Epidemiloven § 59

Efter § 2 i lov om udgivelsen af en Lovtidende (lovtidendeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016, skal alle love og bekendtgørelser indføres i Lovtidende.

I den gældende epidemilov er der ikke udtrykkelig hjemmel til at fravige kravet om kundgørelse i Lovtidende.

Med den foreslåede § 59 indføres der en bestemmelse, der giver adgang til at fravige kravet om kundgørelse i Lovtidende for visse bekendtgørelser.

Med det foreslåede § 59, 1. pkt., kan vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at regler fastsat i medfør af § 24, stk. 1, og §§ 30, 32, og 34-37, som alene gælder for dele af landet, ikke indføres i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at regler fastsat i medfør af § 24, stk. 1, og §§ 30, 32, og 34-37 kan være gyldige uden at være kundgjort i Lovtidende, når de fastsatte regler alene gælder for dele af landet, f.eks. en region, en kommune, en bydel eller et nærmere geografisk afgrænset område. Der vil derimod ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne ske fravigelse af kravet om kundgørelse i Lovtidende for regler, der finder anvendelse for hele landet.

Den foreslåede bestemmelse omfatter følgende regler: Regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted (§ 24, stk. 1), regler om restriktioner for og forbud mod adgang til behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. (§ 30), regler om restriktioner for og forbud mod brug af eller adgang til offentlige institutioner, faciliteter m.v. (§ 32), regler om restriktioner for og forbud mod brug af eller adgang til offentlige og private dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner (§ 34), regler om restriktioner for eller forbud mod adgang til transportmidler (§ 35), regler om restriktioner for eller forbud mod brug af eller adgang til lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang (§ 36) regler om krav om anvendelse af personlige smitteforebyggende midler i det offentlige rum (§ 37).

Det forudsættes, at kravet om kundgørelse i Lovtidende alene fraviges, når der er tungtvejende grunde, der taler for at benytte en anden kundgørelsesordning. Dette kan eksempelvis være hensynet til en hurtig ikrafttræden, hvor det skønnes, at en mere målrettet kundgørelsesordning er mest hensigtsmæssig.

Efter det foreslåede § 59, 2. pkt., fastsætter vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren regler om, hvordan oplysning om regler, der ikke indføres i Lovtidende, kan fås.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der, hvis der fastsættes regler om fravigelse af kravet om kundgørelse i Lovtidende efter det foreslåede 1. pkt., være en pligt for vedkommende minister til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om reglerne kan fås.

Bestemmelsen indebærer, at de regler, der med hjemmel i det foreslåede 1. pkt. ikke kundgøres i Lovtidende, skal offentliggøres på anden vis, og at der skal fastsættes regler herom.

Det forudsættes, at denne offentliggørelse vil være målrettet den kreds, som vurderes at måtte blive berørt af reglerne. Derudover forudsættes det, at den valgte offentliggørelsesmåde udgør en autoritativ kilde til sikker viden om retsreglernes nøjagtige ordlyd. Kilden vil skulle være troværdig og pålidelig for borgerne. Der vil eksempelvis kunne ske offentliggørelse på vedkommende ministeriums hjemmeside eller på relevante kommuners eller regioners hjemmesider. Der vil ligeledes kunne ske offentliggørelse på centrale tværgående offentlige hjemmesider som f.eks. coronasmitte.dk eller lignende samt i lokalaviser m.v.

Det bemærkes, at forskrifter, som efter forslaget undtages fra reglerne om kundgørelse i Lovtidende, fortsat skal indlægges i Retsinformation, selv om de ikke offentliggøres i Lov- eller Ministerialtidende, jf. herved § 2, stk. 3, i cirkulære nr. 27 af 28. februar 1996 om ministeriernes pligtaflevering til Retsinformation.