Epidemiloven § 73

Til nr. 1

Efter § 44, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., kan boligministeren fravige og supplere reglerne i lovens kapitel 2 om beboerdemokrati, når foranstaltninger iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og beboere at følge reglerne.

Bestemmelsen i § 44, stk. 2, ophæves den 1. marts 2021, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 359 af 4. april 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og forskellige andre love.

Det foreslås i almenboliglovens § 44, stk. 2, at indføre en bemyndigelse til, at boligministeren kan fravige og supplere reglerne i almenboliglovens kapitel 2 om beboerdemokrati for en bestemt periode, når foranstaltninger mod samfundskritiske sygdomme iværksat i medfør af lov om epidemier m.v. (epidemiloven) gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og beboere at følge reglerne. Regler udstedt i medfør af 1. pkt. skal ophæves, når der ikke længere er grundlag herfor.

Efter bestemmelsen vil boligministeren kunne fastsætte regler, der fraviger eller supplerer reglerne for beboerdemokratiet i den almene boligsektor, som er fastsat i almenboliglovens kapitel 2, i det omfang foranstaltninger mod samfundskritiske sygdomme iværksat i medfør af epidemiloven gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for udlejere og lejere af almene boliger at følge reglerne. Udlejere af almene boliger kan være almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner.

Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Sundheds- og ældreministeren vil i en bekendtgørelse fastsætte den nærmere kategorisering og klassifikationen af samfundskritiske sygdomme, jf. det foreslåede § 2, stk. 4. Som eksempel på sygdomme, som aktuelt vil blive betragtet som en samfundskritisk sygdom, kan nævnes pest, kopper, SARS og Coronavirussygdom 2019 (covid-19).

Med betingelsens om, at regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i almenboliglovens § 44, stk. 2, alene kan fastsættes i det omfang, det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at følge gældende regler for beboerdemokratiet i den almene boligsektor som følge foranstaltninger mod samfundskritiske sygdomme efter epidemiloven, afgrænses anvendelsesområdet til de snævre tilfælde, hvor en samfundskritisk sygdom medfører eller risikere at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.

Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for hele landet eller dele af landet, f.eks. afgrænset til en bestemt region eller kommune.

Med betingelsen om, at regler i medfør af bestemmelsen alene kan fastsættes for en bestemt periode, stilles der krav om, at bekendtgørelser udstedt i medfør af bestemmelsen skal indeholde en solnedgangsklausul, således, at det sikres, at fravigelse af gældende regler ikke opretholdes længere end nødvendigt. Som udgangspunkt fastsættes der ikke regler for mere end højst fire uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode. Dette krav vil ikke være til hinder for, at boligministeren på baggrund af en ny vurdering af nødvendigheden beslutter at forlænge en bekendtgørelse udstedt i medfør af bestemmelsen, såfremt også en forlængelse af bekendtgørelsen er afgrænset til en bestemt periode.

I medfør af bestemmelsens 2. pkt. understreges det, at regler udstedt i medfør af 1. pkt. uanset solnedgangsklausul, ikke må opretholdes, når det ikke længere er nødvendigt.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at nødvendige beslutninger i den almene boligsektor kan træffes i perioder, hvor foranstaltninger mod samfundskritiske sygdomme gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at træffe beslutninger, som det er forudset i almenboligloven.

Efter den gældende bemyndigelse i almenboliglovens § 44, stk. 2, er udstedt bekendtgørelse nr. 1847 af 7. december 2020 om fravigelse af regler på boligområdet som følge af covid-19, som afløste bekendtgørelse nr. 361 af 4. april 2020 om fravigelse af regler på boligområdet som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændringer.

For at tage højde for forbud mod større forsamlinger giver bekendtgørelsen boligorganisationen mulighed for at beslutte driftsbudgettet for det kommende budgetår i en boligafdeling på betingelse af, at driftsbudgettet ikke overstiger det foregående års budget med mere end 2 pct. Bekendtgørelsen giver endvidere boligorganisationen mulighed for at sende driftsbudgettet til urafstemning blandt boligafdelingens lejere.

Efter almenboliglovens § 36, stk. 1, skal driftsbudgettet for det kommende år besluttes på et afdelingsmøde. Og huslejen for det kommende år skal fastsættes sådan, at de samlede lejeindtægter giver mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften (balancelejeprincippet), jf. almenboliglovens § 45, stk. 1. Det er derfor afgørende, at der kan besluttes et driftsbudget inden det kommende budgetår. Dette er et eksempel på, hvordan § 36, stk. 1, i almenboligloven er fraveget med bekendtgørelsen.

For at gøre det lettere for boligorganisationen at afholde generalforsamlinger, repræsentantskabsmøder og afdelingsmøder med begrænsninger på størrelsen af forsamlinger giver bekendtgørelsen boligorganisationen mulighed for at forlange forhåndstilmelding. Bestemmelsen gør det muligt at afvise personer med lovlig adgang til det pågældende møde, men som ikke har forhåndstilmeldt sig, uden beslutninger truffet på mødet bliver ugyldige.

Ovenstående er eksempler på, hvordan den gældende hjemmel i almenboliglovens § 44, stk. 2 er anvendt, og hvordan den foreslåede hjemmel kan anvendes.