Elforsyningsloven § 38

Bestemmelsen i § 38 skal modvirke vertikal integration, som kan føre til, at kommercielle ejerinteresser får væsentlig indflydelse i de kollektive elforsyningsvirksomheder. En sådan indflydelse vil være skadelig for en effektiv konkurrence og vil kunne indebære risiko for misbrug. Det vurderes, at det vil være vanskeligt at undgå denne risiko gennem det offentlige tilsyn med selskaberne. Dette formål tilgodeses dels gennem en ejerskabsbegrænsning, dels gennem et forbud mod, at kommercielle ejerinteresser i kraft af særlige stemmerettigheder i de ledende organer får mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse i de kollektive elforsyningsvirksomheder.

    Bestemmelsen indebærer, at der ikke vil være adgang til at overdrage en kollektiv elforsyningsvirksomhed til kommercielle parter på elmarkedet, og at der kun vil være en meget begrænset adgang for kommercielle parter til at investere i disse virksomheder.

    Bestemmelsen sikrer, at de systemansvarlige virksomheder indtager en tilstrækkelig neutral stilling på markedet til, at det kan forventes, at de vil give adgang til de overordnede elnet på lige og ikke-diskriminerende vilkår. Hermed skabes grundlag for, at de systemansvarlige virksomheder kan leve op til de krav om uafhængighed, som fra de øvrige nordiske lande stilles som betingelse for en yderligere integration af det nordiske elmarked.

    Bestemmelsen fjerner også risikoen for, at kommercielle virksomheder som nævnt i stk. 1 og 2, som ejere af distributions- og transmissionsnet, tilgodeser egne kommercielle interesser på bekostning af andre potentielle brugere af nettet. Bestemmelsen skal endvidere sikre, at forsyningspligtvirksomhederne i udøvelsen af deres forsyningspligtvirksomhed er uafhængige af kommercielle produktions- eller handelsinteresser.

    Endelig sikrer bestemmelsen i stk. 2, at forsyningspligtige virksomheder, som i et vist omfang også varetager egne kommercielle interesser, ikke kan opnå væsentlig indflydelse i forhold til andre former for kollektiv elforsyningsvirksomhed.

    For så vidt angår forbuddet mod, at kommercielle ejerinteresser i kraft af særlige stemmerettigheder i de ledende organer får mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse i de kollektive elforsyningsvirksomheder, følger det af stk. 3, at dette forbud efter omstændighederne også kan medføre, at vedtægtsbestemmelser om tildeling af særlige stemmerettigheder må anses for ugyldige. Dette gælder dog kun i de særlige tilfælde, hvor vedtægterne ændres, således at de kommercielle ejerinteresser får mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse i kraft af kapitalandele, som de allerede besidder. Såfremt de kommercielle virksomheder som nævnt i stk. 1 og 2 erhverver kapitalandele, der i forvejen er tillagt sådanne særlige stemmerettigheder, at den kommercielle virksomhed opnår en bestemmende indflydelse over en kollektiv elforsyningsvirksomhed, er det erhvervelsen af kapitalandelen i sig selv, der må anses for at være i strid med bestemmelserne i stk. 1 og 2, og dermed er ugyldig.

    Bestemmelsen i § 38 gælder kun for erhvervelser m.v., der finder sted efter lovens ikrafttræden, medens ejerstrukturen i relation til eksisterende virksomheder reguleres af overgangsreglen i § 97.