Epidemiloven § 54

Der er ikke med den gældende epidemilov indført en lovfastsat betingelse om, at bekendtgørelser efter loven skal forsynes med en udløbsklausul. Dog er der i langt de fleste bekendtgørelser taget stilling til en konkret gyldighedsperiode, der i en række tilfælde endvidere løbende er blevet revideret.

Det gælder f.eks. i bekendtgørelse nr. 456 af 20. april 2020 om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med håndteringen af covid-19, der i medfør af § 5, stk. 2, blev ophævet den 1. september 2020. I medfør af senest bekendtgørelse nr. 1528 af 25. oktober 2020, er bekendtgørelsen blevet forlænget til den 2. januar 2021.

Det foreslås at indføre en særskilt bestemmelse i kapitel 10 om, at regler i medfør af §§ 55-58 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.

Det vil være en konkret vurdering for hver enkelt bekendtgørelse, om der foreligger en særlig situation, der tilsiger en længere gyldighedsperiode. Situationen vil desuden afhænge af bekendtgørelsens nærmere anvendelsesområde og påvirkning af forskellige dele af samfundet.

Særlige tilfælde kan f.eks. være situationer, hvor det står klart, at sundhedsvæsenets kapacitet vil være presset i en længere periode end fire uger, og der vil være et hensyn til at skabe en passende tidsperiode for bl.a. sundhedsvæsenets institutioner, herunder sygehusene, til at få fleksibilitet med hensyn til at kunne prioritere deres ressourcer, eller løse en bestemt opgave af længerevarende karakter.

Det vil også kunne være tilfælde, hvor der er et hensyn til at skabe sikkerhed for erhvervslivet om, hvor længe en bestemt bekendtgørelse kan forventes at være gældende.

Derudover vil forlængelse af gyldighedspeioden kunne ske i tilfælde af, at det står klart, at det som følge af, at foranstaltninger efter loven, der har en gyldighed af længere vaighed end fire uger, og som vurderes at gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opfylde en given forpligtigelse eller rettigehed i anden lovgivning, vil gøre det nødvendigt at fastsætte en længere gyldighedsperiode for regler, der fraviger den pågældende forpligtigelse eller rettighed.

I sådanne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at lade bekendtgørelsen have samme gyldighedsperiode som de foranstaltninger, der gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opfylde en given rettighed og forpligtelse.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på tilfælde, hvor det vil kunne være relevant at fastsætte en længere gyldighedsperiode.

Bestemmelsen medfører, at regler fastsat i medfør af det foreslåede §§ 55-58 som udgangspunkt skal fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.

Der henvises til afsnit 2.7.1.2, 2.7.2.2, 2.7.3.2, 2.7.4.2 og 2.7.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at regler fastsat i medfør af § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58 er omfattet af ordningen for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det indebærer bl.a., at vedkommende minister også ved forlængelse af en bekendtgørelses gyldighed vil skulle forelægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 7-11 og bemærkningerne hertil, samt afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5 i de almindelige bemærkninger.