Erhvervsfondsloven § 24

Efter den gældende bestemmelse i § 57, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde udøves fondsmyndigheden efter loven af erhvervs- og vækstministeren (Erhvervsstyrelsen). Fondsmyndigheden efter loven udøves dog af justitsministeren (Civilstyrelsen), hvis fondens hovedformål hører under justitsministerens område, eller hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister, jf. § 57, stk. 1, 2. og 3. pkt.

I januar 2013 var der registreret ca. 1.370 erhvervsdrivende fonde i Erhvervsstyrelsens it-system, hvoraf de ca. 1.150 havde Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, mens de resterende ca. 220 erhvervsdrivende fonde havde Civilstyrelsen som fondsmyndighed.

De seneste 5 år er der stiftet i størrelsesordenen 40 erhvervsdrivende fonde årligt, heraf 3-4 erhvervsdrivende fonde, for hvilke Civilstyrelsen – som følge af angivelsen i vedtægterne af disse fondes formål, jf. ovenfor – er fondsmyndighed.

Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, videreføres den gældende retstilstand, hvorefter Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt er fondsmyndighed for fonde omfattet af loven. Dette gælder dog ikke de erhvervsdrivende fonde, hvis hovedformål hører under justitsministerens område, eller de fonde, der har flere ligestillede formål, som ikke hører under samme minister. I forhold til disse fonde vil Civilstyrelsen som hidtil være fondsmyndighed.

Med den i § 24, stk. 1, indeholdte henvisning til lovforslagets § 133, stk. 5, foreslås der samtidig en overgangsordning, hvorefter fondsbestyrelsen i en erhvervsdrivende fond, der er stiftet før den 1. december 2014, og som har Civilstyrelsen som fondsmyndighed, senest den 31. maj 2015 kan erklære over for Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, at fondens primære fokus er fondens erhvervsdrift, og at fondsmyndigheden fremover skal være Erhvervsstyrelsen. Der henvises herom til lovforslagets § 133, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Fastlæggelsen af en fonds formål må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i fondens vedtægter.

Stifter (bistået af dennes eventuelle rådgiver) vil ved i vedtægterne præcist at angive fondens formål, herunder – i tilfælde af, at en fond har flere formål – ved i vedtægterne præcist at angive, om der er tale om ligestillede formål, eller om ét af formålene er fondens hovedformål, have afgørende indflydelse på, om Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen skal være fondsmyndighed.

Hvis der i forbindelse med behandlingen af stiftelsen af en erhvervsdrivende fond på baggrund af fondsvedtægten ikke er tvivl om, hvem der skal være fondsmyndighed, vil Erhvervsstyrelsen ved registreringen af fonden tillige registrere, hvilken myndighed der er fondsmyndighed for fonden. Hvis der måtte opstå uklarhed herom, vil fastlæggelsen heraf ske efter en dialog med Civilstyrelsen.

Fondsmyndigheden skal føre et fondsretligt tilsyn med, at fonden ledes forsvarligt i overensstemmelse med lovgivningen og fondsvedtægten. Der er tale om et legalitetstilsyn, og fondsmyndigheden skal således ikke vurdere hensigtsmæssigheden af ledelsens forretningsmæssige dispositioner.

Baggrunden for fondsmyndighedstilsynet er, at fonde adskiller sig fra øvrige virksomhedsformer ved, at der ikke er en ejerkreds og typisk heller ikke nogen anden kreds af påtaleberettigede. Det forhold, at fonde ikke har en ejerkreds, betyder, at der ikke er nogen ejere, der – som generalforsamlingen i f.eks. et aktie- eller anpartsselskab – kan påvirke fondsbestyrelsens dispositioner eller kan påse, at bestyrelsen administrerer fonden forsvarligt og i overensstemmelse med loven og fondens vedtægt.

Den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 57 a, hvorefter fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens almindelige regler, foreslås ophævet.

Denne bestemmelse ses ikke længere at blive benyttet, ligesom der ikke længere er tale om at stadfæste fonde.

I henhold til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 2, kan fondsmyndigheden, eller Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde, ved overtrædelse af bestemmelserne i loven give bestyrelsen, direktør eller revisor påbud om at bringe forholdet i overensstemmelse med lovens regler.

§ 57, stk. 2, er i den gældende affattelse begrænset til overtrædelser af lovens regler. Bestemmelsen omfatter således ikke regler, der er udstedt i medfør af loven, hvilket er anderledes end for eksempel bestemmelsen i den gældende § 64 om tvangsbøder. Bestemmelsen omfatter ligeledes ikke påbud om overholdelse af fondens vedtægt, uanset at vedtægten er et helt centralt og væsentligt dokument i en fond, idet vedtægten er det dokument, hvor stifter fastlægger sine intentioner (sin vilje) med fonden.

Det foreslås på den baggrund i stk. 2, at det fremover er fondsmyndigheden, der har mulighed for at udstede påbud til bestyrelsen om at overholde reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde, regler udstedt i medfør af loven og vedtægten.

Det præciseres, at et påbud til bestyrelsen i medfør af bestemmelsen har karakter af et »gult kort« til bestyrelsen. Det medfører, at hvis bestyrelsesmedlemmerne sidder et påbud overhørigt, vil det være en væsentlig indikation af, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer er uegnede til at varetage bestyrelsesposten i fonden. Fondsmyndigheden kan lade dette indgå i sine overvejelser om eventuelt at afsætte de pågældende bestyrelsesmedlemmer, jf. den foreslåede § 45 og bemærkningerne hertil.

Pligten til at overholde vedtægten indebærer bl.a. en pligt til at sikre, at fonden gør sin indflydelse gældende, således at fonden får tilstrækkelige midler fra eventuelle dattervirksomheder til at varetage stifters intentioner med fonden, herunder at aktivitets- og uddelingsformålet kan overholdes.

Et påbud herom vil under alle omstændigheder først blive givet efter forhandling med bestyrelsen om fondens forhold efter belysning af de konkrete omstændigheder.

Hvis bestyrelsen får et påbud efter stk. 2, vil den typiske proces være, at bestyrelsen inden for en fastsat periode skal have rettet op på forholdene.

Det er afgørende, at fondsmyndigheden følger op på et påbud til bestyrelsesmedlemmerne. Til brug for fondsmyndighedens opfølgning på udstedte påbud kan fondsmyndigheden bl.a. kræve indsendt en redegørelse fra bestyrelsen eventuelt suppleret med en erklæring eller udtalelse fra revisor om, at forholdene er bragt i orden.

Hvis fondsmyndigheden giver en bestyrelse et påbud, kan fondsmyndigheden orientere fondens revisor herom, ligesom Erhvervsstyrelsen kan anmode revisor om selvstændigt at følge op på påbuddet og efter en tidsperiode give Erhvervsstyrelsen besked om, hvorvidt forholdet er rettet op.

Grundlaget for fondsmyndighedens opgavevaretagelse er som udgangspunkt de registrerede dokumenter, især vedtægten, og de indsendte reviderede årsregnskaber. I forlængelse heraf foreslås den gældende § 57, stk. 3, videreført uændret. I henhold til det foreslåede stk. 3 kan fondsmyndigheden fra fonden forlange de oplysninger, som er nødvendige til varetagelse af dens opgaver. En tilsvarende bestemmelse findes i den foreslåede § 75, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan påbyde fondens revisor at give oplysninger om fondens forhold.