Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1248 af 24/10/2023

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Elforsyningsloven § 72f

For timemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til en udpeget elektricitetsmarkedsoperatørs timepris pr. kilowatt-time på day ahead-markedet i det budområde, hvor elkunden aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Forsyningstilsynet efter stk. 3. For ikketimemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til en udpeget elektricitetsmarkedsoperatørs gennemsnitlige timepris pr. kilowatt-time på day ahead-markedet i det budområde, hvor elkunden aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Forsyningstilsynet efter stk. 3. Elspotpriser tillægges endvidere net- og systemtariffer, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven.

Stk. 2. Forsyningstilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal, der er nævnt i § 82 b.

Stk. 3. Forsyningstilsynet fastlægger senest den 1. december hvert år de tillæg, der er nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., for det følgende kalenderår. Tillæggene skal være udtryk for niveauet for de tillæg, der anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter for forbrug på op til 100.000 kWh om året

eller på 100.000 kWh om året og derover.