Elforsyningsloven § 35a

Der indføres en forkøbsret for staten til transmissionsnet på over 200 kV netforbindelser til udlandet eller ejerandele i virksomheder, som ejer sådanne net, samt til ejerandele i en systemansvarlig virksomhed.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at staten, såfremt de eksisterende ejere måtte ønske at sælge, får mulighed for at varetage de offentlige interesser, som er knyttet til driften af det overordnede transmissionsnet igennem statsligt ejerskab. Dette kunne eksempelvis vise sig at være ønskværdigt for at sikre uafhængighed af kommercielle ejerinteresser.

Bestemmelsen finder også anvendelse på afståelse af andele i en virksomhed, som har bevilling til både net- og transmissionsvirksomhed.

Statens forkøbsret til overordnede transmissionsnet og systemansvarlige virksomheder bliver kun aktuel, såfremt de nuværende ejere ønsker at afhænde sådanne anlæg eller virksomheder. Såfremt staten ikke inden for den fastsatte frist på 3 måneder erklærer at ville gøre brug af forkøbsretten, bortfalder denne.

Forkøbsretten indebærer, at staten har fortrinsret til at overtage anlæg eller virksomhed til disses værdi. Prisen fastsættes på almindelige markedsvilkår. Kan der ikke opnås enighed om værdien af det pågældende aktiv, vil denne blive fastsat af taksationskommissionen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.

Hvis en aftale indgås uden iagttagelse af bestemmelserne om statens forkøbsret, er aftalen ugyldig. Retsvirkningerne af ugyldighed følger af dansk rets almindelige regler.

Til § 36

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med overgangsbestemmelsen i § 97. Bestemmelsen skal sikre, at den i § 97 foreskrevne ejerstruktur opretholdes, så længe ejerskabet til produktionsvirksomheden bevares inden for samme ejerkreds. Netvirksomhedernes ejere vil således ikke få mulighed for at overdrage ejerandelene til et andet selskab inden for samme ejerkreds, herunder f.eks. et handelsselskab.

Hverken elproduktionsvirksomhederne selv eller disses ejere har under den eksisterende ordning frit kunnet disponere over de værdier, der siden ikrafttrædelsen af den hidtil gældende elforsyningslov den 1.1.1977 er blevet opsparet i elproduktionsvirksomhederne, jf. nærmere § 74, stk. 3, og bemærkningerne til denne bestemmelse. Så længe den i § 97 foreskrevne ejerstruktur opretholdes, sikrer prisreguleringen af netvirksomheden, jf. § 70, at de værdier i elproduktionsvirksomhederne, der under den nuværende ordning ikke har været undergivet virksomhedernes eller disses ejeres frie dispositionsret, som forudsat kommer forbrugerne tilgode og f.eks. ikke investeres i risikobetonede kommercielle aktiviteter med deraf følgende risiko for tab.

Bestemmelsen i § 36 har til formål at hindre en omgåelse af § 70. Såfremt det var muligt for netvirksomheden at overdrage sine ejerandele i en elproduktionsvirksomhed til en virksomhed inden for samme ejerkreds - f.eks. til et handelsselskab - ville der bestå en risiko for, at en sådan overdragelse fandt sted til en pris væsentligt under elproduktionsvirksomhedens markedsværdi, således at den reelle værdi først blev realiseret i forbindelse med handelsselskabets eventuelle videresalg. Da handelsselskaber ikke vil blive omfattet af nogen prisregulering, ville forbrugerne ikke få andel i den gevinst, der realiseres ved et sådant videresalg. Bestemmelsen i § 36 har til formål at fjerne risikoen for en omgåelse af § 70 ved hjælp af sådanne salg inden for et interessefælleskab.

Den foreslåede organisatoriske regulering af elsektoren indebærer ikke noget generelt salgsforbud. Det er således op til netvirksomhederne at tage stilling til, om elproduktionsvirksomheder helt eller delvist skal afhændes til virksomheder, der ikke ligger inden for samme ejerkreds.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan miljø- og energiministen dispensere fra bestemmelsen i stk. 1. En sådan dispensation vil blive meddelt i det omfang der ved afståelsen disponeres over ejerandele til kapital, der er nævnt i § 74, stk. 3.

Til § 37

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af § 10b i den hidtil gældende elforsyningslov, som blev indsat ved lov nr. 189 af 12. marts 1997. Der er dog foretaget to mindre konsekvensændringer: Elprisudvalgets beføjelser vil fremover skulle udøves af Energitilsynet. Det præciseres desuden i stk. 9, hvad der skal forstås ved elforsyningsvirksomhed i denne bestemmelse. En sådan præcisering er nødvendig under hensyn til, at fællesbetegnelsen elforsyningsvirksomhed, som i den gældende lovgivning omfatter produktion, transmission og distribution af elektricitet, ikke i øvrigt videreføres i lovforslaget. Det foreslås, at bestemmelsen fortsat skal gælde for alle former for virksomhed, som omfattes af elforsyningsloven.

Lov nr. 189 af 12. marts 1997 blev vedtaget af regeringspartierne samt Socialistisk Folkeparti, Centrumdemokraterne og Enhedslisten, hvorimod Venstre, Det Konservative Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti stemte imod. Kristeligt Folkeparti var på daværende tidspunkt ikke repræsenteret i Folketinget. Det forhold, at disse bestemmelser videreføres, betyder ikke, at Venstre og Det Konservative Folkeparti med indgåelsen af reformaftalen har tilsluttet sig bestemmelserne.

Til § 38

Bestemmelsen i § 38 skal modvirke vertikal integration, som kan føre til, at kommercielle ejerinteresser får væsentlig indflydelse i de kollektive elforsyningsvirksomheder. En sådan indflydelse vil være skadelig for en effektiv konkurrence og vil kunne indebære risiko for misbrug. Det vurderes, at det vil være vanskeligt at undgå denne risiko gennem det offentlige tilsyn med selskaberne. Dette formål tilgodeses dels gennem en ejerskabsbegrænsning, dels gennem et forbud mod, at kommercielle ejerinteresser i kraft af særlige stemmerettigheder i de ledende organer får mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse i de kollektive elforsyningsvirksomheder.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke vil være adgang til at overdrage en kollektiv elforsyningsvirksomhed til kommercielle parter på elmarkedet, og at der kun vil være en meget begrænset adgang for kommercielle parter til at investere i disse virksomheder.

Bestemmelsen sikrer, at de systemansvarlige virksomheder indtager en tilstrækkelig neutral stilling på markedet til, at det kan forventes, at de vil give adgang til de overordnede elnet på lige og ikke-diskriminerende vilkår. Hermed skabes grundlag for, at de systemansvarlige virksomheder kan leve op til de krav om uafhængighed, som fra de øvrige nordiske lande stilles som betingelse for en yderligere integration af det nordiske elmarked.

Bestemmelsen fjerner også risikoen for, at kommercielle virksomheder som nævnt i stk. 1 og 2, som ejere af distributions- og transmissionsnet, tilgodeser egne kommercielle interesser på bekostning af andre potentielle brugere af nettet. Bestemmelsen skal endvidere sikre, at forsyningspligtvirksomhederne i udøvelsen af deres forsyningspligtvirksomhed er uafhængige af kommercielle produktions- eller handelsinteresser.

Endelig sikrer bestemmelsen i stk. 2, at forsyningspligtige virksomheder, som i et vist omfang også varetager egne kommercielle interesser, ikke kan opnå væsentlig indflydelse i forhold til andre former for kollektiv elforsyningsvirksomhed.

For så vidt angår forbuddet mod, at kommercielle ejerinteresser i kraft af særlige stemmerettigheder i de ledende organer får mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse i de kollektive elforsyningsvirksomheder, følger det af stk. 3, at dette forbud efter omstændighederne også kan medføre, at vedtægtsbestemmelser om tildeling af særlige stemmerettigheder må anses for ugyldige. Dette gælder dog kun i de særlige tilfælde, hvor vedtægterne ændres, således at de kommercielle ejerinteresser får mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse i kraft af kapitalandele, som de allerede besidder. Såfremt de kommercielle virksomheder som nævnt i stk. 1 og 2 erhverver kapitalandele, der i forvejen er tillagt sådanne særlige stemmerettigheder, at den kommercielle virksomhed opnår en bestemmende indflydelse over en kollektiv elforsyningsvirksomhed, er det erhvervelsen af kapitalandelen i sig selv, der må anses for at være i strid med bestemmelserne i stk. 1 og 2, og dermed er ugyldig.

Bestemmelsen i § 38 gælder kun for erhvervelser m.v., der finder sted efter lovens ikrafttræden, medens ejerstrukturen i relation til eksisterende virksomheder reguleres af overgangsreglen i § 97.

Til § 39

Bestemmelsen i § 39 pålægger de kollektive elforsyningsvirksomheder at meddele Energitilsynet oplysninger om ejerforholdene, både for så vidt angår oplysninger om virksomhedernes egne ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder, og for så vidt angår oplysninger om, hvem der besidder ejerandele i virksomheden. For så vidt angår oplysninger om, hvem der besidder ejerandele i virksomheden, er forpligtelsen begrænset til gælde oplysninger, som virksomheden er bekendt med. Dette skyldes, at det ikke kan udelukkes, at der kan forekomme situationer, hvor virksomheden ikke vil være i besiddelse af disse oplysninger og heller ikke umiddelbart vil være i stand til at skaffe disse oplysninger.

Miljø- og energiministeren vil med hjemmel i § 53 kunne stille krav om, at det i virksomhedernes vedtægter bestemmes, at virksomheden fremover skal føre en fortegnelse over, hvem der har ejerandele i virksomheden. I aktieselskaber vil der således kunne stilles krav om, at selskaberne fører en aktiebog, og at der sker en indførelse af aktionærernes navne i aktiebogen og om, at registrering ikke kan ske i en andens navn, da dette ikke er tilstrækkeligt til at sikre overholdelse af lovens krav.

Forbrugerindflydelse