Elforsyningsloven § 69a

De kollektive elforsyningsvirksomheders priser reguleres i §§ 69-77. Det fælles udgangspunkt for reguleringen af priserne fremgår af stk. 1, hvorefter priserne for ydelserne fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved kapital forstås kapitalfremskaffelse i bred forstand, herunder til investering og konsolidering samt udbytte til indskydere.

Reguleringen vil gælde prisfastsættelsen i alle de led, som reguleres, d.v.s. både priser til forbrugerne og prisfastsættelsen for ydelser mellem forskellige kollektive elforsyningsvirksomheder indbyrdes. Forslaget indebærer, at den hidtidige mulighed for at indregne et beløb på forhånd som henlæggelser til nyinvesteringer bortfalder. Hensigten er, at virksomhederne skal finansiere investeringer på samme måde som i andre virksomheder, d.v.s. gennem fremmedfinansiering, ved at rejse indskudskapital eller ved at opsamle kapital i virksomheden.

Efter stk. 2 kan miljø- og energiministeren bl.a. fastsætte regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger. Formålet er at sikre ensartede principper for afskrivningerne under hensyntagen til investeringens omfang og levetid og virksomhedens finansieringsbehov.

Endvidere kan miljø- og energiministeren fastsætte regler for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel indskudskapital. Det er ikke alle kollektive elforsyningsvirksomheder, som i dag har en opgjort og veldefineret indskudskapital, men bestemmelsen giver mulighed for at fastslå størrelsen af indskud, som ejerne har foretaget i virksomhederne under den hidtil gældende elforsyningslov og i tiden forud for denne lov. Endvidere kan bestemmelsen anvendes til at fastsætte et reguleringsmæssigt kapitalbegreb for net- og transmissionsvirksomhed, som ikke nødvendigvis afspejler virksomhedens konkrete kapitalforhold, men som er det kapitalgrundlag, der kan anses for nødvendigt for at opretholde og drive et net af en konkret udstrækning og sammensætning. Hensigten hermed er at kunne etablere et veldefineret, ensartet grundlag for forrentning.

Bestemmelsen giver også mulighed for at fastlægge de forrentningssatser, der kan anvendes ved indregning af forrentning af kapital, herunder indskudskapital. Satserne vil blive fastsat som et maksimum under hensyn til risikoforholdene og forrentningsniveauet i sammenlignelige brancher. De konkrete forhold i den enkelte virksomhed vil være afgørende for, om og i givet fald i hvilket omfang overskud i form af forrentning vil kunne opnås for virksomheden og dennes ejere, jf. herved § 70, stk. 4, og § 71, stk. 2.

Endelig kan ministeren fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering, herunder om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsregnskaber i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. Formålet med de regler, som ministeren kan fastsætte vil primært være at sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed i regnskaber og budgetter af hensyn til den offentlige interesse i virksomhedernes økonomi og overholdelse af prisbestemmelserne og Energitilsynets kontrol hermed, herunder gennemsigtighed m.v. mellem aktiviteter under samme bevilling. Reglerne vil skulle udformes under hensyn til bestemmelserne i eldirektivets art. 14.

Til § 70

Bestemmelsen regulerer priser og tariffer for net- og transmissionsvirksomheders ydelser. Bestemmelsen fastlægger et nyt princip for prisfastsættelsen, idet tilladte indtægter til dækning af omkostninger ved net- og transmissionsvirksomheders drift, vedligeholdelse, administration og anlæg af net samt måling og fakturering fastsættes i medfør af indtægtsrammer, det vil sige rammer for, hvor meget der kan opkræves over tarifferne for virksomhedens ydelser. I indtægtsrammen indgår således også forrentning af den kapital som jf. § 69, stk. 2 og efter Energitilsynets godkendelse, er den reguleringsmæssige kapitalstørrelse. Indtægtsrammerne skal fastlægges med udgangspunkt i omkostningerne ved en effektiv drift af virksomheden. I det omfang selskaberne har omkostninger, der overstiger det tilladte niveau for opkrævning over tariffen, opnår selskaberne et underskud.

I medfør af stk. 2 fastsætter miljø- og energiministeren generelle indtægtsrammer for alle virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for den generelle ramme fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder. Hensigten med bestemmelsen er, at ministeren fastsætter generelle krav om, at indtægtsrammen reduceres med en procentdel hvert år for alle selskaber, således at hver virksomhed må foretage en løbende effektivisering for at holde deres omkostninger inden for rammen for indtægter. Ministeren kan herunder fastsætte, at indtægtsrammerne reduceres med en generel procentsats, der gælder alle selskaber, samt fastsætte rammer for Energitilsynets fastlæggelse af en individuel procentsats, der afhænger af det enkelte selskabs effektivitetsniveau.

Ministeren kan tillige sætte rammer for, hvor stort et samlet reduktionskrav for indtægtsrammen en virksomhed kan stilles over for i et enkelt år og eventuelt tillige akkumuleret over en årrække. Ministeren kan tillige fastsætte, at visse af virksomhedernes aktiviteter ved årets afslutning indgår i indtægtsrammen med de af virksomheden faktisk afholdte omkostninger i forbindelse med aktiviteten; det gælder for omkostninger ved aktiviteter, som ikke må give anledning til et provenu for virksomheden, f.eks. eventuel elhandel til balanceformål og indkøb af el til dækning af nettab, omkostninger ved sikring af forbrugerindflydelse efter bestemmelserne i §§ 40-43 samt energirådgivning, herunder rådgivning om elsikkerhedsmæssige spørgsmål; og det gælder for aktiviteter, hvor virksomheden ikke selv kan påvirke omkostningerne, f.eks. omkostninger i overliggende net.

Ministeren kan fastsætte niveauer for forrentning af den reguleringsmæssige kapitalstørrelse, som nævnt i bemærkningerne til stk. 1, 1. afsnit, der kan indgå i fastlæggelsen af indtægtsrammen. Fastsættelsen skal ske bl.a. under hensyn til en rimelig forrentning af indskudskapitalen.

Bestemmelsen pålægger endvidere Energitilsynet inden for de af miljø- og energiministeren fastsatte generelle indtægtsrammer årligt at fastsætte en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder. Energitilsynet skal ved fastlæggelsen af individuelle indtægtsrammer for det enkelte selskab tage selskabets effektiviseringspotentiale i betragtning.

I medfør af stk. 3 kan Energitilsynet dispensere fra indtægtsrammerne, som er fastsat af tilsynet selv, hvis det er nødvendigt, for at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, der er pålagt i medfør af loven. Bestemmelsen sigter ikke på at holde hånden over virksomheder, der vedvarende undlader at effektivisere, men på at sikre opretholdelse af netydelser til alle. Hensynet til forsyningssikkerhed vejer således tungere end hensynet til effektivitet. Bestemmelsen er kun møntet på helt særlige tilfælde og kan især tænkes benyttet, hvor forholdene, der forhindrer virksomheden i at leve op til indtægtsrammen, ikke kan lægges virksomheden til last.

Stk. 4 fastlægger, at enhver form for indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter. Således skal også netselskabers eventuelle indtægter fra ejerandele i tilknyttede virksomheder (kraftværker, decentral kraftvarme, vindmøller, handelsselskaber m.v.) medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter.

I det omfang selskaberne kan holde omkostningerne under indtægtsrammen opnår selskaberne et overskud. Har et selskab overskud, har det mulighed for at opnå forrentning af indskudskapital eller at få godkendt ekstraordinære effektiviseringsgevinster. Overskud i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster skal ikke som alle øvrige indtægter i virksomheden medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter. Et sådant overskud er således frit disponibelt for selskabets ejere. Indtægter ved ejerandele i tilknyttede virksomheder kan ikke indgå i fastlæggelsen af en effektiviseringsgevinst.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvad der kan anses for ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om rammer for, hvilke ekstraordinære effektiviseringsgevinster der kan disponeres af virksomheden. Der kan således sættes et loft for, hvor meget der kan anerkendes som effektiviseringsgevinster f.eks. i forhold til virksomhedens omsætning eller kapitalgrundlag, herunder at forrentning af indskudskapital og effektiviseringsgevinster ikke tilsammen kan overstige en vis procentdel af virksomhedens tilladte indtægter. Bestemmelsen kan også anvendes til at fastlægge, at kun en del af det overskud, som opnås inden for indtægtsrammen, kan anerkendes som ekstraordinær effektiviseringsgevinst. Endvidere kan der være tale om at fastlægge kvalitative krav til kilden til effektiviseringsgevinster, f.eks. at der skal være tale om vedvarende omkostningsdæmpende effekt. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om effektiviseringsgevinster i forbindelse med sammenlægning af virksomheder, der begge er undergivet prisregulering ved indtægtsrammer.

Stk. 5 angiver, at virksomheder, som i deres priser har indregnet realiserede tab ved sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den hidtil gældende lov om elforsyning, ikke kan anvende bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., før det nævnte tab er dækket. Bestemmelsen sikrer, at ingen virksomhed omfattet af denne bestemmelse eller dennes ejere kan disponere over overskud i form af forrentning af indskudskapital eller ekstraordinære effektiviseringsgevinster førend virksomhedens tab er dækket. Således medgår enhver effektiviseringsgevinst til dækning af tidligere realiserede tab, indtil de er fuldt afviklede. Bestemmelsen vil få betydning for SEAS Transmission A/S, hvor tidligere realiserede tab forventes at være fuldt afviklet senest 31.12.2009. Ingen andre forhold eller selskaber forventes at falde under denne bestemmelse.

Bestemmelsen i stk. 6 om at kommuner ikke må yde tilskud til kommunal virksomhed, som ikke drives i selskaber med begrænset ansvar, er ikke til hinder for, at kommunen som debitor dækker eventuelle underskud i sådan virksomhed.

Til kapitel 71

Ved lovforslaget opretholdes i princippet den hidtidige prisregulering for de systemansvarlige virksomheder, idet disse i priserne kan indregne nødvendige omkostninger i relation til de omkostningsarter, som er nævnt i § 71, stk. 1.

Nødvendige omkostninger er omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift. Dette svarer til den hidtil gældende elforsyningslov, men bestemmelserne i forslagets stk. 3 om godkendelse af priserne indebærer en tættere kontrol med, at omkostningerne er nødvendige.

Forslagets stk. 2 fastslår, at enhver indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter, d.v.s. at en eventuel overdækning i regnskabsåret i forhold til den forudgående prisfastsættelse som udgangspunkt ikke anses for overskud, men skal tilbageføres over priserne i det eller de næste år.

Princippet om tilbageføring gælder dog ikke overskud i form af en rimelig forrentning af indskudskapital. Dette indebærer, at hvis virksomheden ved en rationel drift i forhold til budgettet har oparbejdet en overdækning, kan der heraf udtages et beløb som rimelig forrentning af en eventuel indskudskapital. Rimeligheden vurderes ud fra virksomhedens drifts- og risikoforhold. I de systemansvarlige virksomheder vil der efter forslaget ikke være andre overskudsmuligheder. Adgangen til at opsamle overskud ved rationaliseringer efter den gældende elforsyningslov foreslås således afskaffet for disse virksomheder.

Efter forslagets stk. 3 skal Energitilsynet godkende prisfastsættelsen på grundlag af den i forslagets § 76 nævnte anmeldelse. Godkendelsen vil ske ved hver prisfastsættelse, d.v.s. forudgående prisfastsættelse på grundlag af budget og efterfølgende opgørelse ved regnskabsperiodens afslutning. Godkendelsen kan ledsages af vilkår, f.eks. om nedbringelse af omkostninger, som ikke findes nødvendige eller om generelle effektivitetsforbedringer i den fremtidige drift. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vilkår for godkendelsen for at sikre en ensartet og fast praksis.

Til § 72

Forsyningspligtige virksomheder vil efter forslaget blive pålagt en prisregulering, som tager hensyn til, at virksomhederne skal kunne agere kommercielt. Det foreslås i stk. 1, at de forsyningspligtige virksomheder kan indregne de kategorier af omkostninger, som er nævnt i § 69, samt et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af elektricitet og andre omkostninger. Overskuddet skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte forsyningspligtige virksomheds effektivitet sammenholdt med de muligheder, som der er for at agere effektivt på markedet. Det forudsættes således, at virksomheden agerer effektivt ved køb af elektricitet, og at den herunder afsøger mulighederne for lang- og kortsigtede aftaler og sikrer sig tilstrækkelige reserveleverancer. Endvidere forudsættes det, at virksomhedens egne omkostninger holdes på et effektivt niveau. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger om priser og betingelser for elektricitet pkt. i).

Ifølge forslagets stk. 2 skal Energitilsynet godkende prisfastsættelsen på grundlag af anmeldelse fra virksomheden. Godkendelsen kan ledsages af vilkår, herunder om mere effektive og billige indkøb af elektricitet. Det foreslås videre, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af vilkårene.

Til § 73

Bestemmelsen indebærer, at priserne for de kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser skal fordeles på køberne af ydelserne efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier, således at der ikke kan krydssubsidieres til fordel for bestemte kategorier. Dette gælder såvel forbrugerpriser som betaling, som skal ydes af producenter og betaling for netadgang herunder transit.

Forbrugerpriserne skal fastsættes således, at omkostningerne fordeles på forbrugsafhængige og faste takster efter kriterier, som tager hensyn til rimelighed og energieffektivitet. Formålet er, at forbrugerprisen afspejler forskelle i energiforbruget og således kan motivere til øget energibevidsthed.

Kun i de situationer, hvor det følger af lovens bestemmelser, vil der være tale om, at brugerne ikke selv skal afholde omkostningerne. Dette gælder eksempelvis §§ 67 og 68. I sådanne tilfælde vil omkostningerne skulle bæres af alle forbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem, jf. § 9.

Til § 74

Bestemmelsen skal sikre, at de kapitaler, som de kollektive elforsyningsvirksomheder agter at forrente efter ovenstående bestemmelser, bliver opgjort af virksomheden og forelagt for Energitilsynet, således at dette kan gribe ind ved urigtige eller urimelige opgørelser. Opgørelsen skal specificeres for forskellige kategorier af kapitaler, d.v.s. fremmedkapital og indskudskapital og for net- og transmissionsvirksomheders vedkommende tillige den reguleringsmæssige kapitalstørrelse, jf. § 69. Ifølge stk. 2 skal Energitilsynet opgøre størrelsen af den kapital, herunder indskudskapital, som kan danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som lovligt kan indregnes i priserne. Endvidere skal egenkapitalen opgøres. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at der er behov for at sikre en uvildig opgørelse af disse kapitaler, som har væsentlig betydning for, om prisfastsættelsen kan anses for lovlig.

Tilsynet skal ved sin afgørelse tage hensyn til virksomhedens finansieringsforhold og omsætning, således at der ikke kan godkendes kapitaler, som står i et urimeligt forhold til omsætningens størrelse og virksomhedens forhold, herunder kapitalforhold, i øvrigt.

Bestemmelsen i stk. 3 har til hensigt at præcisere, at der efter lovens gennemførelse fortsat er adgang til frit at disponere over den kapital, hvorover der har været fri dispositionsret allerede under den nugældende elforsyningslov.

Produktionspriser