Epidemiloven § 49

Sundheds- og ældreministeren kan efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 21 a fastsætte regler om fysiske og juridiske personers samt myndigheders oplysningsforpligtelser for at hindre udbredelse og smitte af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Epidemilovens § 21 a er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1537 af 28. oktober 2020 om oplysningsforpligtelser samt behandling af personoplysninger med henblik på at hindre udbredelse og smitte i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1.1.1 for en nærmere beskrivelse af de gældende regler om fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser.

Det foreslås i § 49, stk. 1, at fysiske personer er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive oplysninger, herunder oplysninger om deres forudgående opholdssted i ind- eller udland samt navn og kontaktoplysninger på de personer, som vedkommende har været i nær kontakt med. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene i relevant omfang anmode om oplysninger efter 1. pkt., og kun hvis det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at § 1 i bekendtgørelse nr. 1537 af 28. oktober 2020, som udelukkende omfatter Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), videreføres og udvides til at gælde generelt i forhold til alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Den foreslåede bestemmelse angiver ikke udtømmende, hvilke personoplysninger Styrelsen for Patientsikkerhed vil kunne anmode om. Styrelsen for Patientsikkerhed vil således efter bestemmelsen kunne anmode fysiske personer om andre oplysninger end oplysninger om deres forudgående opholdssted i ind- eller udland samt navn og kontaktoplysninger på de personer, som de har været i nær kontakt med.

Hvilke andre oplysninger, styrelsen vil kunne anmode om, vil afhænge af karakteren af den konkrete alment farlige eller samfundskritiske sygdom, herunder hvordan den smitter m.v.

Kravet om nødvendighed er en grundlæggende betingelse for at anvende bestemmelsen. Styrelsen for Patientsikkerhed kan således kun anmode fysiske personer om oplysninger, hvis det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, herunder i forbindelse med styrelsens smitteopsporing. Kravet om, at styrelsen alene må anmode om personoplysninger i relevant omfang, indebærer, at styrelsen ikke må anmode om oplysninger i videre omfang, end det er påkrævet efter formålet.

Det foreslås i § 49, stk. 2, at myndigheder, institutioner og sundhedspersoner er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at videregive oplysninger fra patientjournaler m.v. og omsorgsjournaler, i det omfang det er nødvendigt for styrelsens beslutning om at træffe foranstaltninger i medfør af lovens kapitel 5.

Med patientjournaler m.v. menes de patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter.

Med omsorgsjournaler menes de kommunale omsorgsjournaler, som kan indeholde oplysninger om visitation, hjemmepleje, sygepleje, træning, sundhedsfremme og forebyggelse, hjælpemidler og forebyggende hjemmebesøg.

De kommunale omsorgsjournaler kan således indeholde oplysninger både vedrørende kommunens opgaver udført efter serviceloven, og oplysninger vedrørende kommunens opgaver udført efter sundhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalen eller omsorgsjournalen, har pligt til at videregive relevante oplysninger. De helbredsoplysninger, der kan være relevante for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan træffe beslutning om foranstaltninger efter kapitel 5, vil være oplysninger om, at den pågældende er smittet med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, den pågældendes symptomer, samt andre relevante helbredsoplysninger, i det omfang sådanne helbredsoplysninger har betydning for, om den pågældende patient kan overholde retningslinjer fra sundhedsmyndighederne om, hvilke forholdsregler den enkelte skal iagttage for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Det kan eksempelvis være helbredsoplysninger om, at den pågældende lider af sindssygdom (psykose) eller en tilstand, der kan sidsestilles hermed, eller har kognitive funktionsnedsættelser.

Andre relevante personoplysninger ud over helbredsoplysninger vil være oplysninger om den pågældendes adfærd, der vurderes at udgøre en særlig risiko, og oplysninger om, hvorvidt den pågældende færdes i miljøer, hvor den pågældende kan udsætte særligt sårbare borgere for smitte samt oplysninger om, hvilke typer af særligt sårbare borgere, der er tale om. Hvilken adfærd der vurderes at udgøre en risiko, vil kunne variere alt efter, hvilken alment farlig eller samfundskritisk sygdom, der er tale om.

En særlig risikoadfærd vil eksempelvis være, hvis en person ikke kan eller vil følge de relevante forholdsregler i forhold til den konkrete sygdom, herunder eksempelvis at en person ikke vil selvisoleres, som sundhedsmyndighederne har anvist over for den pågældende. At færdes i miljøer, hvor pågældende kan udsætte særligt sårbare borgere for smitte, kan f.eks. være tilfældet, hvis pågældende er ansat i sundhedssektoren, på plejehjem eller i øvrigt færdes blandt sårbare grupper, f.eks. hjemløse eller ældre mennesker.

Der vil således kunne videregives oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og særlige kategorier af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

Styrelsen for Patientsikkerhed må ikke anmode om, og den pågældende myndighed, institution eller sundhedsperson må ikke videregive flere oplysninger, end de oplysninger der er nødvendige for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan træffe afgørelse efter kapitel 5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at sundhedspersoner skal videregive de i bestemmelsen nævnte personoplysninger. Forslaget indebærer endvidere, at oplysningerne kan videregives uden patientens samtykke, jf. sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at videregivelse af oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger kan ske uden patientens samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndighed. Sundhedspersonen skal dog i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse finder sted, forsøge at indhente patientens samtykke. Hvornår der foreligger særlige grunde, vil bero på en konkret vurdering. Tilfælde, hvor en smittet person både har en risikofyldt adfærd og færdes blandt sårbare grupper, vil efter omstændighederne kunne være af så hastende karakter, at hensynet til at forhindre smitteudbredelsen indebærer, at sundhedspersonen ikke skal forsøge at indhente patientens samtykke, forinden videregivelsen finder sted. For en beskrivelse af sundhedslovens § 43 henvises til afsnit 2.6.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 49, stk. 3, 1. pkt., at juridiske personer er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive personoplysninger, herunder oplysninger om personnummer, kontaktoplysninger på ansatte eller medlemmer, samt oplysninger om deres færden.

Det foreslås i § 49, stk. 3, 2. pkt., at hvis en virksomhed drives som en enkeltmandsvirksomhed, påhviler oplysningspligten efter 1. pkt. den enkelte virksomhedsejer.

Det foreslås i § 49, stk. 3, 3. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed alene i relevant omfang kan anmode om oplysninger efter 1. pkt., og kun når det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at der fastsættes en pligt for juridiske personer til at afgive personoplysninger.

Bestemmelsen omfatter enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, selvejende institutioner, kommuner, regioner og statslige myndigheder. Oplysningspligten vil påhvile den enkelte virksomhedsejer hvis en virksomhed drives som en enkeltmandsvirksomhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil i medfør af denne bestemmelse eksempelvis kunne afkræve kontaktoplysninger fra sportsforeninger, fitness-centre m.v. på deres medlemmer, således at styrelsen kan kontakte medlemmer og orientere dem om, at de kan have været i nærheden af en person, der er smittet med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Styrelsen for Patientsikkerhed vil også efter bestemmelsen kunne kræve, at arbejdsgivere videregiver kontaktoplysninger på ansatte og oplysninger om, hvorvidt de ansatte har været på arbejde. Det kan være relevant, hvis der på f.eks. en dyrefarm eller en anden arbejdsplads er konstateret smitte. Styrelsen for Patientsikkerhed vil desuden kunne anmode universiteter om kontaktoplysninger og oplysninger om, hvorvidt deres studerende har været tilstede.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil ligeledes kunne anmode rejseselskaber, eller andre, der som led i deres virksomhed har registreret kontaktoplysninger på passagerer, om kontaktoplysninger på passagerer. Det vil kunne være relevant, hvis en passager om bord på et eksempelvis et charterfly, lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, hvis en person formodes at kunne være smittet med en sådan sygdom, men også hvis en person, der har været ombord, efterfølgende konstateres smittet med en sådan, og styrelsen ikke kan få de relevante kontaktoplysninger på andre passagerer fra luftfartselskabet efter den foreslåede bestemmelse i § 50, fordi luftfartselskabet ikke er i besiddelse af oplysningerne. I den situation vil rejseselskabet kunne afkræves kontaktoplysninger på passagerne, i det omfang rejseselskabet har registreret oplysningerne. Der henvises i øvrigt til § 50 og bemærkningerne dertil for en beskrivelse af oplysningspligten for den ansvarshavende for et transportmiddel.

Det er en grundlæggende betingelse for, at de juridiske personer vil være forpligtet til at afgive oplysningerne, at det er nødvendigt for Styrelsen for Patientsikkerhed at få kontaktoplysningerne med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis styrelsen ikke via den smittede selv hurtigt og nemt kan få kontaktoplysninger på nære kontakter, og styrelsen derfor har behov for, at den juridiske person giver kontaktoplysninger med henblik på, at styrelsen kan rådgive de pågældende nære kontakter i forhold til at varetage relevante forholdsregler i forhold til undersøgelse m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt vil være afgørende af hensyn til varetagelse af formålet med smitteopsporingen, at styrelsen hurtigt kommer i kontakt med andre, der kan være smittede.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan kun anmode om oplysninger fra juridiske personer (virksomheder m.v.), i det omfang oplysningerne allerede foreligger hos virksomheden, jf. forslagets § 49, stk. 3, 4. punkt. Det indebærer eksempelvis, at hvis et fitness-center eller en sportsforening ikke er i besiddelse af registrerede oplysninger om, hvorvidt et medlem har været tilstede i foreningen på et givent tidspunkt, vil Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kunne pålægge virksomheden eller foreningen at foretage nærmere undersøgelser heraf. Styrelsen kan således ikke pålægge virksomheden at kontakte medlemmer for at finde ud af, om de har været tilstede på et givet tidspunkt. Der vil dog efter det foreslåede § 49, stk. 4, kunne fastsættes regler om pligt til at registrere bestemte oplysninger, jf. herom nedenfor.

Det er desuden en betingelse, at styrelsen kun indhenter oplysninger i relevant omfang. Styrelsen kan således ikke afkræve juridiske personer flere oplysninger, end der er nødvendige og relevante for at kunne opnå formålet. Hvilke personoplysninger der vil være relevante og nødvendige, vil afhængigt af omstændighederne kunne være oplysninger om personnummer, kontaktoplysninger på ansatte, medlemmer eller studerende, samt oplysninger om deres færden. Relevante kontaktoplysninger vil - ud over personnummer - være navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.

Juridiske personer vil således efter forslaget fortrinsvis blive forpligtet til at afgive personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Men oplysningspligten vil efter forslaget også efter en konkret vurdering, hvis det er nødvendigt i forbindelse med smitteopsporing, kunne omfatte pligt for arbejdsgivere til at give oplysninger om, at deres ansatte er smittede med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom eller oplysning om, at nærmere angivne ansatte har en særlig risikoadfærd m.v. Det vil eksempelvis kunne være relevant i forhold til arbejdsgivere, der har ansatte, som bor uden for Danmark, såkaldte vandrende arbejdstagere.

Det foreslås, at fysiske personers undladelse af at efterkomme en anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at afgive oplysninger efter forslagets § 49, stk. 1, og juridiske personers undladelse af at efterkomme en anmodning efter forslagets § 49, stk. 3, vil kunne straffes med bøde, jf. forslagets § 65, stk. 2.

De foreslåede bestemmelser om oplysningspligter vil blive administreret i overensstemmelse med § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), hvilket betyder, at de foreslåede bestemmelser ikke vil gælde, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er forventningen, at der vil foreligge en konkret mistanke om, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået en lovovertrædelse på det tidspunkt, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed anmoder om oplysningerne.

Det foreslås i § 49, stk. 4, at sundheds- og ældreministeren, hvis det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, kan fastsætte regler om, at juridiske personer skal registrere bestemte oplysninger, herunder oplysninger om tilstedeværelse og kontaktoplysninger på ansatte, medlemmer og gæster.

Som nævnt ovenfor er den juridiske person ikke forpligtet til at fremskaffe oplysninger, der ikke allerede foreligger. Sundheds- og ældreministeren vil dog efter den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 4, kunne fastsætte regler om, at juridiske personer skal registrere bestemte oplysninger. Det vil kunne være relevant, hvis det i forbindelse med håndtering af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom vurderes at være nødvendigt at pålægge juridiske personer at registrere bestemte relevante oplysninger om medlemmer eller gæster m.fl. Der vil alene kunne blive tale om at pålægge juridiske personer at registrere personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, herunder oplysninger om tilstedeværelse og kontaktoplysninger på ansatte, medlemmer, gæster m.v.

Det er hensigten, at der i forbindelse med fastsættelse af regler om pligt for juridiske personer til at registrere nærmere bestemte personoplysninger, også vil blive fastsat regler for, hvor lang tid oplysningerne må opbevares.

Det foreslås i § 49, stk. 5, 1. pkt., at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser, ud over de oplysningspligter, som er fastsat i stk. 1-3, hvis det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler, der præciserer fysiske eller juridiske personers pligt til at afgive nærmere bestemte oplysninger, som i forbindelse med håndtering af en eventuel fremtidig epidemi vil være relevante.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er afgrænset til smitsomme sygdomme, der er alment farlige eller samfundskritiske. Det er en betingelse, at sundheds- og ældreministeren i forbindelse med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen konkret skal vurdere, om det er nødvendigt at fastsætte yderligere oplysningsforpligtelser og i den forbindelse, om fastsættelse af oplysningspligt vil være egnet til at fremskaffe oplysningerne. Yderligere oplysningsforpligtelser, som fastsættes ved bekendtgørelse efter den foreslåede bestemmelse, forudsættes desuden som udgangspunkt at være tidsbegrænsede og positivt afgrænsede til at angå nærmere bestemte alment farlige eller samfundskritiske sygdomme, således at det sikres, at fysiske personer og juridiske personer (virksomheder) ikke pålægges pligter i større omfang, end det vurderes at være nødvendigt i forhold til håndtering af en konkret smitsom sygdom.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.1.2.

Det foreslås endvidere i § 49, stk. 5, 2. pkt., at regler om oplysningspligter efter 1. pkt. kan omfatte pligt for fysiske og juridiske personer til at afgive oplysninger til offentlige myndigheder og til private.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sundheds- og ældreministeren vil kunne fastsætte regler om, at fysiske personer er forpligtet til at afgive nærmere bestemte personoplysninger til juridiske personer. Det vil eksempelvis være relevant, hvis der efter den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 4, fastsættes regler om, at eksempelvis en restaurant skal registrere bestemte relevante oplysninger om kunders tilstedeværelse. Det vil i den forbindelse kunne fastsættes, at de pågældende kunder er forpligtet til at afgive oplysningerne som betingelse for at få adgang til restauranten.

De foreslåede bestemmelser skal endvidere anvendes i overensstemmelse med de generelle databeskyttelsesretlige regler. Der henvises til afsnit 6 for en nærmere beskrivelse heraf.

Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler i medfør af de foreslåede bestemmelser, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.

Der vil dog kunne fastsættes regler om ophævelse, lempelse eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.4.

Det foreslås med § 49, stk. 6, at regler i medfør af stk. 4 og 5 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.

Bestemmelsen vil betyde, at de regler, der fastsættes i medfør af § 49, stk. 4 og 5, som udgangspunkt højst vil kunne fastsættes med en gyldighed på fire uger ad gangen. Bestemmelsen vil således betyde, at bekendtgørelser, der udmøntes efter de foreslåede bestemmelser i § 49, stk. 4 og 5, vil skulle forsynes med en udløbsklausul, der sikrer, at bekendtgørelserne ophæves senest efter fire uger. Det foreslås dog også, at reglerne kan fastsættes med en længere gyldighed, hvis særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode. Der vil eksempelvis kunne være tale om hensynet til forudsigeligheden for erhvervs- eller kulturlivet.

Reglerne vil kunne forlænges med op til fire uger ad gangen efter samme betingelser som ved reglernes oprindelige udstedelse, herunder indhentelse af en indstilling fra Epidemikommissionen og forelæggelse for et udvalg, som Folketingsudvalget har nedsat.