Epidemiloven § 24

Efter den gældende epidemilovs § 6, stk. 1, 1. pkt., kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted.

Det følger endvidere af den gældende § 6, stk. 1, 2. pkt., at regler fastsat i medfør af 1. pkt., både kan omfatte indendørs, udendørs, offentlige og private steder, hvor flere personer befinder sig.

Ifølge § 6, stk. 1, 3. pkt., kan regler efter 1. pkt. om forbud mod, at ti eller færre personer befinder sig på samme sted, alene fastsættes på baggrund af rådgivning fra sundhedsmyndighederne og kun, hvis de foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning, og at et mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt

Regler fastsat i medfør af 1. pkt., kan fravige anden lovgivning, jf. den gældende epidemilovs § 6, stk. 1, 4. pkt.

Efter § 6, stk. 2, i den gældende epidemilov kan sundheds- og ældreministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til lokaler og lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1, og om politiets bistand i den forbindelse.

Efter det foreslåede § 24, stk. 1, 1. pkt., kan justitsministeren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætte regler for hele eller dele af landet om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende epidemilovs § 6, stk. 1, 1. pkt., med den ændring, at kompetencen til at udstede reglerne placeres hos justitsministeren i stedet for sundheds- og ældreministeren.

Der vil alene kunne fastsættes regler efter bestemmelsen, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. det foreslåede § 23, stk. 1. Der vil således ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes regler for at forebygge eller inddæmme udbredelse af alment farlige eller øvrige smitsomme sygdomme. Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 23, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Det følger endvidere af det foreslåede § 23, stk. 3, at foranstaltninger, der iværksættes i medfør af bestemmelsen, skal være nødvendige, så kortvarige som muligt og stå i rimelig forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen. Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 23, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås som nævnt, at regler, der udstedes i medfør af bestemmelsen, skal fastsættes efter forhandling med sundheds- og ældreministeren. Sundheds- og ældreministeren vil i den forbindelse være ansvarlig for de sundhedsmæssige hensyn, der ligger bag reglerne.

Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det indebærer bl.a., at justitsministeren vil skulle forelægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.

Der vil kunne fastsættes regler om forbud, der som udgangspunkt vil kunne omfatte enhver situation, hvor flere personer befinder sig sammen. Dermed vil der som den nedre grænse kunne fastsættes regler om forbud mod, at tre eller flere personer befinder sig på samme sted.

Forbud vil bl.a. kunne omfatte større eller mindre forsamlinger, arrangementer og begivenheder. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om forbud, der omfatter deltagere til koncerter, idrætsbegivenheder, fester, generalforsamlinger og møder i selskaber eller foreninger.

Bestemmelsen vil imidlertid ikke være begrænset til sådanne mere formelle arrangementer m.v. Den vil også kunne anvendes til at fastsætte regler, som omfatter mere tilfældig sammenstimlen af personer på samme sted, dvs. uanset om personerne befinder sig på stedet med samme formål.

Det vil i de regler, der måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, kunne fastsættes, hvilken størrelse af forsamlinger m.v. forbuddet gælder for, og hvordan antallet af personer nærmere skal opgøres. Antallet vil kunne hæves eller sænkes afhængigt af, hvad der vurderes at være nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af den pågældende samfundskritiske sygdom.

Regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen vil både kunne omfatte hele landet eller dele af landet. Det vil således eksempelvis være muligt at fastsætte regler, der kun gælder en eller flere kommuner. Reglerne vil også kunne fastsættes for mindre områder end kommuner.

Det forudsættes, at regler i bekendtgørelser udstedt i medfør af bestemmelsen respekterer kravet om proportionalitet og er i overensstemmelse med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det foreslåede § 24, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at et forbud efter 1. pkt. både kan omfatte indendørs, udendørs, offentlige og private steder, hvor flere personer befinder sig samme sted.

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger. Hvis det måtte vise sig nødvendigt, vil der dog kunne fastsættes regler for situationer, hvor private boliger benyttes til sammenkomster med personer uden for husstanden, der er forsamlet på en sådan måde, som skønnes at udgøre en særlig fare for smitte med en samfundskritisk sygdom.

”Bolig” skal forstås bredt og videre end bopæl og sigter først og fremmest til det sted, hvor den pågældende overnatter.

Det omfatter ikke udendørslokaliteter, som f.eks. haver og gårdspladser, og indendørslokaliteter, som f.eks. lader, skure og værksteder, som den pågældende råder over. Eksempelvis fælles køkken- og/eller badefaciliteter i kollegieboliger vil heller ikke være en ”bolig”, idet beboernes bolig i sådanne tilfælde vil være deres værelser.

Det forudsættes endvidere, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at tre eller flere medlemmer af samme husstand befinder sig på samme sted. Det forudsættes ligeledes, at der ikke fastsættes regler om forbud mod, at tre eller flere personer, som er nærmeste pårørende, og som ikke er en del af samme husstand, befinder sig på samme sted. Ved nærmeste pårørende forstås i denne sammenhæng personens ægtefælle, faste samlevende, faste partnere, forældre, børn, herunder plejebørn, og søskende. Den nævnte personkreds er udtryk for det minimum af personer, der vil skulle undtages fra et eventuelt forbud mod, at tre eller flere personer befinder sig samme sted, hvis det måtte vise sig nødvendigt at indføre et sådant forbud. Det vil således være muligt at fastsætte, at flere personer skal undtages, hvis der måtte blive fastsat regler om et sådant forbud. Det vil i den forbindelse skulle indgå i overvejelserne, at en udvidelse af den undtagne personkreds vil kunne vanskeliggøre håndhævelsen af forbuddet, ligesom et større antal undtagelser vil kunne begrænse effekten af en udvidelse af forbuddet i relation til at mindske smittespredningen. Det forudsættes, at omfanget af den undtagne personkreds foretages på baggrund af det konkrete situationsbillede på tidspunktet for fastsættelse af reglerne.

Det forudsættes herudover, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at tre eller flere personer, som ikke tilhører samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå et vist mål af omgang med hinanden, befinder sig på samme sted i tilknytning til boligen. Det gælder f.eks. studerende i kollegieboliger med fælles køkken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber. Reglerne vil derimod kunne omfatte arrangementer m.v., der afholdes i boligfællesskabers fællesarealer og lignende steder.

Det forudsættes endvidere, at regler om forbud ikke vil omfatte almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads. Reglerne vil dog kunne omfatte arrangementer m.v. på en arbejdsplads, f.eks. fællesmøder.

Med § 24, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6, stk. 1, 4. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at de regler, som måtte blive fastsat administrativt, vil kunne fravige bestemmelser i anden lovgivning. Det vil navnlig gælde bestemmelser, som eksempelvis giver ret til at afholde og deltage i forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.

Efter det foreslåede § 24, stk. 2, gælder stk. 1 ikke for domstolene og Folketinget samt for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.

Regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil således ikke kunne omfatte domstolene og Folketinget. Endvidere vil reglerne ikke kunne omfatte forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, eksempelvis demonstrationer eller møder i politiske partier. Forslaget vil ikke medføre ændringer af den gældende retstilstand, men vil indebære, at denne retstilstand kommer til at fremgå udtrykkeligt af selve bestemmelsen.

Efter det foreslåede § 24, stk. 3, 1. pkt., kan justitsministeren fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til lokaler og lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1, og om politiets bistand i den forbindelse.

Bestemmelsen viderefører den gældende epidemilovs § 6, stk. 2, med den ændring, at kompetencen til at fastsætte sådanne regler foreslås overført fra sundheds- og ældreministeren til justitsministeren.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte, at f.eks. politiet uden retskendelse kan skaffe sig adgang til lokaler m.v. med henblik på kontrol af overholdelsen af, at forbuddet overholdes. Der vil i den forbindelse også kunne fastsættes regler om politiets bistand. Det vil dog kun være relevant, hvis der fastsættes regler om, at adgangen uden retskendelse skal tilkomme en anden myndighed end politiet.

Beføjelserne efter de regler, der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 3, vil skulle anvendes inden for rammerne af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

Det følger i den forbindelse navnlig af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. § 9, stk. 1, gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. § 9, stk. 2.

Efter det foreslåede § 24, stk. 3, 2. pkt., omfatter 1. pkt. ikke private boliger.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 vil kunne fastsætte regler om adgang uden retskendelse til private boliger. Der er heller ikke efter gældende ret adgang uden retskendelse til private boliger, men med den foreslåede bestemmelse kommer dette til at fremgå udtrykkeligt af selve bestemmelsen.

”Bolig” i den foreslåede bestemmelse skal forstås bredt og videre end bopæl og sigter først og fremmest til det sted, hvor den pågældende overnatter. Det omfatter ikke udendørslokaliteter, som f.eks. haver og gårdspladser, og indendørslokaliteter, som f.eks. lader, skure og værksteder, som den pågældende råder over. Eksempelvis fælles køkken- og/eller badefaciliteter i kollegieboliger vil heller ikke være omfattet af bestemmelsen, idet beboernes bolig i sådanne tilfælde vil være deres værelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet for at få adgang til private boliger vil skulle gå frem efter de almindelige straffeprocessuelle regler om ransagning efter retsplejelovens kapitel 73.

Det følger i den forbindelse af den foreslåede § 66, at ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i epidemiloven eller bestemmelser fastsat i medfør af epidemiloven kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at foretage ransagning i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf, når der er tale om sager om overtrædelse af epidemiloven og regler fastsat i medfør af epidemiloven, uanset om den pågældende overtrædelse alene kan medføre bødestraf. Der henvises i øvrigt til § 66 og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at det er hensigten, at det i forbindelse med udmøntning af bestemmelsen vil blive fastsat, at overtrædelse af de regler, der fastsættes om forbud mod at flere personer befinder sig på samme sted, straffes med bøde. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede § 65, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der i forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Efter den foreslåede § 27 kan politiet anvende den fornødne magt for at sikre, at regler fastsat i medfør af den foreslåede § 24 overholdes. Politiets eventuelle anvendelse af magt i den forbindelse vil skulle ske i overensstemmelse med bestemmelserne i politiloven. Der henvises i øvrigt til § 27 og bemærkningerne hertil.