Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1248 af 24/10/2023

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Elforsyningsloven § 82b

Forsyningstilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser, rabatter og vilkår på det danske elmarked for elkunder med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Prisportalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på internettet og sikre gennemsigtighed, hvad angår elpriser, rabatter og vilkår.

Stk. 2. Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab.

Stk. 3. Efter den 1. oktober 2018 kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe beslutning om, at prisportalen skal lukkes eller sælges, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen.

Stk. 4. Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter § 72 a, stk. 5, og § 82 a, stk. 2.