LBK nr 321 af 20/03/2025
Erhvervsministeriet
Erhvervsfondsloven § 126
Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet den erhvervsdrivende fond skade, er pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet tredjemand.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til erstatningspligt for revisorer, vurderingsmænd eller granskningsmænd.
Stk. 3. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, som revisionen er overdraget til, erstatningsansvarlige.
Forarbejder til Erhvervsfondsloven § 126
RetsinformationDe i kapitel 14 foreslåede bestemmelser er hovedsageligt en videreførelse af de gældende regler i lov om erhvervsdrivende fonde kapitel 8 om erstatning.
Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse medfører ikke en særlig ansvarsregel på det fondsretlige område, men indeholder en gengivelse af dansk rets almindelige erstatningsregler. Med forslaget fremhæves dog det erstatningsansvar, der påhviler stiftere og medlemmer af ledelsen.
Som eksempel på erstatningspådragende adfærd, kan nævnes Østre Landsrets dom af 4. december 1998 (19. afdeling, sagsnr. B-0683-97). Ved dommen blev en række tidligere bestyrelsesmedlemmer fundet erstatningsansvarlige for en fonds tab ved køb og indretning af en villa i Sydfrankrig, og for indkøb af kunstværker i strid med fondens vedtægt. Erstatningsansvaret omfattede også det afkast, som fonden ikke havde opnået. Østre Landsret fandt ikke grundlag for lempelse af erstatningsansvaret, heller ikke for de uforsikrede bestyrelsesmedlemmer.
Domspraksis viser endvidere, at ledelsen for en fond blandt andet vil kunne ifalde erstatningsansvar over for en kreditor, hvis en fond drives videre, uanset at fondens økonomiske stilling viser, at det er uforsvarligt af hensyn til kreditorer m.v. at fortsætte driften.
Der kan i den forbindelse henvises til U2006. 243. H. Højesteret udtalte i dommen bl.a., at bestyrelsen var blevet gjort bekendt med, at fondens direktør i strid med bestyrelsens beslutning havde iværksat etablering af restaurationsvirksomheden og derved havde pådraget fonden betydelige forpligtelser ud over de oprindeligt budgetterede, at bestyrelsen havde undladt at træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre en forsvarlig drift, at det på et forudgående bestyrelsesmøde kunne konstateres, at fondens kapital var tabt, og at fonden var stærkt illikvid, og at restaurationsdriften var tilrettelagt og foregik på en måde, der indebar fundamentale svigt i økonomi- og kassefunktionen, som det ikke var lykkedes at afhjælpe. Det burde derfor have stået bestyrelsen klart, at det kun var forsvarligt at fortsætte driften, hvis det skete på en måde, der sikrede, at der ikke stiftedes yderligere gæld, at eksisterende gæld blev nedbragt, og at varekøb fremover skete mod kontant betaling.
Ansvaret knytter sig til udførelsen af de omfattede personers hverv, og ansvaret for uforsvarlig ledelse kan derfor også påhvile andre end de registrerede medlemmer af ledelsen, f.eks. stiftere, væsentlige gavegivere eller kreditorer, såfremt de har udøvet ledelse på en ansvarspådragende måde. Da ledelsen tilkommer medlemmerne af den formelle ledelse, vil der dog efter retspraksis skulle meget til, før en person, der ikke er medlem af ledelsen, kan gøres ansvarlig efter denne bestemmelse. Den interesse, som en stifter, væsentlige gavegivere eller kreditorer udviser for en erhvervsdrivende fonds ledelse, kan således ikke i sig selv medføre ansvar, idet dette vil forudsætte en egentlig involvering i ledelsen eller en direkte påvirkning af ledelsen.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de nævnte personers ansvar over for den erhvervsdrivende fond for det lidte tab. Stifternes ansvar for tab, som de forsætligt eller uagtsomt har påført den erhvervsdrivende fond, omfatter også stifternes særlige ansvar for rigtig værdiansættelse af de formueværdier eller den bestående virksomhed, som overtages af den nystiftede erhvervsdrivende fond. Det foreslås, at den vigtige regel om stifternes ansvar, lig selskabsloven, omtales udtrykkeligt i denne bestemmelse.
Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet tredjemand skade, er ligeledes pligtige til at erstatte denne, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt.
Likvidatorer omfattes også af de foreslåede bestemmelser, da lovforslagets regler om bestyrelsen finder anvendelse på likvidatorer.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til erstatningspligt for revisorer, vurderingsmænd, og granskningsmænd. Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler i lov om erhvervsdrivende fonde § 44, stk. 2.
Henvisningen til stk. 1 medfører, at de i stk. 2 omhandlede personer er ansvarlige for skade, som de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet den erhvervsdrivende fond eller dens kreditorer. Ved afgørelsen af, om der er grundlag for et erstatningsansvar mod den erhvervsdrivende fonds revisor, navnlig for forsømmelse af de forpligtelser, som påhviler denne som revisor, må navnlig reglerne i forslagets kapitel om revision lægges til grund.
Den i stk. 3 foreslåede regel er en videreførelse af de gældende regler i lov om erhvervsdrivende fonde § 44, stk. 2, 2. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse hæfter det valgte revisionsselskab solidarisk med den revisor, til hvem revisionen er overdraget, for den skade, denne har påført fonden under udførelsen af sit revisorhverv.