Elforsyningsloven § 96

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med § 93 og skal muliggøre en etapevis ophævelse af elforsyningsloven i takt med, at denne skal erstattes af bestemmelser i denne lov. Ved § 95 bemyndiges ministeren til at ophæve de bestemmelser i lov om udnyttelse af vedvarende energi m.v., som omhandler vindkraftanlæg, herunder afregningsprisen for strøm for sådanne anlæg. Bestemmelserne vil blive ophævet samtidig med ikraftsættelsen af bestemmelserne i kapitel 9 i denne lov, som herefter vil regulere disse forhold.

§ 96 åbner bl.a. mulighed for, at bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998 om ændring af bekendtgørelse om vindmøllers tilslutning til elnettet og bekendtgørelse nr. 270 af 2. maj 1991 om typegodkendelse og certificering af vindmøller forbliver i kraft, indtil de erstattes af nye regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 97

Denne regel indeholder bestemmelser om de betingelser, hvorunder de hidtidige virksomheder på elområdet har ret til at få bevilling til virksomhed, som efter denne lov er bevillingspligtig. Udgangspunktet er, at virksomheder, der ved lovens ikrafttræden driver virksomhed, herunder virksomhed som i modsætning til tidligere gøres bevillingspligtig, ved lovens ikrafttræden har ret til at få bevilling til virksomheden.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på at sikre, at de nuværende distributionsselskaber kan få såvel en netbevilling, som en forsyningpligtbevilling, hvis de ønsker dette og opfylder betingelserne herfor.

Stk. 2 fastsætter, at det er en betingelse for meddelelse af bevilling til kollektiv elforsyningsvirksomhed, at (andele af) elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder er direkte ejet af den virksomhed, der skal drive netvirksomheden.

Under den eksisterende ordning gælder der ingen særlige bestemmelser om, hvem der kan være ejer af elforsyningsvirksomheder. De pågældende virksomheder er på nuværende tidspunkt ofte samlet i én juridisk person, men lovforslaget vil medføre, at der i et vist omfang skal oprettes selvstændige selskaber med begrænset ansvar med henblik på udførelse af elproduktions- og elforsyningsvirksomhed. Kapitalandele i disse nyoprettede selskaber vil skulle placeres i det selskab (eller anden form for juridisk person), der fremover vil skulle drive netvirksomheden. Som det fremgår af § 47, stk. 2, vil net- og transmissionsvirksomhed dog kunne drives inden for rammerne af én juridisk person.

Såfremt kapitalandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse besiddes indirekte af den virksomhed, der vil skulle drive netvirksomhed - hvorved forstås, at netvirksomheden besidder kapitalandelene indirekte som følge af besiddelse af kapitalandele i andre selskaber mv. - vil bestemmelsen indebære, at kapitalandelene vil skulle overføres til netvirksomheden. Kapitalandele i de omhandlede virksomheder, der direkte eller indirekte besiddes af den kommende netvirksomheds ejere, vil også skulle overføres til netvirksomheden, førend denne virksomhed kan opnå den fornødne bevilling. Det er ligeledes en betingelse for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, at ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte netvirksomheder.

Stk. 2 opstiller således et organisatorisk krav, hvorefter det er en betingelse for meddelelse af bevilling, at der i relation til eksisterende elforsyningsvirksomheder (eller ejerandele heri), som ligger inden for en fælles ejerkreds, etableres en juridisk struktur, hvor det er netvirksomheden, der er den direkte modervirksomhed for de øvrige virksomheder.

Bestemmelsen tjener et dobbelt formål:

Lovforslaget indebærer, at elproduktionsvirksomheder (kraftværker m.v.) ikke længere vil være underlagt hvile-i-sig-selv princippet, der har været lovfæstet siden ikrafttrædelsen af den nugældende elforsyningslov den 1.1.1977. Hvile-i-sig-selv princippet medfører, at optjente værdier som udgangspunkt skal benyttes til at nedbringe omkostningerne ved virksomhedens fremtidige drift, og i det omfang den eksisterende ordning har muliggjort en opsparing af værdier i elproduktionsvirksomhederne, har det derfor været forudsat, at disse værdier skulle komme forbrugerne til gode, jf. dog § 74, stk. 3.

Ved at placere det direkte ejerskab til elproduktionsvirksomhederne i netvirksomheden opnås, at udlodninger fra elproduktionsvirksomheder eller kapitalgevinster ved afståelse af ejerandele i disse virksomheder som udgangspunkt kun kan benyttes til netvirksomhedens bevillingspligtige aktiviteter, jf. § 70. I overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for den eksisterende ordning, sikres det derfor, at de værdier, der er opsparet i perioden siden 1.1.1977, kommer forbrugerne til gode. Som det fremgår af bemærkningerne til § 74, stk. 3, vil netvirksomheden som ejer af (andele af) elproduktionsvirksomheder derimod fortsat kunne disponere frit over dels den egenkapital, der stammer fra tiden før den nuværende lovs ikrafttræden den 1.1.1977, dels den kapital, som der i øvrigt har kunnet disponeres frit over allerede under den hidtil gældende elforsyningslov.

Ejere af elproduktionsvirksomheder har under den eksisterende ordning som nævnt ikke kunnet have nogen berettiget forventning om, at der kunne opstå (yderligere) fri kapital, som kunne benyttes til udlodning eller lignende. Når elproduktionsvirksomhederne ikke længere vil være underlagt hvile-i-sig-selv princippet, må dette forventes at medføre en ikke ubetydelig forøgelse af elproduktionsvirksomhedernes værdi. Også denne værdistigning vil i medfør af den foreslåede ordning komme forbrugerne til gode.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 36, som sikrer, at den beskrevne ejerstruktur opretholdes, sålænge elproduktionsvirksomheden bevares inden for en fælles ejerkreds, jf. nærmere bemærkningerne til denne bestemmelse.

I relation til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder sikrer stk. 2, at kommercielle ejerinteresser ikke får indflydelse på de kollektive elforsyningsvirksomheders drift, hvilket kunne være skadeligt for en fri konkurrence og skabe en risiko for misbrug. Bestemmelsen skal på dette punkt ses i sammenhæng med § 38, der modvirker denne risiko for så vidt angår tiden efter lovens ikrafttræden.

I medfør af stk. 3 har miljø- og energiministeren mulighed for at dispensere fra betingelsen i stk. 2, såfremt særlige hensyn tilsiger det.

Det er ikke muligt at udelukke, at bestemmelsen i stk. 2 - såfremt der ikke er mulighed for at dispensere herfra - vil kunne indebære, at der kun kan opnås bevilling ved overførsel af ejerandele mellem virksomheder, der ikke kan anses for at ligge inden for samme ejerkreds. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, såfremt den virksomhed, der søger netbevilling, delvis ejes af en juridisk person, der ikke besidder ejerandele i de transmissionsvirksomheder m.v., der i øvrigt ligger inden for den fælles ejerkreds. Det samme vil gælde, hvis kravet i stk. 2 fører til, at det indbyrdes forhold mellem ejernes andele i en transmissionsvirksomhed m.m. forrykkes. I givet fald ville kravet om overførsel af ejerandele til netvirksomheden kunne udgøre et ekspropriativt indgreb, hvilket ikke er tilsigtet.

Dispensationsadgangen forudsættes kun benyttet i netop de tilfælde, hvor en håndhævelse af stk. 2 ville kunne udgøre et ekspropriativt indgreb.

Til §§ 98 og 99

§ 98 indeholder overgangsbestemmelser, der opretholder tidligere givne bevillinger og tilladelser i overensstemmelse med deres indhold og løbetid. Langt den overvejende del af produktionsbevillingerne udløber med udgangen af 1999. I henhold til stk. 2 kan en bevillingspligtig virksomhed, når den har indgivet ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling indtil miljø- og energiministeren har afgjort ansøgningen. I stk. 3 gives endvidere hjemmel til, at bevillingskravene for net- og forsyningspligtvirksomhederne kan sættes gradvist i kraft. § 99 skal sikre hjemmel til fastsættelse af de nødvendige overgangsregler.

Til § 100

Med lovforslaget introduceres nye regler for prisregulering af sektoren. Hvile-i-sig-selv princippet afskaffes og produktion og handel fritages helt for prisregulering, mens prisreguleringen af de kollektive elforsyningsvirksomheder moderniseres.

I forbindelse med overgangen til en ny prisregulering er der behov for bestemmelser om opgørelse af selskabernes over- og underdækning indtil lovens ikrafttræden, ligesom der er behov for at sikre, at uforbrugte, henlagte midler tilbagebetales til forbrugerne som konsekvens af, at de nuværende henlæggelsesregler afskaffes. Disse udeståender skal efter bestemmelsen for de kollektive forsyningsvirksomheder anmeldes og udlignes over de fremtidige priser og tariffer efter Energitilsynets nærmere bestemmelse. De kollektive forsyningsvirksomheder skal på baggrund af opgørelsen udarbejde en åbningsbalance, som skal danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse.

Bestemmelsen i stk. 5 sikrer, at SEAS forsat kan indregne de realiserede tab ved den tidligere drift af sideordnet virksomhed med drift af tomater.

Til § 101

Dele af bestemmelsen svarer til § 100 med hensyn til at sikre opgørelsen af ikke anvendte henlæggelser og over- og underdækning. Derudover skal bestemmelsen sikre, at produktionsselskaberne opgør omkostninger, som de har påtaget sig eller er blevet pålagt, herunder strandede omkostninger, opfyldelse af forsyningspligt overfor fjernvarmekunder og udnyttelse af biomasse og udbygning med vindkraft. Størrelsen af forpligtelserne opgøres af selskaberne efter bestemmelser fastsat af ministeren.

Ifølge stk. 2 skal opgørelsen danne grundlag for virksomhedernes økonomiske åbningsbalance i forbindelse med prisfastsættelse efter § 75 i denne lov.

Stk. 3 og 4 indeholder bestemmelser om den særlige økonomiske opgørelse, som vil skulle danne grundlag for åbningsbalancen i de elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved forbrænding af affald. Opgørelsen vil bl.a. skulle indeholde oplysninger om, hvorledes anlægget er finansieret og om anlæggets forventede restlevetid.

I stk. 5 sikres hjemmel til, at miljø- og energiministeren kan godkende, at ejeren i forbindelse med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteterne og den dertil knyttede elproduktion i en særligt hvile-i-sig-selv reguleret virksomhed kan ydes en betaling fra affaldsforbrændingsvirksomheden til den virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget. Betalingen modsvarer den nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen. Hvis der ydes en sådan betaling fra affaldsforbrændingsvirksomheden, vil denne skulle indgå i åbningsbalancen efter stk. 2.

Stk. 6 skal sikre, at ministeren, efter at de økonomiske forpligtelser for kraftværkerne er afklaret, kan træffe beslutning om, hvorledes kraftværkernes samlede økonomiske overgang fra hvile-i-sig-selv til markedsvilkår skal forløbe. Herunder skal ministeren godkende størrelsen af de forpligtelser, der er nævnt i stk. 1, og tage stilling til hvorledes de skal forløbe fremover.

Til § 102

Det følger af §§ 4, 47 og 48, at det ved lovens ikrafttræden i et vist omfang vil kunne være nødvendigt at opsplitte en eksisterende juridisk enhed i flere selvstændige juridiske enheder, herunder selskaber med begrænset ansvar. Hver enkelt af disse selvstændige juridiske enheder vil fremover skulle varetage en bestemt aktivitet, såsom elproduktion, forsyningspligtvirksomhed, netvirksomhed m.v. Måden, hvorpå denne opsplitning gennemføres, vil kunne få afgørende indflydelse på fastlæggelsen af de priser, som den enkelte virksomhed fremover vil kunne kræve for sine ydelser, jf. herved navnlig bestemmelserne i lovens kap. 10, idet omkostningsniveauet i den enkelte virksomhed vil afhænge af, hvilke aktiver og passiver der "følger med" virksomheden ved opsplitningen af eksisterende juridiske enheder.

Bestemmelsen i § 102, stk. 1, har til formål at præcisere, at opsplitningen skal gennemføres således, at de aktiver og passiver, der indgår i den eksisterende virksomhed, henføres til de respektive nye juridiske enheder, hvor de naturligt hører hjemme. Herved præciseres det samtidig, at ejerne i forbindelse med en eventuel opsplitning af eksisterende juridiske enheder ikke må trække kapital ud af disse. I henhold til § 102, stk. 2, påses dette i tilknytning til Energitilsynets og/eller miljø- og energiministerens godkendelse eller fastlæggelse af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til §§ 100 og 101.

Bestemmelserne i stk. 1-2 tænkes ikke administreret på en sådan måde, at der stilles hindringer i vejen for en hensigtsmæssig fremtidig struktur. Det kan f.eks. være naturligt for elforsyningsvirksomheder med en fælles ejerkreds, at generelle administrative opgaver samles i et enkelt selskab, der stiller sine ydelser til rådighed for samtlige virksomheder inden for ejerkredsen. Bestemmelsen er i sådanne tilfælde ikke til hinder for, at det administrative personale og hertil hørende aktiver i form af edb-anlæg eller lignende placeres i det pågældende selskab, selv om personalet udfører funktioner for en række andre juridiske enheder.

Navnlig i relation til eksisterende juridiske enheders gældsforpligtelser vil det efter omstændighederne kunne være vanskeligt præcist at henføre en konkret gældsforpligtelse til bestemte aktiver eller aktiviteter. I så fald må der ske en rimelig, skønsmæssig fordeling af gældsforpligtelsen mellem de juridiske enheder, der fremover vil skulle bestå.

Det præciseres i stk. 1, 2. pkt., at fordelingen af passiverne udelukkende vedrører det interne forhold mellem de selvstændige juridiske enheder, der vil skulle etableres som følge af loven. Bestemmelsen er således en præcisering af, at der ikke sker noget lovbestemt debitorskifte i forhold til de eksisterende virksomheders kreditorer. Den juridiske enhed, der ved lovens ikrafttræden hæfter for en given gældsforpligtelse, vil således ikke i forhold til kreditor blive frigjort for denne forpligtelse, uanset om det pågældende passiv i det interne forhold mellem de juridiske enheder, der etableres, henføres (helt eller delvis) til en anden juridisk enhed.

Til § 105

Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte de nødvendige overgangsregler, hvilket skønnes nødvendigt under hensyn til, at det må påregnes, at der i forbindelse med overgangen til den nye lovgivning vil kunne opstå behov for overgangsregler, som det ikke er muligt at fastlægge på forhånd.

---

Bilag 1

Elreformen

Aftale

mellem

regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Kristeligt Folkeparti om en lovreform for elsektoren

Med denne aftale fastlægges rammerne for, hvordan forbrugerbeskyttelse, miljøhensyn og forsyningssikkerhed skal varetages på det kommende liberaliserede elmarked.

Parterne er enige om elsektorens fremtidige organisering, åbningen af elmarkedet og opfyldelse af de internationale miljøforpligtelser.

Parterne er enige om rammer for elsektorens CO2-udledning og for udbygning med vedvarende energi for en periode frem til udgangen af 2003.

Aftalen skal medvirke til at sikre, at Danmark kan opfylde de langsigtede internationale miljøforpligtelser i 2008-2012, men parterne er alene forpligtede i forhold til fastlæggelsen af elsektorens bidrag for den første budgetperiode 2000-2003 og for den videre udbygning med vedvarende energi i perioden til og med 2003.

Som opfølgning på aftalen gennemføres en lovreform, som skal sikre:

forbrugerbeskyttelse, billige forbrugerpriser og frit leverandørvalg for forbrugerne

opfyldelse af internationale miljøforpligtelser

adgang til elsystemet på objektive og ikke-diskriminerende vilkår.

et fortsat velfungerende elsystem med høj energi- og omkostningseffektivitet, kvalitet og forsyningssikkerhed.

et velfungerende og konkurrencepræget marked for produktion og handel med el med fortsatte tilskyndelser til energibesparelser.

øget rammestyring, som vil give markedsaktørerne flere individuelle valgmuligheder.

et miljømæssigt og økonomisk effektivt samspil mellem det danske elsystem og udenlandske systemer og med det øvrige danske energisystem.

1. Markedsåbning

Inden udgangen af 2002 skal der være gennemført en fuld markedsåbning, hvor alle forbrugere frit kan vælge elleverandør. Markedsåbningen skal gennemføres på en måde, som sikrer alle forbrugere lige muligheder for at udnytte det frie leverandørvalg. For yderligere at fremme erhvervslivets konkurrenceevne gennemføres en fremrykket åbning af markedet for forbrugere med et årligt forbrug over 1 GWh pr. forbrugssted inden udgangen af 2000. Der tilstræbes en åbning af markedet for forbrugere med et årligt forbrug over 10 GWh pr. forbrugssted inden 1. april 2000.

Både før og efter gennemførelse af fuld markedsåbning er der behov for selskaber,som er kontrollerede af direkte eller indirekte valgte repræsentanter for forbrugerne. Selskaber, der er regulerede ved bevillinger, skal sikre en række offentligt tilgængelige tjenester vedrørende systemansvar, netadgang og forsyningspligtydelser og medvirke til at fremme energibesparelser. Disse selskaber vil sammen med en mere aktiv prisregulering og offentlig indsigt medvirke til at skabe et transparent og konkurrencebetonet elmarked, hvor også mindre forbrugere med begrænsede muligheder for selv at udnytte de nye kommercielle muligheder får andel i gevinsterne ved den kommende yderligere markedsåbning, jf. afsnit 2 nedenfor**.**

2. Selskabsregulering

Der gennemføres en ny selskabsregulering, som skal sikre adskillelse mellem monopol- og konkurrenceområder. De nuværende eldistributionsselskaber vil fortsat fungere som netselskaber. Hvis distributionsselskaberne vil påtage sig andre opgaver end netdrift, skal sådanne aktiviteter være selskabsmæssigt udskilt. Ved en selskabsmæssig udskillelse af handelsselskaber fra de nuværende distributionsselskaber skal de nuværende distributionsselskabers ejerandele i kraftværker og overordnede transmissionsnet placeres i netselskabet.

Den fremtidige struktur vil i hovedtræk bestå af følgende selskabstyper:

Produktionsselskaber og handelsselskaber, som fremover vi l skulle drives som almindelige kommercielle virksomheder. Kraftvarmeværker vil dog fortsat være underkastet en forsyningspligt til varmeforbrugere, som skal beskytte varmeforbrugerne mod overvæltning af omkostninger. Prisreguleringen skal sikre, at der i prisen på varme leveret fra kraftvarmeværkerne kun indregnes de omkostninger, som er en følge af de gældende principper for deling af kraftvarmefordelen. For at sikre en effektiv konkurrence skal en vertikal integration modvirkes. Det forudsættes, at produktions- og handelsselskaber ikke ejer over 15% af net-, forsyningspligt- eller systemansvarlige selskaber.

Netselskaber, som har ansvaret for at drive nettet. I netselskaber skal direkte eller indirekte valgte repræsentanter for forbrugerne have bestemmende indflydelse. I netselskaber er der - bortset fra en rimelig forrentning af indskudskapital - ikke mulighed for afkast til ejerne. Nettet skal fungere som en offentlig infrastruktur, der mod betaling stilles til rådighed for alle brugere af elsystemet på objektive og ikke-diskriminerende vilkår. Netselskaberne skal sikre den tekniske forsyningssikkerhed og fremme indsatsen for energibesparelser og -effektiviseringer samt udføre informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper.

Forsyningspligtselskaber, som skal tilbyde alle forbrugere i forsyningsområdet elleverancer. Disse selskaber skal sikre, at alle forbrugere tilbydes en standardpakke af energi- og energispareydelser, som leveres på rimelige vilkår. Direkte eller indirekte valgte forbrugerrepræsentanter skal råde over minimum 1/3 af stemmerettighederne. Der er adgang til en prisreguleret fortjeneste til ejere af forsyningspligtselskaber. Der fastlægges standardvedtægter for valg af forbrugerrepræsentanter i net- og forsyningspligtselskaber.

Forsyningspligtopgaven er speciel vigtig i overgangsperioden frem mod fuld markedsåbning for alle forbrugere. Men også når en fuld markedsåbning er gennemført, er der behov for forsyningspligtselskaber, som kan sikre beskyttelse af især småforbrugere med lille mobilitet og begrænsede muligheder for at agere på det kommercielle elmarked.

Systemansvarlige virksomheder, som fortsat har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden, for koordineringen af det samlede elsystem og for gennemførelsen af særlige demonstrations- og udviklingsprogrammer for udnyttelsen af miljøvenlige elproduktionsmetoder. I systemansvarlige virksomheder skal der være minimum to offentlige repræsentanter i bestyrelsen. Bortset fra en rimelig forrentning af indskudskapital er der ikke mulighed for afkast til ejerne. Staten har forkøbsret, såfremt nuværende ejere ønsker at afhænde ejerandele i overordnede transmissionssnet.

En række ydelser, herunder forsyningspligt-, net- og systemtjenester vil være omfattet af en ny prisregulering, som skal skabe flere incitamenter til effektiviseringer samtidig med, at der opretholdes et højt niveau for kvalitet og forsyningssikkerhed ved levering af ydelserne. Disse aktiviteter vil være omfattet af bestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltning, og prisreguleringen skal medvirke til at sikre gennemsigtighed omkring omkostnings- og tariferingsforhold. Prisreguleringen skal sikre, at konkurrencen og incitamenterne til energibesparelser ikke modvirkes af tariferingen af ydelserne, f.eks. ved høje faste priser på abonnement m.v. Det nye uafhængige Energitilsynsudvalg varetager kontrollen med disse opgaver og træffer afgørelser i sager, der indbringes for udvalget, jf. afsnit 7.

3. Mere effektiv indsats for energibesparelser

Regeringen udarbejder inden udgangen af 1999 oplæg til en ny energisparelovgivning med henblik på at sikre en mere sammenhængende prioritering af indsatsen for at opnå den størst mulige miljøgevinst. I kraft af ovennævnte klarere adskillelse mellem monopolydelser i netselskaber og kommercielle tjenester i forsyningspligt- og handelsselskaber får aktørerne mere veldefinerede roller i forhold til besparelsesindsatsen. Der skal sikres en klar opgavefordeling og prioritering mellem de forskellige "offentlige" energispareaktiviteter og den bedst mulige udnyttelse af det lokale og folkelige engagement i indsatsen.

4. CO2-rammer

Med henblik på at Danmark kan leve op til sine internationale miljøforpligtelser, indføres en ny rammestyring, som omfatter objektive godkendelseskriterier for etablering af ny produktionskapacitet og kvoter for elproducenternes CO2-udledning.

Et CO2-kvotesystem skal sikre en omkostningseffektiv CO2-reduktion og vil endvidere kunne forberede brugen af Kyoto-mekanismerne, nærmere betegnet handel med kvoter og de projektbaserede mekanismer "Joint Implementation" og "Clean Development Mechanism" (CDM).

De internationale miljøforpligtelser betyder, at Danmark i perioden 2008-2012 i henhold til EUs byrdefordeling skal reducere den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser med 21 % i forhold til 1990. Danmark har i den forbindelse i EU afgivet en erklæring om, at forpligtelsen må ses i forhold til det korrigerede niveau på omkring 80 mill. tons CO2-ækvivalenter i 1990. Danmark har endvidere erklæret, at man med hjemlige virkemidler kan reducere med 17%, og at man antager, at der med hensyn til at nå de 21% gennemføres yderligere fælles virkemidler på EU-niveau.

I år 2005 skal industrilandene i henhold til Kyoto-protokollen have gjort bevislige fremskridt i retning mod at opfylde deres reduktionsforpligtelser. Danmark opfylder denne forpligtelse gennem målene i Energi 2000.

Elsektoren spiller en nøglerolle i forhold til opfyldelsen af miljøforpligtelser. Således udgør elsektorens CO2-udledning ca. 40% af den samlede CO2-udledning, som er den væsentligste drivhusgas, og ca. 33 % af alle drivhusgasser.

På den baggrund fastsættes der for perioden 2000-2003 et loft for elsektorens samlede CO2-udledning på 23 mill. tons i 2000, 22 mill. tons i 2001, 21 mill. tons i 2002 og 20 mill. tons i 2003. Dette skal ses i forhold til en CO2-udledning i 1990 på 27,3 mill. tons (korrigeret) og 20,4 mill. tons (faktisk). Loftet udmøntes i CO2-kvoter, der fordeles på produktionsselskaberne, herunder de to produktionssammenslutninger.

Loftet over CO2-udledningen muliggør, at elsektoren kan indarbejde miljøforpligtelserne i selskabernes planlægnings- og beslutningsgrundlag for de fremtidige investeringer og driftsdispositioner. Ved en overskridelse af den årlige kvote skal produktionsselskaberne erlægge en betaling til staten på 40 kr./ton CO2 i årene 2000**-**03. Et evt. provenu fra denne afgift skal anvendes til energispareformål.

Dette system er fastlagt med henblik på at sikre en gradvis reduktion i CO2-udledningen for at opnå en CO2-udledning på 20 mill. tons inden udløbet af aftaleperioden.

Principperne og de enkelte elementer i CO2-kvotesystemet skal fastlægges nærmere. Systemet tilrettelægges med henblik på at skabe fleksibilitet, så selskaberne kan udnytte fordelene ved eludvekslingen med de øvrige nordiske lande. Uudnyttede kvoter under 20 mio. tons kan overføres til efterfølgende år. Derfor kan selskaberne spare udledningstilladelser op i en "CO2-bank", således at mindreudnyttelse af kvoten i et år fører til en tilsvarende forøgelse af kvoten i det efterfølgende år.

Inden udgangen af 2001 skal parterne forhandle elsektorens bidrag for perioden efter 2003 til den samlede reduktionsforpligtelse efter Kyoto-protokollen. Dette vil blandt andet ske på baggrund af erfaringer vedrørende overholdelsen af det eksisterende loft for elsektoren, status for VE samt udviklingen i det øvrige energiforbrug. Endvidere vil forhandlingerne ske i lyset af resultaterne fra det 6. partsmøde under Klimakonventionen, hvor de nærmere retningslinjer for brugen af de ovennævnte Kyoto-mekanismer forventes vedtaget helt eller delvist. Det er intentionen, at der ligeledes etableres et tættere samarbejde i Østersø-regionen omkring anvendelse af Kyoto-mekanismerne med det formål dels at realisere en del af områdets potentiale for emissions-reduktioner, dels at sætte en høj teknologisk standard for energi- og miljøprojekter og endelig at udvikle et operationelt system til brug inden for rammerne af Kyoto-protokollen.

Fastlæggelsen af elsektorens CO2-rammer sker på grundlag af en samlet klimastrategi. Der sker en løbende overvågning af den forventede udvikling.

Ved forhandlingerne i 2001 er parterne naturligvis bundet af Danmarks internationale miljøforpligtelser, men det betyder ikke, at man herved på forhånd har taget stilling til det konkrete loft for elsektorens CO2 -udledninger for den efterfølgende periode. Parterne er dog enige om, at de selskaber, der ved udgangen af 2003 har opsparet udledningstilladelser i "CO2-banken", kan overføre de opsparede udledningstilladelser til perioden efter 2003.

5. Prioritering af miljøvenlig elproduktion

En stigende andel af elforbruget vil fremover blive dækket af elproduktion på vedvarende energi kilder. Det er derfor væsentligt, at det fremtidige elmarked kan udnytte mere konkurrence-baserede mekanismer, som kan sikre en omkostningseffektiv udbygning af VE-produktionen.

Der indføres gradvist markedsmekanismer for handlen med vedvarende energi, og der etableres overgangsordninger i forhold til det nuværende system efter følgende principper:

Der indføres en certificering af strøm produceret på vedvarende energikilder ("VE-beviser"), som skaber grundlag for en gradvis udvikling af et marked for VE-strøm. Systemet vil omfatte strøm produceret på vindmøller, forskellige former for biomasse, biogas, solceller, geotermiske anlæg samt vandkraftværker på mindre end 10 MW og nye VE-teknologier.

Princippet i lov nr. 486 af 12. juni 1996 om ændring af lov om elforsyning (Adgang til elforsyningsnettet m.v.) om, at alle elforbrugere i Danmark har pligt til at aftage elektricitet fra prioriterede anlæg, videreføres. Som led i dette udmeldes fremover VE-kvoter, hvor alle elforbrugere forpligtes til at købe en stigende andel strøm fra vedvarende energi. Der fastlægges i første omgang en kvote som betyder, at 20% af elforbruget ved udløbet af aftaleperioden dækkes af vedvarende energi. Købsforpligtelsen, der i aftaleperioden maksimalt kan udgøre 20%, fastlægges med henblik på at sikre en gradvis indførelse af et system, hvor markedsprisen på VE-beviser medvirker til at sikre en stabil efterspørgsel efter VE og dermed en jævn stigning i VE-produktionen i perioden. Hvis den faktiske udbygning i et enkelt år mod forventning ikke står mål med den forudsatte efterspørgsel, er der enighed om, at pligtaftaget reguleresherefter.Parterne er frit stillede med hensyn til rammerne for en yderligere VE-udbygning for perioden efter 2003. Parterne er dog enige om, at forbrugernes aftageforpligtelse også for perioden efter 2003 skal medvirke til at sikre rimelige vilkår for de investeringer, der er foretaget frem til dette tidspunkt.

Private, eksisterende VE-anlæg sikres rimelige afskrivningsvilkår på allerede foretagne investeringer. Private vindmøller, der er købt på bindende, ubetinget kontrakt inden udgangen af 1999 og for hvilke, der foreligger de fornødne tilladelser,betragtes som eksisterende vindmøller.

For vindmøller fastlægges en afregningspris på 33 øre/kWh (svarende til gennemsnittet af den nuværende 85% s regel), indtil der er etableret et velfungerende marked for VE. Endvidere vil vindmøller fortsat få et pristillæg på 10 øre/kWh (CO2 10-øren).

Et yderligere pristillæg på 17 øre udbetales til vindmøller med en kapacitet på til og med 200 kW for en produktion svarende til de første 25.000 fuldlasttimer. For vindmøller med en kapacitet på 201-599 kW udbetales 17-øres pristillægget for en produktion svarende til de første 15.000 fuldlasttimer. For 600 kW vindmøller og derover ophører 17-øres tillægget pr. 31. december 1999, dog først når møllen har produceret 12.000 fuldlasttimer.

Såfremt disse ændringer i pristillægget til vindmøller resulterer i, at vindmølleejere ikke vil kunne afvikle gælden på investeringen i vindmøller, vil staten efter anmodning fra vindmølleejeren garantere, at systemansvaret kan overtage vindmøllen og betalingen af restgælden på lån, der inden lovens fremsættelse er optaget til at finansiere købet af vindmøllen.

Øvrige private VE-anlæg vil få et 17-øres pristillæg samt pristillægget på 10 øre/kWh. Afregningsreglerne for biogasanlæg vil blive fastsat på en sådan måde, at biogasanlæg sikres en pris på 33 øre/kWh, svarende til prisen på vind. I øvrigt skal afregningsreglerne for små biomasseanlæg nærmere vurderes under hensyn til økonomien i disse anlæg, således at der sikres en fortsat teknologiudvikling på området.

Nye VE-produktionsanlæg, der opføres i perioden frem til udgangen af 2002, vil kunne få en reguleret afregningspris. Nye vindmøller vil få ovennævnte afregningspris på 33 øre/kWh i en 10-årig periode. Andre VE-anlæg vil få en afregningspris på 50 øre/kWh i en 10-årig periode. Mulighederne for lån med længere løbetider til finansiering af VE-investeringer undersøges.

Forbrugerne/de forsyningspligtige selskaber skal herudover betale et pristillæg på mindst 10 øre/kWh som betaling for et VE-bevis, der udstedes ved produktion på de nye anlæg. Ved manglende opfyldelse af købsforpligtelsen betaler forbrugerne 27 øre/kWh til det systemansvarlige selskab for det manglende køb. Det systemansvarlige selskab anvender denne indtjening til at støtte etablering af nye VE-anlæg.

Der etableres særlige regler for at fremme udskiftningen af gamle møller under 100 kW. Under forudsætning af at den eksisterende mølle skrottes, kan mølleejeren i stedet erhverve vindmølleandele i en ny fællesejet vindmølle for en elproduktion svarende til den tre-dobbelte af den nedtagne mølles elproduktion til en garanteret afregningspris på 60 øre/kWh for en produktion svarende til 12.000 fuldlasttimer. Herefter er møllen sikret en afregning lige som andre nye møller, der etableres i perioden.

Der fastsættes særlige regler for småproducenter og småskala VE-teknologier (solceller, "husstandsmøller" m.v.). Det skal i den forbindelse overvejes at udvide ordningen for afregning af elafgift for solcellestrøm til også at gælde for husstandsmøller.

Produktionen fra elværksejede vindkraftanlæg og biomasseanlæg m.v., som er finansieret ved henlæggelser under de hidtidige regler, vil ikke få udstedt VE-beviser. Denne produktion vil dermed indgå i selskabernes salg, der fremover sker på almindelige markedsbetingelser. Produktionen fra nye elværksejede VE-anlæg, herunder de anlæg som i de kommende år skal etableres i forbindelse med havmøllepålægget, vil være omfattet af de nye regler for VE-produktion og få udstedt de nye VE-beviser. Der er dog behov for en nærmere afklaring af kraftværksselskabernes økonomiske situation ved overgangen til de nye markedsvilkår, jf. afsnit 6.

Havmølleudbygninger ud over det fastlagte program, som elværkerne skal gennemføre, vil ske på baggrund af en central udbudsprocedure, hvor private kan byde på lige vilkår med elværkerne. Tilladelsen gives til de producenter, som kan tilbyde staten de mest favorable betingelser i forbindelse med udnyttelsen af arealerne. Udbudsproceduren søges under hensyn til EU-retten tilrettelagt, så der kan stilles krav om, at en andel af produktionskapaciteten, der godkendes for et fastlagt område, skal opføres med mulighed for at forbrugere og andre private investorer kan deltage som medejere.

Decentrale- og industrielle kraftvarmeanlæg, som ikke er ejet af elværkerne, fortsætter indtil videre med nuværende afregningsregler.

Den særlige kraftvarmegaranti, som frem til 2006 gør det muligt at prioritere produktionen fra centrale kraftvarmeværker, såfremt disse kommer i økonomiske vanskeligheder, videreføres.

Inden udgangen af 1999 udarbejdes en nærmere udredning og vurdering af, hvordan handlen med vedvarende energi kan organiseres og effektiviseres ud fra hensyn til at sikre bl.a. stabile rammer for forskellige aktører på markedet, den nødvendige program- og teknologiudvikling indenfor VE-området m.v. Heri indgår overvejelser om markedsmæssige rammer, som kan reducere prisudsving for investorer på VE-området. Udredningen gennemføres under inddragelse af erfaringer fra udlandet og i dialog med interessenter på området, herunder industrien, faglige eksperter og organisationer, som arbejder med disse problemstillinger.

Det forudsættes, at der i 2003 er etableret velfungerende markedsrammer. Markedet giver mulighed for en mere fleksibel imødekommelse af forbrugernes efterspørgsel efter VE ud over minimumsforpligtelsen. Det må forventes, at en stigende efterspørgsel også vil være et resultat af øgede miljøkrav og stigende produktionsomkostninger på konventionel elproduktion samt en reduktion i omkostningerne på VE-produktion.

6. Vilkår for de centrale produktionsselskaber

Produktionsselskaberne frigøres fra hvile-i-sig-selv princippet og elforsyningspligten, men skal til gengæld som udgangspunkt selv dække omkostninger, som selskaberne har påtaget sig eller er blevet pålagt. Disse omkostninger omfatter følgende:

"Stranded costs" (take-or-pay gaskøbsaftaler, skrotning af gamle anlæg, pensionsforpligtelser)

Opfyldelse af forsyningspligt overfor fjernvarmekunder til rimelige priser

Udnyttelse af biomasse og udbygning med vindkraft

Under hensyn til ønsket om en fortsat konkurrencedygtig elsektor skal der imidlertid ske en nærmere afklaring af de økonomiske forpligtelser, som kraftværkerne under de kommende markedsvilkår skal bære, især i forhold til de anlæg, som endnu ikke er opført i henhold til biomasseaftalen. Dette spørgsmål hænger også sammen med kraftværksselskabernes økonomiske åbningsbalance ved overgangen til de nye markedsvilkår samt en afklaring på de igangværende strukturovervejelser indenfor kraftværkssektoren.

7. Etablering af uafhængigt Energitilsynsudvalg

Der etableres et uafhængigt Energitilsynsudvalg, som skal varetage en særlig sektorspecifik tilsyns- og klagefunktion i forhold til energisektoren. Medlemmerne skal repræsentere juridisk, økonomisk, erhvervsmæssig, miljømæssig og teknisk sagkundskab.

Energitilsynsudvalgets afgørelser vil kunne ankes til Energiklagenævnet. Udvalget erstatter de 2 nuværende udvalg, Elprisudvalget og Gas- og Varmeprisudvalget. Parterne vil drøfte sekretariatsbetjeningen med henblik på at sikre den størst mulige uafhængighed.

8. Godkendelse af transmissionsledninger

Et velfungerende transmissionssystem er afgørende for forsyningssikkerheden, en effektiv udbygning med og udnyttelse af vedvarende energiteknologier og for skabelsen af en markedsplads, som kan sikre en øget konkurrence og realisering af miljømæssige og økonomiske gevinster ved samhandel med udlandet. Det må derfor påregnes, at behovet for etablering af 400 kV-forbindelser vil kunne vokse i takt med udbygningen med vedvarende energi og kraftvarme.

9. Beskatning og statsfinansielle virkninger

Som udmøntning af aftalen om finansloven for 1999 forbedres statens finanser med 1,3 mia. kr. i 1999 stigende til 2 mia. kr. årligt ved følgende tiltag:

Indførelse af distributionsafgift på to niveauer:

Momsregistrerede virksomheder betaler et bidrag til afgiften på 1 øre pr. kWh for de første 15 GWh.

Ikke-momsregistreredeforbrugere betaler et bidrag til afgiften på 4 øre pr. kWh.

Omlægning af produktionstilskud til vedvarende energi: De statslige elproduktionstilskud til vedvarende energi (10 og 17 øre) ophæves. Omkostningerne til støtte af vedvarende energi finansieres i stedet over elprisen.

Beskatning af elselskaber: Alle elselskaber gøres skattepligtige på linie med aktieselskaber - også de kommunale. Skattelovgivningen tilpasses, så dette kan lade sig gøre for selskaber, der vælger at fortsætte deres nuværende organisationsform. Der ændres ikke ved de nuværende regler om kommunalt salg af elforsyningsvirksomhed.

De første år forventes der ikke noget væsentligt provenu herfra grundet selskabernes skattemæssige afskrivninger og renteudgifter.

Statsfinansiel forbedring (mio. kr.)

1999 2000 2001 2002 Indførelse af distributionsafgift1 480 720 720 720 Reduktion i statslige VE-tilskud 590 1040 1210 1340 Beskatning af elselskaber - 90 90 90 Total 1070 1850 2020

2150

1. Baseret på et foreløbigt groft skøn

Vurderingen for 1999 er baseret på 2/3 af et helt års forudsatte provenu.

I kraft af den nye lovgivning vil elselskaberne fremover kunne sælge el på markedsvilkår, hvilket ventes at resultere i en stigning i selskabernes værdi. Der er avancebeskatning ved førstegangssalg af selskaber.

---

Officielle noter

1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet, jf. EF-Tidende 1997, nr. L 27, side 20, Rådets direktiv 90/547/EØF af 29. oktober 1990 om transit af elektricitet gennem de overordnede net, jf. EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 30, Rådets direktiv 90/377/EØF af 29. juni 1990 om en fælleskabsprocedure med hensyn til gennemsigtighed af priserne på gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien, jf. EF-Tidende 1990, nr. L 185, side 16 samt Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, jf. EF-Tidende 1997, nr. L 73, side 5 og Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af forannævnte direktiv for så vidt angår anlæg til udnyttelse af energi fra vandet og vind på søterritoriet og i den eksklusive zone, jf. EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40.