Bekendtgørelse af lov om elforsyning›§ 71

Gældende

LBK nr 1248 af 24/10/2023

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Elforsyningsloven § 71

Priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og § 71 a, stk. 6.

Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds regning.

Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:

Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.
Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.
Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.
Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.
Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis, og inddragelse af offentligheden i forbindelse med fastsættelsen.
Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder

a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter nr. 4,

b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab og

c) om justeringer som følge af differencer efter nr. 7.

Opgørelse og afvikling af differencer.

Stk. 5. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om driftsnøgleparametre for samkøringslinjer for den, der varetager transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende opfyldelse heraf.

Gældende§ 71

Retsinformation

Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning (Forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren m.v.)

Dato

29. december 2023

Ministerium

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kort navn

LOV nr 1787 af 28/12/2023

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

@@ -1,19 +1,19 @@
 5) Priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i
 overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med
-henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.
 Stk. 2.
 Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.
 Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme
 og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør
-af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og § 71 a, stk. 6.
 Stk. 3.
 Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager
 transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds regning.
 Stk. 4.
 Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.
 Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:
 1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og
@@ -28,20 +28,20 @@
 4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.
 5) Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal
 belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis, og inddragelse af offentligheden i forbindelse med fastsættelsen.
 6) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder
 a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter
 nr. 4,
-b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab og
-c) om justeringer som følge af differencer efter nr. 7.
 7) Opgørelse og afvikling af differencer.
 Stk. 5.
 Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om driftsnøgleparametre for samkøringslinjer for den, der varetager
 transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende
 opfyldelse heraf.

 5) Priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i
 overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med
+henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning.
 Stk. 2.
 Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.
 Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme
 og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør
+af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og § 71 a, stk. 7.
 Stk. 3.
 Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager
 transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds regning.
 Stk. 4.
 Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.
 Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:
 1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og
 4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.
 5) Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal
 belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis, og inddragelse af offentligheden i forbindelse med fastsættelsen.
 6) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder
 a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter
 nr. 4,
+b) om dækning af omkostninger til nettab samt systemydelser og
+c) om justeringer som følge af beløbsmæssige differencer efter nr. 7.
 7) Opgørelse og afvikling af differencer.
 Stk. 5.
 Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om driftsnøgleparametre for samkøringslinjer for den, der varetager
 transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende
 opfyldelse heraf.

Ændringer

Nr 1:	I § 71, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.
Nr 2:	I § 71, stk. 2, ændres »§ 71 a, stk. 6« til: »§ 71 a, stk. 7«.
Nr 3:	I § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, udgår »forhøjelse til«, og »nettab og« ændres til: »nettab samt systemydelser og«.
Nr 4:	I § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, indsættes efter »om«: »beløbsmæssige«.

Forarbejder

Til nr. 1

I § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, i elforsyningsloven anvendes begrebet ”forbrugeren”.

Det foreslås, at i § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres ”forbrugeren” til: »elkunden«.

Den foreslåede korrektion skal ses på baggrund af, at § 63 a, stk. 2, nr. 1 og 2, med § 7, nr. 8, i lov nr. 883 af 12. maj 2021, er ændret til § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2.

En efterfølgende konsekvensændring af § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, i forbindelse med indsættelsen af definition af elkunde i elforsyningsloven, henviste til stk. 2, i stedet for stk. 3, jf. § 1, nr. 58, i lov nr. 2605 af 28. december 2021, hvilket vurderes at kunne give anledning til tvivl.

Det foreslåede vil alene medføre en lovteknisk korrektion af ordensmæssige årsager, der vil skulle tydeliggøre, at ændringen af begrebet ”forbrugeren” til ”elkunden” foretages i stk. 3 og ikke stk. 2.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, at Forsyningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomheds aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Det foreslås at i § 71, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte indtægtsrammen med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kun i begrænset omfang besidder egenkapital eller anlægsaktiver, der traditionelt indgår i et forrentningsgrundlag baseret på investeret kapital. Den, der varetager systemansvarlig virksomheds egenkapital er dermed i al væsentlighed bundet i løsning af en omfattende lovfastsat opgaveportefølje knyttet til planlægning, udvikling og balancering af det samlede elsystem, samt den nødvendige bemanding og de nødvendige driftsaktiviteter som følger heraf.

Med den foreslåede ændring vil der kunne skabes mulighed for at tydeliggøre, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil kunne tage hensyn til, at forrentningsgrundlaget for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan adskille sig fra den, der varetager transmissionsvirksomhed. Forsyningstilsynet vil med den foreslåede ændring få mulighed for, at fastsætte et mere retvisende grundlag, som i højere grad vil kunne afspejle den faktiske økonomiske risiko, ved den, der varetager systemansvarlig virksomheds aktiviteter. Således muliggør det foreslåede en præcisering af, at en risikojusteret forrentning for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil skulle bestå af et samlet beløb, hvori indgår dels et beløb, der medfører forrentning af den investerede kapital, og dels et beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil derved kunne sikres en tilsvarende mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning gennem sin pris for ydelser.

Med hensyn til forrentningsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventes det, at Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelse af forrentningsrammen efter § 71, stk. 4, nr. 3, vil skulle udvikle den bagvedliggende metode for forrentningen, således at forrentningsgrundlaget dels baseres på den investerede kapital, og dels baseres på et andet grundlag, der vil kunne afspejle den faktiske økonomiske risiko, ved den, der varetager systemansvarlig virksomheds aktiviteter.

Den foreslåede ændring muliggør yderligere en præcisering vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., således at begrebet driftsmæssige afskrivninger, i forbindelse med fastsættelse af omkostningsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil kunne omfatte aktiverede omkostninger for IT-anlæg eller andre omkostninger for IT-anlæg, der sikrer en stabil og retvisende omkostningsbase for den, der varetager systemansvarlig virksomheds IT-aktiviteter. Det bemærkes, at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, hvor omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger. jf. § 71, stk. 2.

Den foreslåede ændring muliggør endvidere en præcisering vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., således at det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om, hvordan flaskehalsindtægter indgår i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed og den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, jf. § 71, stk. 4, nr. 1.

Endelig muliggør den foreslåede ændring en præcisering vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., således at det forventes, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om, at driftsomkostninger opgøres som driftsomkostninger over en periode. Det forventes herudover, at driftsomkostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventes at vil skulle opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder at referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode forventes at vil skulle opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammen, jf. § 71, stk. 4, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 3

Den gældende § 71, stk. 2, henviser til § 71 a, stk. 6.

Det foreslås at i § 71, stk. 2, ændres »§ 71 a, stk. 6« til: »§ 71 a, stk. 7«.

Den foreslåede ændring vil alene medføre en konsekvensrettelse i overensstemmelse med dette lovforslags § 1, nr. 10, hvorefter § 71 a, stk. 6, bliver stk. 7.

Til nr. 4

Det følger af den gældende § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab.

Det foreslås at i § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, udgår »forhøjelse til«, og »nettab og« ændres til »nettab samt systemydelser og«.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen medfører ikke i sig selv ændringer, men vil muliggøre en tydeliggørelse af, at Forsyningstilsynet ved udmøntning i bekendtgørelsen vil kunne fastsætte regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om dækning af nettab og systemydelser for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Den foreslåede ændring vil muliggøre en yderligere tydeliggørelse af, at det ved udmøntningen af bemyndigelsen forudsættes, at nettab og systemydelser vil være identificeret som ikkepåvirkelige omkostninger og vil ikke være omfattet af selskabsøkonomiske incitamenter eller effektiviseringskrav efter § 71, stk. 4, nr. 4.

Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et meningsfuldt effektiviseringspotentiale. Ikkepåvirkelige omkostninger er undtaget effektiviseringskrav efter § 71, stk. 4, nr. 4. Ikkepåvirkelige omkostninger overvæltes direkte til forbrugerne.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at nettab og systemydelser undtages selskabsøkonomiske incitamenter og effektiviseringskrav, for herved at skabe bedre balance i den økonomiske regulerings afvejning mellem selskabsøkonomiske incitamenter til en samlet set effektiv drift og de samfundshensyn, den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal tilgodese, samt at sikre samspillet med den øvrige regulering af Energinet.

Omkostninger til systemydelser og nettab opstår bl.a. i forbindelse med den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, systemtekniske balancering af elnettet, hvor indmeldt elproduktion afstemmes med det faktiske elforbrug. Omkostninger til systemydelser og nettab i forbindelse med balancering af det samlede elnet har derfor karakter af nødvendige omkostninger, der samtidig i overvejende grad er uforudsigelige og som bl.a. afhænger af et konkurrenceudsat markedet for elektricitet, hvor prisen for elektricitet kan have store udsving.

Endvidere vil den foreslåede ændring sikre, at dobbeltregulering med hensyn til optimering af nettab vil kunne undgås, da optimering af nettab allerede er et element i ministerens godkendelse af Energinets investeringer efter lov om Energinet.

Med nettab menes den mængde energi, der går tabt i forbindelse med transporten af energien mellem produktionsanlæg og slutbruger. Den, der varetager systemansvarligvirksomhed, dog ikke Datahub, betaler for at købe el til dækning af nettab i transmissionsnettet, og omkostningerne dækkes via tarifferne.

Omkostninger til nettab afhænger dels af mængden af elektricitet, dels af prisen på elektricitet. Prisen består af en spotpris tillagt handelsgebyrer og et fast tillæg til balancering af nettabet. Spotprisen beregnes på timebasis som et vægtet gennemsnit af områdepriserne i DK1 og DK2, hvor vægtene er nettabet i prisområdets andel af det samlede nettab i de to prisområder i det foregående år. Prisen på den elektricitet, der bruges til at dække nettab afspejler således den øjeblikkelige elpris i det nationale og det grænseoverskridende marked for elektricitet, dvs en de facto effektiv elpris. Muligheden for at påvirke nettab er derfor relateret til det fysiske nettab.

Det fysiske nettab er den mængde strøm, der af tekniske årsager går tabt, f.eks. i form af varme kabler, når strømmen transporteres gennem transmissionsnettet. Som hovedregel er nettab en funktion af komponenternes størrelse og kvalitet, anlæggets kapacitet og den afstand, elektriciteten skal transporteres, idet disse elementer i varierende grad udgør en modstand i forhold til elektricitetens uhindrede rejse gennem elnettet mellem produktion og forbrug. Dvs. at nettab er energitab i form af varme, som opstår i transporten fra produktion til slutbruger.

Det fysiske nettab bestemmes først og fremmest af nettets design. Overordnet set er det største potentiale for at påvirke et anlægs relative nettab derfor i anlægsfasen i forbindelse med etablering af nye eltransmissionsnet eller ændringer i det eksisterende net. Det bemærkes samtidig, at en opgradering af et konkret anlæg kan medføre, at det relative nettab for anlægget mindskes, samtidig med at det absolutte nettab, f.eks. ved en udvidelse af anlæggets samlede kapacitet, forøges.

Det er således i forbindelse med Energinets investeringer i hhv. nye anlæg og reinvesteringer i det eksisterende net, at det fysiske nettab til en vis grad kan optimeres. Dette skal ses i sammenhæng med, at Energinets investeringer i hhv. nye anlæg og reinvesteringer i det eksisterende net, er omfattet af krav om godkendelse, ved lov og i praksis.

Med hensyn til nye anlæg er Energinets investeringer omfattet af krav om godkendelse efter § 4 i lov om Energinet.

Ved ansøgning om godkendelse efter § 4 i lov om Energinet vil nettab være et element i projektets budget. Energinet beregner nettabets størrelse over det konkrete anlægs levetid. Projektets optimering af nettab, indgår derfor som et særskilt element i den samlede energifaglige vurdering, der indgår i en afgørelse efter § 4 i lov om Energinet. I anlægsfasen, hvor nettab er påvirkeligt, har Energinet, således incitament til løbende at have fokus på omkostningerne til nettab og på en teknisk og samfundsøkonomisk optimering af disse.

Med hensyn til reinvesteringer i det eksisterende net, vil de fleste af Energinets reinvesteringer i nettet også være omfattet af krav om godkendelse. Det skyldes, at Energinets reinvesteringer i eksisterende anlæg ofte vil indeholde ny-investeringer, der ændrer projektets kapacitet eller funktionalitet, f.eks. ved brug af større komponenter med større kapacitet. En ændring i et eksisterende anlægs kapacitet eller funktionalitet medfører, at et reinvesteringsprojekt, i lighed med investeringer i nye anlæg, skal godkendes, jf. § 4 i lov om Energinet. I den forbindelse tages der stilling til hele projektet, også reinvesterings-delen, og derfor også Energinets beregninger af nettab for det samlede projekt, inklusive re-investeringsdelen. Det bemærkes særligt, at det under normale omstændigheder sjældent vil kunne betale sig, at udskifte komponenter alene af hensyn til nettab.

Da langt de fleste re-investeringsprojekter også indeholder ny-investeringer, betyder det i praksis, at det kun er en mindre del af Energinets re-investeringer i eksisterende projekter, som ikke godkendes efter § 4 i lov om Energinet, og hvis nettab derfor ikke er omfattet af en godkendelsesproces.

Energinets incitament til at optimere nettab i re-investeringer, der ikke er omfattet af en godkendelsesproces, skal imidlertid ses i sammenhæng med, at den generelle tilsynspligt efter § 51, stk. 1, i lov om elforsyning omfatter Energinets samlede investeringsportefølje, herunder både investeringer i nye anlæg og reinvesteringer, dvs. også reinvesteringer, der ikke godkendes efter § 4 i lov om Energinet. Samtidig styrkes tilsyn med Energinets nettab fremadrettet ved en kommende ændring af Systemansvarsbekendtgørelsen, jf. § 4, stk. 9, i lov om Energinet. Ændringen medfører en tydeliggørelse af, at Energinets nettab inddrages som en del af tilsynet med den langsigtede udviklingsplan, efter § 4, stk. 2 i lov om Energinet. Det betyder, at der i forbindelse med tilsynet med den langsigtede udviklingsplan, i tillæg til de projekter, der godkendes efter § 4 i lov om Energinet, også vil skulle føres tilsyn med nettab for det begrænsede antal projekter, der alene indeholder re-investeringer, og derfor ikke godkendes efter § 4, i lov om Energinet.

Endelig skal det bemærkes, at der i modsætning til anlægsfasen, hvor nettab i et vist omfang er påvirkeligt igennem nettets design, bl.a. ved dimensioneringen af nettet og kvaliteten af anvendte komponenter, kun er begrænset mulighed for hensigtsmæssigt at påvirke det fysiske nettab i driftsfasen, hvor der f.eks. skal tages tekniske sikkerhedshensyn.

Med systemydelser menes de produktions- og forbrugsressourcer og tekniske egenskaber, som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, indkøber med det formål at opretholde balancen i elmarkedet og i elsystemet.

Systemydelser sikrer, at elproduktion og elforbrug er lig hinanden på alle tidspunkter at døgnet, så systemet ikke lider overlast og beskadiges til fare for forsyningssikkerheden. Da det teknisk set ikke er muligt, at forudsige og planlægge elproduktion og elforbrug eksakt, indeholder indkøb af systemydelser en høj grad af uforudsigelighed, samtidig med at prisen for systemydelser fastsættes på markedet for systemydelser og dermed er effektiv. Systemydelser anses derfor som ikkepåvirkelige omkostninger, og systemydelser vil overvæltes direkte til forbrugerne og ikke være omfattet af effektiviseringskrav.

Vedrørende systemydelser foretages der således ikke en materiel ændring af gældende ret, men ændringen vil alene muliggøre en tydeliggørelse af, at omkostninger til systemydelser vil være undtaget effektiviseringskrav efter § 71, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.