Epidemiloven § 8

De regionale epidemikommissioner kan efter den gældende epidemilovs § 4, stk. 1, bestemme, at visse af de foranstaltninger, der er nævnt i eller fastsat i medfør af reglerne i lovens kapitel 3 og 4, under nærmere fastsatte betingelser kan iværksættes af kommissionens enkelte medlemmer eller af de til kommission knyttede læger. Ifølge § 4, stk. 2, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om lægelig bistand til epidemikommissionen.

Ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.) blev epidemikommissionernes kompetencer overført til sundheds- og ældreministeren. Epidemikommissionerne har således ikke efter den gældende epidemilov en selvstændig funktion i epidemiberedskabet.

Den foreslåede § 8 faslægger den nye nationale epidemikommissions opgaver.

Efter det foreslåede § 8, stk. 1 rådgiver Epidemikommissionen af egen drift eller efter anmodning sundheds- og ældreministeren og andre ministre om håndteringen af alment farlige eller samfundskritiske sygdomme. Kommissionen kan herunder indstille, at vedkommende minister fastsætter regler i medfør af denne lov, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves.

Epidemikommissionen vil således have en rådgivende rolle. Kommission vil derfor ikke kunne bestemme, at der skal iværksættes tiltag, ligesom vedkommende minister vil kunne iværksætte tiltag, selv om kommissionen ikke har rådgivet herom, og selv om kommissionen indstiller, at sådanne tiltag ikke iværksættes. Det vil imidlertid være en betingelse for at udstede regler i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der er omfattet af den parlamentariske kontrol efter § 8, at der foreligger en indstilling fra kommissionen om, hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af den pågældende bestemmelse.

Epidemikommissionens rådgivning og indstillinger vil alene kunne omfatte alment farlige og samfundskritiske sygdomme og ikke de øvrige sygdomme, som er omfattet af den foreslåede § 2.

Endvidere vil kommissionens opgave kun omfatte rådgivning af sundheds- og ældreministeren og andre ministre. Kommissionen vil således ikke have til opgave at rådgive kommuner og regioner.

Epidemikommissionens rådgivning vil bl.a. kunne bestå af fremlæggelse af smitte- og kontakttal og afgivelse af indstillinger om indsatser, herunder om, at der fastsættes regler i medfør af loven. Kommissionen vil endvidere på baggrund af systematiske risikovurderinger, smittespredningsdata og beskrivelser af aktuelle smitteudbrud m.v. bl.a. kunne foretage vurderinger af karakteren af smitteudbrud og komme med konkrete indstillinger om modvirkende tiltag m.v. Kommissionen vil endvidere på baggrund af smitteudviklingen og andre relevante konkrete forhold løbende vurdere, om de iværksatte tiltag er tilstrækkelige, bør ophæves, forlænges eller suppleres af yderligere tiltag.

De tiltag, som kommissionen indstiller, at vedkommende minister iværksætter, vil skulle supplere eventuelle lokale tiltag, der allerede måtte være iværksat af sundhedsmyndighederne og lokale myndigheder.

Der vil ikke være noget til hinder for, at vedkommende minister også modtager rådgivning direkte fra de myndigheder, der er repræsenteret i kommissionen, eksempelvis fra Sundhedsstyrelsen, eller fra samme gruppe af ministerier og myndigheder uden for kommissionens rammer. Dog vil det være en betingelse for at fastsætte regler i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der er omfattet af kontrollen fra udvalget, der er nedsat af Folketinget, at der foreligger en indstilling fra kommissionen, jf. den foreslåede § C og bemærkningerne hertil.

Epidemikommissionens rådgivning vil udgøre et supplement til det eksisterende krisestyringssystem – såvel den nationale krisestyring, der er forankret i National Operativ Stab (NOST), som den lokale krisestyring, der er forankret i de lokale beredskabsstabe (LBS). Der lægges således ikke med lovforslaget op til at ændre ved, at den samlede myndighedshåndtering fortsat vil skulle håndteres inden for rammerne af den sædvanlige krisestyringsorganisation.

Der vil ikke gælde særlige formkrav til kommissionens rådgivning og indstillinger. Kommissionen vil således kunne give rådgivning og afgive indstillinger i såvel skriftlig som mundtlig form.

Det forudsættes imidlertid, at kommissionen som det helt klare udgangspunkt afgiver indstillinger i skriftlig form, og at indstillinger kun afgives mundtligt i meget hastende tilfælde.

Agter ministeren at udstede regler i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58, vil kommissionens indstilling ifølge den foreslåede § 9 skulle forelægges for et udvalg, der er nedsat af Folketinget, sammen med oplysninger om reglerne. Foreligger indstillingen i disse tilfælde ikke på skrift, vil forelæggelsen for udvalget således også skulle foregå mundtligt. Indstillingen vil dog skulle nedskrives i forbindelse med offentliggørelsen heraf, jf. den foreslåede § 11.

Det forudsættes, at Epidemikommissionen så vidt muligt yder rådgivning og afgiver indstillinger i enighed. Hvis enighed imidlertid ikke kan opnås, forudsættes det, at uenigheden afspejles i kommissionens rådgivning eller indstilling. Er der således eksempelvis uenighed mellem sundhedsmyndighedernes repræsentanter og repræsentanterne, der varetager samfundsøkonomiske interesser, om, hvorvidt der bør indføres restriktioner, vil sådan uenighed skulle afspejles i kommissionens indstilling herom.

Hvis et eller flere af kommissionen er af den opfattelse, at der bør fastsættes regler i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der er omfattet af den parlamentariske kontrol, eller at allerede udstedte regler bør lempes eller ophæves, forudsættes det, at kommissionen afgiver en indstilling til vedkommende minister, selv om et flertal i kommissionen ikke er enig med det eller de pågældende medlemmer. I sådanne tilfælde vil kommissionen således skulle afgive en indstilling om, at der ikke fastsættes regler, eller at allerede udstedte regler ikke ophæves eller lempes, men i indstillingen redegøre for mindretallets opfattelse. Indstillingen vil skulle offentliggøres, jf. den foreslåede § 11 og bemærkningerne hertil.

Efter det foreslåede § 8, stk. 2, afgiver Epidemikommissionen efter anmodning fra vedkommende minister indstilling om, hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Epidemikommissionen vil have pligt til at afgive indstilling om, hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af de nævnte bemyndigelsesbestemmelser, hvis den minister, der ifølge den pågældende bemyndigelsesbestemmelse kan fastsætte reglerne, anmoder om det.

Det skyldes, at det ifølge den foreslåede § 9 vil være en betingelse for at fastsætte regler efter disse bemyndigelsesbestemmelser, at der foreligger en indstilling fra kommissionen om, hvorvidt sådanne regler bør fastsættes.

Det forudsættes herudover, at vedkommende minister i almindelighed imødekommer anmodninger fra det udvalg, som Folketinget har nedsat som led i den særlige ordning med parlamentarisk kontrol, om at indhente en indstilling fra kommissionen.

Kommissionen vil også af egen drift kunne afgive indstilling om fastsættelse af de førnævnte regler, jf. det foreslåede stk. 1.