I medfør af § 2, stk. 4, § 2 a, § 10, stk. 6 og 8, § 11, stk. 4 og 5, § 26, stk. 3, § 27 d, § 84, stk. 9, § 88, stk. 1, § 90 og § 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023 og § 3, stk. 2, og § 70 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra Energistyrelsen, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Undtaget fra kravet om tilladelse efter stk. 1 er følgende anlæg:
Elproduktionsanlæg med en effekt på under 5 MW.
Andre anlæg, der producerer elektricitet baseret på vedvarende energi, og har en effekt på under 10 MW.
Andre anlæg, der producerer elektricitet baseret på vedvarende energi, med en effekt på 10 MW til og med 25 MW, som er meddelt i overensstemmelse med kapitel 2, jf. dog anlæg omfattet af stk. 3.
Kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder, som er godkendt efter lov om varmeforsyning.
Elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vand eller vind på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone.
Stk. 3. Brændselsbaserede elproduktionsanlæg, som har en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, der ikke planlægges at blive indrettet til højeffektive kraft-varme-anlæg, og som efter § 16, stk. 7 eller § 28, stk. 7, er forpligtet til at vedlægge en cost-benefit-analyse, kan ikke undtages efter stk. 2, nr. 3. Dette gælder dog ikke, hvis de pågældende anlæg er omfattet af undtagelse fra kravet om cost-benefit-analyse efter § 18 eller § 30.
Ansøgere, som dokumenterer at opfylde de i denne bekendtgørelse nævnte betingelser og procedurer for modtagelse af en tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg, har krav på at modtage denne. Tilladelsen kan gøres betinget i medfør af § 5.
Elproduktion fra solcelleanlæg, vindmølleanlæg, bølgekraftsanlæg og vandkraftværker er undtaget fra bevillingskravet i elforsyningslovens § 10. For disse anlæg henvises til § 4.
Elproduktion fra anlæg over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har opnået forudgående tilladelse fra Energistyrelsen, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Virksomheder med elproduktionsbevilling efter elforsyningslovens § 10 er undtaget fra regler om tilladelse til elproduktion efter denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Virksomheder med tilladelse efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi er undtaget fra regler om tilladelse til elproduktion efter denne bekendtgørelse.
Tilladelse efter denne bekendtgørelse kan betinges af, at lovgivning af betydning for tilladelsen, herunder lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, Europaparlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet eller regler udstedt i medfør heraf eller afgørelser truffet i henhold til nævnte regler, overholdes.
Tilladelse efter reglerne i denne bekendtgørelse fritager ikke ansøgeren fra at opnå tilladelser, som måtte være nødvendige efter anden lovgivning.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
Benyttelsestid: Den årlige drifttid omregnet til ækvivalente fuldlasttimer.
CH4: Luftarten metan.
Cm: Forholdet mellem el- og varmeproduktionen på et kraft-varme-værk. Hvis anlægget er af udtagstypen, angiver Cm forholdet mellem el- og varmeproduktionen i et veldefineret modtrykspunkt, hvor anlægget ikke har nogen kondensproduktion.
CO2: Luftarten kuldioxid.
Cv: Tabet i elproduktionen på et kraft-varme-værk af udtagstypen ved en forøgelse af varmeproduktionen med én enhed ved 100 % output.
Indfyret brændsel: Nedre brændværdi af den samlede brændselsmængde, der indfyres i el-produktionsanlægget angivet i GJ (giga-joule).
Netto-elproduktion: Produktionsanlæggets elproduktion i MWh (Megawattimer) fraregnet egetforbruget.
N2O: Luftarten lattergas.
Skrotning: En fysisk nedrivning eller fjernelse af et anlæg eller væsentlige dele heraf, som umuliggør fortsat drift af anlægget.
Væsentlig ændring: En ændring, der i væsentligt omfang påvirker anlæggets miljøforhold, tekniske forhold, anlæggets levetid eller forsyningssikkerheden. Dette er der i hvert fald tale om, hvis ændringens omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed eller såfremt anlægget skrottes.
Konservering: Når et anlæg ophører med produktion og kun kan bringes i kommerciel produktion igen efter væsentlige eller længerevarende reparationer eller ombygninger.
Tage permanent ud af drift: Når et anlæg er taget permanent ud af produktion med henblik på senere skrotning, og når anlægget kun kan bringes i kommerciel produktion efter meget omfattende nyinvesteringer.
Kraft-varme-anlæg: Et anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces.
Højeffektiv kraft-varme-produktion: Kraft-varme-produktion, der opfylder kriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitets bilag II.
Tilslutningspunktet: Det punkt hvor et eller flere elproduktionsanlæg tilsluttes det kollektive elforsyningsnet.
Anlæg, der producerer elektricitet baseret på vedvarende energi, og som har en effekt på 10 MW til og med 25 MW, kan undtages fra kravet om tilladelse til etablering og væsentlig ændring i overensstemmelse med § 1, stk. 2, nr. 3, såfremt der gives meddelelse til Energistyrelsen og Energinet inden etablering og væsentlig ændring, jf. stk. 2.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde følgende oplysninger:
Ejer af anlægget.
Placering af anlægget og størrelse angivet i hektar.
Anlæggets aktive effekt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.
Forventet idriftsættelsestidspunkt.
Anlægstype, herunder beskrivelse af delkomponenter (paneler, invertere, transformatorer m.v.) og disses måde at virke sammen på.
De væsentligste energistrømme belyst ved anlægsdiagram.
Reguleringsegenskaber (mulig lastændring i pct. pr. minut).
Beskrivelse af mulighederne for at yde spændings- og frekvensregulering fra anlægget.
Beskrivelse af muligheden for at starte med spændingsløst net.
Eventuel forventet tilslutning af et separat eller kombineret energilageranlæg, herunder angivelse af energilageranlæggets anvendelige energilagringskapacitet i kWh.
Det påtænkte tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet, herunder station og spændingsniveau.
Ansøgning om tilladelse til etablering efter § 10 og tilladelse til elproduktion efter § 12 kan indgives samtidigt.
Energistyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til etablering af nye solcelleanlæg, vindmølleanlæg og andre brændselsfrie elproduktionsanlæg.
Ansøgning om tilladelse efter § 10 skal indeholde en teknisk beskrivelse af anlægget og skal give oplysning om følgende forhold, jf. dog stk. 2:
Ejer af anlægget.
Placering og størrelse af anlægget angivet i hektar.
Anlæggets aktive effekt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.
Forventet idriftsættelsestidspunkt.
Anlægstype, herunder beskrivelse af delkomponenter (paneler, invertere, transformatorer, m.v.) og disses måde at virke sammen på.
De væsentligste energistrømme belyst ved anlægsdiagram.
Anlæggets elvirkningsgrad.
Omfanget af forventede investeringer.
Reguleringsegenskaber (mulig lastændring i pct. pr. minut).
Beskrivelse af mulighederne for at yde spændings- og frekvensregulering fra anlægget.
Beskrivelse af muligheden for at starte med spændingsløst net.
Eventuel forventet tilslutning af et separat eller kombineret energilageranlæg, herunder angivelse af energilageranlæggets anvendelige energilagringskapacitet i kWh.
Det påtænkte tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet, herunder station og spændingsniveau.
Stk. 2. Energistyrelsen kan give tilladelse til, at ansøgningen ikke indeholder en eller flere af de i stk. 1, nævnte oplysninger eller at oplysningerne først skal indberettes til Energistyrelsen på et nærmere angivet tidspunkt. En foreløbig ansøgning kan fremsendes til Energistyrelsen parallelt med at de i stk. 3-4 nævnte oplysninger indhentes.
Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere være bilagt en udtalelse fra Energinet. Udtalelsen skal indeholde oplysninger om:
Fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet, som forventes at opstå ved elproduktionsanlæggets tilslutning hertil.
Eventuelle udgifter som tilslutningen til elforsyningsnettet forventes at medføre.
Hvor der er tale om etablering af elproduktionsanlæg eller en kapacitetsforøgelse på et eksisterende elproduktionsanlæg, eventuelle fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet ved etablering af ny produktionskapacitet i forhold til alternativer hertil såsom løsninger med hensyn til fleksibelt elforbrug og energilagring.
Energistyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW på land. Tilladelse til elproduktion er betinget af, at virksomheden har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Vurderingen af den finansielle kapacitet beror på, om virksomheden har den økonomiske styrke til at finansiere elproduktionsvirksomhedens aktiviteter, og om virksomheden har midlerne til at rydde op efter endt produktion.
Stk. 2. Til brug for vurderingen af, om virksomheden har den økonomiske styrke til at finansiere elproduktionsvirksomhedens aktiviteter, skal ansøgeren ved fremsendelse af ansøgning om tilladelse til elproduktion som minimum fremsende følgende:
En beskrivelse af, hvem der ejer virksomheden. Hvis ansøgeren indgår i en koncernstruktur, bør koncernstrukturen beskrives og illustreres i et koncerndiagram.
Årsrapporten for det seneste regnskabsår, hvis muligt.
10-års-budget med finansielle nøgletal for virksomheden. De finansielle nøgletal er brutto rentebærende gæld/EBITDA, EBIT/brutto renteomkostninger, egenkapital divideret med aktiver angivet i procent. Nøgletallene skal fremsendes for de seneste to regnskabsår samt et 10-års-budget fra det år, hvor tilladelsen udstedes.
Årsrapport fra moderselskabet, såfremt dette vurderes relevant, herunder hvis der afgives moderselskabserklæring.
Stk. 3. Energistyrelsen kan til brug for en vurdering af, om virksomheden har midlerne til at rydde op efter endt produktion, fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse for reetableringsomkostningerne i medfør af § 12, nr. 2, i lov om elforsyning.
Vurderingen af den tekniske kapacitet beror på, om elproduktionsvirksomheden har den nødvendige tekniske viden og de nødvendige ressourcer til at kunne drive virksomheden.
Stk. 2. Til brug for vurderingen af den tekniske kapacitet skal ansøgeren som minimum fremsende følgende:
Dokumentation for, at der er tilknyttet en driftsansvarlig person godkendt af Sikkerhedsstyrelsen i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for drift af elektriske anlæg.
Dokumentation for adgang til personale med tilstrækkelig erfaring og ekspertise til at servicere anlægget, herunder for vindmøller at parken overholder kravene i bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.
Energistyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til etablering af nye kraft-anlæg og kraft-varme-anlæg.
Ansøgning om tilladelse efter § 15 skal indeholde en teknisk beskrivelse af anlægget og skal give oplysning om følgende forhold, jf. dog stk. 2:
Ejer af anlægget.
Placering og størrelse af anlægget angivet i hektar.
Anlæggets aktive effekt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.
Forventet idriftsættelsestidspunkt.
Anlægstype, herunder beskrivelse af delkomponenter (kedel, turbine, generator, motor, gasturbine, m.v.) og disses måde at virke sammen på.
De væsentligste dampdata.
De væsentligste energistrømme belyst ved anlægsdiagram.
Anlæggets virkningsgrad for el og varme.
Cm for kraft-varme-anlæg og Cv for udtagsanlæg.
Brændselssammensætning og brændselsfleksibilitet.
Emissioner af CO2, CH4, N2O samt eventuelle støvpartikler og tungmetaller for det samlede anlæg. Emissionerne angives ved fuldlast og ved minimumslast i forhold til det indfyrede brændsel.
Beskrivelse af rensningsteknologi (afsvovlingsanlæg, deNOx-anlæg, røgvasker, filtre m.v.).
Beskrivelse af udstyr til måling af emissioner samt måleprogram.
Mængder og sammensætning af restprodukter (aske, slagge, afsvovlingsprodukt m.v.).
Omfanget af forventede investeringer.
Reguleringsegenskaber (mulig lastændring i pct. pr. minut).
Dellastegenskaber (minimumslast, herunder ændret brændselssammensætning og virkningsgrad ved dellast).
Beskrivelse af mulighederne for at yde spændings- og frekvensregulering fra anlægget.
Beskrivelse af muligheden for at starte med spændingsløst net.
Eventuel forventet tilslutning af et separat eller kombineret energilageranlæg, herunder angivelse af energilageranlæggets anvendelige energilagringskapacitet i kWh.
Det påtænkte tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet, herunder station og spændingsniveau.
Mulighederne for at et fjernvarmenet kan aftage varmeeffekten i det påtænkte varmetilslutningspunkt.
Ved ansøgning om tilladelse til etablering af nye anlæg med en installeret elkapacitet på 300 MW eller derover, skal der ud over de oplysninger, der er nævnt i § 16, stk. 1, tillige oplyses om følgende forhold:
Om der er lagringslokalitet til rådighed, der muliggør oplagring af CO2 fra elproduktionsanlægget.
En vurdering af, hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet fra elproduktionsanlægget til lagerlokaliteten.
En vurdering af, hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til CO2-opsamling fra elproduktionsanlægget.
Stk. 2. Hvis Energistyrelsen på baggrund af oplysninger, som er nævnt i stk. 1 og øvrige tilgængelige oplysninger, herunder vedrørende beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed finder, at betingelserne for at kunne etablere udstyr til opsamling og komprimering af CO2 fra det ansøgte anlæg er opfyldt, er det en betingelse for meddelelse af tilladelse til etablering af anlægget, at der afsættes tilstrækkelig plads hertil på eller ved anlægget.
Undtaget fra kravet om at vedlægge en cost-benefit-analyse, jf. § 16, stk. 7, er:
Projekter for anlæg, hvor vurderingen efter den nationale cost-benefit-analyse efter artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet, er, at forholdene ikke egner sig til forsyning med fjernvarme eller fjernkøling.
Projekter for anlæg, hvor udnyttelse af overskudsvarme vil kræve etablering af en transmissionsleding til fjernvarme- eller fjernkølingsnettet på mere end 5 km.
Projekter for spids-og reservelastanlæg til elproduktion uden varmeudnyttelse, der planlægges at være i drift mindre end 1500 timer om året som rullende gennemsnit over en femårsperiode.
Projekter for anlæg, der skal placeres tæt på en lagringslokalitet, der er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og muliggør oplagring af CO2 fra elproduktionsanlægget.
Tilladelse efter § 15 kan kun meddeles til anlæg, som opfylder kravene i § 20-23, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tilladelse kan dog gives, selvom et eller to af kravene i §§ 20-22 ikke er opfyldt, såfremt det dokumenteres, at ændringerne samlet set medfører reduktion af drivhusgasudledningen i alle driftssituationer. Ved vægtning af drivhusgasser tillægges CO2 vægten 1, metan vægten 25 og lattergas vægten 298.
Stk. 3. Tilladelse kan dog gives, selvom kravet i § 23 ikke er opfyldt, hvis
reglerne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning er til hinder for at overskudsvarme fra anlægget udnyttes eller
reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er til hinder for godkendelse af et projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget.
Stk. 4. Tilladelsen skal respektere forudsætninger for anlægget eller for forsyning herfra udstedt i medfør af lov om varmeforsyning.
Stk. 5. Opfyldelse af kravene i §§ 20-23 skal dokumenteres ud fra anlæggets samlede miljøvirkning, dvs. samlede udledning af CO2, N2O, og CH4. Emissionerne opgøres på årsbasis.
Stk. 6. Ved beregning af brændselsforbrug – og dermed emissioner som nævnt i § 20 til elproduktionen på et kraft-varme-værk fraregnes bidraget fra varmesiden ud fra en virkningsgrad på 200 pct. Emissionerne fordeles mellem el og varme i samme forhold som brændselsforbruget.
CO2-udledningen fra anlægget må højst udgøre 500 kg. pr. produceret MWh elektricitet netto.
Stk. 2. Ved fastlæggelse af CO2-udledningen anvendes CO2-faktorerne i bilag 1.
Stk. 3. Hvis en ansøger kan dokumentere et andet CO2-indhold i et anvendt brændsel, end angivet i bilag 1, kan Energistyrelsen give tilladelse til, at dette anvendes i beregningen.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af CO2 er reguleret ved et samlet loft for CO2 eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.
CH4-udledningen fra elsiden må højst udgøre 0,1 kg pr. indfyret GJ brændsel.
Stk. 2. CH4-udledningen fastlægges med udgangspunkt i oplysninger fra anlægsleverandøren, foreliggende typegodkendelse eller lignende.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af CH4 er reguleret ved et samlet loft for CH4 eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for anlæg omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhybrider og carbonmonoxid fra gas-motorer og gasturbiner.
N2O-udledningen fra elsiden må højst udgøre 0,004 kg pr. indfyret GJ brændsel.
Stk. 2. N2O-udledningen fastlægges med udgangspunkt i oplysninger fra anlægsleverandøren, foreliggende typegodkendelse eller lignende.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af N2O er reguleret ved et samlet loft for N2O eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.
Et projekt for et elproduktionsanlæg, der ikke planlægges til at blive indrettet til højeffektive kraft-varme-anlæg, skal udvise et cost-benefit overskud i forhold til referencen, jf. § 16, stk. 7.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for projekter, der efter § 18 er undtaget fra kravet om at vedlægge en cost-benefit-analyse.
Energistyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til væsentlige ændringer i bestående solcelleanlæg, vindmølleanlæg og andre brændselsfrie elproduktionsanlæg.
Ansøgning om tilladelse efter § 24 skal indeholde en teknisk beskrivelse af anlægget og skal give oplysning om følgende forhold, jf. dog stk. 2:
Ejer af anlægget.
Placering og størrelse af anlægget angivet i hektar.
Anlæggets aktive effekt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.
Forventet tidspunkt for ombygning.
Anlægstype, herunder beskrivelse af delkomponenter (paneler, invertere, transformatorer, m.v.) og disses måde at virke sammen på.
De væsentligste energistrømme belyst ved anlægsdiagram.
Anlæggets elvirkningsgrad. Ved ændring af eksisterende anlæg beskrives desuden ændringen for virkningsgraden.
Omfanget af forventede investeringer.
Reguleringsegenskaber (mulig lastændring i pct. pr. minut).
Beskrivelse af mulighederne for at yde spændings- og frekvensregulering fra anlægget.
Udetid ved ombygninger.
Beskrivelse af muligheden for at starte med spændingsløst net.
Eventuel forventet tilslutning af et separat eller kombineret energilageranlæg, herunder angivelse af energilageranlæggets anvendelige energilagringskapacitet i kWh.
Det påtænkte tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet, herunder station og spændingsniveau.
Stk. 2. Energistyrelsen kan give tilladelse til, at ansøgningen ikke indeholder en eller flere af de i stk. 1, nævnte oplysninger eller at oplysningerne først skal indberettes til Energistyrelsen på et nærmere angivet tidspunkt. En foreløbig ansøgning kan fremsendes til Energistyrelsen parallelt med at de i stk. 3-4 nævnte oplysninger indhentes.
Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere være bilagt en udtalelse fra Energinet. Udtalelsen skal indeholde oplysninger om:
Fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet, som forventes at opstå ved elproduktionsanlæggets tilslutning hertil.
Eventuelle udgifter som tilslutningen til elforsyningsnettet forventes at medføre.
Hvor der er tale om en kapacitetsforøgelse på et eksisterende elproduktionsanlæg, eventuelle fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet ved etablering af ny produktionskapacitet i forhold til alternativer hertil såsom løsninger med hensyn til fleksibelt elforbrug og energilagring.
Tilladelse til væsentlige ændringer af anlæg over 25 MW, herunder navnlig skrotning og konservering af anlæg eller at tage anlæg permanent ud af drift, kan kun meddeles, såfremt Energistyrelsen finder, at forsyningssikkerheden ikke herved forringes i betydelig grad.
Stk. 2. En ejer, som har modtaget afslag på en anmodning om ændring efter stk. 1 kan forlange, at Energistyrelsen fastsætter det tidspunkt, hvorpå anlægget kan ændres.
Stk. 3. Såfremt der efter stk. 2, fastsættes et tidspunkt for ændring af et anlæg, skal det sikres, at anlæggets ejer får dækket de nødvendige udgifter til anlæggets forsatte opretholdelse i perioden, indtil anlægget skal ændres. Dette sker i forhold til elforsyningssikkerheden ved, at den systemansvarlige virksomhed sikrer den nødvendige omkostningsdækning gennem en aftale med anlæggets ejer om vilkår for anlæggets opretholdelse i perioden og den systemansvarlige virksomheds betaling herfor.
Stk. 4. Et elproduktionsanlæg, hvis ejer har modtaget betaling efter stk. 3, skal ændres på det tidspunkt, som er angivet i Energistyrelsens afgørelse efter stk. 2.
Stk. 5. Spørgsmålet om størrelsen af den betaling, som anlæggets ejer har krav på at modtage efter stk. 3, kan indbringes for Forsyningstilsynet.
Stk. 6. Energistyrelsen kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og 2. Vilkårene kan vedrøre:
Tidspunktet for ændringens gennemførelse.
Krav til bortskaffelse og behandling af nedtaget anlæg m.m.
Krav om oprensning af anlægsgrund med henblik på fornyet anvendelse heraf.
Energistyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til væsentlige ændringer i bestående kraft-anlæg og kraft-varme-anlæg.
Ansøgning om tilladelse efter § 27 skal indeholde en teknisk beskrivelse af anlægget og skal give oplysning om følgende forhold, jf. dog stk. 2:
Ejer af anlægget.
Placering og størrelse af anlægget angivet i hektar.
Anlæggets aktive effekt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.
Forventet tidspunkt for ombygning.
Anlægstype, herunder beskrivelse af delkomponenter (kedel, turbine, generator, motor, gasturbine, m.v.) og disses måde at virke sammen på.
De væsentligste dampdata.
De væsentligste energistrømme belyst ved anlægsdiagram.
Anlæggets virkningsgrad for el og varme i forhold til primær energi relativt til leveret aktiv effekt til det kollektive elforsyningsnet. Ved ændring af eksisterende anlæg beskrives desuden ændringen af virkningsgraderne.
Cm for kraft-varme-anlæg og Cv for udtagsanlæg.
Brændselssammensætning og brændselsfleksibilitet.
Emissioner af CO2, CH4, N2O samt eventuelle støvpartikler og tungmetaller for det samlede anlæg. Emissionerne angives ved fuldlast og ved minimumslast i forhold til det indfyrede brændsel.
Beskrivelse af rensningsteknologi (afsvovlingsanlæg, deNOx-anlæg, røgvasker, filtre m.v.).
Beskrivelse af udstyr til måling af emissioner samt måleprogram.
Mængder og sammensætning af restprodukter (aske, slagge, afsvovlingsprodukt m.v.).
Omfanget af forventede investeringer.
Reguleringsegenskaber (mulig lastændring i pct. pr. minut).
Dellastegenskaber (minimumslast, herunder ændret brændselssammensætning og virkningsgrad ved dellast).
Beskrivelse af mulighederne for at yde spændings- og frekvensregulering fra anlægget.
Udetid ved ombygninger.
Beskrivelse af muligheden for at starte med spændingsløst net.
Eventuel forventet tilslutning af et separat eller kombineret energilageranlæg, herunder angivelse af energilageranlæggets anvendelige energilagringskapacitet i kWh.
Ved ansøgning om væsentlige ændringer af anlæg med en installeret elkapacitet på 300 MW eller derover, skal der ud over de oplysninger, der er nævnt i § 28, stk. 1, tillige oplyses om følgende forhold:
Om der er lagringslokalitet til rådighed, der muliggør oplagring af CO2 fra elproduktionsanlægget.
En vurdering af, hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet fra elproduktionsanlægget til lagerlokaliteten.
En vurdering af, hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til CO2-opsamling fra elproduktionsanlægget.
Stk. 2. Hvis Energistyrelsen på baggrund af oplysninger, som er nævnt i stk. 1 og øvrige tilgængelige oplysninger, herunder vedrørende beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed finder, at betingelserne for at kunne etablere udstyr til opsamling og komprimering af CO2 fra det ansøgte anlæg er opfyldt, er det en betingelse for meddelelse af tilladelse til etablering af anlægget, at der afsættes tilstrækkelig plads hertil på eller ved anlægget.
Undtaget fra kravet om at vedlægge en cost-benefit-analyse, jf. § 28, stk. 7, er:
Projekter for anlæg, hvor vurderingen efter den nationale cost-benefit-analyse efter artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet, er, at forholdene ikke egner sig til forsyning med fjernvarme eller fjernkøling.
Projekter for anlæg, hvor udnyttelse af overskudsvarme vil kræve etablering af en transmissionsleding til fjernvarme- eller fjernkølingsnettet på mere end 5 km.
Projekter for spids-og reservelastanlæg til elproduktion uden varmeudnyttelse, der planlægges at være i drift mindre end 1500 timer om året som rullende gennemsnit over en femårsperiode.
Projekter for anlæg, der skal placeres tæt på en lagringslokalitet, der er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og muliggør oplagring af CO2 fra elproduktionsanlægget.
Tilladelse efter § 27 kan kun meddeles til anlæg, som opfylder kravene i § 32-35, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tilladelse kan dog gives, selvom et eller to af kravene i §§ 32-34 ikke er opfyldt, såfremt det dokumenteres, at ændringerne samlet set medfører reduktion af drivhusgasudledningen i alle driftssituationer. Ved vægtning af drivhusgasser tillægges CO2 vægten 1, metan vægten 25 og lattergas vægten 298.
Stk. 3. Tilladelse kan dog gives, selvom kravet i § 35 ikke er opfyldt, hvis
reglerne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning er til hinder for at overskudsvarme fra anlægget udnyttes eller
reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er til hinder for godkendelse af et projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget.
Stk. 4. Tilladelsen skal respektere forudsætninger for anlægget eller for forsyning herfra udstedt i medfør af lov om varmeforsyning.
Stk. 5. Opfyldelse af kravene i §§ 32-35 skal dokumenteres ud fra anlæggets samlede miljøvirkning, dvs. samlede udledning af CO2, N2O, og CH4. Emissionerne opgøres på årsbasis.
Stk. 6. Ved beregning af brændselsforbrug – og dermed emissioner som nævnt i § 32 til elproduktionen på et kraft-varme-værk fraregnes bidraget fra varmesiden ud fra en virkningsgrad på 200 pct. Emissionerne fordeles mellem el og varme i samme forhold som brændselsforbruget.
CO2-udledningen fra anlægget må højst udgøre 500 kg. pr. produceret MWh elektricitet netto.
Stk. 2. Ved fastlæggelse af CO2-udledningen anvendes CO2-faktorerne i bilag 1.
Stk. 3. Hvis en ansøger kan dokumentere et andet CO2-indhold i et anvendt brændsel, end angivet i bilag 1, kan Energistyrelsen give tilladelse til, at dette anvendes i beregningen.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af CO2 er reguleret ved et samlet loft for CO2 eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.
CH4-udledningen fra elsiden må højst udgøre 0,1 kg pr. indfyret GJ brændsel.
Stk. 2. CH4-udledningen fastlægges med udgangspunkt i oplysninger fra anlægsleverandøren, foreliggende typegodkendelse eller lignende.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af CH4 er reguleret ved et samlet loft for CH4 eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for anlæg omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhybrider og carbonmonoxid fra gas-motorer og gasturbiner.
N2O-udledningen fra elsiden må højst udgøre 0,004 kg pr. indfyret GJ brændsel.
Stk. 2. N2O-udledningen fastlægges med udgangspunkt i oplysninger fra anlægsleverandøren, foreliggende typegodkendelse eller lignende.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af N2O er reguleret ved et samlet loft for N2O eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.
Et projekt for et elproduktionsanlæg, der ikke planlægges til at blive indrettet til højeffektive kraft-varme-anlæg, skal udvise et cost-benefit overskud i forhold til referencen, jf. § 28, stk. 7.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for projekter, der efter § 30 er undtaget fra kravet om at vedlægge en cost-benefit-analyse.
Tilladelse til væsentlige ændringer af anlæg over 25 MW, herunder navnlig skrotning og konservering af anlæg eller at tage anlæg permanent ud af drift, kan kun meddeles, såfremt Energistyrelsen finder, at forsyningssikkerheden ikke herved forringes i betydelig grad.
Stk. 2. En ejer, som har modtaget afslag på en anmodning om ændring efter stk. 1, kan forlange, at Energistyrelsen fastsætter det tidspunkt, hvorpå anlægget kan ændres.
Stk. 3. Såfremt der efter stk. 2, fastsættes et tidspunkt for ændring af et anlæg, skal det sikres, at anlæggets ejer får dækket de nødvendige udgifter til anlæggets forsatte opretholdelse i perioden, indtil anlægget skal ændres. Dette sker i forhold til elforsyningssikkerheden ved, at den systemansvarlige virksomhed sikrer den nødvendige omkostningsdækning gennem en aftale med anlæggets ejer om vilkår for anlæggets opretholdelse i perioden og den systemansvarlige virksomheds betaling herfor.
Stk. 4. Et elproduktionsanlæg, hvis ejer har modtaget betaling efter stk. 3, skal ændres på det tidspunkt, som er angivet i Energistyrelsens afgørelse efter stk. 2.
Stk. 5. Spørgsmålet om størrelsen af den betaling, som anlæggets ejer har krav på at modtage efter stk. 3, kan indbringes for Forsyningstilsynet.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 3 gælder dog ikke, såfremt klima-, energi- og bygningsministeren efter bestemmelsen i elforsyningslovens § 50, stk. 3, har besluttet, at elproduktionsvirksomheden af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat produktionskapacitet, og denne ikke vil kunne opretholdes, såfremt anlægget skrottes.
Stk. 7. Energistyrelsen kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og 2. Vilkårene kan vedrøre:
Tidspunktet for ændringens gennemførelse.
Krav til bortskaffelse og behandling af nedtaget anlæg m.m.
Krav om oprensning af anlægsgrund med henblik på fornyet anvendelse heraf.
Centrale kraft- eller kraft-varme-anlæg er anlæg, som er beliggende på eller som opføres på de i stk. 2 og 3 nævnte kraftværkspladser. Anlæg beliggende uden for disse kraftværkspladser betegnes som decentrale kraft- eller kraft-varme-anlæg.
Stk. 2. Kraftværkspladserne, hvorpå følgende eksisterende produktionsanlæg er beliggende:
Amagerværket.
Asnæsværket.
Avedøreværket.
H. C. Ørstedsværket.
Kyndbyværket.
Svanemølleværket.
Stigsnæsværket.
Rønneværket.
Enstedværket.
Esbjergværket.
Fynsværket.
Herningværket.
Randersværket.
Skærbækværket.
Studstrupværket.
Nordjyllandsværket.
Stk. 3. Øvrige kraftværkspladser, hvortil der efter den 1. juni 2003 gives godkendelse efter elforsyningsloven til opførelse af elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 100 MW.
Stk. 4. Energistyrelsen træffer i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt et anlæg er et centralt eller et decentralt anlæg efter reglerne i denne bestemmelse.
Energistyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 19-22 og §§ 31-34, hvis
elproduktionsanlægget leverer særlige ydelser for elsystemet med begrænsede, negative miljømæssige virkninger, f.eks. spidslastproduktion med en benyttelsestid under 500 timer årligt,
Energistyrelsen vurderer, at anlægget må betegnes som et demonstrationsanlæg eller
hensynet til forsyningssikkerheden nødvendiggør dette.
Stk. 2. Dispensationerne kan gøres tidsbegrænsede.
Energistyrelsen kan dispensere fra bestemmelsen i §§ 23 og 35, hvis det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt.
Stk. 2. Energistyrelsen underretter Kommissionen om afgørelser om dispensation fra §§ 23 og 35.
I en tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan Energistyrelsen stille følgende vilkår:
At krav stillet af Energinet som forudsætning for nettilslutning overholdes.
At tilslutningen til det kollektive elforsyningsnet tilrettelægges således, at denne ikke medfører omkostninger for de øvrige brugere af det kollektive elforsyningsnet.
At ejeren, inden byggearbejder påbegyndes, fremsender yderligere oplysninger af relevans for godkendelsen.
At ejeren giver Energistyrelsen, Energinet og netvirksomheden alle relevante oplysninger om anlæggets indretning og drift.
At ejeren indsender statistiske oplysninger til brug for Energistyrelsens udarbejdelse af energistatistik.
At ejeren løbende indsender målinger, foretaget eller verificeret af en uafhængig instans, som dokumenterer opfyldelse af emissionskrav m.v.
At projektet er i overensstemmelse med anden lovgivning.
At nødvendige tilladelser efter anden lovgivning kan opnås.
At ejeren forpligter sig til at overholde relevante gældende og kommende regler i lovgivningen, herunder administrativt fastsatte regler samt regler fastsat af EU-Kommissionen.
At anlægsarbejdet afsluttes inden en nærmere angiven frist.
At vilkår stillet efter bestemmelsen i elforsyningslovens § 12 overholdes.
At ansøger fremsendes dokumentation for samlet reduktion af drivhusgasudledningen, såfremt § 19, stk. 2 og § 31, stk. 2, anvendes.
Energistyrelsens afgørelser efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, men kan indbringes for Energiklagenævnet.
Stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
undlader at indhente tilladelse efter bestemmelsen i §§ 1 og 4,
overskrider de udledningsgrænser som er angivet i §§ 19-22 og 31-34 eller ikke opfylder betingelsen i §§ 23 og 35,
undlader at skrotte anlæg som angivet i §§ 26, stk. 4 og 36, stk. 4,
tilsidesætter vilkår i en tilladelse meddelt efter denne bekendtgørelse,
angiver urigtige oplysninger i en ansøgning om tilladelse efter denne bekendtgørelse eller
undlader at indsende underretning om ændrede forudsætninger af væsentlig betydning for meddelelse af tilladelse eller som afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med en sådan underretning.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1363 af 29. september 2022 om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land ophæves.
Stk. 3. Ansøgninger om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg, som er modtaget før den 1. juli 2024, behandles efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1363 af 29. september 2022 om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land.
Bevillinger til elproduktion fra anlæg efter elforsyningslovens § 10, som er undtaget fra bevillingspligten i medfør af § 3, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed.
Stk. 2. Vil en virksomhed med bevilling, som er omfattet af stk. 1, fortsætte driften, skal virksomheden inden bevillingens udløb have tilladelse efter § 12 til elproduktion fra anlægget.
Stk. 3. Bevillinger, som er omfattet af stk. 1, ophæves ved meddelelse af tilladelse til elproduktion efter § 12.
Lars Nielsen
/ Anders Lønvig
Bilag 1
| Brændsel | CO 2 kg/GJ |
|---|---|
| Kul | 94,7 |
| Raffinaderigas | 57,6 |
| LPG | 63,1 |
| LVN | 65,0 |
| Motorbenzin | 73,0 |
| Flyvebenzin | 73,0 |
| Petroleum | 71,9 |
| JP1 | 72,0 |
| Gas-/dieselolie | 74,0 |
| Fuelolie | 78,0 |
| Orimulsion | 80,0 |
| Petroleumskoks | 92,0 |
| Spildolie | 78,0 |
| Naturgas | 57,0 |
| Koks | 108,0 |
| Brunkulsbriketter |
Energinets eventuelle øvrige bemærkninger til ansøgningen.
Stk. 4. Ansøgningen skal endvidere vedlægges eventuel foreliggende vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse).
Stk. 2. Energistyrelsen kan give tilladelse til, at ansøgningen ikke indeholder en eller flere af de i stk. 1, nævnte oplysninger eller at oplysningerne først skal indberettes til Energistyrelsen på et nærmere angivet tidspunkt. En foreløbig ansøgning kan fremsendes til Energistyrelsen parallelt med at de i stk. 3-7 nævnte oplysninger indhentes.
Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere være bilagt en udtalelse fra Energinet. Udtalelsen skal indeholde oplysninger om:
Fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet, som forventes at opstå ved elproduktionsanlæggets tilslutning hertil.
Eventuelle udgifter som tilslutningen til elforsyningsnettet forventes at medføre.
Hvor der er tale om etablering af elproduktionsanlæg, eventuelle fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet ved etablering af ny produktionskapacitet i forhold til alternativer hertil såsom løsninger med hensyn til fleksibelt elforbrug og energilagring.
Energinets eventuelle øvrige bemærkninger til ansøgningen.
Stk. 4. Ansøgningen skal endvidere vedlægges eventuel foreliggende vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse).
Stk. 5. Ansøgninger vedrørende etablering af kraft-varme-anlæg skal vedlægges materiale fra den berørte fjernvarmevirksomhed, som redegør for forhold vedrørende afsætningen af anlægget varmeproduktion.
Stk. 6. Ved ansøgninger vedrørende elproduktionsanlæg, som helt eller delvist anvender affald som brændsel, drager Energistyrelsen omsorg for, at affaldsgrundlaget vurderes.
Stk. 7. Ansøgninger vedrørende elproduktionsanlæg, der ikke planlægges til at blive indrettet til højeffektive kraft-varme-anlæg, og som har en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, skal vedlægges en cost-benefit-analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet, jf. dog § 18. Analysen skal indebære en vurdering af omkostningerne og fordelene ved at udnytte overskudsvarme fra elproduktionen således, at anlægget indrettes til højeffektiv kraft-varme-produktion, og ved at koble anlægget til et fjernvarme- eller fjernkølingsnet (referencen) i forhold til det planlagte projekt. Referencen og projektet skal være defineret således, at de dækker samme varmebehov.
Energinets eventuelle øvrige bemærkninger til ansøgningen.
Stk. 4. Ansøgningen skal endvidere vedlægges eventuel foreliggende vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse).
Det påtænkte tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet, herunder station og spændingsniveau.
Mulighederne for at et fjernvarmenet kan aftage varmeeffekten i det påtænkte varmetilslutningspunkt.
Stk. 2. Energistyrelsen kan give tilladelse til, at ansøgningen ikke indeholder en eller flere af de i stk. 1, nævnte oplysninger eller at oplysningerne først skal indberettes til Energistyrelsen på et nærmere angivet tidspunkt. En foreløbig ansøgning kan fremsendes til Energistyrelsen parallelt med at de i stk. 3-7 nævnte oplysninger indhentes.
Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere være bilagt en udtalelse fra Energinet. Udtalelsen skal indeholde oplysninger om:
Fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet, som forventes at opstå ved elproduktionsanlæggets tilslutning hertil.
Eventuelle udgifter som tilslutningen til elforsyningsnettet forventes at medføre.
Hvor der er tale om etablering af elproduktionsanlæg eller en kapacitetsforøgelse på et eksisterende elproduktionsanlæg, eventuelle fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet ved etablering af ny produktionskapacitet i forhold til alternativer hertil såsom løsninger med hensyn til fleksibelt elforbrug og energilagring.
Energinets eventuelle øvrige bemærkninger til ansøgningen.
Stk. 4. Ansøgningen skal endvidere vedlægges eventuel foreliggende vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse).
Stk. 5. Ansøgninger der indebærer en væsentlig ændring af varmekapaciteten på kraft-varme-anlægget skal vedlægges materiale fra den berørte fjernvarmevirksomhed, som redegør for forhold vedrørende afsætningen af anlægget varmeproduktion.
Stk. 6. Ved ansøgninger vedrørende elproduktionsanlæg, som helt eller delvist anvender affald som brændsel, drager Energistyrelsen omsorg for, at affaldsgrundlaget vurderes.
Stk. 7. Ansøgninger vedrørende elproduktionsanlæg, der ikke planlægges til at blive indrettet til højeffektive kraft-varme-anlæg, og som har en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, skal vedlægges en cost-benefit-analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet, jf. dog § 30. Analysen skal indebære en vurdering af omkostningerne og fordelene ved at udnytte overskudsvarme fra elproduktionen således, at anlægget indrettes til højeffektiv kraft-varme-produktion, og ved at koble anlægget til et fjernvarme- eller fjernkølingsnet (referencen) i forhold til det planlagte projekt. Referencen og projektet skal være defineret således, at de dækker samme varmebehov.
| 94,6 |
| Halm | 0,0 |
| Skovflis | 0,0 |
| Brænde | 0,0 |
| Træpiller | 0,0 |
| Træaffald | 0,0 |
| Biogas | 0,0 |
| Fiskeolie | 0,0 |
| Affald | 37,0 |
Officielle noter
