Epidemiloven § 25

Efter den gældende epidemilovs § 6, stk. 3, 1. pkt., kan sundheds- og ældreministeren efter forhandling med justitsministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågældende sted.

§ 6, stk. 3, i den gældende epidemilov indebærer, at politiet i medfør af regler fastsat efter bemyndigelsesbestemmelsen kan forbyde ophold det pågældende sted.

Sundheds- og ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om, at den, der har rådighed over et sted, som er omfattet af et forbud, efter anmodning fra politiet skal bistå med opsætning af skilte eller lignende, jf. § 6, stk. 3, 2. pkt., i den gældende epidemilov.

Det følger af § 6, stk. 4, i den gældende epidemilov, at sundheds- og ældreministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan anvende den fornødne magt for at sikre, at bl.a. regler om forbud mod ophold fastsat i medfør af epidemilovens § 6, stk. 3, overholdes.

Efter det foreslåede § 25, stk. 1, 1. pkt., kan politiet, hvis der i medfør af § 24, stk. 1 er fastsat regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted, der er omfattet af disse regler, og hvortil der er almindelig adgang, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med den samfundskritiske sygdom det pågældende sted.

Det vil med den foreslåede bestemmelse være en betingelse for, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold, at der er fastsat regler i medfør af det foreslåede § 24 stk. 1. om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, og bestemmelsen vil alene kunne anvendes for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af den samfundskritiske sygdom, som har dannet grundlag for disse regler.

Det vil endvidere være en betingelse, at det pågældende sted er omfattet af de regler, der er udstedt i medfør af § 24. Det indebærer bl.a., at der ikke vil kunne nedlægges opholdsforbud gældende for Folketinget og domstolene, idet regler fastsat i medfør af § 24 ikke vil kunne omfatte Folketinget og domstolene.

At forbuddet mod ophold efter politiets skøn skal være nødvendigt for at forhindre fare for smitte med den samfundskritiske sygdom det pågældende sted indebærer bl.a., at det vil være en forudsætning for et opholdsforbud, at de fastsatte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, i det konkrete tilfælde vurderes ikke at være tilstrækkelige til at forhindre smittefare fra den samfundskritisk sygdom det pågældende sted.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt et forbud mod ophold er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med den samfundskritiske sygdom det pågældende sted. Ved vurderingen vil der bl.a. skulle tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende sygdom og de konkrete forhold på stedet.

Vurderingen vil kunne foretages med udgangspunkt i politiets almindelige erfaringer med det pågældende sted. Det vil derfor ikke være et krav, at politiet først har forsøgt at gå frem med de redskaber, der er fastsat i reglerne udstedt i medfør af den foreslåede § 24. Forventer politiet således på bagrund af almindelige erfaringer, at der på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt vil indfinde sig et sådant antal personer, at reglerne fastsat i medfør af § 24 ikke vil være tilstrækkelige til at forhindre smittefaren, vil der kunne meddeles forbud, før personerne indfinder sig på stedet, forudsat at betingelserne for et forbud i øvrigt er opfyldt.

Det følger bl.a. af det foreslåede § 23, stk. 3, at foranstaltninger, der iværksættes i medfør af bestemmelsen, skal være så kortvarige som muligt og stå i et rimeligt forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen. Der henvises i øvrigt til § 23, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at politiets opholdsforbud vil kunne gælde for et ”bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang”. Det vil bl.a. omfatte offentlige parker, pladser, strande, veje, forlystelsesparker, banegårde og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden.

Det forudsættes dog, at adgangen til at nedlægge forbud i almindelighed kun bruges, hvis de regler, der måtte være fastsat i medfør de foreslåede §§ 32 og 36 om restriktioner for og forbud mod brug af eller adgang til offentlige institutioner, faciliteter m.v. og lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang, i det konkrete tilfælde ikke er tilstrækkelige til at forhindre smittefare det pågældende sted.

Forbud mod ophold vil alene kunne nedlægges for mindre, afgrænsede områder, f.eks. en bestemt plads, park, strand eller vej, eller en del heraf, og kun hvis betingelserne for at nedlægge forbud er opfyldt i forhold til det pågældende sted. Der vil således ikke kunne nedlægges forbud, der omfatter større områder som f.eks. en bydel.

Efter den § 27 kan politiet anvende den fornødne magt for at sikre, at forbud mod ophold bestemte steder overholdes. Politiets eventuelle anvendelse af magt i den forbindelse vil skulle ske i overensstemmelse med bestemmelserne i politiloven. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 27 og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse om opholdsforbud ikke vil være omfattet af den parlamentarisk kontrol efter den foreslåede § 9. Imidlertid vil det som nævnt være en betingelse for, at politiet kan nedlægge opholdsforbud, at der er fastsat regler i medfør af § 24 om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 24 vil være omfattet af den parlamentariske kontrol, og folketingsudvalget vil således ved at udtale sig imod udstedelsen af disse regler også kunne forhindre, at politiet får adgang til at nedlægge opholdsforbud. Der henvises til den foreslåede § 9 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås med § 25, stk. 1, 2. pkt., at forbud mod ophold ikke omfatter almindelig færden det pågældende sted.

Det vil således uanset et nedlagt forbud fortsat være lovligt eksempelvis at gå henover en plads eller igennem en park, som er omfattet af forbuddet. Opholdsforbuddet vil heller ikke være til hinder for, at kunder kan stå i kø i eller ved en butik m.v. beliggende i det område, der er omfattet af forbuddet.

Efter det foreslåede § 25, stk. 2, gælder forbud efter stk. 1 ikke for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.

Bestemmelsen vil indebære, at et opholdsforbud ikke vil være til hinder for, at forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, eksempelvis demonstrationer, opholder sig det pågældende sted.

Bestemmelsen vil ikke medføre ændringer af den gældende retstilstand, men indebærer, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af selve bestemmelsen, at et opholdsforbud ikke er til hinder for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.

Efter det foreslåede § 25, stk. 3, 1. pkt., kan forbud efter stk. 1 meddeles for en periode på indtil 7 dage.

Det følger herudover af det foreslåede § 23, stk. 3, at foranstaltningen skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde den. Der henvises til § 23, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Efter det foreslåede § 25, stk. 3, 2. pkt., kan perioden forlænges, hvis betingelserne for at nedlægge et forbud fortsat er opfyldt. Forlængelser vil kun kunne ske med en periode på i alt 7 dage ad gangen.

Med det foreslåede § 25, stk. 4, 1. pkt., fastsætter justitsministeren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren nærmere regler om politiets beføjelser efter stk. 1.

Det vil i regler, som udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, bl.a. skulle fastsættes, hvordan politiets beslutning om at nedlægge forbud mod ophold et bestemt sted skal offentliggøres. Det forudsættes i den forbindelse, at forbuddet offentliggøres på en tydelig måde det pågældende sted ved skiltning eller lignende, og at der på politiets officielle hjemmeside gives oplysninger om nedlagte forbud, herunder om den geografiske afgrænsning af et forbud.

Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om, i hvilke tilfælde politiet kan meddele forbud, og om virkningen af et forbud.

Efter det foreslåede § 25, stk. 4, 2. pkt., kan justitsministeren endvidere fastsætte regler om, at den, der har rådighed over et sted, som er omfattet af et forbud, efter anmodning fra politiet skal bistå med opsætning af skilte eller lignende.

Sådanne regler vil eksempelvis kunne indebære, at kommunalbestyrelsen skal bistå politiet med at opsætte skilte ved kommunens parker eller pladser, som er omfattet af et forbud. Reglerne vil også kunne indebære, at en erhvervsdrivende, der har rådighed over et sted, som er omfattet af et forbud, skal bistå politiet med at opsætte skilte.

Med den foreslåede § 65, stk. 1, nr. 2, straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der overtræder et forbud meddelt efter § 25. Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.