Erhvervsfondsloven § 25

Granskningsinstituttet blev drøftet af Erhvervsfondsudvalget, som ikke fandt anledning til at foreslå materielle ændringer i de eksisterende bestemmelser. Udvalget fandt dog, at det fremadrettet burde være fondsmyndigheden, som skulle tillægges denne kompetence, da der efter udvalgets opfattelse ikke er tale om en opgave, som er knyttet til registreringen.

Efter den foreslåede bestemmelse kan fondsmyndigheden iværksætte granskning, hvis der i en konkret fond er foretaget aktiviteter eller truffet dispositioner, der efter fondsmyndighedens opfattelse fordrer en nærmere undersøgelse, en såkaldt granskning. Dette omfatter også dattervirksomheders forhold.

Granskning kan iværksættes som et led i varetagelsen af fondsmyndighedsopgaven. Praksis har således vist, at det er som led i tilsynet med fonden, at fondsmyndigheden kan have behov for at få belyst nogle forhold nærmere eventuelt ved at benytte muligheden for granskning.

Den gældende bestemmelse om granskning i lov om erhvervsdrivende fonde § 59 fastsætter bl.a., at Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning, samt at Erhvervsstyrelsen udpeger en eller flere granskningsmænd. Udgifterne til granskningen godkendes og udredes foreløbig af Erhvervsstyrelsen, men afholdes af fonden.

Det foreslåede stk. 1 viderefører den gældende § 59, stk. 1, men der foreslås en enkelt sproglig præcisering, så det fremover er fondens årsrapporter og ikke alene regnskaber, som kan ligge til grund for en granskning.

Finder fondsmyndigheden efter en gennemgang af fondens årsrapport eller af andre grunde anledning til at få klargjort visse forhold vedrørende fonden, kan fondsmyndigheden efter stk. 1 iværksætte en granskning af nærmere angivne forhold vedrørende fonden, dens forvaltning eller årsrapporter. Granskningsinstituttet er imidlertid omkostningskrævende og af indgribende karakter for fonden, hvorfor det forudsættes, at det kun bliver anvendt i tilfælde, hvor der foreligger vægtige grunde, samt at det begrænses i omfang til de relevante forhold.

De forhold, der vil kunne foranledige en granskning, vil ofte være sådanne forhold, som kan medføre erstatnings- eller strafansvar. Granskning vil dog tillige kunne bringes i anvendelse til opklaring af visse regnskabsmæssige eller forretningsmæssige dispositioner, selv om der ikke er grund til at antage, at der skulle kunne gøres ansvar gældende. Granskning kan således være motiveret af ønsket om at få klarhed over, hvorfor fondens økonomiske stilling er forringet.

Fondsmyndighedens beslutning om at iværksætte en granskning er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. forvaltningslovens § 2. Det medfører, at der vil kunne være krav om partshøring efter forvaltningslovens § 19, selv om en sådan pligt ikke følger af lov om erhvervsdrivende fonde.

Fondsmyndighedens afgørelse om iværksættelse af en granskning kan ikke indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. den foreslåede § 130, stk. 2.

Da udgifterne udredes af fonden, præciseres det i stk. 2, at udpegning af granskningsmanden sker på fondens vegne. Der ændres ikke ved det faktiske forhold, at det er fondsmyndigheden, der, på vegne af fonden, beslutter, hvem der skal udpeges til opgaven. Fondsmyndighedens udpegning af granskningsmanden sker efter prøvelse af den pågældendes habilitet i forhold til fonden, dens bestyrelse og de eventuelle involverede i sagen.

Der er intet til hinder for, at granskningsmanden antager en eller flere medhjælpere, som kan hjælpe den pågældende med at forestå granskningen, da en sådan kan være af et anseeligt omfang. Der skal dog foretages en afvejning af udgifterne forbundet med hjælpere set i forhold til den tidsmæssige udstrækning af en granskning.

I henhold til det foreslåede stk. 3 kan granskningsmændene kræve de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond, koncernen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 58, hvorefter fondens ledelse skal give granskningsmanden de oplysninger, som er nødvendige, samt lade denne foretage de nødvendige undersøgelser.

Granskningen kan inddrage dattervirksomhedens forhold, og dattervirksomhedens bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelser over for granskningsmændene som moderfonden.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at granskningsmændene fortsat skal udarbejde en skriftlig beretning til fondsmyndigheden om granskningen og granskningens resultat. Fondsmyndigheden skal i videst muligt omfang give bestyrelsen mulighed for at afgive kommentarer til beretningen inden fondsmyndigheden træffer afgørelse.

Granskningsberetninger er som udgangspunkt offentligt tilgængelige hos fondsmyndigheden, medmindre beretningen indeholder oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt i medfør af reglerne i offentlighedsloven.

Fondsmyndighedens afgørelse på baggrund af en granskning kan eksempelvis bestå i en konstatering af, at der kan foreligge strafbare forhold, om et eller flere bestyrelsesmedlemmer skal afsættes som uegnede, om der på fondens vegne skal rejses erstatningskrav mod medlemmer af bestyrelsen eller andre, eller om fonden eventuelt bør opløses eller fusionere med en anden fond, jf. også forslaget til § 118.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at det er fondsmyndigheden, der fastsætter granskningsmændenes vederlag ved afslutningen af granskningen. Ved fastsættelsen af vederlaget skal der tages hensyn til blandt andet granskningens omfang og fondens konkrete forhold.

Kapitel 5