Eliteidrætsloven § 1

Til stk. 1

Det er lovens formål at skabe grundlag for eliteresultater på en etisk, socialt og samfundsmæssigt forsvarlig måde. Team Danmark videreføres som forvaltningsorgan for eliteidrætsloven. Team Danmark skal dermed sikre, at lovens intentioner om at styrke dansk eliteidræt med udgangspunkt i idrættens kulturpolitiske forankring og demokratiske traditioner sker koordineret og effektivt.

Team Danmark er en offentlig selvejende institution. Det indebærer, at Team Danmark er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Team Danmark vil ligeledes være en offentlig myndighed i ligestillingslovens forstand.

I forhold til gældende lov er formålsbeskrivelsen udbygget og opdateret, ligesom de kommende udfordringer og opgaver er grundigt beskrevet på basis af det forudgående udvalgsarbejde. Ændringer i forhold til gældende lov er bl.a., at den såkaldte 15-års-regel ophæves, at Team Danmarks samarbejde med kommunerne om eliteidræt udbygges, og at eliteidrættens kulturpolitiske forankring tydeliggøres. Desuden er der øget fokus på talentrekruttering og uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for de aktive eliteidrætsudøvere. Team Danmark kan fortsat ikke – hverken direkte eller indirekte – støtte egentlig erhvervsvirksomhed.

Team Danmark skal i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund og andre relevante samarbejdspartnere udfylde opgaverne, som de er udmøntet i nr. 1 – 12.

Til nr. 1

Team Danmark skal forestå den overordnede planlægning, prioritering og samordning af foranstaltninger til udvikling af eliteidrætten.

Udviklingen af eliteidrætten i Danmark fordrer et langsigtet perspektiv. Derfor skal tilrettelæggelsen og planlægningen af f.eks. talentudvikling, karriere- og uddannelsesmuligheder for de enkelte eliteidrætsudøvere, faciliteter, ressourceanvendelse og udvikling af kompetencer have en langsigtet og dynamisk målsætning. Den overordnede planlægning skal finde sted i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, specialforbundene, de aktive, trænerne samt Kulturministeriet. Den bør endvidere foregå i en dialog med andre relevante samarbejdspartnere som andre ministerier, uddannelsesinstitutioner, kommunale myndigheder og erhvervslivet. Den overordnede planlægning indeholder i denne sammenhæng strategiske diskussioner angående indstillings- og beslutningsprocesserne vedrørende rammerne for støtte. I forhold til den overordnede planlægning af facilitetssiden skal der tages initiativ til et øget samarbejde med kommunale myndigheder, således at udvikling af tidssvarende faciliteter til eliten også koordineres og tilrettelægges i et nationalt perspektiv.

Udviklingen inden for den internationale eliteidræt nødvendiggør en stadig specialisering og professionalisering af hele eliteidrætssystemet. For at dansk eliteidræt fortsat kan opnå succes, er det derfor essentielt at fokusere og prioritere indsatsområderne og ressourcefordelingen. Den overordnede planlægning indebærer således en prioritering af idrætsgrene, udøvere og indsatsområder m.m. I den forbindelse vil det være nærliggende at koncentrere indsatsen om de idrætsgrene, hvor der i Danmark er tradition for et højt internationalt niveau eller en særlig historisk tradition, og om idrætsgrene, hvor der kan iværksættes et troværdigt og langsigtet talentudviklingsarbejde med henblik på at opnå højt internationalt niveau. I den nuværende situation danner Team Danmarks støttekoncept grundlaget for denne prioritering. Den fremtidige opgave bliver at bygge videre på dette koncept og over tid udvikle indsatsen på eliteidrætsområdet – og samtidig sikre gennemsigtighed i beslutningsprocesserne, således at specialforbundene og de enkelte udøvere målrettet kan arbejde i samspil med de vedtagne støttebetingelser.

Når Team Danmark tillægges et overordnet ansvar for eliteidrættens sportslige og samfundsmæssigt forsvarlige udvikling, vil det på den ene side være muligt for Team Danmark at iværksætte en planlægning, der direkte forpligter specialforbundene i et givent samarbejde, og – på den anden side – være muligt for specialforbundene økonomisk og organisatorisk at tilpasse sig Team Danmarks strategiske overvejelser som et led i samarbejdet.

Team Danmark skal arbejde for helhedsplanlægning på alle niveauer. I et nationalt perspektiv betyder dette en strategisk og planlagt udvikling af regionale potentialer, mens det på individniveau betyder, at udviklingen af det hele idrætsmenneske fortsat skal være fundamentet for alt arbejde. Således skal faktorerne talentrekruttering og udvikling, idrætskarriere, uddannelse og/eller erhvervskarriere tænkes ind i en helhed og gennemføres under hensyntagen til de etiske og sociale principper for dansk eliteidræt.

Ansvars- og rollefordeling m.h.t. talentudvikling i specialforbundene og opfølgning heraf bør indgå i de fremtidige overvejelser.

Til nr. 2

Den kulturpolitiske forankring indebærer først og fremmest, at eliteidræt som alle andre områder i Kulturministeriet underlægges de generelle kulturpolitiske principper og målsætninger – og at eliteidrættens udvikling til stadighed vurderes i forhold hertil.

Team Danmarks bestyrelse bør i den anledening snarest iværksætte udarbejdelsen af et etisk kodeks for dansk eliteidræt – et kodeks, der både skal formulere de grundlæggende værdier for dansk eliteidræt og de rettigheder og forpligtelser, der skal være forbundet med at være en del af dansk eliteidræt. Kodekset skal således beskrive retningslinjer og normer inden for det sociale og etiske felt og skal kunne fungere som indgang til dialog med specialforbund, trænere og aktive, for derved at skærpe bevidstheden omkring eliteidrætten i et større perspektiv. Kodekset bør udarbejdes i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, specialforbund, trænere og aktive. Det vil efterfølgende være bestyrelsens opgave at indarbejde kodekset i Team Danmarks virke, bl.a. i forbindelse med tildeling af støtte og udvikling af helhedsplaner, og det bør derfor gælde både specialforbund, trænere og aktive.

Den kulturpolitiske forankring indebærer også, at Team Danmark skal være baseret på et samarbejde mellem staten og den frivillige sektor i en atmosfære af åbenhed og dialog, som er en del af det særlige idrætsbillede i Danmark. Dette indebærer bl.a., at Team Danmark skal inddrage de berørte samarbejdspartnere i de strategiske diskussioner i beslutningsprocesserne bl.a. angående de overordnede rammer for støtte.

På baggrund af de senere års udvikling, som har bevirket, at staten har involveret sig mere i eliteidrættens problemer både nationalt og internationalt (f.eks. doping, EU, tv), bør der gennem den ny struktur og de ændrede styringsrelationer udvikles en model for en tættere dialog og et mere effektivt samarbejde mellem Team Danmark og Kulturministeriet – både på det politiske og det administrative plan. For at møde disse udfordringer og for at fastholde værdigrundlaget er det vigtigt, dels at eliteidrætten fortsat er forankret i en kulturpolitisk sammenhæng, dels at samfundet og idrættens organisationer står sammen om at værne om de grundlæggende værdier.

Idrættens kulturpolitiske forpligtelse indebærer også, at idrættens grundlæggende værdier og kvaliteter skal synliggøres. Således skal Team Danmarks ansvar i forhold til f.eks. bekæmpelsen af doping og andre uetiske metoder præciseres.

Indsatsen mod doping skal udbygges og samarbejdet mellem offentlige myndigheder og idrættens organisationer intensiveres. Det er en grundlæggende forudsætning, at den generelle indsats på området er baseret på såvel oplysning som kontrol. Det overordnede ansvar for dopingbekæmpelsen er aktuelt placeret i Anti Doping Danmark, der i år 2000 blev etableret for en 4-årig forsøgsperiode i et samarbejde mellem regeringen og idrættens organisationer. Team Danmark skal fortsat understøtte indsatsen mod doping i den direkte kontakt med udøverne, ligesom Team Danmark skal bidrage til finansieringen af dopingbekæmpelsen. Derudover skal Team Danmark fortsat sørge for, at alle udøvere, som modtager indirekte eller direkte støtte fra Team Danmark, accepterer og overholder de gældende krav om at være til rådighed for test eller andre krav, som stilles til udøverne.

Den kulturpolitiske forankring indebærer, at de aktives, sponsorernes og mediernes bevidsthed om eliteidrættens etiske dimension skal skærpes, og det kan ske gennem oplysning, holdningsbearbejdning og debat. Forpligtelsen forudsætter, at hverken den kortsigtede eller den langsigtede planlægning af træning og konkurrencer lægger et større pres på den aktive og på specialforbundene, end at det kan honoreres inden for de rammer, den etiske forpligtelse tilsiger.

Endelig vedrører den kulturpolitiske forpligtelse også elitens forhold til den øvrige del af den danske idrætskultur. Det indebærer for det første, at arbejdet med eliteidræt fortsat ikke bør afstedkomme overførsel af ressourcer fra den folkelige, brede idræt til eliten. Og for det andet, at den del af idrætten, der primært har karakter af egentlig erhvervsvirksomhed, fortsat ikke skal støttes.

Da stadig flere idrætsgrene får et præg af erhvervsvirksomhed – enten på klubniveau eller på individuelt niveau – skal Team Danmark til stadighed aktivt foretage en grænsedragning, således at hverken den direkte eller den indirekte støtte kommer til at tjene egentlig erhvervsvirksomhed.

Til nr. 3

Trænerne og de aktive har gentagne gange udtrykt vigtigheden af, at alt arbejde vedrørende eliten bør baseres på et stærkt idrætsfagligt fundament. Dette mål skal forfølges yderligere de kommende år, og der skal sikres optimale rammer inden for de givne ressourcer for det daglige trænings- og instruktionsarbejde for eliten.

Træningens kvalitet, såvel som kvantitet, er afgørende, når målet om at blive en del af den internationale elite skal forfølges. Der skal således arbejdes for, at de aktive udøvere kvantitativt kan opnå de ønskede træningsmængder under gode og tidssvarende forhold, men også at træningen foregår kvalificeret under de bedst mulige fysiske og psykiske rammer, og at de optimale træningsmetoder tages i anvendelse. Da tid ofte er en begrænsende faktor for den aktive, skal der i særdeleshed arbejdes hen imod øget fleksibilitet i udøvernes træningsmuligheder.

En stadig udvikling og styrkelse af uddannelsen af eliteinstruktører og -trænere skal sikres i et indbyrdes samarbejde mellem idrættens organisationer og i et samarbejde med offentlige uddannelses- og forskningsinstitutioner. Der skal arbejdes videre med “Idrættens Træner Akademi” (ITA) med sigte på uddannelse af trænere og instruktører. Det er op til en vurdering, hvorvidt ansvaret for træneruddannelse skal deles, således at de frivillige idrætsorganisationer tager sig af den generelle træneruddannelse f.eks. via ITA, mens Team Danmark sikrer en personlig udvikling af de støttede elitetrænere.

Endvidere skal det overvejes, hvorvidt etableringen af en licensuddannelse kan bidrage til at højne kvaliteten og kompetencen blandt trænere. Der skal ligeledes tages initiativ til, at alle elitetrænere forholder sig aktivt til eliteidrættens kodeks, jf. § 1, nr. 2.

Det skal sikres, at den faglige kompetence hos landstrænerne matcher internationale og etiske krav, og at landstrænerne besidder de menneskelige kompetencer, der gør dem i stand til at efterleve de idrætspolitiske målsætninger med eliteidrætsarbejdet.

Der skal i samarbejde med specialforbundene sikres procedurer omkring ansættelse af landstrænere og sportschefer, så kvaliteten højnes og fastholdes.

De enkelte specialforbund skal kunne indhente bistand til forbundenes egne uddannelser af eliteinstruktører. Der skal iværksættes uddannelsesinitiativer på tværs af specialforbundene, ligesom der også på anden måde skal skabes rammer for netværksarbejde og gensidig erfaringsudveksling på tværs af forbundene.

Den stærke idrætsfaglighed er også et væsentligt argument for opretholdelsen og videreudviklingen af den nuværende centerstruktur med hhv. trænings- og elitecentre. Det skal dog fastholdes, at brugen af centrene er et tilbud til de aktive og ikke et krav. Således skal støttemulighederne ikke være afhængige af, hvorvidt en aktiv vælger at gøre brug af centerstrukturen.

International udveksling af viden og praksis bør sikres, for eksempel ved at hente udenlandske trænere til Danmark og omvendt sende danske eliteidrætsudøvere og -trænere til udlandet.

Til nr. 4 og 5

Det er en hovedhjørnesten i dansk eliteidrætspolitik, at en satsning på en international idrætskarriere skal kombineres med det langsigtede livsperspektiv. Udøveren skal kunne indgå i en uddannelse og/eller i et civilt erhverv under såvel som efter karrieren, og elitekarrieren skal kunne forenes med en alsidig social og personlig udvikling. Dette fokus skal fastholdes og videreudvikles.

I forbindelse med den overordnede planlægning, prioritering og samordning af foranstaltninger til udvikling af eliteidrætten og de hermed forbundne opgaver bør der rettes særlig fokus på de unge talenter, der påbegynder en tidlig intensiv træning som led i en langsigtet eliteidrætskarriere.

Det har vist sig, at den nuværende lovs aldersgrænse kan være en barriere for sikringen af, at udviklingen af de unge talenter sker på en forsvarlig måde. Ud fra en samfundsmæssig betragtning vil det derfor være gavnligt, at Team Danmark får mulighed for at tage ansvar også for de yngste talenter. Det virker ikke længere hensigtsmæssigt, at Team Danmark ikke kan beskytte, rådgive og støtte de aktive under 15 år, som deltager i målrettet træning på højt niveau, når institutionen har til opgave at beskytte de aktive over 15 år. Derfor fjernes den nuværende aldersgrænse, og det pålægges Team Danmark i samarbejde med de andre relevante aktører (forældre, klubber, specialforbund og Danmarks Idræts-Forbund generelt) at tage vare på udviklingen af de helt unge talenter, dvs. under hensyntagen til en alsidig udvikling af deres motoriske, psykiske og sociale evner.

De unge idrætsudøveres sociale, familiemæssige og uddannelsesmæssige situation skal inddrages i den samlede planlægning af en langsigtet eliteidrætskarriere, således at der i samarbejde med forældre og specialforbund tages udgangspunkt i det hele idrætsmenneske.

Til nr. 6

Der skal ydes individuel økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere efter nærmere angivne kvalitets- og behovskriterier defineret af Team Danmark. Kvalitetsvurderingen tager udgangspunkt i det støttekoncept, som er institutionens værktøj til at vurdere aktive såvel som forbund.

Behovsvurderingen omfatter en vurdering af den aktives eller holdets idrætslige og økonomiske behov, herunder de aktives egen indtjening ved idræt. Aktive, som af skattemæssige årsager bosætter sig i udlandet, kan ikke modtage direkte, individuel økonomisk støtte.

Det er centralt i forhold til motivation og integritet, at der er fuld åbenhed og gennemskuelighed i forbindelse med tildelingen af den økonomisk støtte.

Der skal ved ydelsen af individuel støtte lægges vægt på, at den aktive er indforstået med et fremtidigt kodeks for dansk eliteidræt.

Det er en forudsætning for tildeling af økonomisk støtte, at der er udarbejdet en helhedsplan, der indeholder både en personlig plan – herunder uddannelse og job – og en idrætslig plan på kort og længere sigt. Den enkelte aktive kan som forudsætning for støtte afkræves oplysninger om personlige data, herunder dokumentation for såvel idrætslig som anden indkomst. Hvis en eliteidrætsudøver ikke efterlever eliteidrættens kodeks, jf. § 1, nr. 2, ikke medvirker til udarbejdelse af en helhedsplan (personlig og idrætslig) eller på anden måde ikke følger den tilbudte vejledning og rådgivning, kan den direkte støtte suspenderes, ligesom deltagelse i f.eks. centeraktiviteter kan stilles i bero.

Økonomisk støtte til såvel enkeltpersoner som hold ydes i så vidt omfang som muligt som øremærkede tilskud til konkrete formål. Det bør kontrolleres, at støtten anvendes til de ansøgte formål. Der kan ikke ydes støtte til egentlig erhvervsvirksomhed.

Aktive, der modtager støtte, kan efter gensidig aftale med Team Danmark deltage i sponsorarrangementer o.l. Eliteidrætsudøveren må ikke som modydelse til Team Danmark for den økonomiske støtte kunne udsættes for kommercielt misbrug i forbindelse med markedsføring af produkter eller meninger.

Til nr. 7

Eliteidrætsudøverne skal have adgang til idrætsmedicinsk rådgivning på højeste niveau så vidt muligt i tilknytning til eliteidrætscentrene. Der skal desuden være mulighed for at henvise eliteidrætsudøvere til relevante speciallæger, undersøgelser inkl. ortopædkirurgi, medicinsk vurdering, klinisk fysiologi, røntgen m.m., og det må tilstræbes, at Team Danmark får etableret et system – eventuelt i form af et samarbejde med privathospitaler – der sikrer udøverne en hurtig adgang til relevant medicinsk undersøgelse og behandling.

Forebyggelse af skader, skadesbehandling og genoptræning er en central opgave i forbindelse med den idrætsmedicinske indsats, og eliteidrætsudøvere skal serviceres på højest mulige niveau med de bedste behandlingsmetoder.

Den idrætspsykologiske dimension får større og større betydning for forberedelsen og gennemførelsen af store sportslige præstationer. Derfor skal det idrætspsykologiske beredskab fortsat udbygges – både som en integreret del af træningen og som del af såvel forberedelsen som gennemførelsen af større præstationer.

Der bør fortsat være adgang til testcentre med henblik på løbende målinger af eliteidrætsudøvernes fysiske kapacitet efter de nyeste principper. Dels som led i den videre udvikling og planlægning for den enkelte udøver, dels som led i indsamling af data til brug for forskning og optimering af træningsmetoder.

Der forudsættes et samarbejde på tværs af idrætsgrene mellem forskere, testmedarbejdere, landstrænere, fysiske trænere, det idrætsmedicinske team og ernæringsvejledere samt andre eksperter med henblik på træningsvejledning og forebyggelse af skader. For at sikre en alsidig fysisk og social udvikling af udøverene bør der være særlig rådgivning for de unge talenter, der påbegynder en intensiveret træning som led i en langsigtet eliteidrætskarriere.

Med henblik på at sikre en faglig rådgivningskompetence på højeste niveau skal der fortsat være mulighed for at initiere og støtte idrætsforskning inden for alle områder, der har specifik relevans for eliteidrætten. For at sikre, at de aktive og trænerne har reel adgang til de nyeste forskningsresultater, skal der inden for Team Danmark etableres en formidlingsfunktion, hvis opgave skal være at præsentere aktuelle og relevante forskningsresultater til de aktive og trænerne, vel at mærke på målgruppens præmisser.

Eliteidrætsudøvere og -trænere skal således serviceres med den nyeste viden på disse områder, og det bør sikres, at de aktive og trænerne har lejlighed til at diskutere og evaluere resultater af træning med de forskere, som afdækker ny viden.

Til nr. 8

Dagens samfund stiller store krav til uddannelse og deraf afledte kompetencer. Det er derfor af afgørende betydning, at unge eliteidrætsudøvere har mulighed for at gennemføre en relevant uddannelse under eller efter deres idrætskarriere. Repræsentanter for trænerne og de aktive har gentagne gange påpeget vigtigheden af fleksible uddannelsesmuligheder. De tilgængelige undersøgelser af eliteidrætsudøveres uddannelsesniveau peger ikke i retning af, at de er mindre uddannede end befolkningen set som helhed. Denne positive tendens skal fastholdes og videreudvikles.

Team Danmark skal derfor medvirke til at etablere generelle uddannelsesordninger for såvel unge talenter i forbindelse med ungdomsuddannelserne som international elite i forbindelse med de vidergående uddannelse. Team Danmark skal også medvirke til at etablere individuelle forløb for aktive, som har behov for særlige løsninger i forbindelse med uddannelsen.

En normal tilknytning til en ungdomsuddannelse eller et studium vil i sig selv have en gavnlig effekt for idrætsudøveren. Team Danmark har derfor en vigtig opgave i at sikre fleksible og varierede uddannelsestilbud for de aktive under såvel som efter karrieren, ligesom Team Danmark har ansvaret for at vejlede og bistå de aktive i forbindelse med valg og gennemførelse af uddannelse. Team Danmark skal arbejde med en bred vifte af uddannelsestilbud: ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Fleksible ordninger til gavn for unge skolesøgende eliteidrætsudøvere bør på samme måde omfatte alle typer af skole- og ungdomsuddannelser. Der bør dog ikke etableres særordninger på grundskoleområdet, der fritager børn fra normal skolegang.

Team Danmark skal fortsat have et tæt samarbejde med Undervisningsministeriet og de enkelte uddannelsesinstitutioner med henblik på at optimere de forhold, som tilbydes de aktive eliteudøvere. Således er det anbefalesesværdigt, at Team Danmark i endnu højere grad understøtter muligheden for adgangen til og tilrettelæggelse af mere fleksible, individuelle uddannelsesforløb.

Det er en central opgave at sikre muligheden for at forene idrætskarriere med et uddannelsesforløb. Mange eliteidrætsudøvere under uddannelse oplever problemer med eksamenstidspunkter, mødetider, kursusterminer. Der er et udtalt behov for at få fleksible ordninger omkring kursusterminer, eksaminer etc. For eliteidrætsudøvere under uddannelse kan der desuden være behov for, at Team Danmark kan yde tilskud svarende til SU i perioder, hvor studiet på grund af træningslejre, konkurrencer etc. må udskydes. Team Danmark skal med andre ord sikre, at udøvere under uddannelse kan modtage en støtte svarende til SU, selvom de på grund af eliteidrætskarrieren overskrider den normerede studietid.

Det skal overvejes, hvorvidt der i disse støtteordninger til uddannelse kan indlægges et økonomisk incitament, som kan gøre det yderligere attraktivt for de unge at gennemføre en uddannelse sideløbende med den aktive karriere.

Til nr. 9

På det arbejdsmæssige område skal der etableres foranstaltninger, der forbedrer mulighederne for en normal tilknytning til arbejdsmarkedet sideløbende med tilværelsen som eliteidrætsudøver. På dette område er det oftest mest hensigtsmæssigt at søge konkrete løsninger på de konkrete problemstillinger ved at tage udgangspunkt i den enkelte udøvers kompetencer og ambitioner.

Til trods for denne konstatering skal Team Danmark arbejde aktivt for at etablere og vedligeholde et omfattende netværk af samarbejdspartnere på arbejdsmarkedsområdet, med hvem Team Danmark etablerer aftaler omkring jobordninger, praktikmuligheder m.m. Netværket af samarbejdspartnere bør tænkes sammen med andre former for samarbejde og udveksling af ydelser som f.eks. sponsorvirksomhed. Team Danmark skal i denne forbindelse særligt fokusere på muligheder for overgangsordninger for aktive i slutningen af deres karriere.

Da en normal tilknytning til et arbejde i sig selv har positiv betydning for idrætsudøveren, skal der ydes fornøden konsulentbistand og sikres adgang til social- og erhvervsvejledere, der kan rådgive eliteidrætsudøverne i forbindelse med deres arbejdsmæssige forhold under og efter idrætskarrieren, herunder bistå ved jobansættelse.

Nogle aktive oplever overgangen fra den aktive karriere til det civile liv som problematisk, hvad angår social status og sociale relationer uden for idrætsverdenen. Team Danmark skal derfor sikre muligheden for social og psykologisk rådgivning ved sådanne problemstillinger.

Til nr. 10

Team Danmark har ikke mindst bevist sin store styrke ved at kunne samle, koordinere og gennemføre en overordnet planlægning af eliteidrætten på tværs af idrætsgrene. Den synergi og kompetence, der er opbygget i kraft af Team Danmark, skal til stadighed udvikles og udbygges.

Team Danmark skal derfor fortsat udvikle og implementere det støttekoncept og den disciplinanalyse, der ligger til grund for den nuværende støtte til specialforbundene. Konceptet er tillige et afgørende værktøj som grundlag for prioriteringen af støtten til de forskellige idrætsgrene.

Samarbejdet med specialforbundene skal baseres på dialog og frivillighed. Samarbejdet skal både omfatte direkte støtte til landshold og til ansættelse af trænere, konsulenter m.v. samt rådgivning i forbindelse med den langsigtede planlægning og talentudvikling. Endvidere skal specialforbundene kunne trække på den kompetence og viden med hensyn til træning, ernæring, forskningsformidling, etc., der er opbygget. Dog skal det være en forudsætning for at modtage Team Danmarks støtte og rådgivning, at specialforbundet lever op til det fremtidige etiske kodeks for dansk eliteidræt, ligesom det er en forudsætning, at støtten hverken direkte eller indirekte anvendes til egentlig erhvervsvirksomhed.

Team Danmark kan yde støtte til ansættelse af landstrænere og evt. sportschefer. Det er i den forbindelse vigtigt, at Team Danmark medvirker aktivt til at sikre, at såvel landstrænere som sportschefer har de nødvendige kvalifikationer, og at de forpligtes på at leve op til det fremtidige kodeks for dansk eliteidræt.

Team Danmark skal endvidere rådgive specialforbundene med hensyn til organisationsudvikling og -planlægning i forbindelse med en langsigtet elitesatsning. Rådgivningen skal selvsagt sikre, at det tosidede formål for dansk eliteidræt tilgodeses i den pågældende idrætsgren.

Til nr. 11

Eliteidrætten er fortsat koncentreret om storbyområderne. Dette rummer en række planlægningsmæssige fordele, idet behovene for kvalificeret instruktion, træningspartnere, idrætsmedicinsk service m.v. bedre imødekommes, når indsatsen samles geografisk. Dermed begrænses også anlægsinvesteringer. Udviklingen skal derfor fortsat baseres på en centerstruktur, som bygger på et samarbejde mellem det enkelte forbund, den lokale klub, kommunen, den lokale centerstruktur og det lokale erhvervsliv.

Der er i dag et udtalt behov for faciliteter, dels til gavn for eliten, dels som en forudsætning for at tiltrække internationale begivenheder til Danmark. Kommunernes interesse for og engagement i eliteidrætten er tiltagende, ligesom store – og indbringende – idrætsbegivenheder i Danmark også er i kommunernes interesse. Team Danmarks opgave er derfor at være sparringspartner og inspirator for kommunerne i arbejdet med at afdække muligheder og potentialer for de enkelte kommuner. Team Danmark bør i den forbindelse i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og specialforbund komme med forslag til den overordnede nationale udvikling og planlægning af faciliteter, som kan fungere som nationale anlæg.

Det er også Team Danmarks opgave i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund at bakke op om og engagere sig i Idrætsfonden Danmark.

Med henblik på at sikre en overordnet og koordineret udvikling samt en bedre udnyttelse af ressourcerne til fordel for den samlede elite vil det være af afgørende betydning, at der i videst muligt omfang etableres et øget samarbejde mellem eliteidrætten og de kommunale myndigheders satsninger.

Kommunernes intensiverede satsning på eliteidrætten bør således koordineres med Team Danmarks nationale, strategiske overvejelser, evt. i form af frivillige aftaler. Erfaringerne fra de regionale kulturaftaler kan overføres som model for udviklingsaftaler mellem Team Danmark og en eller flere kommuner. Aftalerne kan være et styringsinstrument for Team Danmark og indebære et samarbejde om udnyttelse af kompetence og ressourcer, under forudsætning af at projekterne kan indgå i Team Danmarks overordnede planlægning og koordinering.

Ud over en øget koordinering og planlægning på nationalt såvel som på regionalt plan, giver denne lov de kommunale myndigheder hjemmel til at yde støtte til eliteidrætten i videre omfang end i dag, jf. §6.

Til nr. 12

Med henblik på at skabe en bedre forhandlingsposition for idrætten bør der tilstræbes en samlet forhandlingsret af tv-rettigheder for så mange idrætsgrene som muligt, hvor udgangspunktet dog skal være den nuværende ordning, hvor enkelte specialforbund har en særskilt position.

Der bør stadig sikres en etisk forsvarlig relation mellem eliteidrætten og massemedierne. Det indebærer, at de aktive kan bevare deres personlige integritet i forhold til en kommerciel udnyttelse, at udbyderne af idrætsbegivenheder ikke blander sig i den redaktionelle tilrettelæggelse, og at begivenhederne præsenteres på en måde, der tager hensyn til det etiske grundlag og den sportslige oplevelse frem for til en eksponering af sponsorer.

Det er Team Danmarks opgave i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, specialforbund og de aktive at tilvejebringe det bedst mulige finansielle grundlag for udvikling af eliteidrætten gennem salg og markedsføring af eliteidrættens rettigheder og ydelser. Det kan f.eks. ske gennem salg af sponsorater o.l. og gennem fælles forhandling af tv-rettigheder og andre ydelser efter aftale med specialforbund, aktive og andre operatører. Det forudsættes, at der efter nærmere analyse søges oprettet et fælles markedsføringsselskab mellem Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund.

Udviklingen inden for sponsorområdet og sportmarketing har været positiv i de sidste år, også sammenlignet med væksten inden for den øvrige reklameomsætning. Sporten har stadig en altdominerende rolle sammenlignet med øvrig sponsorvirksomhed (sponsering af kultur, humanitære organisationer osv.). Sponsorområdet er dog under hastig forandring, og de ydelser, som sponsorerne eller investorerne efterspørger, skal i stigende omfang tilpasses individuelt efter kundens behov. Det vurderes, at der er et potentiale for udviklingen af både et større marked og en større markedsandel til Team Danmark. I den forbindelse er det nødvendigt at udvikle salg af særlige koncepter, der retter sig mod virksomheders medarbejdere, og som sammentænker profiler og varemærker. Det er vigtigt at følge markedsudviklingen og sørge for, at der fortsat udvikles de nødvendige kompetencer til at kunne levere ydelser, som tager afsæt i behovs- og økonomianalyser samt konceptudvikling, og hvor fokus er på konceptsalg og værdiskabelse med udgangspunkt i kundens konkrete behov.

Team Danmark skal bidrage til at påvirke koncentrationstendensen i sponsormarkedet inden for eliteidrætten. Team Danmark skal ligeledes bidrage til at udvikle udvalgte specialforbunds kommercielle interesser i rollen som mellemhandler, ligesom tv-rettigheder skal forhandles i fællesskab med Danmarks Idræts-Forbund og specialforbundene. Den potentielle merindtægt som følge af en fortsat positiv udvikling inden for sponsoromsætningen kan kanaliseres til andre forbund og udøvere, som ikke er blevet økonomisk begunstiget som følge af polariseringstendensen, gerne i form af udviklingsmidler, som kan stimulere til vækst af sponsorindtægterne hos disse forbund.