondslovgivningen er underlagt et tilstrækkeligt fyldestgørende offentligt tilsyn.

Et fyldestgørende offentligt tilsyn vil som udgangspunkt indebære, at den offentlige myndighed som led i sit tilsyn får tilsendt og godkender den selvejende institutions regnskab, og at tilsynsmyndigheden skal godkende ekstraordinære dispositioner samt meddele tilladelse til vedtægtsændringer og opløsning.

Fonde, der ikke er omfattet af loven, jf. den foreslåede stk. 1, eller er undtaget fra lovens anvendelsesområde, jf. stk. 2, skal reguleres ud fra særlovgivningen og fondens eget regelsæt, hvilket vil sige vedtægten og eventuelt oprettelsesdokument samt almindelige fondsretlige principper.

Et sådant tilsyn eksisterer efter gældende ret eksempelvis, hvis en fond er underlagt reglerne om statslig eller kommunal revision, hvilket fremadrettet ligeledes vil gøre sig gældende. I lovforslaget er det dog i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets rapport foreslået, at den gældende § 39 om statslig eller kommunal revision ikke videreføres i forslaget til den nye lov om erhvervsdrivende fonde, men fonde omfattet af sådan revision vil fortsat kunne undtages fra lov om erhvervsdrivende fonde. Det skal dog fremover ske ved en konkret vurdering i henhold til den foreslåede stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Betingelsen om fyldestgørende offentligt tilsyn har desuden hidtil været opfyldt, hvis fonden var underlagt det indseende og den styring, der fulgte af de almindelige statslige budget- og bevillingsregler. Dette udgangspunkt er dog ændret med indførelsen af de såkaldte områdelove, som er en konsekvens af Finansministeriets rapport om »Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet« fra april 2009.

Rapporten har ført til områdelove om såkaldte statsfinansierede selvejende institutioner, der har reformeret en lang række enkeltområder med hver deres særregler. Områdelovene gælder for henholdsvis universiteter, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner.

Områdelovene definerer, hvad der forstås ved selvejende institutioner på disse områder, ligesom områdelovene indeholder bestemmelser om bl.a. bestyrelsens sammensætning og ansvar, indholdet af vedtægterne, opløsning samt tilskud og tilsyn.

Disse selvejende institutioner vil som udgangspunkt ikke være omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, da der ofte ikke er tale om fonde (ikke selvejende, men reelt selvstyrende) eller erhvervsdrift på markedsvilkår (tilskudsfinansieret drift), eller disse selvejende institutioner er underlagt anden form for tilsyn og økonomisk kontrol.

Uanset det forhold, at en selvejende institution som sådan opfylder betingelserne for at være undtaget fra fondslovgivningen, indebærer de almindelige fondsretlige grundsætninger, at Civilstyrelsen i kraft af Civilstyrelsens såkaldte permutationsmyndighed vil skulle godkende væsentlige vedtægtsændringer, herunder opløsningen af den selvejende institution. Dette gælder, selv om et ministerium eller en kommune i øvrigt er godkendende myndighed for så vidt angår vedtægten og vedtægtsændringer i den selvejende institution samt for den selvejende institutions regnskaber m.v.

I stk. 1, nr. 1, foreslås, at loven ikke skal gælde for Danmarks Nationalbank. Den foreslåede redaktionelle ændring foretages som led i en forenkling af bestemmelsen.

Der tilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand.

I stk. 1, nr. 2, foreslås, at loven ikke skal gælde for fonde, der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, eller ved mellemfolkelig overenskomst, og som er under tilsyn af en af staterne. Oprettelsesgrundlaget for den pågældende fond vil indeholde regler om et tilstrækkeligt tilsyn eller følge af den lovgivning, hvorved fonden er oprettet eller af tilsynsbestemmelser fastsat af den ansvarlige minister. Dette er lig gældende ret.

Bestemmelsen omhandler alene fonde, der oprettes med hjemmel i lov og af statens myndigheder eller på statsligt initiativ, hvorimod fonde oprettet af private og på privat initiativ falder uden for bestemmelsen.

Det er ikke tilstrækkeligt, at en fond helt eller delvist er finansieret af det offentlige, eller at en fond er underlagt visse offentlige kontrolbeføjelser. Undtagelse for sådanne fonde bør kun gøres efter en konkret prøvelse, der hjemles i forslagets § 3, stk. 2.

Det er forholdsvis sjældent, at staten opretter fonde, uden at dette sker ved lov eller i henhold til lov. Praksis viser dog eksempler på, at oprettelse er sket ved aktstykke til finansudvalget. For så vidt angår sådanne fonde oprettet med hjemmel i et aktstykke, vil de også fremover kun være undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde, hvis de konkret er omfattet af bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2. Erhvervsfondsudvalget har således vurderet om der skulle være en særskilt bestemmelse herom i lov om erhvervsdrivende fonde, men fandt ikke behov herfor. De pågældende fonde må forventes at have en særlig karakter, som medfører, at de ikke vil være omfattet af fondslovene, da der er tale om, at disse fonde er underlagt et offentligt tilsyn og økonomisk kontrol fra en særmyndighed.

Et eksempel på en fond, som ikke er omfattet af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde i medfør af lovens § 1, stk. 4, nr. 1, er VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002. Loven om VækstFonden regulerer formål, ledelsesforhold, finansiering samt tilsyn med fonden og revision af fondens årsregnskaber. Fonden har desuden en vedtægt, som er godkendt af den ansvarlige minister, ligesom den enkelte særlov og fondens vedtægt udgør fondens retlige grundlag.

Som andre eksempler på fonde, som ikke er omfattet af loven, kan nævnes følgende:

● Arbejdsmarkedets Feriefond, § 46 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013.

● Byggeskadefonden, kapitel 11 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, med senere ændringer.

● Danmarks Tekniske Universitet (DTU), lov nr. 1265 af 20. december 2000.

● Garantifonden for indskydere og investorer, lov nr. 133 af 22. februar 2011, med senere ændringer.

● Landsbyggefonden, kapitel 6 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, med senere ændringer.

Fonde, der er oprettet ved gensidig overenskomst mellem to eller flere stater, er undtaget fra loven, hvis fonden er underlagt tilsyn af en af staterne. Det kan i den forbindelse tænkes, at en fond, der har hjemsted i Danmark, er underlagt tilsyn af en fremmed stat. Et sådant tilsyn sidestilles med tilsyn, der udøves af den danske stat. Baggrunden for bestemmelsen er, at det ofte er ganske tilfældigt, om en fond, der varetager mellemfolkelige formål, er oprettet ved lov eller ved aftale mellem staterne. Det forekommer dog ikke rimeligt, at fonde, der i øvrigt i vidt omfang er ligestillet med hensyn til formål, tilsyn m.v., skal være forskelligt stillet i forhold til fondslovene.

Der tilsigtes med de foreslåede bestemmelser ingen ændringer i den gældende retstilstand.

I stk. 1, nr. 3 foreslås det, at loven ikke skal omfatte fonde, med hvilke en kommune eller en region har indgået aftale til opfyldelse at kommunens eller regionens forpligtelser i henhold til sociallovgivningen eller anden lovgivning. Dette vil fortrinsvis være lov om social service (serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, eller eventuelt lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 med senere ændringer, men der kan også være andre love, som skal føre til at fonde, som yder sådanne ydelser, ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

I det omfang, de pågældende fonde udøver erhvervsvirksomhed i mere betydeligt omfang, er de dog efter forslaget omfattet af loven. De pågældende fonde kan således godt foretage visse afgrænsede sekundære opgaver, uden at fonden derved bliver omfattet af loven. Der skal dog være tale opgaver, som er forudsat eller lovlige i henhold til særlovgivningen, og den pågældende aktivitet skal udgøre en begrænset del af fondens samlede omsætning og være accessorisk til den sociale hovedaktivitet.

Baggrunden for at undtage sådanne »sociale fonde« fra lov om erhvervsdrivende fonde er, at de i henhold til sociallovgivningen vil være underlagt et generelt institutionstilsyn. Dette vil også skulle gøre sig gældende, hvis andre love skal kunne føre til undtagelse fra lov om erhvervsdrivende fonde i henhold til den foreslåede bestemmelse.

Tilsynet i servicelovens §§ 148 og 148 a omfatter således tilsyn med de fonde, som udbyder tilbud i overensstemmelse med lov om social service og medfører, at fonde, som yder tilbud i henhold til loven, er undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde.

Lov om social service opererer med to forskellige former for tilsyn. I henhold til lov om social service § 148 føres der således et såkaldt persontilsyn, som omhandler en kommunes tilsyn med den plads og de ydelser, som den enkelte kommune køber af den pågældende udbyder. Lov om social service § 148 a indeholder derimod en bestemmelse, hvorefter hjemstedskommunen fører tilsyn med hele institutionen. Efter bestemmelsen omfatter dette almindelige driftstilsyn et tilsyn med bl.a. bygninger, personale og økonomi.

Det er som udgangspunkt alene fonde omfattet af lov om social service § 148 a, og dermed bestemmelserne om et driftsorienteret tilsyn, som skal undtages fra lov om erhvervsdrivende fonde. Hjemstedskommunen har for disse fonde forpligtelsen til at føre tilsynet. Disse fonde skal i henhold til den sociale lovgivning være registreret gennem den såkaldte tilbudsportal (www.tilbudsportalen.dk) som udbydere af sociale ydelser.

Fra 1. januar 2014 vil det tillige gælde fonde omfattet af lov om socialtilsyn § 4, hvorefter socialtilsynet godkender og fører tilsvarende driftsorienteret tilsyn med størstedelen af de sociale tilbud, jf. lov nr. 608 af 12. juni 2013 (lovforslag L 205 om forslag til lov om socialtilsyn, fremsat den 10. april 2013) samt lov nr. 651 af 12. juni 2013 (lovforslag L 206 om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende samarbejder (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.), fremsat den 10. april 2013.

Det foreslåede stk. 1, nr. 4, er en opsamlingsbestemmelse, som medfører, at en række fonde, der modtager offentlige tilskud, og som i vidt omfang varetager opgaver af offentlig karakter, ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Efter denne bestemmelse skal fonde, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning, ikke være omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

Det sikres herved, at der navnlig på det sociale, uddannelsesmæssige og det kulturelle område bliver mulighed for at drive almennyttige institutioner m.v. i den selvejende institutions former – som fonde – selv om der ikke er nogen væsentlig formue, når visse betingelser med hensyn til offentlig kontrol m.v. er opfyldt.

De institutioner, der bliver omfattet af undtagelsesbestemmelsen, vil i praksis være f.eks. teaterinstitutioner, museer, lette kollektivboliger, ungdomsboliger, ældreboliger, forskellige former for uddannelsesinstitutioner og lignende, som har erhvervsdrivende karakter, men som er oprettet med henblik på at kunne modtage tilskud til driften m.v.

Langt størstedelen af de selvejende institutioner, som modtager driftstilskud i henhold til en af de tre områdelove, er ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Hvis en selvejende institution, der i øvrigt opfylder betingelserne for at være en fond, dog undtages fra tilsyn i henhold til en af områdelovene eller ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet heraf, kan det betyde, at den pågældende fond vil blive omfattet af bestemmelserne i lov om erhvervsdrivende fonde, hvis der udøves tilstrækkelig erhvervsdrift, jf. den foreslåede § 2. Er der ikke tale om erhvervsdrift, eller er den af begrænset omfang, vil den pågældende fond være omfattet af lov om fonde og visse foreninger.

De gældende bestemmelser i § 1, stk. 4, nr. 2 og 3, foreslås videreført i den foreslåede samlebestemmelse. Det medfører, at sparekasser, pensionskasser og realkreditinstitutter fortsat ikke er omfattet af loven, hvis de drives som fonde og er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol. Dette er bl.a. tilfældet for de nævnte virksomheder, som er reguleret af særlovgivning og er under tilsyn af Finanstilsynet. Danmarks Nationalbank er som hidtil ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår realkreditinstitutter skal det bemærkes, at der formentlig ikke er nogen realkreditinstitutter i dag, der drives som fonde. De realkreditinstitutter, der tidligere var drevet som fonde, er omdannet til realkreditaktieselskaber, og nye realkreditinstitutter kan alene oprettes som aktieselskaber.

Tilsvarende videreføres den gældende retsstilling for almene boligorganisationer, godkendte uddannelsesinstitutioner og godkendte teknologiske serviceinstitutter, hvis de drives som fonde og er undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, hvilket oftest er tilfældet.

Godkendte teknologiske serviceinstitutter omfattet af lov om teknologi og innovation, jf. lov nr. 835 af 13. august 2008, er ikke oprettet i henhold til den pågældende lov, men et eksisterende institut kan blive godkendt som værende et godkendt teknologisk serviceinstitut, hvilket medfører krav om tilsyn efter loven eller eventuelt i henhold til en efter loven udstedt bekendtgørelse. Disse institutter er fortsat ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

Baggrunden for den foreslåede opsamlingsbestemmelse er, at det i forbindelse med vedtagelsen af fondslovene blev forudsat, at alle selvejende institutioner som udgangspunkt er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde. De nævnte selvejende institutioner er imidlertid karakteriseret ved, at deres oprettelsesgrundlag og struktur i væsentlig grad adskiller sig fra de fonde, hvis forhold det oprindeligt var hensigten at regulere ved fondslovene. De selvejende institutioner vil således ofte være undergivet dobbelt kontrol, nemlig dels af tilskudsmyndigheden, eventuelt i forhold til særlig lov, dels af fondsmyndigheden. Disse hensyn er fortsat gældende, og der er derfor behov for at sådanne institutioner ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

Der findes endvidere mange eksempler på selvejende institutioner, som i praksis reelt mere er »selvstyrende« end »selvejende«, da institutionens midler hidrører fra offentligretlige bevillinger og derfor i vedtægterne er klausuleret med en tilbagefaldsret til stifter (en offentlig myndighed) i henhold til særreguleringen i tilfælde af institutionens eventuelle opløsning. Sådanne »selvstyrende institutioner« vil ikke være omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Vedtægter, der indeholder sådanne former for hjemfaldsklausuler, ses ofte i institutioner af offentligretlig karakter.

Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den gældende lovs § 1, stk. 5. Der tilsigtes således ingen ændringer i retstilstanden.

Den foreslåede bestemmelse er en skønsmæssig bestemmelse, hvorefter det konkret kan besluttes at undtage en fond fra loven. Den gældende bestemmelsen har kun været anvendt af Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed i begrænset omfang, og det forventes heller ikke, at bestemmelsen med videreførelsen vil blive anvendt særlig ofte. Bestemmelsen anses dog for nødvendig i forhold til at opnå en vis fleksibilitet i forhold til at sikre, at fonde ikke skal underkastes dobbelt tilsyn.

Efter det foreslåede stk. 2 kan fondsmyndigheden fortsat undtage en fond efter et konkret skøn, hvis fonden på anden måde end efter denne lov er undergivet et reelt offentligt tilsyn og økonomisk kontrol. For at kunne undtages fra loven skal der være tale om en erhvervsdrivende fond, som efter en konkret dispensationsanmodning kan undtages fra loven i stedet for at være registreret.

Det foreslås i forhold til den gældende bestemmelse, at det fremover alene er fondsmyndigheden, der træffer beslutning om, hvorvidt en fond skal undtages i medfør af bestemmelsen. Derudover videreføres bestemmelsen uændret.

Eksisterende fonde, som ved lovforslagets ikrafttræden er undtaget fra den gældende lov, vil også være undtaget efter den foreslåede nye lov om erhvervsdrivende fonde. Der skal ikke ske fornyet prøvelse af den enkelte fond, med mindre fondens forhold måtte have ændret sig.

Det er i henhold til bestemmelsen en konkret vurdering, når det skal fastslås, hvorvidt en fond kan undtages fra loven i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Når det skal vurderes, om en fond skal undtages i medfør af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., kan der blandt andet lægges vægt på følgende kriterier om, hvorvidt:

● et eller flere bestyrelsesmedlemmer skal udpeges eller godkendes af den offentlige myndighed,

● årsregnskab og/eller budgetter bliver indsendt til eller eventuelt godkendt af den offentlige myndighed, og er offentligt tilgængelige,

● vedtægtsændringer og opløsning skal godkendes af den offentlige myndighed,

● vigtige beslutninger på forhånd skal godkendes af den offentlige myndighed (afhængig af vedtægt, f.eks. køb, salg og pantsætning af fast ejendom o.l.), eller

● fondens årsregnskaber revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, og hvorledes denne revisor udpeges.

Der skal endvidere være tale om, at der udføres et reelt offentligt tilsyn, hvis en fond skal undtages i medfør af bestemmelsen. Det skal ved undtagelse sikres, at den offentlige myndighed bekræfter, at denne påtager sig det pågældende tilsyn.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse i stk. 2 udelukker ikke, at fondsmyndigheden både kan undtage fonde enkeltvis og gruppevis fra lovens område.

Hvis det offentlige tilsyn ophører, omfattes den pågældende fond for fremtiden af lov om erhvervsdrivende fonde, hvis den i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Tilsvarende gør sig gældende, hvis fondens forhold i øvrigt ændrer sig, således at forudsætningerne for undtagelsen bortfalder.

Det er bestyrelsen, der skal være opmærksom på pligten til anmeldelse af fonden som omfattet af loven, jf. den foreslåede § 124, hvis fonden ikke længere vil være underlagt et tilsyn m.v., der gør, at fonden er undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde i medfør af stk. 2. Det må endvidere forventes, at den tilsynsmyndighed, der hidtil har ført tilsyn med fonden, eventuelt følger op på, hvorvidt den pågældende fond overholder sin anmeldelsespligt overfor Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås tilføjet i stk. 2, 2. pkt., at en fond ikke kan undtages fra loven, hvis tilsynsmyndigheden samtidig er stifter af fonden. Bestemmelsen er foreslået tilføjet efter forslag fra Erhvervsfondsudvalget med den begrundelse, at der er krav om en af stifter uafhængig ledelse og en formue udskilt fra stifters formue. Dette fremgår nu direkte af den i § 1, stk. 2, foreslåede definition på en erhvervsdrivende fond.

Da væsentlige gavegivere m.v. sidestilles med stifter, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, vil tilsvarende gøre sig gældende, hvis den offentlige myndighed er væsentlig gavegiver m.v. i forhold til fonden, uanset at myndigheden således ikke er stifter. Det er som følge heraf ikke muligt at »løse« ovenstående problemstilling ved at lade en anden end den offentlige myndighed være stifter, hvis fondens midler alligevel kommer fra den pågældende myndighed.

Der er tale om en kodificering af gældende praksis, hvorefter en offentlig myndighed, som stifter en erhvervsdrivende fond, ikke kan være fondsmyndighed for fonden, da dette vil stride mod definitionen af en erhvervsdrivende fond.

Der lægges vægt på, at den alternative tilsynsmyndighed påtager sig en række kontrolfunktioner for at statuere et tilstrækkeligt tilsyn. Stifter vil ikke kunne påtage sig denne rolle, da der ikke ville være tilstrækkelig adskillelse mellem fond og stifter.

Det gælder således helt generelt, at en stifter ikke kan føre det tilsyn med en erhvervsdrivende fond, der bevirker, at fonden kan undtages fra lov om erhvervsdrivende fonde.

Tilsynsorganet skal endvidere stå uden for den erhvervsdrivende fonds ledelse. En fond vil således ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne er udpeget, udgøres eller er godkendt af den offentlige myndighed.

Den gældende liste over undtagne eller ikke-omfattede fonde i henhold til § 1, stk. 6, foreslås ophævet som følge af Erhvervsfondsudvalgets rapport. Det medfører, at listen, som Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed hidtil skulle føre, ikke længere vil blive ført.

Formålet med at føre denne fortegnelse over ikke-omfattede eller undtagne fonde var oprindeligt, at offentligheden skulle have mulighed for at få oplysninger om navn, hjemsted og formål for de fonde, som ikke er omfattet eller undtaget efter den gældende lovs § 1, stk. 4 og 5, som er foreslået videreført i § 3, stk. 1 og 2.

Erfaringerne med denne fortegnelse har vist, dels at der ikke bliver indgivet de relevante oplysninger, der er nødvendige for, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan føre fortegnelsen, dels at fortegnelsen kun har været efterspurgt i meget få tilfælde. Da fortegnelsen på denne baggrund anses for overflødig, bliver bestemmelsen ikke foreslået videreført i lovforslaget.

Oplysninger om bl.a. navn og hjemsted på erhvervsdrivende fonde fremgår direkte af Det Centrale Virksomhedsregister, som findes på www.cvr.dk. Oplysninger om de undtagne fonde vil ofte kunne findes på www.cvr.dk, da de eventuelt i henhold til skatteretlige regler skal have et CVR-nr. på grund af skatte- og afgiftsmæssige pligter.