Erhvervsfondsloven § 27

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 7 i lov om erhvervsdrivende fonde med visse modifikationer.

Erhvervsfondsudvalget fandt, at der generelt ikke var grund til at ændre på reglerne omkring indholdet af en erhvervsdrivende fonds vedtægt. Efter udvalgets opfattelse var der dog ikke behov for, at fondens hjemstedskommune længere skulle angives i vedtægten, ligesom udvalget fandt, at der var behov for at præcisere kravet om angivelsen af fondens formål i vedtægten. Den foreslåede bestemmelse svarer til Erhvervsfondsudvalgets forslag.

Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er der krav om oprettelse af en vedtægt for en erhvervsdrivende fond. Det vil som udgangspunkt være stifter, som udarbejder vedtægten, men andre vil også kunne gøre det.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., indeholder de oplysningskrav, der som minimum er til en erhvervsdrivende fonds vedtægt. De tilsvarende bestemmelser i selskabslovens §§ 28 og 29, der omhandler indholdskravene til en vedtægt for et kapitalselskab, indeholder ikke en række af de foreslåede oplysningskrav til en erhvervsdrivende fonds vedtægt. Det skyldes, at der ved stiftelse af et kapitalselskab er krav om udarbejdelse af et stiftelsesdokument, hvilket der ikke er krav om ved stiftelse af erhvervsdrivende fonde.

Visse af de oplysninger, der fremgår af stiftelsesdokumentet vedrørende et aktie- eller anpartsselskab, fremgår som følge heraf af vedtægten for en erhvervsdrivende fond, jf. eksempelvis kravet om angivelse af fondens stifter i vedtægten. Kravet om angivelse af stifterne i vedtægten skal ses i sammenhæng med, at oplysningen om stifterne også efterfølgende har betydning for fonden, herunder med hensyn til sammensætning af bestyrelsen m.v., jf. den foreslåede § 1, stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 1, skal fondens navn angives i vedtægten. Efter den gældende § 4, stk. 4, skal fondens eventuelle binavne også angives i vedtægten.

Det vurderes som mest hensigtsmæssigt, at kravet om angivelse af navn og eventuelle binavne samles et sted, jf. det forslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 1.

Det fremgår af den nuværende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 2, at fondens stifter eller stiftere skal angives i fondens vedtægt.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., nr. 2, at dette krav videreføres uændret.

Stiftere har en særlig retsstilling i forhold til fonden, idet et af delelementerne i definitionen på en erhvervsdrivende fond er, at fondens formue er udskilt fra stifterens formue.

Tilsvarende gælder med hensyn til væsentlige gavegivere, jf. den foreslåede § 1, stk. 3. Hvis der i en erhvervsdrivende fond er en væsentlig gavegiver, medfører ligestillingen mellem stifter og væsentlige gavegivere, at såvel stifterne som væsentlige gavegivere skal angives i vedtægten.

Det er både de væsentlige gavegivere i forbindelse med fondens oprettelse og (kendte) efterfølgende væsentlige gavegivere, der skal angives i vedtægten, hvilket skal ses i sammenhæng med, at identifikationen mellem stifterne og de væsentlige gavegivere gælder såvel de oprindelige væsentlige gavegivere og eventuelle efterfølgende væsentlige gavegivere, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 1, stk. 3.

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 3, skal fondens hjemstedskommune angives i fondens vedtægt.

Der er ikke længere krav om, at hjemstedskommunen skal angives i vedtægten for et aktie- eller anpartsselskab. Det foreslås som følge heraf, at der ikke længere skal være krav om angivelse af hjemstedskommunen i en erhvervsdrivende fonds vedtægt.

Oplysningen om hjemstedet er en væsentlig oplysning, der bl.a. er af betydning i forhold til anlæggelse af retssag mod fonden. Det er vigtigt, at oplysningen er let tilgængelig for kreditorer og aftaleparter. Det vurderes imidlertid som tilstrækkeligt, at hjemstedet registreres i Erhvervsstyrelsens register. Hjemstedet vil til enhver tid fremgå af de offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system.

Der er ikke noget til hinder for, at der frivilligt medtages oplysning om hjemstedskommunen i vedtægten for en erhvervsdrivende fond, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt i den konkrete fond.

Hvis der således fra stifteren af den pågældende fond er ønsket en særlig tilknytning til et geografisk område, bør dette fremgå af vedtægten i form af hjemsted, eller anden angivelse af det særlige geografiske område.

Efter den gældende § 7, stk. 1, nr. 4, skal fondens formål angives i vedtægten. Det indgår som et afgørende led i definitionen på en fond, at fonden har et eller flere bestemte formål, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 3. Fastlæggelsen af fondens formål har stor betydning for en række andre bestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde. Ved fastlæggelsen af fondens formål er det vigtigt at være opmærksom på, at det er meget vanskeligt efterfølgende at få ændret fondens formål, jf. den foreslåede bestemmelse i § 89, stk. 2. Det er derfor afgørende, at en stifter af en erhvervsdrivende fond er omhyggelig ved angivelsen af, hvad der er fondens formål, ligesom det er vigtigt, at stifteren sikrer, at formålet er fremtidssikret og så vidt muligt tager højde for den samfundsudvikling m.v., der vil være efter fondens stiftelse.

Der er ikke noget til hinder for, at der i vedtægten for en erhvervsdrivende fond angives flere formål. Formålet er typisk udtryk for den aktivitet, som fonden skal varetage for at optjene et overskud til uddeling, jf. nr. 10.

Hvis der i vedtægten for en erhvervsdrivende fond angives flere formål, er det afgørende, at stifteren tager stilling til, om et af formålene har en højere prioritet end det eller de øvrige. Fremgår det ikke klart, at der er tiltænkt en prioritering, anses formålene for sideordnede, hvilket medfører, at der over en vis tidsperiode skal være en rimelig balance mellem varetagelsen af de enkelte formål.

Fortolkningen af, hvad der er en fonds formål, har betydning for andre bestemmelser i loven, f.eks. reglerne om vedtægtsændring.

Fastlæggelsen af en fonds formål beror på en konkret fortolkning af fondens vedtægt og stifters intentioner med stiftelsen af fonden.

Det er vigtigt at være opmærksom på sammenhængen mellem fondens formål i nr. 3 og fondens anvendelse af overskud og reserver, jf. nr. 10 (uddelingsformålet). Formålet for en erhvervsdrivende fond kan bestå af fondens aktivitetsmæssige formål, men det kan også være sammenfaldende med uddelingsformålet.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., nr. 4, at grundkapitalens størrelse som hidtil skal være angivet i fondens vedtægt. Endvidere skal det være angivet, om grundkapitalen er indbetalt kontant eller ved indskud af andre værdier end kontanter. Der er på dette punkt ikke tilsigtet ændringer i forhold til det gældende oplysningskrav i § 7, stk. 1, nr. 5. Grundkapitalen skal angives i kr.

I henhold til det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 5, skal der, som efter gældende ret, være krav om, at vedtægten skal indeholde oplysning om, hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage andre værdier end kontanter. Der skal være en beskrivelse af hvert indskud, som skal overtages. Overtages en bestående virksomhed, er den bestående virksomhed et indskud.

Der er på dette punkt ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende § 7, stk. 1, nr. 6.

Den gældende § 7, stk. 1, nr. 7, kræver, at det fremgår udtrykkeligt af vedtægten, hvilke særlige rettigheder der er tillagt stifteren eller andre. Vedtægten skal kun forholde sig til dette spørgsmål, hvis der i den konkrete fond er tale om sådanne særlige rettigheder. Hvis dette ikke er tilfældet, kan vedtægten i en erhvervsdrivende fond således være tavs om dette spørgsmål. Der er dog ikke noget til hinder for, at det angives, at der ikke er tillagt stifter m.v. sådanne rettigheder.

Det foreslås, at dette oplysningskrav som udgangspunkt videreføres uændret i det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 6. Væsentlige gavegivere har den samme retsstilling i forhold til fonden som en stifter, jf. den foreslåede § 1, stk. 3. Eventuelle rettigheder tillagt væsentlige gavegivere skal som følge heraf også omtales. Det betyder, at sådanne væsentlige gavegivere efter fondens stiftelse skal indføjes i vedtægten.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., nr. 7, at der, som efter gældende ret, skal være krav om angivelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges, i vedtægten. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til det gældende oplysningskrav i § 7, stk. 1, nr. 8.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer kan angives som et bestemt tal eller som et interval, hvor det højeste og mindste antal bestyrelsesmedlemmer er angivet. Bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond skal bestå af mindst tre bestyrelsesmedlemmer, jf. den foreslåede § 37, stk. 1. Hertil kommer eventuelle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der udpeges i medfør af den foreslåede § 64, stk. 1.

Udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til en erhvervsdrivende fond kan som hidtil fortsat ske ved selvsupplering, eller ved at en tredjepart uden for bestyrelsen, eksempelvis en eller flere organisationer, udpeger bestyrelsesmedlemmerne. Det er også muligt med en kombination af de to modeller.

I vedtægten for en erhvervsdrivende fond er der alene krav om omtale af bestyrelsen, uanset om der i fonden også er en direktion. Der er dog ikke noget til hinder for, at det i en vedtægt angives, at der kan eller skal være en direktør i fonden.

Det fremgår af den gældende § 7, stk. 1, nr. 9, at vedtægten for en erhvervsdrivende fond skal indeholde oplysning om fondens regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret.

Erhvervsdrivende fonde er som aktie- og anpartsselskaber omfattet af årsregnskabsloven. Det vurderes som følge heraf, at der ikke er behov for, at der i vedtægten for en erhvervsdrivende fond medtages oplysning om fondens regnskabsaflæggelse. Det foreslås som følge heraf, at der i stk. 1, 2. pkt., nr. 8 medtages krav om, at fondens løbende regnskabsår og det første regnskabsår skal angives i vedtægten.

Begyndelsestidspunktet for første regnskabsår er som udgangspunkt datoen for den retsstiftende beslutning – typisk datoen for underskrivelsen af vedtægten. Hvis der er tale om en fond, der stiftes ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende ejerandel, er det dog muligt at tillægge stiftelsen af fonden regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, jf. i øvrigt den foreslåede § 29, stk. 3 til 6.

En erhvervsdrivende fonds første regnskabsår kan maksimalt udgøre atten måneder, jf. årsregnskabslovens § 15. Sluttidspunktet for første regnskabsår skal svare til sluttidspunktet for fondens løbende regnskabsår. Hvis en fond skal have kalenderåret som regnskabsår, skal fondens første regnskabsår således også afsluttes den 31. december.

I den foreslåede § 29 fremgår, at det fremover skal være muligt at stifte en fond, hvor datoen for stiftelsens retsvirkninger er senere end datoen for den retsstiftende beslutning, f.eks. underskrivelsen af vedtægten, jf. det foreslåede stk. 4 og 5. Som konsekvens af denne foreslåede mulighed foreslås det, at hvis retsvirkningerne af stiftelsen skal være senere end datoen for den retsstiftende beslutning, skal vedtægten indeholde oplysning om den dato, hvor retsvirkningerne indtræder. Dette svarer til, hvad der gælder ved stiftelsen af et kapitalselskab, hvor retsvirkningerne indtræder efter udarbejdelsen af stiftelsesdokumentet, hvor der også er krav om, at datoen for retsvirkningernes indtræden angives i stiftelsesdokumentet.

Ved stiftelse af erhvervsdrivende fonde er der ikke krav om udarbejdelse af et stiftelsesdokument. Det vurderes derfor som hensigtsmæssigt, at oplysningen herom i stedet medtages i fondens vedtægt. En stiftelse med virkning fremad i tid medfører, at der i tidsperioden frem til retsvirkningstidspunktet ikke kan indgås forpligtelser på fondens vegne, jf. den foreslåede § 30, stk. 2. Det vurderes som følge heraf hensigtsmæssigt, at datoen for virkningstidspunktet medtages i fondens vedtægt, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 9.

Det fremgår af den gældende § 7, stk. 1, nr. 10, at vedtægten for en erhvervsdrivende fond skal indeholde oplysning om fondens anvendelse af overskud. Det foreslås, at kravet om angivelse af fondens anvendelse af overskud i fondens vedtægt videreføres i stk. 1, 2. pkt., nr. 10. Som følge af den foreslåede § 78, er det dog foreslået, at det i bestemmelsens nr. 10 tilføjes, at vedtægten også skal indeholde angivelse af anvendelse af reserver.

Det skal således angives, hvad fondens overskud eller reserver skal anvendes til i fondens levetid, og ved en eventuel opløsning af fonden. Anvendelse af overskud og reserver (uddelingsformålet) anses også som udtryk for stifters intentioner med fonden, og det er derfor vanskeligt at ændre bestemmelser herom, jf. den forslåede § 89, stk. 2.

Oplysning om anvendelse af overskud og reserver skal være så konkret, at likvidator ved afslutning af en likvidation kan konstatere, hvad nettoformuen skal bruges til. På samme måde skal fondsmyndigheden også konkret kunne konstatere, at overskuddet løbende anvendes i overensstemmelse med vedtægtens angivelser.

Bestyrelsen fratræder i forbindelse med en fonds indtræden i likvidation og erstattes af en likvidator. Det er som følge heraf ikke muligt at anføre, at fondens midler ved fondens opløsning skal anvendes i overensstemmelse med bestyrelsens beslutning herom.

Det foreslås i stk. 2, at dokumenter, der er henvist til i vedtægten, men hvis hovedindhold ikke er gengivet i vedtægten, skal vedhæftes vedtægten. Dette skyldes, at et dokument, der henvises til i vedtægten, anses for at være en integreret del af fondens vedtægt. Det foreslåede stk. 2 viderefører den gældende § 7 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Dokumenter omfattet af stk. 2 kan alene indeholde udfyldende bestemmelser i forhold til vedtægtens indhold.

Manglende opfyldelse af stk. 2 om dokumentets vedlæggelse til vedtægten kan betyde, at dokumentets indhold ikke kan gøres gældende over for fonden.

Det fremgår af den gældende § 7, stk. 3, at hvis bestyrelsen fastsætter almindelige retningslinjer vedrørende fondens formål eller resultatanvendelse, skal disse indsendes til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed. Det foreslås i stk. 3, at den gældende bestemmelse herom videreføres. Det tydeliggøres dog, at bestemmelsen også omfatter eventuelle retningslinjer fastsat af f.eks. stifter i forbindelse med stiftelsen.