LOV nr 285 af 27/02/2021
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Epidemiloven § 48
Styrelsen for Patientsikkerhed kan anmode de relevante myndigheder om at iværksætte de undersøgelser af bakteriologisk eller lignende art, der er nødvendige for med sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse og udbredelse.
Forarbejder til Epidemiloven § 48
RetsinformationEfter epidemilovens § 11, stk. 1, kan sundheds- og ældreministeren iværksætte de undersøgelser af bakteriologisk eller lignende art, som er nødvendige for med sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse og udbredelse.
I henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 366 af 4. april 2020 om bemyndigelse af sundheds- og ældreministerens beføjelser og pligter efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme til andre myndigheder, er det imidlertid i dag Fødevarestyrelsen, som er bemyndiget til efter forhandling med Styrelsen for Patientsikkerhed at udøve den beføjelse, der er tillagt sundheds- og ældreministeren efter epidemilovens § 11, stk. 1. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af epidemilovens § 1, stk. 2, hvorefter sundheds- og ældreministeren kan bemyndige andre myndigheder til bl.a. at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Det foreslås med § 48, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan anmode relevante myndigheder om at iværksætte de undersøgelser af bakteriologisk eller lignende art, som er nødvendige for med sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse og udbredelse.
Med bestemmelsen flyttes sundheds- og ældreministerens beslutningskompetence til at iværksætte de pågældende undersøgelser til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig foreslås, at der på en række områder skal ske en decentralisering af lovens beføjelser ved, at en række af de beføjelser, som sundheds- og ældreministeren i dag efter den gældende epidemilov har til at iværksætte tiltag og foranstaltninger, i en ny lov placeres hos vedkommende minister eller myndighed. Således vil det direkte i loven blive præciseret, hvilken myndighed der skal varetage opgaven.
Med bestemmelsen foreslås beslutningskompetencen konkret flyttet til Styrelsen for Patientsikkerhed, der i praksis allerede i dag samarbejder med Fødevarestyrelsen om opgaver efter bestemmelsen i § 11, stk. 1, og vurderes at besidde de relevante sundhedsfaglige kompetencer til også fremover at kunne vurdere behovet for at iværksætte nødvendige undersøgelser for at fastslå en smittes art, oprindelse og udbredelse.
Med bestemmelsen kan Styrelsen for Patientsikkerhed anmode relevante myndigheder om at iværksætte de pågældende relevante undersøgelser, der ligger inden for rammerne af myndighedens ressortlovgivning. Den myndighed Styrelsen for Patientsikkerhed anmoder om hjælp vil i medfør af det foreslåede § 3, stk. 1, være forpligtet til at bistå Styrelsen for Patientsikkerhed med varetagelse af opgaver efter den foreslåede § 48. Dermed vil opgaverne fremadrettet kunne fordeles og løses på samme måde, som det er tilfældet i dag for så vidt angår samarbejdet mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen.
Der henvises til det foreslåede § 3, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Der vil efter bestemmelsen kunne foretages en hvilken som helst bakteriologisk eller lignende undersøgelse af prøvemateriale, som er nødvendig for med sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse og udbredelse, som ligger inden for rammerne af den pågældende undersøgende myndigheds ressortlovgivning. Der kan være tale om undersøgelse af prøvemateriale fra levende væsener, herunder sunde smittebærere, eller fra materiale, som f.eks. overflader, vand- og jordprøver eller fødevarer.
F.eks. vil Fødevarestyrelsen i den forbindelse udgøre den relevante myndighed ved behov for at foranstalte, at der foretages analyser for f.eks. bakterier og virus i prøver fra dyr, foder og fødevarer.
Statens Serum Institut vil desuden udgøre den relevante myndighed ved behov for at få foretaget f.eks. mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse af mikroorganismer i biologisk materiale fra prøvetagninger fra mennesker, herunder sekret fra øvre luftveje, urin, pus eller blod, eller fra fremmedlegemer så som kateterspidser.
Miljøstyrelsen vil endvidere udgøre den relevante myndighed ved behov for at foranstalte, at der foretages miljørettede prøver, herunder f.eks. prøver fra vilde dyr eller jord og vand, herunder spildevand.