Elforsyningsloven § 78c

De hidtidige prisudvalg elprisudvalget og gas- og varmeprisudvalget - består af repræsentanter for energisektorens danske parter og denne form for interessevaretagelse er ikke hensigtsmæssig i et fremtidigt mere konkurrencepræget energimarked. Det foreslås derfor, at der oprettes et nyt tilsyn, betegnet "Energitilsynet", som er et uafhængigt udvalg, der skal fungere på et objektivt og neutralt grundlag uden direkte involvering fra sektorens parter.

Energitilsynets medlemmer udnævnes af miljø- og energiministeren, men er i det daglige arbejde og i behandlingen af de enkelte sager helt uafhængige af miljø- og energiministeren. Det generelle administrationsgrundlag for tilsynet er fastlagt i lovforslaget og vil blive yderligere fastsat gennem retsregler med hjemmel heri. Miljø- og energiministeren kan ikke ændre tilsynets konkrete afgørelser, og kan ikke afsætte de udpegede medlemmer inden for deres beskikkelsesperiode.

Energitilsynet skal ikke kun overtage de opgaver, som hidtil er blevet varetaget af de to energiprisudvalg. Disse udvalgs praksis har i vid udstrækning været præget af bagudrettet kontrol med de enkelte selskabers priser og betingelser og har derfor - i overensstemmelse med den gældende lovgivning - været præget af enkeltsagsafgørelser inden for rammen af hvile-i-sig-selv princippet. Med etableringen af det nye Energitilsyn lægges der op til et mere fremadrettet, aktivt tilsyn, hvor reguleringen med omkostningsrammer og benchmarking skal tilskynde til samarbejde og effektiviseringer i sektoren.

Endvidere vil lovforslaget i højere grad end den hidtil gældende elforsyningslov indebære bedømmelse af tekniske forhold i forbindelse med, at produktions- og handelsvirksomheder skal have en lige og så vidt mulig uhindret adgang til nettet. Dette gælder således bedømmelse af kapacitetsforhold, nødvendig reservekapacitet, lagerkapacitet, måletekniske forhold herunder forskrifter herfor m.v., ligesom dele af tariferingen på nettet er afhængig af en teknisk bedømmelse, f.eks. af nødvendig mængde balancekraft til varetagelse af den prioriterede produktion, håndtering og fordeling af denne produktion m.v., forskning og energibesparelser o.s.v.

De kollektive elforsyningsvirksomheder vil med henblik på at opfylde deres forpligtelser efter loven - herunder navnlig de forpligtelser, der er opregnet i § 8 - efter omstændighederne kunne være nødsaget til at indgå aftaler og/eller udvise en adfærd, som under normale omstændigheder ville blive anset for at stride mod bestemmelserne i konkurrencelovens § 6 (konkurrencebegrænsende aftaler) eller § 11 (misbrug af dominerende stilling). Det følger imidlertid af konkurrencelovens § 2, stk. 2, at bl.a. bestemmelserne i lovens §§ 6 og 11 ikke finder anvendelse, "hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering". Afgørelsen af, om en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, skal i henhold til konkurrencelovens § 2, stk. 4, træffes af den myndighed m.v., der har fastsat den pågældende regulering eller, såfremt reguleringen er fastsat ved lov eller EF-forordning, af vedkommende minister.

Det vil således være op til miljø- og energiministeren at vurdere, om konkurrencebegrænsende aftaler og/eller adfærd, der kan udgøre et misbrug af dominerende stilling, må anses for at være en direkte eller nødvendig følge af den regulering, der følger af loven eller af regler, som ministeren har fastsat i medfør af loven. Såfremt den konkurrencebegrænsende aftale eller adfærd vedrører forhold, der er reguleret i regler, som Energitilsynet har fastsat i henhold til loven, vil det være tilsynet, der skal foretage den omhandlede vurdering.

Såfremt miljø- og energiministeren og/eller Energitilsynet vurderer, at en aftale eller adfærd ikke er en direkte eller nødvendig følge af denne lov eller af regler fastsat i henhold til loven, vil det være op til Konkurrencerådet at vurdere, om der foreligger en overtrædelse af konkurrencelovens bestemmelser. De beføjelser, der tilkommer Energitilsynet efter denne lov, vil kunne udøves, selv om Konkurrencerådet konstaterer, at der ikke foreligger nogen overtrædelse af konkurrencelovens bestemmelser.

Med hjemmel i § 78, stk. 3, vil der blive udstedt en bekendtgørelse som nærmere præciserer Energitilsynets opgaver.

Blandingen af nye og gamle opgaver gør det naturligt at sekretariatsbetjene tilsynet med faglig bistand fra såvel Konkurrencestyrelsen (som betjente de hidtidige prisudvalg) som fra Energistyrelsen. Den nærmere opgavefordeling i forbindelse med sekretariatsbetjeningen vil blive aftalt mellem erhvervsministeren og miljø- og energiministeren. Der skal fastlægges en forretningsgang ved sekretariatsbetjeningen, som understøtter tilsynets uafhængighed i det daglige arbejde.

De omkostninger, som er forbundet med Energitilsynets etablering og drift, skal betales af de virksomheder og selskaber, der føres tilsyn med. Miljø- og energiministeren kan efter bestemmelsen i stk. 7 fastsætte regler om, at der til dækning af tilsynets omkostninger skal betales et gebyr for indbringelse af klage. Der vil dog som udgangspunkt ikke blive stillet krav om gebyr ved indbringelse af klage fra forbrugere m.v., hvorimod gebyr for indbringelse af sager fra de kollektive elforsyningsvirksomheder og de kommercielle parter kan vise sig hensigtsmæssigt.

Til § 79

Energitilsynets medlemmer skal have branchekendskab, men skal ikke repræsentere energisektorens parter eller i øvrigt have særlig tilknytning hertil. Tilsynets virksomhed skal ikke være præget af "interessevaretagelse", men af afgørelser truffet på et helt objektivt grundlag. Dette er baggrunden for, at der i loven stilles krav om at mindst et medlem skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer.

Til § 80

Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Udover at tage stilling til klager og udføre tilsynsopgaver vil tilsynet således kunne iværksætte generelle analyser og undersøgelser af branchen med henblik på at kunne vurdere forholdet mellem omkostninger og ydelser eller virke for fusioner og samarbejde mellem selskaber for gennem strukturrationaliseringer at opnå effektiviseringsgevinster til gavn for forbrugerne.

Energitilsynets kontrol med priser, aftaleforhold, leveringsbetingelser m.m. omfatter kompetence til efter en forhandling at gribe ind over for såvel ulovlige som urimelige forhold, jf. § 77.

Til § 81

Det har været nøje vurderet, om der er behov for en bestemmelse af denne karakter, som giver en offentlig myndighed adgang til privat ejendom. Det er fundet nødvendigt at medtage bestemmelsen for at sikre, at Energitilsynet kan varetage sine opgaver i henhold til loven på et effektivt og betryggende grundlag, som det vurderes ikke ville kunne opnås på anden måde. Bestemmelsen skal blandt andet ses på baggrund af eldirektivets artikel 22, hvorefter medlemsstaterne skal etablere passende, effektive mekanismer med henblik på blandt andet kontrol for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling m.v.

Energitilsynets adgang til en virksomheds ejendom er begrænset til de lokaliteter på ejendommen, hvor de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets varetagelse af sine opgaver, forefindes. Det vil sædvanligvis være virksomhedens administrationslokaler.

Der er i overensstemmelse med fast lovgivningspraksis ikke i bestemmelsen fastsat krav om retskendelse, da der ikke er et retsindhold for retten at tage stilling til.

Til §§ 82 og 83

Selvom der i lovforslaget er lagt stor vægt på at sikre Energitilsynets uafhængighed, må det sikres, at der er et tæt samarbejde mellem tilsynet og de øvrige energimyndigheder. Efter § 82 skal Energitilsynet derfor årligt udarbejde en rapport til miljø- og energiministeren, ligesom tilsynet skal offentliggøre analyser og statistiske oplysninger, så sådanne oplysninger kan indgå i de øvrige energimyndigheders arbejde.

For at sikre at den forestående markedsåbning på elområdet sker på en måde, så forbrugerne har mulighed for at gennemskue vilkårene fra forskellige leverandører, er der i loven givet tilsynet kompetence til at tage de fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Tilsynet kan fastætte regler om, hvorledes sådanne oplysninger skal offentliggøres overfor kunderne.

Samarbejdet mellem Energitilsynet og miljø- og energiministeren er yderligere søgt styrket gennem bestemmelser om udveksling af informationer, ligesom Energitilsynet har pligt til at gøre miljø- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener vil kunne have betydning for ministerens arbejde. Et sådant samarbejde vil navnlig kunne blive relevant i forbindelse med Energistyrelsens tilsyn med overholdelse af bevillingsforpligtelserne for produktionsselskaber og for de kollektive forsyningsvirksomheder.

Til kapitel 12

Oplysningspligt, regnskabsforhold