Erhvervsfondsloven § 107

Kapitel 9 i den gældende lov om erhvervsdrivende fonde har overskriften »Ændring af vedtægten mv.« Kapitlet omhandler både vedtægtsændring, fusion, opløsning og overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond.

Erhvervsfondsudvalget foreslog, at reglerne om vedtægtsændring, fusion, opløsning og overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond blev opdelt i fire særskilte kapitler. Begrundelsen herfor er, at Erhvervsfondsudvalget foreslog, at der indsættes en række udfyldende eller nye bestemmelser om fusion, opløsning og overgang mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond, og at en ny kapitelinddeling ville medvirke til et bedre overblik i loven.

Det foreslås i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag, at reglerne om opløsning samles i et nyt kapitel 12.

Erhvervsfondsudvalget konstaterede, at reglerne om likvidation af erhvervsdrivende fonde på en række punkter afviger fra reglerne om likvidation af kapitalselskaber. Udvalget fandt, at disse forskelle har sammenhæng med, at erhvervsdrivende fonde i modsætning til kapitalselskaber er selvejende, og at der som følge heraf er en fondsmyndighed, der fører tilsyn med fondene. Erhvervsfondsudvalget fandt, at de nuværende forskelle i regelsættene fortsat er relevante at videreføre. De foreslåede regler svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets anbefalinger.

Det foreslås i stk. 1 i overensstemmelse med de gældende regler i opløsningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at beslutning om opløsning af en fond som hovedregel skal træffes af bestyrelsen, og at opløsningen gennemføres ved likvidation. Tilsvarende regler gælder i henhold til selskabslovens § 217 for aktie- og anpartsselskaber.

Det er et krav for erhvervsdrivende fonde, at beslutningen om likvidation foretages under iagttagelse af § 89, stk. 2, hvilket vil sige med fondsmyndighedens tilladelse og Civilstyrelsens samtykke. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 89, stk. 2.

Det har af Erhvervsfondsudvalget været overvejet, om der skulle være mulighed for at opløse erhvervsdrivende fonde ved erklæring, hvilket gælder for kapitalselskaber, jf. selskabslovens § 216. Udvalget fandt det ikke hensigtsmæssigt. Der er i overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets anbefaling ikke foreslået en bestemmelse herom.

Likvidation gennemføres af en eller flere likvidatorer, som overtager kompetencen fra bestyrelsen og en eventuel direktion, jf. den foreslåede § 108, stk. 1. Beslutningen om likvidation træffes af bestyrelsen i fonden. Beslutningen træffes som udgangspunkt med simpelt flertal, jf. den foreslåede § 53, stk. 3, eller med den højere majoritet, som måtte fremgå af fondens vedtægt. Hvis vedtægten stiller krav om eventuel høring eller samtykke fra tredjemand, skal dette krav overholdes.

Bestyrelsen kan alene beslutte at opløse en solvent erhvervsdrivende fond ved likvidation. Hvis den pågældende fond ikke er solvent, kan fonden ikke opløses ved likvidation. Fondens opløsning vil i så fald skulle følge reglerne for konkursbehandling. En anmeldelse om opløsning af en insolvent erhvervsdrivende fond ved likvidation vil som følge heraf blive registreringsnægtet. Det svarer til, hvad der gælder ved opløsning af kapitalselskaber, jf. selskabslovens kapitel 14.

Det kan dog være usikkert, om en fond, afhængig af de samlede økonomiske forhold og samarbejdet med kreditorer, vil kunne afvikles ved likvidation, eller om likvidator er nødsaget til at indgive konkursbegæring med tids- og værditab for fonden og kreditorerne. En fonds overgang fra insolvens til solvens vil eksempelvis komme på tale, hvis en eller flere af fondens kreditorer afgiver endeligt afkald eller uigenkaldelig erklæring om at ville eftergive sit tilgodehavende i det omfang fondens midler efter samtlige øvrige kreditorers fyldestgørelse, måtte vise sig utilstrækkelige til også at dække den pågældende kreditors krav.

Ligesom ved opløsning af kapitalselskaber er der således ikke noget til hinder for at registrere en anmeldelse om indtræden af likvidation for en fond, der regnskabsmæssigt er insolvent, hvis fonden inden anmeldelsen er blevet solvent.

En erklæring fra en tredjemand om at ville dække samtlige fondens kreditorer, der ellers ikke vil kunne dækkes af fondens egne midler, vil ligeledes kunne medføre, at fonden ikke bliver insolvent.

Hvis fonden er stiftet for et nærmere angivet tidsrum foreslås det, at beslutningen om at træde i likvidation træffes af bestyrelsen alene, jf. det foreslåede stk. 2. Dette svarer til den gældende regel i opløsningsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. Hvis fonden er stiftet for et nærmere angivet tidsrum, men der samtidig er betingelser, som skal være opfyldt, skal beslutningen dog ske i overensstemmelse med den foreslåede § 89.

I henhold til de fondsretlige grundsætninger, som fremover vil være en del af definitionen på en erhvervsdrivende fond, jf. den foreslåede § 1, stk. 2, foreslås det, at en fond skal stiftes med den intention, at fonden skal kunne bestå i en længere årrække. Dette tidsaspekt kan også tillægges vægt, når en fond ønsker at få tilladelse til at blive opløst.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til Erhvervsfondsudvalgets forslag.